Carlsen Fantasy til børn og unge Sjove børnebøger

Humor, håb og kærlighed – de unge læsere vil have et pusterum

pusterum læsning bøger humor håb kærlighed, populære bøger

Kærlighed, eventyr og humor er gode ingredienser, når man skal have de unge læsere til at åbne en bog. Her er 10 bøger, der kan give et tiltrængt pusterum.


Børn og unge kan godt lide bøger, der får dem til at grine, drømme sig væk og gerne også noget med kærlighed. Kærlighed kan være lige fra historier om hverdagsforelskelse i en klassekammerat til det mere eventyrlige og mindre realistiske.

Romantasy hitter

Lige nu hitter genren romantasy, og hashtagget #romantasy er brugt over 800 millioner gange på TikTok, de unges foretrukne sociale medie. Genren er en blanding af romance og fantasy og byder på drager, varulve, elvere, stormende forelskelser og den helt store kærlighed.

LÆS OGSÅ: Ny hybridgenre hitter: Alle elsker romantasy

Det er især de unge, som elsker denne genre – eksempelvis i den populære Folk of the Air-serie af Holly Black, hvor pigen Jude ender i elverriget Faerie. Her kan hun ikke lade være med at blive tiltrukket af den ondskabsfulde men også smukke kongesøn Cardan. Holly Blacks bøger har solgt i over 26 millioner eksemplarer verden over og er oversat til mere end 30 sprog.

En let tone

Det er ikke kun kærlighed og eventyr, der er ingredienser, som er gode at have med, hvis man vil have de yngre læsere til at åbne en bog. Humor hitter også.

Jesper Roos, der er redaktør på Carlsen, oplever, at både bibliotekerne og skolerne efterspørger bøger til børn og unge, som er sjove.

“Humor virker bedst, hvis det udspringer af noget, der er lidt alvorligt. Så det har en vis tyngde. Et eksempel er Petras dagbog, hvor Petra har masser af udfordringer og oplever, at et venskab går i stykker. Det er ikke en sjov situation, men forfatter Annegerd Lerche Kristiansen har helt bevidst givet historien en let tone og fortæller med masser af humor. Så kan læserne måske både genkende en lignende situation fra deres eget liv og grine lidt af det hele. For så får vi det bedre,” siger Jesper Roos.

“Jeg synes ofte, der kan være en opfattelse af, at sjove bøger er lidt overfladiske. Det passer selvfølgelig slet ikke. Man kan sagtens skrive om hjerteskærende emner på en sjov måde,” siger Annegerd Lerche Kristiansen, der har skrevet Petras dagbog.

Der sker mange svære ting i Petras liv i Petras dagbog. Hun har en sorg over at have en far, hun aldrig har kendt, og en sorg over at have mistet sin eneste og bedste veninde til den populære pige i klassen.

“Men det betyder ikke, at Petras liv er trist. Hun er en hel karakter, og hun oplever både gode og dårlige og virkelig sjove ting. Det ville jeg fortælle om på en humoristisk og relaterbar måde,” understreger Annegerd Lerche Kristiansen.

LÆS OGSÅ: Annegerd Lerche Kristiansen om Petras dagbog: Vi har brug for sjove bøger med piger i hovedrollerne

Tiltrængt pusterum

Anne Cathrine Bomann, der er forfatter – senest til romanen Akvariet – og psykolog og har arbejdet med unge mennesker, som har haft det svært, kommer med sit bud på, hvorfor børn og unge vil have feel good-bøger:

”Måske giver lysten til at læse noget, der ender godt, og som efterlader én gennemskyllet af rare følelser, faktisk rigtig god mening i en tid som nu. Jeg tænker både på den mistrivsel, alt for mange unge oplever, og på alt det svære, der sker i verden omkring os, og som vi bombarderes med på daglig basis.”

Det kan være givtigt at få et pusterum gennem bøgerne ifølge Anne Cathrine Bomann:

”Af og til har vi brug for nogen at spejle os i, som kæmper med noget, vi genkender, og andre gange ligger litteraturens kraft i at løfte os ud af os selv. Give os et pusterum og lade os leve en andens liv nogle timer.”

Kristiane Hauer, der har forsket i læsning og fordybelse hos yngre læsere, peger på, at fordybet læsning kan være ”lystfyldt og selvforglemmende”. Fordybet læsning er “en særlig refleksionsform, det vil sige en måde at reflektere eller tænke ’dybt’ på.” (Læsning og fordybelse, Aarhus Universitetsforlag).

Fordybet læsning kan dog også være “anstrengende og modstandsfyldt” ifølge Kristiane Hauers undersøgelse i Læsning og fordybelse, men den form for læsning, som hitter hos de unge nu, er nok mere den form for læsning, som kan være et frirum, hvor man ikke hele tiden skal forholde sig til de alvorlige emner, der bliver smurt ud over alle sendeflader. De unge læsere har brug for et pusterum.


10 bøger, der kan give et pusterum

Tre med kærlighed

En cubansk piges guide til kage og kærlighed

En cubansk piges guide til kage og kærlighed, Laura Taylor Namey, ungdomsbøger

Lila Reyes fra Miami er typen, der følger den plan, hun har lagt, nemlig at:

Overtage abuelas rolle som bagermester i familiens bageri. Flytte sammen med sin bedste veninde. Og så leve lykkeligt til sine dages ende med sin dejlige kæreste.

Og det var aldrig planen, at hun skulle bruge sin sommer i England. Men pludselig beslutter Lilas familie at sende hende til den lille by, Winchester. Det lyder som en fin plan – for alle andre end Lila. 

Men så møder hun den charmerende og ret irriterende Orion Maxwell, og en ny fremtid begynder at danne sig i Lilas sind – en, der ville betyde at forlade alt, hvad hun nogensinde havde planlagt.

Du kan købe En cubansk piges guide til kage og kærlighed online eller i din nærmeste boghandel.




Jas & Mika – kærlighed ved første blik

Humor, håb og kærlighed - de unge læsere vil have et pusterum

Jas & Mika – Farlig følger er opfølgeren til kæmpesuccesen Kærlighed ved første klik.

Jas & Mika er blevet kærester, og de har travlt med lave indhold til deres YouTubekanal. De er meget populære, og de har mange følgere, Pludselig begynder der dog at ske mærkelig ting. Har de mon fået en stalker? Jasmins venindegruppe er heldigvis straks på sagen. Stalkeren må findes, men hvem er det, og er det mon en farlig person?

Fra ca. 9 år

Du kan købe Jas & Mika – Farlig følger online hos fx Bog & Ide eller i din nærmest boghandel.




Happy Camper – kærlighed og andre katastrofer

Humor, håb og kærlighed - de unge læsere vil have et pusterum

Happy Camper-serien er en sød, sjov og letlæst serie fra ca. 9 år.

Joanna har ombestemt sig – camping er for sejt! Hun elsker sit nye campingliv og sine nye venner, og stemningen er fantastisk.

Men hun kan ikke tilgive sin far, der har fundet en ny kæreste. Joanna synes, at han er en idiot, og hun vil ikke have noget med ham at gøre. Hun har jo langt vigtigere ting at tage sig til, for eksempel at redde campingpladsen fra at blive lukket.

Joanna og hendes venner gør klar til kamp! Og så får de hjælp af Mika, der har familie blandt fastliggerne. Søde Mika, der er så nem at tale med. Men Joanna har ikke været heldig med de drenge, hun har forelsket sig i, så hun gør alt, hvad hun kan, for at holde sig væk fra Mika.

Du kan købe Happy Camper (2) – Kærlighed og andre katastrofer online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Fem med romantasy

Prinsen af ondskab (Folk of the Air-serien, bind 1)

holly black, fantasy, magi, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, serier, serie, ya-bøger

Da Judes forældre bliver brutalt myrdet, bliver hun og tvillingesøsteren bortført til elvernes magiske verden.

De kæmper en hård kamp mod den arrogante adel, der finder de to menneskebørn latterlige og grimme. Især Jude står for skud.

Med livet som indsats forsøger hun at modsætte sig deres nedværdigende blikke. Hun tager til genmæle, og i sin kamp for at opnå respekt, får hun magtfulde fjender.

Men Jude er ikke uden evner, og hun finder snart ud af, hvordan hun opnår det, hun tørster allermest efter: magt.

Du kan købe Prinsen af ondskab i Bog & idé eller i din lokale boghandel.




Kongen af mørke (Folk of the Air-serien, bind 2)

all the feels, konge af mørke, prinsen af ondskab, folk of the air, holly black, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, fantasy

Judes ambitioner på sin lillebror Oaks vegne har placeret hende midt i kampen for tronen, lillebrorens sikkerhed og hendes eget liv.

Jude har alt at miste, men hun er nødt til at stole på den ondskabsfulde prins Cardan, der er sat ind som midlertidig konge, indtil Oak er gammel nok til selv at indtage tronen.

Men forholdet mellem Jude og Cardan er et minefelt. Hadet ulmer og truer med at antænde et livsfarligt begær hos dem begge, som de desperat kæmper imod. Ikke nok med det, så er der forrædere blandt Judes nærmeste, som gerne ser at hun fejler.

Du kan købe Kongen af mørke online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.




Dronningen af intet (Folk of the Air-serien, bind 3)

Humor, håb og kærlighed - de unge læsere vil have et pusterum

Jude er sendt i eksil i menneskeverden og sidder nu som dronning af intet. Hun ulmer af had og vil hævne sig. Der kommer uventet hjælp fra hendes tvillingesøster, der opsøger hende, da hendes liv i Faerie er i fare, og kun Jude kan hjælpe hende.

Der er varslet krig, og konflikterne synes at brede sig med raketfart. En gammel forbandelse vækkes til live og spreder rædsel overalt i Faerie og tvinger Jude til at vælge mellem sine ambitioner og sin menneskelighed. Og så er der selvfølgelig Cardan. Den forræderiske, magtsyge, selvoptagede, arrogante og … uimodståelige konge, som Jude må tage et endeligt opgør med.

Du kan købe Dronningen af intet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Den stjålne arving (Folk of the Air-serien, bind 4)

Humor, håb og kærlighed - de unge læsere vil have et pusterum

4. bog i den populære serie ‘Folk of the Air’ af bestseller-forfatteren Holly Black.

De sidste otte år har freden hersket i Faerie, men i nord lægger lady Nore planer, som skal sikre hende den hævn, hun har tørstet efter så længe. 

Suren har søgt tilflugt i menneskenes verden fra de rædsler, hun måtte udstå ved Tændernes Hof. Men da hun en nat falder i et baghold, bliver hun reddet af prins Oak. Og nu står hun i gæld til ham. En gæld han gerne vil indfri ved at tage hende med tilbage til Faerie, hvor hun skal hjælpe ham med at fuldføre en plan om at drage mod nord. Det sted Suren hader og frygter af hele sit hjerte.

Du kan købe Folk of the Air (4) Den stjålne arving online eller i din nærmeste boghandel.




Fangens trone (Folk of the Air-serien, bind 5)

Humor, håb og kærlighed - de unge læsere vil have et pusterum

5. bog i den populære serie ‘Folk of the Air’ af bestseller-forfatteren Holly Black.

Prins Oak må betale prisen for sit bedrag og er nu fanget i det kolde nord i kløerne på en uhyggelig dronning. Oak gør alt, hvad der står i hans magt for at overleve de umenneskelige forhold. Kong Cardan og dronning Judy er klar til at redde den unge arving hjem, men Oak har en svaghed: Wren. Pigen han har elsket hele sit liv.

Kan han vinde hendes tillid – eller er han nødt til at forblive loyal over for Elfhame og bekæmpe den kolde dronning – og dermed dødsdømme Wren?

Du kan købe Folk of the Air (5) Fangens trone online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




To med humor

Petras dagbog

Annegerd Lerche Kristiansen, Petras dagbog - drama, drama (og mere) drama

Petra har en stor drøm: hun vil have hovedrollen i det teaterstykke, som skolen sætter op og wush, så er det væk fra den kedelige by, Vesterkøbing, hun bor i.

Ud i verden og være berømt skuespiller, blive veninder med andre skuespillere og måske endda blive kæreste med en af dem. Det søde liv.

Men alt for mange ting sker i Vesterkøbing. En dum veninde forsvinder, og en ny dukker op. Og så er der en sød dreng på teateret. Måske kan Vesterkøbing også et eller andet. 

God fra omkring 9 år

Du kan købe Petras dagbog – drama, drama (og mere) drama online eller i din nærmeste boghandel.




Morten & Mutti – Den store flugt

Humor, håb og kærlighed - de unge læsere vil have et pusterum

Med ca. 450.000 følgere er Morten Münster måske Danmarks mest populære youtuber, og i bøgerne Morten & Mutti kommer man med ham og mor Hanne ud på de mest halsbrækkende eventyr med andre figurer, som er kendt fra hans sketches: ekskæresten Ritta, populære Brian og den lidt tunge Lars. 

Bogen kommer med farvelagte illustrationer og er skrevet af Line Kyed Knudsen, som også er forfatter til serien om lillesøster Naja Münster. 

Fra 8 år. 

Du kan købe Morten & Mutti – Den store flugt online eller i din nærmeste boghandel.





Ser det som min fornemmeste opgave at sprede læseglæde og dele stærke læseoplevelser med andre læseheste. Det gør jeg som en del af presseteamet hos Lindhardt og Ringhof og i min fritid, hvor bogstakken på mit natbord er faretruende høj. Har en fortid som bogopsætter, journalist, kulturredaktør og kommunikations- og pressekonsulent og har altid valgt arbejdspladsen nøje efter, om jeg kunne dele min store kærlighed til bøger og kultur.