Niels Bohr var Danmarks største videnskabsmand og verdenskendt fysiker, som i 1922 modtog Nobelprisen. Han var en nytænkende, moderne leder af det institut, der gjorde København til fysikkens mekka i 20’erne og 30’erne og som tiltrak talenter fra hele verden.
I fysikkredse diskuterer man, hvem der var det største geni af Einstein eller Bohr. I populærkulturen fylder den tyskefødte fysiker med det store hår mest, mens den mere joviale, piberygende dansker med det tunge ansigt er mere diskret. At de to hører hjemme i samme videnskabelige superliga er uomtvisteligt, og derudover var de to fysikere livet igennem gode venner, der respekterede hinandens forskelligheder og begge modtog Nobelprisen i fysik, Einstein i 1921, Bohr i 1922.
På trods af deres uenigheder er Bohr og Einstein gode venner hele livet. Her er de hjemme hos fysikeren Paul Ehrenfest. 1925. (Foto fra Niels Bohr Arkivet)
En af de største danskere nogensinde
I år er det 100 år siden, at Niels Bohr fik den fineste anerkendelse for sin banebrydende forskning, og i den anledning har videnskabsjournalist Charlotte Koldbye skrevet en fuldfed biografi om mennesket og videnskabsmanden Niels Bohr, som hun uden tøven vil kalde en af de største danskere nogensinde og et menneske, hun beundrer.
”Man får tit at vide, at man ikke skal gå for tæt på sine idoler, fordi der før eller siden vil dukke grimme ting op. Men det gjorde der altså bare ikke med Bohr. Alle taler positivt om ham, og priser hans varme, humor, beskedenhed og naturligvis hans genialitet”, siger Charlotte og tilføjer: ”Han var en gigant og et videnskabeligt lokomotiv, der satte forskningen i Danmark på skinner. Jeg ville virkelig godt have mødt ham”.
Piben er uundværlig for Bohr, og han kan tit i distraktion tage andres piber. (Foto fra Niels Bohr Arkivet)
Videbegærlig Bohr
Niels Bohr blev født ind i et videnskabeligt dynasti med en far, Christian Bohr, der flere gange var nomineret til en Nobelpris i fysiologi og en mor, Ellen, der var fra en velhavende jødisk familie. I hjemmet var der livlige diskussioner, højt til loftet og rige muligheder for at udfolde sin spørgelyst og nære den medfødte nysgerrighed, som den videbegærlige Niels Bohr besad. Dermed var det det perfekte væksthus for at stimulere intelligensen hos Niels Bohr og hans 18 måneder yngre bror Harald, der senere blev en fremtrædende matematiker.
Harald og Niels Bohr, som unge studenter i 1904. (Foto fra Niels Bohr Arkivet)
Men hvad skaber egentlig et geni af Niels Bohs størrelse, så Danmark med ham blev et sted, som man ude i verden kiggede mod, når det gjaldt nyskabende tanker indenfor fysikken?
”Niels Bohr var født med de rigtige forudsætninger og med den rette bagage af kulturel og økonomisk kapital, så hans vej til indflydelse var nemmere end for så mange andre. Derudover havde han en imponerende arbejdsomhed, der kunne slå de fleste omkuld. Han havde en energi uden lige, og selv da han var over 70 år, var han i gang.”
“Men man må heller ikke glemme, at han med hustruen Margrethe, som han fik seks børn med, havde en solid base, der gjorde, at han helt og holdent kunne koncentrere sig om sin forskning uden at skulle bruge tid på så meget andet. Hendes rolle var uvurderlig for ham og for at han kunne udleve sit potentiale”, siger Charlotte Koldbye, der i bogen også berører nogle af samtidens kvindelige forskere, der ikke havde samme muligheder for at gøre karriere i datiden.
Niels Bohr studerede fysik som hovedfag og astronomi, kemi og matematik som bifag. Efter han blev kandidat i 1909, drog han til udlandet for at studere. Han var optaget af elektronen og gennem hele sin karriere beskæftigede han sig med at beskrive atomet og atomkernens struktur og udviklede i 1913 sin egen atomteori, der brød med århundredes fysiktænkning. I begyndelsen blev hans ideer modtaget med både skepsis og hovedrysten blandt kollegerne.
Men ikke af alle. I 1914 holdt han et foredrag på universitetet i München, hvor han præsenterede sine nye tanker. Bagefter blev professor Arnold Sommerfeld overbevist om, at Bohr havde fat i noget: ”Det er en særdeles vigtig afhandling her af N. Bohr, den vil betyde en milepæl i den teoretiske fysik”. Herefter voksede hans anseelse internationalt, og hans teorier blev anerkendt som værende banebrydende. Det var dem, der senere indbragte ham Nobelprisen ”for sit bidrag til undersøgelse af atomernes struktur og deres stråling.”
Niels Bohr forelæser i Kina i 1937 (foto fra Niels Bohr Arkivet)
Københavnerånden på Blegdamsvej
Udlandet ville gerne have fingre i Bohr, men danske fonde gjorde hvad de kunne for at holde ham her i landet. I 1921 fik han et institut for fysik på Blegdamsvej i København, hvor Bohr skulle fungere som fundraiser, forsker, institutbestyrer og mentor for de mange yngre forskere.
Bohr var et udpræget socialt menneske og havde brug for sparring og samtale og skabte en ånd på instituttet, der blev berømt over hele verden og som tiltrak unge, lysende fysikbegavelser, der strømmede til den danske hovedstad. Fordi her talte man sammen og arbejdede sammen på en langt mere uformel måde end i udlandet, og man var ikke bange for at fejle. Faktisk blev fejl mødt med et ”Hvad har vi lært?” af professor Bohr. Man talte dengang ligefrem om ”københavnerånden”, som noget helt særligt i datiden.
Alt var tilladt på hans institut
Charlotte Koldbye forklarer om Bohrs særlige tilgang til forskning:
”Danmark er et lille land, men takket være Bohr og hans utrolig moderne ledelsesstil, så formår han at sætte sit tydlige præg på måden at bedrive forskning på, der skaber en videnskabskulturbølge, der breder sig til resten af verden. Bohr tænkte ikke hierarkisk, han talte med alle uanset deres titel og var først og fremmest interesseret i folks tanker og at have gode sparringspartnere omkring sig, der gerne tænkte helt utraditionelt. Alt var tilladt på hans institut. Det var helt sikkert hans skyld, at Danmark var fysikkens mekka i 20’erne og 30’erne”.
Flygtede i 1943 og deltog i skabelsen af atombomben
Niels Bohr var ikke religiøs, men fordi hans mor var jøde, så måtte han flygte ud af Danmark i 1943, da nazisterne indledte deres jagt på danske jøder. Han blev som så mange andre fragtet til Sverige og videre herfra til USA, hvor han blev en del af det videnskabelige hold, der frembragte verdens første atombombe, i et intenst kapløb med Hitlers videnskabsmænd, der var på samme mission.
Manhattanprojektet førte som bekendt til de to bombenedkastninger i Hiroshima og Nagasaki, som blev afslutningen på Anden Verdenskrig. Her mistede videnskaben sin uskyld, og resten af livet talte Bohr for en fredelig brug af atomkraft og fredelig sameksistens og mellemfolkeligt samarbejde.
Charlotte Koldbye er videnskabsjournalist (fotograf: Thomas A.)
Et legebarn og nysgerrigt menneske
Bogens forfatter Charlotte Koldbye, der i de sidste to år, har beskæftiget sig med Niels Bohrs liv og forskning, er en stor beundrer af den danske fysiker, der døde i 1962, 77 år gammel.
”Jeg beundrer ham for, at legebarnet altid lever i ham og for hans nysgerrige tilgang til omverdenen. Han tager ikke verden for givet, han undrer sig og stiller spørgsmål ved selv det mest selvfølgelige. Han tænker kreativt, og man skal være kreativ for at lave god videnskab. Han var god til at stille de rigtige spørgsmål og nå de utraditionelle svar”.
“Derudover beundrer jeg ham for at bevare håbet selv i de sværeste og mest mørke stunder. Han havde en kæmpe kraft der. Selv da han holdt tale ved sin ældste søns begravelse, da han var død som 17-årig i en drukneulykke, talte han om håb. Og da atombomben var faldet og havde forårsaget så meget ulykke, alte han om håb for menneskeheden.”
Niels Bohr. Det beskedne geni
Den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) var af verdens førende videnskabsmænd inden for sit felt, og havde et afgørende bidrag til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken.
I 1913 præsenterede Bohr sin atommodel, som stadig i dag står som en af de mest banebrydende opdagelser i verdenshistorien. Atommodellen er indirekte forudsætningen for atombomben, men også for de computere, lasere og mobiltelefoner, vi i dag er afhængige af i dag.
Niels Bohr Institutet blev grundlagt i 1921, og snart valfartede verdens dygtigste fysikere til København. Bohr var en visionær leder, der havde en særlig evne til at inspirere sine omgivelser.
Bogen følger Niels Bohr fra vugge til grav. Den fortæller både om hans enestående indsats som videnskabsmand og leder, hans afgørende rolle i 2. Verdenskrig, og om Bohr som familiemenneske og om den betydelige rolle, som hans kone, Margrethe, spillede.
Niels Bohr var Danmarks største videnskabsmand og verdenskendt fysiker, som i 1922 modtog Nobelprisen. Han var en nytænkende, moderne leder af det institut, der gjorde København til fysikkens mekka i 20’erne og 30’erne og som tiltrak talenter fra hele verden.
I fysikkredse diskuterer man, hvem der var det største geni af Einstein eller Bohr. I populærkulturen fylder den tyskefødte fysiker med det store hår mest, mens den mere joviale, piberygende dansker med det tunge ansigt er mere diskret. At de to hører hjemme i samme videnskabelige superliga er uomtvisteligt, og derudover var de to fysikere livet igennem gode venner, der respekterede hinandens forskelligheder og begge modtog Nobelprisen i fysik, Einstein i 1921, Bohr i 1922.
En af de største danskere nogensinde
I år er det 100 år siden, at Niels Bohr fik den fineste anerkendelse for sin banebrydende forskning, og i den anledning har videnskabsjournalist Charlotte Koldbye skrevet en fuldfed biografi om mennesket og videnskabsmanden Niels Bohr, som hun uden tøven vil kalde en af de største danskere nogensinde og et menneske, hun beundrer.
”Man får tit at vide, at man ikke skal gå for tæt på sine idoler, fordi der før eller siden vil dukke grimme ting op. Men det gjorde der altså bare ikke med Bohr. Alle taler positivt om ham, og priser hans varme, humor, beskedenhed og naturligvis hans genialitet”, siger Charlotte og tilføjer: ”Han var en gigant og et videnskabeligt lokomotiv, der satte forskningen i Danmark på skinner. Jeg ville virkelig godt have mødt ham”.
Videbegærlig Bohr
Niels Bohr blev født ind i et videnskabeligt dynasti med en far, Christian Bohr, der flere gange var nomineret til en Nobelpris i fysiologi og en mor, Ellen, der var fra en velhavende jødisk familie. I hjemmet var der livlige diskussioner, højt til loftet og rige muligheder for at udfolde sin spørgelyst og nære den medfødte nysgerrighed, som den videbegærlige Niels Bohr besad. Dermed var det det perfekte væksthus for at stimulere intelligensen hos Niels Bohr og hans 18 måneder yngre bror Harald, der senere blev en fremtrædende matematiker.
Men hvad skaber egentlig et geni af Niels Bohs størrelse, så Danmark med ham blev et sted, som man ude i verden kiggede mod, når det gjaldt nyskabende tanker indenfor fysikken?
”Niels Bohr var født med de rigtige forudsætninger og med den rette bagage af kulturel og økonomisk kapital, så hans vej til indflydelse var nemmere end for så mange andre. Derudover havde han en imponerende arbejdsomhed, der kunne slå de fleste omkuld. Han havde en energi uden lige, og selv da han var over 70 år, var han i gang.”
“Men man må heller ikke glemme, at han med hustruen Margrethe, som han fik seks børn med, havde en solid base, der gjorde, at han helt og holdent kunne koncentrere sig om sin forskning uden at skulle bruge tid på så meget andet. Hendes rolle var uvurderlig for ham og for at han kunne udleve sit potentiale”, siger Charlotte Koldbye, der i bogen også berører nogle af samtidens kvindelige forskere, der ikke havde samme muligheder for at gøre karriere i datiden.
LÆS OGSÅ: Niels Bohr – Det beskedne geni er en fortælling om en af videnskabens vigtigste forskere. Begynd din læsning her.
Bohrs atomteori blev en milepæl
Niels Bohr studerede fysik som hovedfag og astronomi, kemi og matematik som bifag. Efter han blev kandidat i 1909, drog han til udlandet for at studere. Han var optaget af elektronen og gennem hele sin karriere beskæftigede han sig med at beskrive atomet og atomkernens struktur og udviklede i 1913 sin egen atomteori, der brød med århundredes fysiktænkning. I begyndelsen blev hans ideer modtaget med både skepsis og hovedrysten blandt kollegerne.
Men ikke af alle. I 1914 holdt han et foredrag på universitetet i München, hvor han præsenterede sine nye tanker. Bagefter blev professor Arnold Sommerfeld overbevist om, at Bohr havde fat i noget: ”Det er en særdeles vigtig afhandling her af N. Bohr, den vil betyde en milepæl i den teoretiske fysik”. Herefter voksede hans anseelse internationalt, og hans teorier blev anerkendt som værende banebrydende. Det var dem, der senere indbragte ham Nobelprisen ”for sit bidrag til undersøgelse af atomernes struktur og deres stråling.”
Københavnerånden på Blegdamsvej
Udlandet ville gerne have fingre i Bohr, men danske fonde gjorde hvad de kunne for at holde ham her i landet. I 1921 fik han et institut for fysik på Blegdamsvej i København, hvor Bohr skulle fungere som fundraiser, forsker, institutbestyrer og mentor for de mange yngre forskere.
Bohr var et udpræget socialt menneske og havde brug for sparring og samtale og skabte en ånd på instituttet, der blev berømt over hele verden og som tiltrak unge, lysende fysikbegavelser, der strømmede til den danske hovedstad. Fordi her talte man sammen og arbejdede sammen på en langt mere uformel måde end i udlandet, og man var ikke bange for at fejle. Faktisk blev fejl mødt med et ”Hvad har vi lært?” af professor Bohr. Man talte dengang ligefrem om ”københavnerånden”, som noget helt særligt i datiden.
Alt var tilladt på hans institut
Charlotte Koldbye forklarer om Bohrs særlige tilgang til forskning:
”Danmark er et lille land, men takket være Bohr og hans utrolig moderne ledelsesstil, så formår han at sætte sit tydlige præg på måden at bedrive forskning på, der skaber en videnskabskulturbølge, der breder sig til resten af verden. Bohr tænkte ikke hierarkisk, han talte med alle uanset deres titel og var først og fremmest interesseret i folks tanker og at have gode sparringspartnere omkring sig, der gerne tænkte helt utraditionelt. Alt var tilladt på hans institut. Det var helt sikkert hans skyld, at Danmark var fysikkens mekka i 20’erne og 30’erne”.
Flygtede i 1943 og deltog i skabelsen af atombomben
Niels Bohr var ikke religiøs, men fordi hans mor var jøde, så måtte han flygte ud af Danmark i 1943, da nazisterne indledte deres jagt på danske jøder. Han blev som så mange andre fragtet til Sverige og videre herfra til USA, hvor han blev en del af det videnskabelige hold, der frembragte verdens første atombombe, i et intenst kapløb med Hitlers videnskabsmænd, der var på samme mission.
Manhattanprojektet førte som bekendt til de to bombenedkastninger i Hiroshima og Nagasaki, som blev afslutningen på Anden Verdenskrig. Her mistede videnskaben sin uskyld, og resten af livet talte Bohr for en fredelig brug af atomkraft og fredelig sameksistens og mellemfolkeligt samarbejde.
Et legebarn og nysgerrigt menneske
Bogens forfatter Charlotte Koldbye, der i de sidste to år, har beskæftiget sig med Niels Bohrs liv og forskning, er en stor beundrer af den danske fysiker, der døde i 1962, 77 år gammel.
”Jeg beundrer ham for, at legebarnet altid lever i ham og for hans nysgerrige tilgang til omverdenen. Han tager ikke verden for givet, han undrer sig og stiller spørgsmål ved selv det mest selvfølgelige. Han tænker kreativt, og man skal være kreativ for at lave god videnskab. Han var god til at stille de rigtige spørgsmål og nå de utraditionelle svar”.
“Derudover beundrer jeg ham for at bevare håbet selv i de sværeste og mest mørke stunder. Han havde en kæmpe kraft der. Selv da han holdt tale ved sin ældste søns begravelse, da han var død som 17-årig i en drukneulykke, talte han om håb. Og da atombomben var faldet og havde forårsaget så meget ulykke, alte han om håb for menneskeheden.”
Niels Bohr. Det beskedne geni
Den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) var af verdens førende videnskabsmænd inden for sit felt, og havde et afgørende bidrag til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken.
I 1913 præsenterede Bohr sin atommodel, som stadig i dag står som en af de mest banebrydende opdagelser i verdenshistorien. Atommodellen er indirekte forudsætningen for atombomben, men også for de computere, lasere og mobiltelefoner, vi i dag er afhængige af i dag.
Niels Bohr Institutet blev grundlagt i 1921, og snart valfartede verdens dygtigste fysikere til København. Bohr var en visionær leder, der havde en særlig evne til at inspirere sine omgivelser.
Bogen følger Niels Bohr fra vugge til grav. Den fortæller både om hans enestående indsats som videnskabsmand og leder, hans afgørende rolle i 2. Verdenskrig, og om Bohr som familiemenneske og om den betydelige rolle, som hans kone, Margrethe, spillede.
Du kan købe Niels Bohr – Det beskedne geni online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: