Inspirationslister og guides Fiktion

Årets romaner 2020 – fik du læst dem alle?

Årets romaner 2020 - fik du læst dem alle?

Få det fulde overblik over årets romaner her.





Vil du være sikker på, at du fik fingre i alle årets bedste romaner? Eller savner du lidt ekstra inspiration til ønskelisten? Tjek årets titler fra Lindhardt og Ringhof her.





Vaniljehuset, Mich Vraa, slægtsroman

En slægtsroman af Mich Vraa, forfatter til bestsellertrilogien om Dansk Vestindien.

I sit livs efterår ser den hjertesvage Dusinius Dich tilbage på et liv, som formede sig anderledes, end nogen havde kunne forestille sig.

LÆS OGSÅ: Mich Vraa efter 25 romaner: Vaniljehuset var den svære to’er for mig

Da han som ung mand i 1800-tallets Odense stiftede Vaniljehuset, var Dusinius fuld af ambitioner og gåpåmod. Men et langt liv med forvirrende forelskelser og lyssky forretningsforbindelser viste ham snart, at det er en svær kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

Vaniljehuset er baseret på Mich Vraas morfars historie.

Du kan købe Vaniljehuset hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.





Morgenstjernen, Karl Ove Knausgård

Morgenstjernen er en roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår. Den er Karl Ove Knausgårds første roman siden det store autofiktive projekt Min Kamp i 2013.

LÆS OGSÅ: Manden der heller vil skrive end være lykkelig. Kom tæt på Karl Ove Knausgård

Romanen følger ni mennesker henover to dage efter en kæmpe stjerne har vist sig en sensommeraften i august. Stjernen giver anledning til meget debat og alle har forskellige opfattelser af hvad de oplever og forskellige meninger om stjernens kraft.

Livet ender dog med at gå videre, men alt er ikke helt som før, da usædvanlige hændelser begynder at indtræffe.

Du kan købe Morgenstjernen online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.





Alle himlens fugle, dystopi, Rakel Haslund-Gjerrild

Skraldet flyder omkring husene, og gaderne er oversvømmet. En ukendt katastrofe har lagt landet øde, og fuglene på himlen er det eneste, der fylder en ung kvindes liv. Dem og den daglige overlevelse.

Hun er forladt og uden andre mennesker begynder ordene at forsvinde for hende. Og uden sprog bliver verden stadig sværere at fastholde.

I romanen Alle himlens fugle skriver Rakel Haslund-Gjerrild poetisk om ensomhed og længsel, om hav, vind og fugle.

Samtidig skriver hun om et af de værste skrækscenarier, man kan forestille sig: At være den eneste overlevende i en forladt verden.

Du kan købe Alle himlens fugle online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Årets romaner 2020 - fik du læst dem alle?

William Warwick har altid drømt om at komme ind i politiet, og i starten af 1980’erne søger han om optagelse i Metropolitan Police i stedet for at blive advokat som sin far. Han starter sin karriere som ordensbetjent og rykker hurtigt videre op i Scotland Yard.

Under efterforskningen af sin første store sag, røveriet af et uvurderligt Rembrandt-maleri, møder han Beth Rainsford, som han forelsker sig hovedkulds i.

Men Beth har en hemmelighed, som hun vil gøre alt for ikke at få afsløret … 

Øjet der ser er første bind i Jeffrey Archers nye serie om William Warwick. Glæd dig! I efteråret 2020 kommer seriens andet bind.

Du kan købe Øjet der ser online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Archer,

William Warwick er tilbage i Jeffrey Archers opfølger til Øjet der ser.

William er steget i graderne og blevet udnævnt til politikommisær.

Ham og hans team er tilbage i Narkoenheden, og de sættes til at fange en frygtet narkobaron i ved navn Ahmed Rashedi, der huserer i Sydlondon.

Samtidig er William og hans forlovede Beth ved at planlægge deres bryllup, men hvad de ikke ved er, at der venter dem en overraskelse.

Du kan købe Ved højlys dag online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Min mørke Vanessa

Som blot 15-årig indleder Vanessa Wye et forhold til læreren Jacob Strane. Han er 42, men trods aldersforskellen er deres forhold baseret på kærlighed.

LÆS OGSÅ: Det 21. århundredes svar på Lolita. Smuglæs i Min mørke Vanessa

Da Jacob Strane sytten år senere bliver anklaget for overgreb af en tidligere elev, er Vanessa chokeret.

For hende er der nemlig ingen tvivl: Jacob Strane var hendes første, store kærlighed.

Men efterhånden som sagen ruller, bliver hun tvunget til at granske fortiden: Hvem forførte hvem? Hvor meget ville hun selv forholdet? Er hun også et offer?

Du kan købe Min mørke Vanessa online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Bjørn Poulsen
Opkald fra mælkevejen

Professor ved Aarhus Universitet, Bjørn Poulsen har skrevet bogen Opkald fra Mælkevejen.

En opslugende og overvældende fortælling med erindringer om sin kaotiske og rodløse barndom i 1960’erne og 1970’erne og livet med en velhavende, skizofren mor.

Bjørns mor kom fra en velhavende familie, og havde en stor arv med sig. Men hun led dog af at være psykisk syg, og var skizofreni. Hun kunne derfor ikke skabe en normal hverdag for sine børn og flyttede fra hotel til hotel gennem 5-6 år.

Bjørn måtte derfor komme på kostskole. Men her fandt han ingen ro. Tværtimod. Han blev udsat for gedigen mobning.

Du kan købe Opkald fra Mælkevejen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Velkommen til Flanagans af Åsa Hellberg

Velkommen til serien om Hotel Flanagans! Den svenske bestsellerforfatter Åsa Hellberg, har skrevet første bog i en ny historisk romanserie fuld af kærlighed, drama og intriger.

Første bog udspiller sig i 1960’ernes London på Hotel Flanagans, der er fuld af rige gæster og overdådige fester. Men modsat gæsterne er hotellets direktør, Linda Lansing, en helt almindelig kvinde fra Sverige, som har arvet hotellet fra sin engelske far.

Udfordret af både rollen som kvindelig hotelejer og af sin egen familie, der vil gøre alt for at tage hotellet fra hende, må Linda træffe en beslutning: Hvor langt vil hun gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder?

Du kan købe Velkommen til Flanagans online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Årets romaner 2020 - fik du læst dem alle?

Årets romaner 2020 - fik du læst dem alle?Søskendejalousi, skam og drømme. Ida er fyrre, single og barnløs, og hendes biologiske ur tikker. Derfor ser hun ikke frem til at skulle samles med familien til moderens fødselsdag.

Ikke nok med at Idas lillesøster er yngre, så har hun også både kæreste, en bonusdatter og nu såkaldte ”gode nyheder”. Mens Ida også drømmer om børn, har hun følt sig nødsaget til at undersøge, hvordan nedfrysningen af æg fungerer. Det kunne jo stadig være, at den rigtige mand dukkede op.

Marie Aubert formår både at vise kærlighed og skrøbelige familierelationer gennem den hårfine grænse mellem familiehygge og eksistentiel krise.

Du kan købe Voksne mennesker online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Det man skriver, Bent Haller,

Da Bent Haller rydder op på sit loft, finder han en kasse med dagbøgerne fra sine teenageår.

Dagbøgerne åbner til et skatkammer af minder – i lige så høj grad på grund af alt det, der ikke står i dem.

LÆS OGSÅ: Bent Haller: Jeg kunne ikke have skrevet romanen, mens min mor levede

Det man skriver er et portræt af Bent Hallers møde med sit yngre selv, som var opfyldt af rastløshed, længsel og store drømme.

Det er fortællinger om at tomle sig ud på eventyr, at ligge i telt og få besøg i sin sovepose, såvel som at finde sin vej i livet.

Du kan købe Det man skriver online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Hedeselskabet, Malte Tellerup,

De tre venner Tobias, Viktoria og Andreas forlader storbyen til fordel for et liv i naturen, den fri kærlighed og kunstens tegn på landet. Men på den jyske hede mødes de af en barsk virkelighed med konkurstruede landbrug og opslidende manuelt arbejde, hvilket sætter deres venskab under pres.

Hedeselskabet er en roman om millenial-generationens rastløshed, eksperimenteren med kønsidentiteter og livsformer såvel som bevidstheden om at leve bæredygtigt. Samtidig er det en fortælling om den ældgamle jyske hede og vel nok en af de mest traditionsrige erhverv, nemlig landbruget.

Malte Tellerup debuterede med Markløs i 2017, for hvilken han modtog Blixenprisen som årets litterære talent.

Du kan købe Hedeselskabet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Linda Boström Knausgård, Oktoberbarn, svensk litteratur, skandinavisk litteratur

I perioden 2013-17 var Linda Boström Knausgård adskillige gange tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor hun blev behandlet for en svær depression. Hun gennemgik en række elektrochockbehandlinger, der langsomt fik hendes hukommelse til at forsvinde, og livet blive mere tomt og formålsløst. 

Linda Boström Knausgårds roman Oktoberbarn er et opgør med psykiatrien, samtidig med at det er en krystalklar skildring af afgørende tidspunkter og begivenheder i hendes liv – barndom, ungdom, ægteskab, forældreskab og skilsmisse – som bliver belyst, alt imens hendes hukommelse og minderne langsomt smuldrer for hende.

Du kan købe Oktoberbarn online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel





Årets romaner 2020 - fik du læst dem alle?

Månen over Øen er en hæsblæsende filosofisk-dystopisk roman, der tager os med til fremtiden i demokratiet Superesse.

I år 2687 Post-Luna tager Superesses borgere beroligende medicin for at dulme deres dybe afhængighed af Supernettets stimuli. Kun Hypatia, der besidder et særligt gen, kan undvære det konstante rush. Hypatia forlader Superesse og tager ud på en ø, hvor hun bliver hjemsøgt af filosofihistoriens største spørgsmål. Men uanset hvor skarpe svar hun leverer, er der stadig ét spørgsmål, hun ikke kan undslippe: Spørgsmålet om hendes egen datter og det bånd, hun lod briste.

Du kan købe Månen over Øen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Søjler af ild af Wilbur Smith

Da deres forældre på tragisk vis omkommer, bliver det ellers uadskillelige søskendepar Theo og Constance Courtney tvunget fra hinanden.

Theo, plaget af skyldfølelse og ansvar for sin søster, melder sig til den britiske hær i krigen mellem Storbritannien og Frankrig om kolonimagten i Nordamerika. Constance, der har mistet al tro på godheden i mænd, manipulerer sig med sin skønhed ind i den franske overklasse og ender ved fronten i Nordamerika ved den franske hærs slagmark.

De to søskendes skæbner flettes atter sammen, og den hævn og tilgivelse, de så desperat søger, truer nu med at koste dem begge livet.

Du kan købe Søjler af ild online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Årets romaner 2020 - fik du læst dem alle?

Wilbur Smith:
Når Ravnen Kalder

Fra Cambridge modtager den unge studerende Augustus Mungo St John brev fra familien i Virginia.

Hans far er gået fallit med familiens plantage, og Mungos arv er forsvundet sammen med sin gamle kærlighed, slaven Camilla.

I vrede og anger sværger Mungo at redde Camilla og hævne sig på hendes kidnapper Chester Marion.

Samtidig må Camilla gøre alt for at overleve i den brutale Chester Marions fangeskab, mens Mungo kæmper sig gennem sin skæbnes modgang for at opnå hævn.

Du kan købe Når Ravnen Kalder online fx. på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Kongernes sværd, Bernard Cornwell, Saksernes fortællinger, The Last Kingdom, vikings, vikinger,

Uthred har svoret, at når kong Edward dør, vil han slå to mænd ihjel. Nu er tiden oprundet, og Uhtred rejser derfor med en lille gruppe krigere mod syd i kampen om kongedømmet.

LÆS OGSÅ: Saksernes fortællinger vikingeserie af Bernard Cornwell er et must read til fans af Vikings

Banen er kridtet op med skiftende alliancer og to kæmpende konger på hver sin side, og Uhtred får brug for al sin styrke til at overvinde den stærkeste kriger af dem alle.

Kongernes sværd er tolvte bog i Bernard Cornwells populære vikingeserie om Uhtred og sakserne, der har inspireret TV-serien The Last Kingdom.

Du kan købe Saksernes fortællinger (12) – Kongernes sværd online eller i din nærmeste boghandel.





Dybt at falde, Danielle Steel,

Sidney Wells har alt, hvad hun kunne drømme om – lige indtil hendes velhavende mand dør uden at have skrevet hende ind i sit testamente. Pludselig står Sidney uden hverken penge eller tag over hovedet.

Da Sidney kort efter bliver tilbudt et job i modebranchen, begynder tingene dog at se lysere ud. Men da firmaet rammes af en skandale, står Sidney igen for skud.

Hun har mistet alt det, hun før tog for givet – sin mand, sin sikkerhed og sit gode omdømme. Men alligevel nægter Sidney at give op.

Dybt at falde er en inspirerende fortælling om en kvinde, der mister alt, men som insisterer på at skabe et nyt liv, hun kan være stolt af.

Du kan købe Dybt at falde online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Jeg er hende, der sammenfatter inspirationslister her på Bog.dk. Brug for en anbefaling af en god bog? Tag et kig på et af de +100 boglister, som jeg har skruet sammen her på sitet!