HVORFOR SKAL en ung lyriker, som sælger 350 stk. af sin nye digtsamling, tvinges til at være solidarisk med en bestsellerforfatter, som sælger 75.000 af sin nye krimi? Konfliktens kerne er ikke eReolens ‘gratis tilbud’, men derimod de manglende ebøger på hylderne. Forlagene har hverken vist viljen eller evnen til at gøre et bredt udvalg af forfatternes bøger tilgængeligt digitalt.
Af Lars Boesgaard, adm. direktør for Lindhardt og Ringhof
HVORFOR SKAL en ung lyriker, som sælger 350 stk. af sin nye digtsamling, tvinges til at være solidarisk med en bestsellerforfatter, som sælger 75.000 af sin nye krimi? Og hvorfor kan en forfatter, hvis roman udkom for 25 år siden, ikke se sin bog på eReolen, hvis det er hendes eneste mulighed for at få nye læsere og en ekstra indtægt? Når flere forlag trækker sig fra eReolen, favoriserer de dermed nogle få bestsellerforfattere og lader alle andre i stikken. Det kommer til at gøre rigtig ondt på de mindre, de smalle, de skæve og de ældre forfatterskaber.
Konfliktens kerne er ikke eReolens ‘gratis tilbud’, men derimod de manglende ebøger på hylderne. Forlagene har hverken vist viljen eller evnen til at gøre et bredt udvalg af forfatternes bøger tilgængeligt digitalt, så bøgerne igen kan få læsere og forfatterne en indtægt. Man har udelukkende digitaliseret forfatternes nyeste bøger eller bestsellere, og det er nu de eneste e-bøger, man kan tilbyde eReolen.
Det er en dum situation, for bibliotekerne bør fortsat spille en kulturbærende rolle som formidler af den litterære, smalle og skæve litteratur, mens de digitale boghandlere så kan fokusere på krimierne og bestsellerne.
NU STÅR VI med en forlagsboykot af det digitale bibliotek. Hvorfor? Fordi mange forlag anno 2015 reelt ikke er gået i gang med en digitalisering.
Det er ikke en holdbar situation. Naturligvis skal der også eksistere biblioteker i en digital fremtid. Lindhardt og Ringhof ønsker ikke at stå imellem vores forfattere og deres læsere, hvis forfatterne selv ønsker, at deres bøger er tilgængelige på eReolen. Vi har derfor indgået en fleksibel aftale med eReolen, så både vores forfattere og forlaget selv kan tage stilling fra titel til titel i forhold til eReolen.
Nogle bøger bliver forlag og forfatter naturligvis nødt til at beskytte for at kunne opretholde et kommercielt salg. Det har nu fået enkelte forlag til helt at trække sig fra eReolen. Det er måske forståeligt for mindre forlag eller forlag, som kun lever af nyheder og bestsellere, men det er helt uforståeligt for forlag med en stor og bred udgivelsesportefølje.
Den aftale, Lindhardt og Ringhof har indgået med eReolen, er en fleksibel model til et digitalt marked, der endnu ikke har fundet sin form. Med digitaliseringen står både bibliotekerne og det kommercielle bogmarked over for en gennemgribende omvæltning.
Derfor stiller vi os helt uforstående over for de omtalte forlags korslagte arme over for bibliotekerne med krav om en one size fits all-løsning. Den findes ikke – og kommer sandsynligvis aldrig til at eksistere.
Vi oplever, at bibliotekerne er meget bevidste om, at en udlånsordning skal kunne eksistere side om side med det kommercielle marked. Vi følger udviklingen tæt, holder løbende møder med eReolen og kan genforhandle aftalen, hvis den viser sig at være uholdbar.
Indtil videre kan vi bare konstatere, at Lindhardt og Ringhof og vores forfattere har en sund vækst i hele vores digitale forretning – både hos bibliotekerne og hos de kommercielle boghandlere.
LØSNINGEN PÅ problemerne omkring de digitale udlån giver næsten sig selv: Forlagene må digitalisere langt, langt flere bøger, så boghandler og bibliotek kan finde hver sin rolle og og plads i markedet. Bibliotekerne har altid været et vigtigt marked for forlag og forfatter. Derfor er det forlagenes ansvar at være med til at udvikle et sundt, digitalt biblioteksvæsen.
Biblioteket er et sted, hvor elever, studerende og læsere i almindelighed har kunnet finde information om alt mellem himmel og jord. Men hvis det digitale bibliotek skal have en fremtid, kræver det et langt større udvalg af genrer.
Store internationale spillere som Google, Apple, Amazon vil før eller siden ændre det danske bogmarked grundlæggende – er eReolen så ikke en god ven at have? De danske folkebiblioteker har bøger på hylderne, som er så slidte, at de næsten ikke hænger sammen. De udlånes flittigt, men kan ikke købes længere. For at sikre, at lånerne også i fremtiden har adgang til disse bøger, har Lindhardt og Ringhof indgået en aftale med eReolen om at digitalisere mere end 500 titler. Fokus ligger her på fagbøger og illustrerede børnebøger. E-bøgerne vil naturligvis også udkomme på det kommercielle marked.
Det er et lille skridt i den rigtige retning, og vi er glade for bibliotekernes entusiasme for projektet. Men 500 titler er langtfra nok.
Derfor igangsatte forlaget allerede i sommer et ambitiøst projekt, hvor Lindhardt og Ringhof investerer et stort, tocifret millionbeløb i at fordoble antallet af e-bøger i Danmark på to år ved at digitalisere mere end 15.000 værker. Og ikke kun romaner, som er udgivet inden for de sidste ti år. Det giver rigtig god mening at gøre disse e-bøger tilgængelige. Både kommercielt og på bibliotekerne.
VED UDELUKKENDE at fokusere på nyheder og bestsellere i digitaliseringen svigter forlagene ikke kun de forfattere, hvis værker står i kælderen og samler støv. De svigter også langt hoveddelen af deres øvrige forfattere, som derved bliver afskåret fra at være i kontakt med læserne. Det er synd for forfatterne, og det er ærgerligt, at vi ikke får skabt det moderne danske bibliotek med et gigantisk udvalg af e-bøger inden for alle genrer.
Vi opfordrer derfor forlagene til at komme tilbage til forhandlingsbordet med bibliotekerne nu. Bibliotekerne har viljen. Redskaberne er til stede. Det kan kun gå for langsomt.
Af Lars Boesgaard, adm. direktør for Lindhardt og Ringhof
HVORFOR SKAL en ung lyriker, som sælger 350 stk. af sin nye digtsamling, tvinges til at være solidarisk med en bestsellerforfatter, som sælger 75.000 af sin nye krimi? Og hvorfor kan en forfatter, hvis roman udkom for 25 år siden, ikke se sin bog på eReolen, hvis det er hendes eneste mulighed for at få nye læsere og en ekstra indtægt? Når flere forlag trækker sig fra eReolen, favoriserer de dermed nogle få bestsellerforfattere og lader alle andre i stikken. Det kommer til at gøre rigtig ondt på de mindre, de smalle, de skæve og de ældre forfatterskaber.
Konfliktens kerne er ikke eReolens ‘gratis tilbud’, men derimod de manglende ebøger på hylderne. Forlagene har hverken vist viljen eller evnen til at gøre et bredt udvalg af forfatternes bøger tilgængeligt digitalt, så bøgerne igen kan få læsere og forfatterne en indtægt. Man har udelukkende digitaliseret forfatternes nyeste bøger eller bestsellere, og det er nu de eneste e-bøger, man kan tilbyde eReolen.
Det er en dum situation, for bibliotekerne bør fortsat spille en kulturbærende rolle som formidler af den litterære, smalle og skæve litteratur, mens de digitale boghandlere så kan fokusere på krimierne og bestsellerne.
NU STÅR VI med en forlagsboykot af det digitale bibliotek. Hvorfor? Fordi mange forlag anno 2015 reelt ikke er gået i gang med en digitalisering.
Det er ikke en holdbar situation. Naturligvis skal der også eksistere biblioteker i en digital fremtid. Lindhardt og Ringhof ønsker ikke at stå imellem vores forfattere og deres læsere, hvis forfatterne selv ønsker, at deres bøger er tilgængelige på eReolen. Vi har derfor indgået en fleksibel aftale med eReolen, så både vores forfattere og forlaget selv kan tage stilling fra titel til titel i forhold til eReolen.
Nogle bøger bliver forlag og forfatter naturligvis nødt til at beskytte for at kunne opretholde et kommercielt salg. Det har nu fået enkelte forlag til helt at trække sig fra eReolen. Det er måske forståeligt for mindre forlag eller forlag, som kun lever af nyheder og bestsellere, men det er helt uforståeligt for forlag med en stor og bred udgivelsesportefølje.
Den aftale, Lindhardt og Ringhof har indgået med eReolen, er en fleksibel model til et digitalt marked, der endnu ikke har fundet sin form. Med digitaliseringen står både bibliotekerne og det kommercielle bogmarked over for en gennemgribende omvæltning.
Derfor stiller vi os helt uforstående over for de omtalte forlags korslagte arme over for bibliotekerne med krav om en one size fits all-løsning. Den findes ikke – og kommer sandsynligvis aldrig til at eksistere.
Vi oplever, at bibliotekerne er meget bevidste om, at en udlånsordning skal kunne eksistere side om side med det kommercielle marked. Vi følger udviklingen tæt, holder løbende møder med eReolen og kan genforhandle aftalen, hvis den viser sig at være uholdbar.
Indtil videre kan vi bare konstatere, at Lindhardt og Ringhof og vores forfattere har en sund vækst i hele vores digitale forretning – både hos bibliotekerne og hos de kommercielle boghandlere.
LØSNINGEN PÅ problemerne omkring de digitale udlån giver næsten sig selv: Forlagene må digitalisere langt, langt flere bøger, så boghandler og bibliotek kan finde hver sin rolle og og plads i markedet. Bibliotekerne har altid været et vigtigt marked for forlag og forfatter. Derfor er det forlagenes ansvar at være med til at udvikle et sundt, digitalt biblioteksvæsen.
Biblioteket er et sted, hvor elever, studerende og læsere i almindelighed har kunnet finde information om alt mellem himmel og jord. Men hvis det digitale bibliotek skal have en fremtid, kræver det et langt større udvalg af genrer.
Store internationale spillere som Google, Apple, Amazon vil før eller siden ændre det danske bogmarked grundlæggende – er eReolen så ikke en god ven at have? De danske folkebiblioteker har bøger på hylderne, som er så slidte, at de næsten ikke hænger sammen. De udlånes flittigt, men kan ikke købes længere. For at sikre, at lånerne også i fremtiden har adgang til disse bøger, har Lindhardt og Ringhof indgået en aftale med eReolen om at digitalisere mere end 500 titler. Fokus ligger her på fagbøger og illustrerede børnebøger. E-bøgerne vil naturligvis også udkomme på det kommercielle marked.
Det er et lille skridt i den rigtige retning, og vi er glade for bibliotekernes entusiasme for projektet. Men 500 titler er langtfra nok.
Derfor igangsatte forlaget allerede i sommer et ambitiøst projekt, hvor Lindhardt og Ringhof investerer et stort, tocifret millionbeløb i at fordoble antallet af e-bøger i Danmark på to år ved at digitalisere mere end 15.000 værker. Og ikke kun romaner, som er udgivet inden for de sidste ti år. Det giver rigtig god mening at gøre disse e-bøger tilgængelige. Både kommercielt og på bibliotekerne.
VED UDELUKKENDE at fokusere på nyheder og bestsellere i digitaliseringen svigter forlagene ikke kun de forfattere, hvis værker står i kælderen og samler støv. De svigter også langt hoveddelen af deres øvrige forfattere, som derved bliver afskåret fra at være i kontakt med læserne. Det er synd for forfatterne, og det er ærgerligt, at vi ikke får skabt det moderne danske bibliotek med et gigantisk udvalg af e-bøger inden for alle genrer.
Vi opfordrer derfor forlagene til at komme tilbage til forhandlingsbordet med bibliotekerne nu. Bibliotekerne har viljen. Redskaberne er til stede. Det kan kun gå for langsomt.
Andre læste også: