Bøger om naturen Fagbøger Gitte Holtze

Bare skoene er i orden. Gitte Holtze giver 5 tips til dig, der gerne vil begynde at gå langt

Hvad Hærvejen gav mig Gitte Holtze

Forfatteren bag Hvad Hærvejen gav mig deler ud af sine bedste tips til nybegynderen, der gerne vil begynde at vandre.

Den garvede vandrer Gitte Holtze er kendt for at have gået den legendariske Pacific Crest Trail på 4.265 kilometer op gennem USA’s vildmark. Sidste år satte hun igen alene ud på en vandrerute – denne gang for at gå ad Hærvejen fra Padborg til Skagen.

Læs med her, hvor hun deler ud af sine bedste vandretips.

Tip nummer 1: Gode sko

Sko du kan gå i. Det er det allervigtigste. Hvilke nogen det skal være, er der ikke en standardløsning på. Nogen er til vandrestøvler, andre til for eksempel trailsko. Men det skal være sko, man kan holde ud at gå i. Gå ind i en friluftsbutik og få hjælp til at vælge, og hvor du kan prøve skoene eller støvlerne. Vabler er nemlig en kæmpe killer. Man kan godt gå med en vabel, det gør bare ondt. Hvis uheldet er ude, og man får en vabel, så sværger nogle til vabelplaster, men jeg bruger selv sportstape.

LÆS OGSÅ: 5 gode grunde til at leve blodsukkerstabilt og vegansk

Men det bedste er jo at forebygge vablerne ved at købe ordentlige sko, der er store nok, og som du faktisk kan gå i. Og lad være at gå i bomuldssokker, for de transporterer ikke sveden væk – brug i stedet uldsokker eller løbesokker. Tag sokkerne af undervejs og giv fødderne luft, når du har muligheden.

Hærvejen
Gitte Holtze
Kollerup Plantage (tæt ved Svinklovene, Jammerbugten)

Tip nummer 2: Rygsæk

En god rygsæk. Når man skal vandre, behøver man ikke alt muligt udstyr udover gode sko og en rygsæk. Størrelsen på rygsækkene afhænger af, hvor meget du skal bære, og om du for eksempel har dit eget telt med.

Tip nummer 3: Husk vand

Vand. Det er vigtigt at få vand, også selvom du bare skal gå rundt om Farum Sø. Folk kan godt tænke, at det er bare 10 kilometer. Men man har brug for vand alligevel.

LÆS OGSÅ: Hvad hærvejen gav mig: Tag med Gitte Holtze på sjælevandring i hendes nye bog. Læs et uddrag her

Tip nummer 4. Find vej

Find vej. Om du er til et fysisk kort eller er ligesom mig, der kun bruger telefonen og diverse kortapps, så er det vigtigt at have noget at navigere efter. Afmærk din rute på forhånd – det er så træls at gå forkert.

Tip nummer 5: Regnjakke

Husk regnjakken! Jeg går næsten ingen vegne uden min regnjakke, især i det her land, hvor man jo aldrig ved, hvornår det regner.    

Bare skoene er i orden. Gitte Holtze giver 5 tips til dig, der gerne vil begynde at gå langt
Strandvandring i Nordjylland

Bonustip: En tisseklud

Det er en klud, der kan minde lidt om en grydelap. Den erstatter toiletpapir, når man bare skal tisse. Da jeg gik min lange tur i USA, kunne der godt være otte dage mellem en skraldespand, så jeg ville ikke slæbe rundt på mit brugte toiletpapir. Her brugte jeg en bandana, som jeg så hængte til tørre udenpå rygsækken og vaskede eller skyllede, når jeg kom til noget vand. Men man kan faktisk også købe tisseklude, og det er slet ikke så klamt, som nogen kunne tænke. Og det er helt sikkert bedre end at smide sit toiletpapir i naturen.  


Hvad Hærvejen gav mig

Bare skoene er i orden. Gitte Holtze giver 5 tips til dig, der gerne vil begynde at gå langt

I forsøget på at få en timeout fra en alt for hektisk hverdag, sætter Gitte Holtze ud på en vandring ad den 500 km lange Hærvejen op gennem Jylland.

Det viser sig, at Hærvejen er meget mere, end den længste vandrerute i Danmark. Gitte fortæller om at gå langsomt gennem lommer af et Danmark, der lever stille og hengemt. Om tankevækkende møder med fremmede. Om glæden ved det enkle liv i en rygsæk. Om tyste nætter alene i en dansk natur meget større, end hun troede. Om en vandretur, der på forunderlig vis altid giver det, Gitte har brug for. Og om hvordan hun skridt for skridt på sin vej nordpå slipper hamsterræset og mærker sig selv mere og mere.

Gitte Holtze er erfaren udi lange vandringer og er især kendt for at have gået den over 4.000 kilometer lange Pacific Crest Trail fra Mexico til Canada. Dengang gjorde hun det for at vokse sig ud af et smadret selvværd, og hun vendte hjem med en ny tro på sig selv og en tro på, at vandring er vejen til et helt liv. Hvad Hærvejen gav mig er en bog om alt det, vandring giver, også selv om man ‘bare’ går i Danmark.

Du kan købe Hvad Hærvejen gav mig i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé.




Jeg arbejder i presseafdelingen, hvor jeg har den fornøjelse at sørge for, at pressen og læserne bliver opmærksomme på de bøger, som forlaget udgiver. Det var vist Troldepus, der var min første litterære forelskelse og siden har der været mange andre, og det bliver bare ved. Jeg har læst dansk litteratur på Københavns Universitet og er siden havnet i forlagsbranchen, hvilket er dejligt og rigtigt.