Danske romaner Fiktion

“Man kommer ikke langt med at stille sig hen i et hjørne og råbe ‘Internettet er dumt!”

Anne-Marie Vedsø Olesen, Månen over Øen

Interview med Anne-Marie Vedsø Olesen om romanen, Månen over Øen, en filosofisk dystopi, der tager os med til en fjern fremtid, hvori menneskeheden er afhængige af stimuli fra supernettet – og hvor såvel virkeligheden som erfaringen af den er forandret.

Månen over Øen


Månen over Øen beskrives som en ‘filosofisk dystopi’. Hvilken rolle spiller filosofi i bogen?

Filosofien spiller en kæmpestor rolle i romanen. Det, hovedpersonerne oplever på det sted, der kaldes Øen, er helt konkret bygget op over Vestens filosofihistorie fra de tidligste græske filosoffer til nutidige filosoffer som tyske Habermas. De fleste steder i bogen er filosoffernes navne ikke nævnt, men deres tankegods er skrevet ind i historien.

Grunden til, at jeg var så interesseret i at bruge den vestlige filosofihistorie som fundament, var lysten til at belyse, hvad der sker med vores opfattelse af virkeligheden i takt med det tiltagende brug af internettet. Og hvad virkeligheden er, er et af de helt grundlæggende spørgsmål i filosofi. Så jeg kunne ikke forestille mig en bedre måde at perspektivere den del på end at flette filosofihistorie ind i handlingen.

LÆS OGSÅ: Dystopisk roman om vores afhængighed af nettet – smuglæs i Månen over Øen


I romanen er størstedelen af Jordens befolkning afhængig af supernettets konstante impulser og kan ikke overleve offline. Det kan lyde som en kritik af nutidens skærmforbrug; er det en del af tanken bag din roman?

Nutidens skærmforbrug er i allerhøjeste grad drivkraften bag fortællingen. Personligt er jeg ikke uden bekymring over, hvilke dybe, skadelige forandringer et liv levet gennem flakkende digitale input kan forårsage i vores bevidstheder og evne til at reflektere. Så jeg havde simpelthen brug for – for min egen skyld også – at forsøge at belyse den bekymring ved at skrive det ud i ekstremer, som jeg har gjort i Månen over Øen.

LÆS OGSÅ: Fem skræmmende gode dystopiske romaner

Mister man evnen til koncentration og indlæring, hvis man hele tiden flakker rundt mellem forskellige digitale input? Lever man overhovedet fuldt ud, i nuet, hvis alle ens sanser ikke er brug? Og sanserne er jo ikke alle i brug, hvis man kun oplever verden via en skærm. Kan man overhovedet erfare verden uden sansninger, og kan man overhovedet videreudvikle samfundet uden erfaring og evnen til koncentreret indlæring?

Alle de spørgsmål havde jeg lyst til at stille, og det er alle spørgsmål, som filosoffer gennem tiden har stillet. Også derfor var det så vigtigt at få filosofihistorien ind i fortællingen.


Romanens hovedperson, Hypatia, kan som det eneste menneske i verden klare sig uden supernettet. Hvordan ser hendes virkelighed ud?

Hypatia er en ensom og hård kvinde. Hun betragter de andres afhængighed af supernettet som en svaghed, og hun ser på dem med foragt. Hun er den eneste, der er i stand til koncentreret indlæring og til at sanse verden fuldt ud – som hun også gør i den prægtige natur på Øen.

Men hvordan bliver ens verden, hvis man er holdt op med at kommunikere med andre, hvad hun reelt er, da hun ikke er på supernettet? Hvad sker der, når man ikke længere kan kommunikere med sit barn, som tilfældet er for Hypatia? Giver livet så overhovedet mening?

LÆS OGSÅ: “Sci-fi og fantasy er også litteratur”

Sådanne spørgsmål om betydningen af sprog og kommunikation er netop noget, nogle af de senere filosoffer beskæftiger sig med. Det var ret interessant for mig personligt at nå dertil i filosofihistorien, da jeg skrev bogen.

Jeg syntes jo på en måde, at Hypatia havde ret i sin kritik. Men jeg blev selv – sammen med Hypatia – klogere, da jeg blev konfronteret med dialogens og kommunikationens afgørende betydning. Man kommer ikke langt med bare at stille sig hen i et hjørne og råbe “Internettet er dumt!”, hvis alle andre synes, det er fedt.


Øen, som nævnes i titlen, er et på en gang virkeligt og uvirkeligt sted i romanen. Kan du fortælle lidt om Øen – hvad er tanken bag den?

Åh, Øen glædede jeg mig sådan til at skrive om, og det kom til at holde stik!

Alt kan ske på Øen! Rent symbolsk er Øen tænkt som det sted, der rummer hele den menneskelige bevidstheds historie. Det vil sige, at alt, hvad menneskeheden har tænkt gennem tiden, kan poppe og og blive virkeliggjort på Øen. Det betyder selvfølgelig, at der sker syrede ting på Øen. Og særligt fordi Øen – som har en drilsk personlighed – leger med sine besøgende. Fabeldyr, helte og monstre, filosoffen Wittgensteins sprogspil,  jomfruen og enhjørningen fra nogle kendte renæssancegobeliner, Tigerdyret fra Peter Plys, alt muligt manifesterer sig for de besøgende på Øen.

Samtidig er Øen også tænkt som det sted, der viser, hvad vi risikerer at miste, hvis ikke vi fastholder vores brug af alle sanser, vores koncentrations- og indlæringsevne. Øen er storslået sted! Vi mennesker har tænkt og skabt så meget. Om noget ville jeg med bogen gerne videregive den fornemmelse, den begejstring over det kostelige stof, der er vores, som mennesker, og som vi bør værne om med uddannelse og dannelse.


Romanen er skrevet i et hæsblæsende tempo. Hvordan har den været at skrive og arbejde med?

 Månen over Øen er skrevet umådelig langsomt, umådelig omhyggeligt. Jeg har aldrig skrevet så langsomt før og finpudset så meget. Visse passager gik jeg uger og tænkte over, før jeg kunne tage hul på dem. Gåture, hvor jeg spurgte mig selv: hvad er den egentlige substans i det afsnit, hvilken energi skal den have, hvilken mental udvikling.

Aldrig har noget været så hårdt for mig at skrive. Og aldrig har jeg været så glad for resultatet. Derfor er det også fantastisk at se, at man ikke fornemmer den tunge proces i resultatet, der har vilde, hæsblæsende flows. Jeg betragter det lidt, som når man ser en balletdanser på scenen. Alt er ynde og tempo og lette løft. Ingen ser smerten og træningen bag.


Anne-Marie Vedsø Olesen: Månen over Øen

Månen over Øen af Anne-Marie Vedsø Olesen

Månen over Øen er en hæsblæsende filosofisk-dystopisk roman, der tager os med til fremtiden i demokratiet Superesse.

I år 2687 Post-Luna tager Superesses borgere beroligende medicin for at dulme deres dybe afhængighed af Supernettets stimuli. Kun Hypatia, der besidder et særligt gen, kan undvære det konstante rush. Hypatia forlader Superesse og tager ud på en ø, hvor hun bliver hjemsøgt af filosofihistoriens største spørgsmål. Men uanset hvor skarpe svar hun leverer, er der stadig ét spørgsmål, hun ikke kan undslippe: Spørgsmålet om hendes egen datter og det bånd, hun lod briste.

Du kan købe Månen over Øen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel fra den 8. juni.