True crime

Kig med i den kriminaltekniske værktøjskasse, der fælder forbrydere!

Kig med i den kriminaltekniske værktøjskasse, der fælder forbrydere!

For første gang i over 10 år fortæller en tidligere dansk kriminaltekniker om arbejdet med de redskaber, som er afgørende, når en gerningsmand skal fanges. Djævlen ligger i detaljen – Sager fra en kriminalteknikers liv er Bent Hytholm Jensens beretning om et usædvanligt job.


Han har været tættere på det mest modbydelige end de fleste. Som tidligere kriminaltekniker har Bent Hytholm Jensen gennem næsten 32 år arbejdet med nogle af de mest kendte danske drabssager. Sammen med kollegaerne har Bent været med til minutiøst at gennemsøge gerningssteder for at finde de kriminaltekniske spor, der kan være afgørende, når en forbrydelse skal opklares.

”Jeg håber, at min historie kan give indtryk af, hvor små detaljer en gerningsmand en gang imellem fældes af.”

Bent Hytholm Jensen, tidligere kriminaltekniker

Afgørende detaljer

Bent Hytholm Jensen (f. 1950) er i dag pensioneret, men han holder foredrag om sit liv som kriminaltekniker gennem blandt andet True Crime Agency. I Djævlen ligger i detaljen – Sager fra en kriminalteknikers liv får vi et kig ind i kriminalteknologien, hvor det gælder om at finde de små detaljer, som kan være afgørende for en efterforskning.

kriminalteknik, djævlen ligger i detaljen
Bent (t.h) med til ransagning hos Peter Lundins far i Hellerup, hvor Bent og hans kollegaer fandt en del ting fra huset i Rødovre, hvor drabene havde fundet sted. Foto: Søren Weiss.

LÆS OGSÅ: Djævlen ligger i detaljen. En kriminalteknikers beretning om at komme helt tæt på ondskaben selv. Begynd din læsning her

Bogen giver et godt og grundigt overblik over de kriminaltekniske metoder, politiet bruger i opklaringsarbejdet. Det bliver detaljeret og overskueligt forklaret i kapitlerne Kriminalteknikeren, Gerningsstedet, Brand, Under vand, Videorekonstruktion, Fingeraftryk, DNA, Blodstænksanalyse, Sålaftryk, Våben, Særlige og sjældne spor, Identifikation og Uopklarede drabssager.

Værste sager i Danmark

Bent Hytholm Jensen har været med til at undersøge gerningssteder hundredvis af gange, hvor han gennem sikringen af spor har været med til at opklare nogle af de værste sager i Danmark.

LÆS OGSÅ: 10 helt nye bøger

I sin bog gennemgår Bent Hytholm Jensen den værktøjskasse, han har brugt i sit arbejde. Det er lige fra sikring af spor efter fingeraftryk, blod, dna, sål- og dækaftryk til arbejdet med mikroskopet, der tages i brug, når blandt andet værktøj, patronhylstre og projektiler skal undersøges for spor og afslørende detaljer.

Kig med i den kriminaltekniske værktøjskasse, der fælder forbrydere!
Bent Hytholm Jensen gennemgår – i uniform i midten – dagens arbejdsplan med det danske DVI-team på “Site 2” i arbejdet med at identificere ofre for tsunamien i Thailand. Foto: privat.

Det kriminaltekniske arbejde handler blandt andet om at sikre spor på den helt rigtige måde, så de kan bruges i opklaringen – også mange år efter, hvis forbrydelsen ikke bliver opklaret med det samme. Fornyet undersøgelse af et biologisk spor blev for eksempel afgørende, da Amagermanden viste sig at være skyldig i et uopklaret kvindedrab i Fasanskoven.

Svært at glemme

I Djævlen ligger i detaljen fortæller den garvede kriminaltekniker om de sager, han aldrig har glemt: Hvordan det er at sidde med uopklarede danske kvindedrab, og hvordan det er at blive sendt ud i verden for at hjælpe med at identificere ofre – for eksempel efter tsunamien i Thailand, branden på Scandinavian Star og krigsforbrydelser i Rwanda.

Kig med i den kriminaltekniske værktøjskasse, der fælder forbrydere!
Et sålaftryk i sne kan være en udfordring. Det måles op og kan gøres tydeligere ved at hælde farvet pulver i, inden det fotograferes. Foto: privat.

Spor der sladrer

Når du har læst bogen har du fået et godt indblik i den måde en kriminaltekniker arbejder, og hvilke spor vi som mennesker efterlader os, som kan være afslørende.

Vidste du for eksempel, at det ikke kun er fingeraftryk, som er unikke og kan afsløre en persons identitet. Øreaftryk kan også være et vigtigt spor. Ligesom sålaftryk af forskellig slags, og her kan særligt sålaftryk i sne drille, fordi de er svære at indsamle og gemme.

LÆS OGSÅ: 25 bøger der er bestsellere

Med Djævlen ligger i detaljen har Bent Hytholm Jensen ønsket at løfte lidt af sløret for virkelighedens CSI og det spændende arbejde, der foregår på det kriminaltekniske område i Danmark. Og som Bent Hytholm Jensen siger i bogens forord:

Hvis en enkelt potentiel forbryder af frygt for at blive fanget kan blive afskrækket fra at begå noget kriminelt, ville det heller ikke være dårligt.


Djævlen ligger i detaljen – Sager fra en kriminalteknikers liv

Kig med i den kriminaltekniske værktøjskasse, der fælder forbrydere!

Hvordan er det at finde den lille detalje, som fælder en drabsmand?

Hvordan er det at overse noget på et gerningssted, som kunne have været afgørende?

Hvordan er det at stå overfor talrige, uskyldige ofre efter branden på Scandinavian Star eller efter tsunamien i Thailand?

Bent Hytholm har gennem 32 år som kriminaltekniker været tættere på det mest modbydelige end de fleste. I bogen inviterer han læseren indenfor i en verden af gerningssteder, hvor det handler om at gennemsøge alle detaljer minutiøst for at finde de brikker, der skal til for at løse en forbrydelse. 

Du kan finde Djævlen ligger i detaljen som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.



Vil du have flere gode anbefalinger? Så se vores liste med krimier her.

Ser det som min fornemmeste opgave at sprede læseglæde og dele stærke læseoplevelser med andre læseheste. Det gør jeg som en del af presseteamet hos Lindhardt og Ringhof og i min fritid, hvor bogstakken på mit natbord er faretruende høj. Har en fortid som bogopsætter, journalist, kulturredaktør og kommunikations- og pressekonsulent og har altid valgt arbejdspladsen nøje efter, om jeg kunne dele min store kærlighed til bøger og kultur.