Mindre skærm og mere papir i folkeskolen er lige nu et debatemne, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har startet. En bibliotekar og en lektor i dansk på læreruddannelsen kommer med deres bud på, hvorfor den fysiske bog stadig er vigtig.
Der er for meget skærmtid i den danske folkeskole, har den nye Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtalt blandt andet i Politiken.
“Jeg vil godt opfordre til, at undervisningen som hovedregel er analog. Og digital, når det kan begrundes. Så lav det benspænd for jer selv, og overvej, om det kan begrundes. Hvis ikke det kan, så sluk skærmen, og se hinanden i øjnene”, siger ministeren i interview.
I regeringsgrundlaget står der, at regeringen ønsker at diskutere, hvordan det kan sikres, at “børn ikke tilbringer det meste af deres skoledag bag en skærm”.
Børn kan stadig godt lide at læse fysiske bøger
En undersøgelse af børn og unges læsevaner fra 2021 viser, at børn stadig foretrækker at læse fysiske bøger. Det oplever børnebibliotekar Julie Arndrup også på biblioteket. Hendes erfaring er, at børnene bliver trætte af skærme. Både i øjnene og i hovedet. Julie Arndrup oplever, at de børn, der bliver bevidste om den træthed, sætter ord på og helt klart helst vil have en fysisk bog:
“I deres optik er det stadig den RIGTIGE bog, og det er den, de vil have, når de skal læse for den gode histories skyld eller for deres fornøjelses skyld. Når de vil hygge sig, og når de lader sig opsluge.”
Julie Arndrup oplever nogle gange, at børnene ikke kan skaffe den titel, de vil læse. Så reserverer hun bogen til dem og tjekker, at den er på e-reolen, og det accepterer de typisk lidt modvilligt, men kun som en start, indtil den rigtige bog kommer.
“Bogen som fysisk genstand rummer minder og følelser, en duft og en tyngde, som mange børn holder lige så meget af som voksne læsere. Bogen kan man læse udenfor, i sengen, i bussen, i frikvarteret – og der er ingen voksne, der kommenterer, at man så altid er på sin skærm.”
Underviser prioriterer den fysiske bog
Hvad er det, den fysiske bog kan, som er særligt godt, når det kommer til at lære?
Med henvisning til Kristiane Hauers forskning i fordybet læsning påpeger Mette Sofie Kirkedal Jensen, der er lektor i dansk på læreruddannelsen ved UCN, at det er svært at lære fordybet på en skærm, fordi der er mange muligheder for distraktion.
Mette Sofie Kirkedal Jensen understreger dog, at hun ikke er imod skærme i undervisningen.
”Skærmen har rigtig mange potentialer i danskundervisningen. Det handler om den didaktiske intention med det pågældende forløb. Så det handler om at prioritere og være bevidst om valget, nogle gange giver det mening med skærm, og andre gange giver det mening med en fysisk bog.”
Mette Sofie Kirkedal Jensen vil have os til at huske at vælge bogen til.
“Fordi den ikke flimrer. Fordi den lærer os indlevelse og fordybelse på vores egne præmisser og i vores eget tempo, og det kan vi bruge senere hen,” understreger hun, og minder os om, at fysiske bøger har været vigtigt for mennesket historisk set.
“Bogen som fysisk genstand har været en del af vores kultur i årtusinder. Den må vi ikke smide ud med den teknologiske udvikling. Det kræver et aktivt valg, når vi skal vælge bogen frem for skærmen. Vi skal prioritere at lægge skærmen væk og læse en bog.”
En god måde at læse på
Det er vigtigt for Mette Sofie Kirkedal Jensen, at hendes studerende får et godt forhold til den fysiske bog. Hun afprøvede et forløb, hvor hun netop som i Hauers forskning rammesatte en læsesituation, hvor de studerende skulle læse i en selvvalgt skønlitterær bog 30 minutter uden afbrydelser og med telefonen liggende langt væk i et andet rum.
Her oplever Mette Sofie Kirkedal Jensen, at det er en god måde at læse på for de studerende, og at de også kan lære noget af det, selvom de er voksne:
“De fortæller, at det har været en fed oplevelse for dem at læse fordybet.”
For Mette Sofie Kirkedal Jensen er glæden ved at læse afgørende, når man skal undervise i danskfaget.
“Glæden ved bøgerne og glæden ved at læse, er det vigtigste, jeg kan give til mine studerende. Jeg er nemlig af den overbevisning, at hvis de er læsende lærere, så bliver den glæde givet videre til børnene.”
Bøger ind i klasselokalet
Det er svært at vælge en bog til, hvis der ikke er bøger synligt til stede, pointerer Mette Sofie Kirkedal Jensen:
“Vi skal gøre den fysiske bog til en ting i skolerne. Mere end den allerede er. Gøre bøgerne synlige i klasselokalet. Insistere på det!”
Ifølge hende, så prøver mange lærere at få eleverne til at læse fysiske bøger, men de kunne godt bruge mere opbakning og et større udvalg af fysiske bøger.
“Hvis du kun møder et slidt eksemplar af eksempelvis Klaus Lynggaards Martin og Viktoria fra 1985, så virker det nok ikke. Uanset hvor god den bog er.”
Mette Sofie Kirkedal Jensen ser det som sin fornemste opgave at sørge for, at børn og unge får adgang til nye, spændende bøger og forskellige slags litteratur– både skøn- og faglitteratur, grafiske noveller; alt muligt forskelligt, som kan inspirere den enkelte til læsning:
“Vi må ikke rynke på næsen af barnets litteraturvalg. Vi skal bare være glade, hvis de vælger en bog.”
Ro og fordybelse
Hvad er det, den fysiske bog kan, og hvorfor er den vigtig at huske? Undersøgelser har tidligere vist, at vi bedre husker det, vi har læst i en fysisk bog, end det vi har set på en skærm.
Det kan give en ro og fordybelse at læse i en fysisk bog. Der er en langsommelighed over det, og det kræver noget af hjernen.
“Jo mere utrænet læser, du er, desto sværere er det at koncentrere sig om læsningen, og desto sværere bliver det at holde fast. Os, der er trænede i at læse, ved, at der venter en indsigt, et eventyr og en rejse ind i andre universer – og derfor gør vi det gerne, selvom det kræver lidt ekstra.”
Men for den utrænede eller besværede læser er forhindringen uoverskuelig. Der er for lang en vej til den fordybede læsning, hvor man glemmer tid og sted. Her kan lydbogen være et glimrende alternativ, understreger Mette Sofie Kirkedal Jensen.
Læsning må ikke blive en træls pligt
Læsning må ikke blive en træls pligt, selvom det skal trænes. Det kan også være en idé at se på, hvordan eleverne kan opmuntre hinanden til læseoplevelser. I stedet for en 5-siders bograpport om temaer og hovedkarakterer kunne eleverne komme med anbefalinger på anden vis, siger Mette Sofie Kirkedal Jensen.
“Det kan også være en post-it-seddel på en bog, hvor der står: Side fem fik mig til at græde. Det gør andre nysgerrige efter at læse bogen.”
Mindre skærm og mere papir i folkeskolen er lige nu et debatemne, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har startet. En bibliotekar og en lektor i dansk på læreruddannelsen kommer med deres bud på, hvorfor den fysiske bog stadig er vigtig.
Der er for meget skærmtid i den danske folkeskole, har den nye Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtalt blandt andet i Politiken.
“Jeg vil godt opfordre til, at undervisningen som hovedregel er analog. Og digital, når det kan begrundes. Så lav det benspænd for jer selv, og overvej, om det kan begrundes. Hvis ikke det kan, så sluk skærmen, og se hinanden i øjnene”, siger ministeren i interview.
I regeringsgrundlaget står der, at regeringen ønsker at diskutere, hvordan det kan sikres, at “børn ikke tilbringer det meste af deres skoledag bag en skærm”.
Børn kan stadig godt lide at læse fysiske bøger
En undersøgelse af børn og unges læsevaner fra 2021 viser, at børn stadig foretrækker at læse fysiske bøger. Det oplever børnebibliotekar Julie Arndrup også på biblioteket. Hendes erfaring er, at børnene bliver trætte af skærme. Både i øjnene og i hovedet. Julie Arndrup oplever, at de børn, der bliver bevidste om den træthed, sætter ord på og helt klart helst vil have en fysisk bog:
“I deres optik er det stadig den RIGTIGE bog, og det er den, de vil have, når de skal læse for den gode histories skyld eller for deres fornøjelses skyld. Når de vil hygge sig, og når de lader sig opsluge.”
LÆS OGSÅ: 20 danske børnebøger, du skal læse med dit barn
Julie Arndrup oplever nogle gange, at børnene ikke kan skaffe den titel, de vil læse. Så reserverer hun bogen til dem og tjekker, at den er på e-reolen, og det accepterer de typisk lidt modvilligt, men kun som en start, indtil den rigtige bog kommer.
“Bogen som fysisk genstand rummer minder og følelser, en duft og en tyngde, som mange børn holder lige så meget af som voksne læsere. Bogen kan man læse udenfor, i sengen, i bussen, i frikvarteret – og der er ingen voksne, der kommenterer, at man så altid er på sin skærm.”
Underviser prioriterer den fysiske bog
Hvad er det, den fysiske bog kan, som er særligt godt, når det kommer til at lære?
Med henvisning til Kristiane Hauers forskning i fordybet læsning påpeger Mette Sofie Kirkedal Jensen, der er lektor i dansk på læreruddannelsen ved UCN, at det er svært at lære fordybet på en skærm, fordi der er mange muligheder for distraktion.
Mette Sofie Kirkedal Jensen understreger dog, at hun ikke er imod skærme i undervisningen.
”Skærmen har rigtig mange potentialer i danskundervisningen. Det handler om den didaktiske intention med det pågældende forløb. Så det handler om at prioritere og være bevidst om valget, nogle gange giver det mening med skærm, og andre gange giver det mening med en fysisk bog.”
Mette Sofie Kirkedal Jensen vil have os til at huske at vælge bogen til.
“Fordi den ikke flimrer. Fordi den lærer os indlevelse og fordybelse på vores egne præmisser og i vores eget tempo, og det kan vi bruge senere hen,” understreger hun, og minder os om, at fysiske bøger har været vigtigt for mennesket historisk set.
“Bogen som fysisk genstand har været en del af vores kultur i årtusinder. Den må vi ikke smide ud med den teknologiske udvikling. Det kræver et aktivt valg, når vi skal vælge bogen frem for skærmen. Vi skal prioritere at lægge skærmen væk og læse en bog.”
En god måde at læse på
Det er vigtigt for Mette Sofie Kirkedal Jensen, at hendes studerende får et godt forhold til den fysiske bog. Hun afprøvede et forløb, hvor hun netop som i Hauers forskning rammesatte en læsesituation, hvor de studerende skulle læse i en selvvalgt skønlitterær bog 30 minutter uden afbrydelser og med telefonen liggende langt væk i et andet rum.
Her oplever Mette Sofie Kirkedal Jensen, at det er en god måde at læse på for de studerende, og at de også kan lære noget af det, selvom de er voksne:
“De fortæller, at det har været en fed oplevelse for dem at læse fordybet.”
LÆS OGSÅ: 10 fantastiske bøger til unge
For Mette Sofie Kirkedal Jensen er glæden ved at læse afgørende, når man skal undervise i danskfaget.
“Glæden ved bøgerne og glæden ved at læse, er det vigtigste, jeg kan give til mine studerende. Jeg er nemlig af den overbevisning, at hvis de er læsende lærere, så bliver den glæde givet videre til børnene.”
Bøger ind i klasselokalet
Det er svært at vælge en bog til, hvis der ikke er bøger synligt til stede, pointerer Mette Sofie Kirkedal Jensen:
“Vi skal gøre den fysiske bog til en ting i skolerne. Mere end den allerede er. Gøre bøgerne synlige i klasselokalet. Insistere på det!”
Ifølge hende, så prøver mange lærere at få eleverne til at læse fysiske bøger, men de kunne godt bruge mere opbakning og et større udvalg af fysiske bøger.
“Hvis du kun møder et slidt eksemplar af eksempelvis Klaus Lynggaards Martin og Viktoria fra 1985, så virker det nok ikke. Uanset hvor god den bog er.”
LÆS OGSÅ: 7 stærke børne- og ungdomsbøger om flygtninge og krig
Mette Sofie Kirkedal Jensen ser det som sin fornemste opgave at sørge for, at børn og unge får adgang til nye, spændende bøger og forskellige slags litteratur– både skøn- og faglitteratur, grafiske noveller; alt muligt forskelligt, som kan inspirere den enkelte til læsning:
“Vi må ikke rynke på næsen af barnets litteraturvalg. Vi skal bare være glade, hvis de vælger en bog.”
Ro og fordybelse
Hvad er det, den fysiske bog kan, og hvorfor er den vigtig at huske? Undersøgelser har tidligere vist, at vi bedre husker det, vi har læst i en fysisk bog, end det vi har set på en skærm.
Det kan give en ro og fordybelse at læse i en fysisk bog. Der er en langsommelighed over det, og det kræver noget af hjernen.
“Jo mere utrænet læser, du er, desto sværere er det at koncentrere sig om læsningen, og desto sværere bliver det at holde fast. Os, der er trænede i at læse, ved, at der venter en indsigt, et eventyr og en rejse ind i andre universer – og derfor gør vi det gerne, selvom det kræver lidt ekstra.”
Men for den utrænede eller besværede læser er forhindringen uoverskuelig. Der er for lang en vej til den fordybede læsning, hvor man glemmer tid og sted. Her kan lydbogen være et glimrende alternativ, understreger Mette Sofie Kirkedal Jensen.
Læsning må ikke blive en træls pligt
Læsning må ikke blive en træls pligt, selvom det skal trænes. Det kan også være en idé at se på, hvordan eleverne kan opmuntre hinanden til læseoplevelser. I stedet for en 5-siders bograpport om temaer og hovedkarakterer kunne eleverne komme med anbefalinger på anden vis, siger Mette Sofie Kirkedal Jensen.
“Det kan også være en post-it-seddel på en bog, hvor der står: Side fem fik mig til at græde. Det gør andre nysgerrige efter at læse bogen.”
Andre læste også: