Aktuelt Børnebøger Carlsen

Forlaget Carlsen udskriver romankonkurrence: Kan du få børn til at grine med tårer i øjnene?

Carlsen Romankonkurrence

Vind 50.000 kr. og en forlagskontrakt og få din roman udgivet på Danmarks største børnebogsforlag

Forlaget Carlsen er på jagt efter ’det nye’ og inviterer til romankonkurrence. Hovedpersoner, vi ikke har mødt. Verdener, vi ikke kender. Temaer, vi ikke vidste fandtes. Og nye forfatterstemmer. Alle historier er velkomne, så længe de handler om de store ting i livet. Had og kærlighed. Liv og død. Himmel og helvede.

LÆS OGSÅ: Se de nye børnebøger, der er på vej

Samtidig skal historierne være drysset med humor, for midt i alt det sorte gemmer sig tit pudsigheder, uheld og skæve situationer. De ting, som sker, fordi vi er mennesker. De ting, vi griner allermest af, fordi vi er mennesker.

Deadline nytårsaften

Din roman skal være til børn på 8-12 år, men hele familien må godt kunne være med. Romanen må højst fylde 150.000 anslag inkl. mellemrum og skal lande hos Forlaget Carlsen senest den 31. december 2021.

Sammen med din historie skal du sende:

  • Dine kontaktoplysninger
  • En præsentation af dig selv (maks ½ side)
  • En logline, der fortæller din roman i én sætning
  • En video, som viser, hvem du er (maks ét minut)

Jury

Line Knutzon (dramatiker)

Kim Fupz Aakeson (forfatter)

Christian Volfing (tv-producer)

Elin Algren-Petersen (Manuskriptskolen for børnefiktion)

Jesper Roos Jacobsen (redaktør)

Vinderen og alle deltagere får besked den 1. april 2022.  

Carlsens workshop

Forlaget Carlsen udvælger desuden en håndfuld forfattere, hvis historier et korps af redaktører vil give respons på. Samtidig skal forfatterne deltage i fire workshops, som løber over fire onsdage i maj/juni 2022:  

Fortællingens anatomi v. Nikolaj Tarp – 4. maj 2022

Balancen mellem humor og alvor v. Line Knutzon – 18. maj 2022

Karakterer v. Kim Fupz Aakeson – 1. juni 2022

World building v. Jakob Ion Wille – 15. juni 2022

Deltagere i Carlsens workshop får også besked 1. april 2022

Sådan gør du

Indsend dit manuskript som Wordfil til romankonkurrence@carlsen.dk

Din mail skal indeholde to filer:

  1. Din roman angivet med romanens titel
  2. Din video angivet med dit fulde navn

Din præsentation, logline og kontaktoplysninger (bopæl og e-mail) skal fremgå af mailen.

Mailadressen er åben for manuskripter fra 1. oktober 2021.

Sidste frist for aflevering er 31. december 2021 klokken 23.59.

Alle modtagne manuskripter bliver herefter læst af forlagets redaktører, som udvælger de romaner, der skal sendes videre til juryen. Forlaget Carlsen forbeholder sig retten til ikke at kåre en vinder, hvis der blandt de indsendte tekster ikke findes en egnet historie.

Forlaget Carlsen har førsteret til at udgive alle modtagne manuskripter frem til 1. oktober 2022.

Vi glæder os til at læse din roman.

Forlaget Carlsen

Læs mere her.