Vi står foran en kolossal samfundsmæssig og menneskelig udfordring med at give vores børn evnen til at fordybe og koncentrere sig. Men indsatsen for at give børn læseglæde nytter faktisk.
Hvis børn skal få lyst til at læse en bog, er der nødt til at være bøger, der hvor børnene er.
Og hvis de ikke læser sammen med deres forældre, er det daginstitutionen, skolen, skolebiblioteket og biblioteket, som er den redningsvest, der skal give kommende generationen lysten og evnen til at koncentrere sig og fordybe sig i en tekst, der er længere end en kort opdatering på sociale medier.
Men nye tal viser, at flere danske skoleelever læser rigtig dårligt. Næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Og samtidig er glæden ved at læse faldet betydeligt de sidste fem år.
De svage er blevet svagere
Tallene stammer fra den internationale PIRLS-læsetest, som udføres hvert femte år i mere end 60 lande og regioner: ”Der er ikke sket noget med de dygtigste læsere, men vores svage læsere er blevet svagere, og der er blevet flere af dem,” siger lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Simon Skov Fougt, som står bag den danske del af undersøgelsen.
Det er alvorligt.
For to år siden fik 67 procent af alle unge deres nyheder fra sociale medier, som de i gennemsnit brugte 5 timer på dagligt. Siden er det kun gået én vej, og hvis man står uden færdigheder til selvstændigt at kunne fortolke, læse mellem linjerne og være kildekritisk, er man et let offer for misinformation og det, der er værre.
Skærmtid kan give problemer
Forbruget af skærmtid kan desværre også aflæses på børn og unges trivsel, hvor der nu sættes direkte lighedstegn mellem skærmtid og det voksende antal børn med eksempelvis angst og kognitive udfordringer.
Medievaneundersøgelsen ‘Børn og unges læsning 2021‘ fra Center for Anvendt Skoleforskning konkluderer, at læsning øger trivsel, koncentration og opmærksomhed. Undersøgelsen konkluderer også, at når børn og unge færdes meget digitalt på sociale medier, sker det modsatte.
Vi står med andre ord foran en kolossal samfundsmæssig og menneskelig udfordring.
Biblioteker uden bøger og voksne
Desværre har man i løbet af de sidste ti år fra politisk side nedprioriteret de steder, hvor børn kan møde muligheden for at fordybe sig i en bog
I 2012 præsenterede Det Digitale Råd det forslag til digitalisering af grundskolen, som Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg siden rullede ud over landets folkeskoler.
Og siden Folkeskolereformen i 2014 har de tidligere skolebiblioteker været omdøbt til PLC – pædagogisk læringscenter, som ikke nødvendigvis rummer en fysisk samling af bøger eller er bemandede for den sags skyld. Formanden for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, Klaus Frederik Svensson, skrev i februar et debatindlæg i Altinget: ”Mange af de steder i landet, hvor der stadig er fysiske skolebiblioteker, er de så nedprioriterende, at det er mere held end forstand, at eleverne får lyst til at læse en fysisk bog.”
Javist, børn og unge læser små fragmenterede tekststumper på sociale medier, men den dybe læsning forsvinder. Den lange sammenhængende tekst, som kræver evnen til at fokusere og fordybe sig.
Det er et både-og
For det er ikke et enten-eller. Det er et både-og. Vi skal tale bøger op, ikke tale digitale læremidler ned. Så ville vi også gøre vores børn en bjørnetjeneste i forhold til at ruste dem til virkeligheden i den verden, de skal ud at arbejde i.
Men der skal etableres en ny balance, og her bør staten også tage et ansvar og have som politisk mål at få bøger ud til børn, og sørge for at der er bøger de steder, hvor der er børn.
I vores nabolande, som vi gerne sammenligner os med, er man allerede gået i gang. Den svenske skoleminister Lotta Edholm har meldt ud, at man i 2023 vil investere 685 millioner svenske kroner i undervisningsmaterialer og fysiske lærebøger og herefter en halv milliard svenske kroner årligt de næste to år. Også Norge har afsat et trecifret millionbeløb til køb af bøger til børn i grundskolen igen.
Og indsatsen nytter faktisk.
Ikke kun ren nostalgi
Viborg Bibliotekerne har sammen med 19 læseklasser på tværs af kommunen i et år haft fokus på at styrke læselysten gennem gode læseoplevelser inspireret af bibliotekarer, som har anbefalet litteratur til den enkelte elev. Og projektet er blevet en succes konkluderer en dugfrisk evaluering. Som en del af Kulturministeriets seneste læselystindsats, ”Børn og unges læseglæde”, skal fem skoler med læseklasser finde nye veje til, hvordan man kan styrke læselysten yderligere.
Et andet eksempel er eleverne på Eriksminde Efterskole ved Odder, der som et eksperiment byttede deres smartphones ud i 10 dage med en dumbphone – en gammeldags Nokia. Da dagene var forbi, besluttede en håndfuld sig for at købe deres egen. De havde opdaget hvor skønt, det var, selv at bestemme, hvor deres fokus skulle være.
Så det er ikke kun ren nostalgi, når vi voksne selv tænker tilbage på biblioteket og skolebiblioteket som en hyggelig hule, hvor man kunne slænge sig i en sofa med en Bjarne Reuter-roman eller en Lucky Luke-tegneserie. Men dengang var bibliotekerne også bemandet af voksne, som gerne ville hjælpe os til at få den oplevelse af læseglæde. Og efterhånden fulgte evnen med.
Af Kaya Hoff, direktør Carlsen, Cliff Hansen, direktør L&R Undervisning, og Søren Anker Madsen, kommunikationsdirektør
Vi står foran en kolossal samfundsmæssig og menneskelig udfordring med at give vores børn evnen til at fordybe og koncentrere sig. Men indsatsen for at give børn læseglæde nytter faktisk.
Hvis børn skal få lyst til at læse en bog, er der nødt til at være bøger, der hvor børnene er.
Og hvis de ikke læser sammen med deres forældre, er det daginstitutionen, skolen, skolebiblioteket og biblioteket, som er den redningsvest, der skal give kommende generationen lysten og evnen til at koncentrere sig og fordybe sig i en tekst, der er længere end en kort opdatering på sociale medier.
Men nye tal viser, at flere danske skoleelever læser rigtig dårligt. Næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Og samtidig er glæden ved at læse faldet betydeligt de sidste fem år.
De svage er blevet svagere
Tallene stammer fra den internationale PIRLS-læsetest, som udføres hvert femte år i mere end 60 lande og regioner: ”Der er ikke sket noget med de dygtigste læsere, men vores svage læsere er blevet svagere, og der er blevet flere af dem,” siger lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Simon Skov Fougt, som står bag den danske del af undersøgelsen.
Det er alvorligt.
For to år siden fik 67 procent af alle unge deres nyheder fra sociale medier, som de i gennemsnit brugte 5 timer på dagligt. Siden er det kun gået én vej, og hvis man står uden færdigheder til selvstændigt at kunne fortolke, læse mellem linjerne og være kildekritisk, er man et let offer for misinformation og det, der er værre.
Skærmtid kan give problemer
Forbruget af skærmtid kan desværre også aflæses på børn og unges trivsel, hvor der nu sættes direkte lighedstegn mellem skærmtid og det voksende antal børn med eksempelvis angst og kognitive udfordringer.
Medievaneundersøgelsen ‘Børn og unges læsning 2021‘ fra Center for Anvendt Skoleforskning konkluderer, at læsning øger trivsel, koncentration og opmærksomhed. Undersøgelsen konkluderer også, at når børn og unge færdes meget digitalt på sociale medier, sker det modsatte.
Vi står med andre ord foran en kolossal samfundsmæssig og menneskelig udfordring.
Biblioteker uden bøger og voksne
Desværre har man i løbet af de sidste ti år fra politisk side nedprioriteret de steder, hvor børn kan møde muligheden for at fordybe sig i en bog
I 2012 præsenterede Det Digitale Råd det forslag til digitalisering af grundskolen, som Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg siden rullede ud over landets folkeskoler.
Og siden Folkeskolereformen i 2014 har de tidligere skolebiblioteker været omdøbt til PLC – pædagogisk læringscenter, som ikke nødvendigvis rummer en fysisk samling af bøger eller er bemandede for den sags skyld. Formanden for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, Klaus Frederik Svensson, skrev i februar et debatindlæg i Altinget: ”Mange af de steder i landet, hvor der stadig er fysiske skolebiblioteker, er de så nedprioriterende, at det er mere held end forstand, at eleverne får lyst til at læse en fysisk bog.”
Javist, børn og unge læser små fragmenterede tekststumper på sociale medier, men den dybe læsning forsvinder. Den lange sammenhængende tekst, som kræver evnen til at fokusere og fordybe sig.
Det er et både-og
For det er ikke et enten-eller. Det er et både-og. Vi skal tale bøger op, ikke tale digitale læremidler ned. Så ville vi også gøre vores børn en bjørnetjeneste i forhold til at ruste dem til virkeligheden i den verden, de skal ud at arbejde i.
Men der skal etableres en ny balance, og her bør staten også tage et ansvar og have som politisk mål at få bøger ud til børn, og sørge for at der er bøger de steder, hvor der er børn.
I vores nabolande, som vi gerne sammenligner os med, er man allerede gået i gang. Den svenske skoleminister Lotta Edholm har meldt ud, at man i 2023 vil investere 685 millioner svenske kroner i undervisningsmaterialer og fysiske lærebøger og herefter en halv milliard svenske kroner årligt de næste to år. Også Norge har afsat et trecifret millionbeløb til køb af bøger til børn i grundskolen igen.
Og indsatsen nytter faktisk.
Ikke kun ren nostalgi
Viborg Bibliotekerne har sammen med 19 læseklasser på tværs af kommunen i et år haft fokus på at styrke læselysten gennem gode læseoplevelser inspireret af bibliotekarer, som har anbefalet litteratur til den enkelte elev. Og projektet er blevet en succes konkluderer en dugfrisk evaluering. Som en del af Kulturministeriets seneste læselystindsats, ”Børn og unges læseglæde”, skal fem skoler med læseklasser finde nye veje til, hvordan man kan styrke læselysten yderligere.
Et andet eksempel er eleverne på Eriksminde Efterskole ved Odder, der som et eksperiment byttede deres smartphones ud i 10 dage med en dumbphone – en gammeldags Nokia. Da dagene var forbi, besluttede en håndfuld sig for at købe deres egen. De havde opdaget hvor skønt, det var, selv at bestemme, hvor deres fokus skulle være.
Så det er ikke kun ren nostalgi, når vi voksne selv tænker tilbage på biblioteket og skolebiblioteket som en hyggelig hule, hvor man kunne slænge sig i en sofa med en Bjarne Reuter-roman eller en Lucky Luke-tegneserie. Men dengang var bibliotekerne også bemandet af voksne, som gerne ville hjælpe os til at få den oplevelse af læseglæde. Og efterhånden fulgte evnen med.
Af Kaya Hoff, direktør Carlsen, Cliff Hansen, direktør L&R Undervisning, og Søren Anker Madsen, kommunikationsdirektør
Andre læste også: