Antony Beevor er Storbritanniens førende militærhistoriker og forfatter til bøger, der er solgt i over otte millioner eksemplarer på 34 sprog. Nu er han aktuel med Rusland – Revolution og borgerkrig 1917-1921.
Den verdenskendte britiske forfatter Antony Beevor er en mester i at skrive militærhistorie. Han er bedst kendt for sine bøger Stalingrad, Berlin og Anden Verdenskrig, som han skildrer med en eminent indsigt og indlevelse.
Det gør han også i Rusland: Revolution og borgerkrig 1917-1921, der allerede har fået fremragende anmeldelser i udlandet, hvor han roses for sin mesterlige formidling af det omfattende materiale.
Antony Beevor blev født 14. december 1946 i Kensington og blev uddannet på Abberley Hall School i Worcestershire efterfulgt af Winchester College i Hampshire.
Som barn led han af Perthes sygdom, er en sjælden tilstand i hoften, der kun rammer børn, især drenge, som betød, at han gik med krykker. Det blev han mobbet for i skolen, hvilket gav ham følelsen af, at han havde noget at bevise. Og det mente, han at hæren kunne medvirke til.
En familie med en lang række af forfattere
Antony Beevor gik derefter til Royal Military Academy Sandhurst, hvor han studerede under militærhistorikeren John Keegan, før han modtog en kommission i 11. Husarregiment, som han gjorde tjeneste med i både England og Tyskland.
Han blev forfremmet til løjtnant i 1969, men efter fem år tog han sin afsked for at hellige sig forfatterskabet, der omfatter 4 romaner og 12 fagbøger.
Beevors lyst til at skrive, har han ikke fra fremmede. Hans mor er Kinta Beevor (født Janet Carinthia Waterfield), forfatter til bl.a. En toscansk barndom og udenrigskorrespondent for The Observer.
Han er desuden efterkommer af Lucie, Lady Duff-Gordon, der skrev Letters from Egypt, 1863–1865 og Last Letters from Egypt, og er gift med forfatteren og biografen Artemis Cooper; de har to børn, Nella og Adam.
Det var først efter fem år i hæren, hvor jeg havde et kedeligt job et meget kedeligt sted, at jeg tænkte: ”Hvorfor ikke skrive en roman?”, dels ud fra ungdommelig arrogance, dels fordi der har været en lang række forfattere i min mors familie.
Antony Beevor
En lade, et bordtennisbord og et arvet skrivebord
Antony Beevor bor i Fulham og har desuden et hus i Kent nær Canterbury, hvor han arbejder i sin ombyggede lade, der tjener som bibliotek og kontor. Hans skrivebord har tilhørt Duff Cooper, hans kone Artemis’ bedstefar, som skrev sin anerkendte biografi om Talleyrand ved det.
Her har han øvrigt også et bordtennisbord stående, der mestendels bliver brugt til kan stable arbejdsbøger og sprede kort på.
Bevoor har fortalt om sine arbejdsrutiner:
”Når jeg forsker, skal jeg ind i arkivet så tidligt som muligt, men derhjemme, når jeg samler materialet og skriver, starter jeg kl. 8.30 eller 9.
Jeg begynder med at læse alt om et emne, dernæst laver jeg en skeletoversigt, og så begynder jeg at samle materiale fra diverse arkiver og kopiere det over i skeletoversigten. Først når alt det er afsluttet, begynder jeg at skrive”, forklarer han og tilføjer:
“Ernest Hemingway og Gabriel García Marquez mente begge, at man skulle bruge lang tid på første afsnit, og kun hvis tonen, rytmen og tempoet var rigtigt, kunne man så fortsætte. At være utålmodig i starten er den værste fejl, en forfatter kan begå”.
En perfekt dag på kontoret
Den perfekte arbejdsdag for Antony Beevor er en dag i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, hvor temperaturen er perfekt, og alt er grønt.
”Så tager jeg en pause fra arbejdet og fange en ørred i søen neden for huset til rygning senere. Jeg går en tur – som regel mellem tre og fire kilometer – og har så venner til middag for at diskutere skrivning og politik.
Da jeg var yngre, plejede jeg at skrive bedst om natten, men nu skal det være om dagen. Jeg er normalt færdig med arbejdet klokken halv syv, går derefter tilbage til huset for at åbne en flaske vin, spise middag og derefter læse eller se fjernsyn”.
Hustru, medforfatter og kritiker
Antony Beevor mødte sin kone, Artemis Cooper i London, og de blev gift i februar 1986. På det tidspunkt havde hun udgivet sin første bog og researchede nu en bog om krigen i Cairo 1939-1945. Efter yderligere to bøger blev hun bedt om at skrive om Paris efter besættelsen, og den skulle times med 50-året for Paris befrielse.
Men hun var gravid og mente ikke, hun kunne nedkomme med både et barn og en bog samme år. Her trådte Antony Beevor til, og sammen skrev de Paris efter befrielsen 1944-1949.
I det hele taget spiller Artemis Cooper en stor rolle for Antony Beevors forfatterskab.
”Når man er færdig med en bog, mister man alle selvkritiske evner, så jeg får Artemis til at gennemgå mine manuskripter”.
Trods sine mange anmelderroste bøger, sidder Antony Beevor ikke og mageligt venter på flotte anmeldelser, hver gang, han har skrevet en bog. Og sådan har det været helt fra starten.
En historikers pligt er simpelthen at forstå og derefter formidle denne forståelse; hverken mere eller mindre.
Antony Beevor
“Jeg tror lidenskabeligt på forebyggende pessimisme, især før en bog udkommer. Jeg forventer det værste både fra korrekturlæsere og salg – og så kan jeg med held tage fejl”, siger han og fortæller om et af sine pinligste øjeblikke:
“Da min første roman udkom, gik jeg i stor begejstring rundt i boghandlerne i det centrale London for at se, om de havde fyldt hylderne med den. Jeg gik til bogafdelingen i Harrods, men kunne ikke finde den.
En assistent spurgte, om han kunne hjælpe, og jeg spurgte på en henkastet måde, om de havde denne her bog af en forfatter ved navn Antony Beevor og udgivet af John Murray. Han pegede på en bunke bag mig, som jeg ikke havde set, og gav mig et eksemplar, som jeg jo var nødt til at købe.
Men så fandt jeg ud af, at jeg ikke havde nogen kontanter på mig, og jeg måtte betale med kreditkort. Han kiggede på navnet på kortet og bogens omslag – da kunne jeg have sunket i jorden.
Rusland – fange af sin fortid
Rusland – revolution og borgerkrig 1917-1921 er skrevet i skyggen af den russiske invasion i Ukraine. I den forbindelse har Antony Beevor udtalt i et interview:
”Rusland har været fanget i sin historie, der går helt tilbage til det 13. århundrede og de mongolske invasioner med sine egne ideer om national fortælling og selvbillede.
Tanken om, at Rusland hele tiden er omgivet af fjender og bliver angrebet fra alle sider, har Putin i høj grad overbevist sig selv om, er tilfældet. At NATO på en eller anden måde forbereder sig på at angribe hans land, og han har forsøgt at overbevise hele Rusland om, at det er tilfældet.
Hans ønsker virkelig genoprettelsen af ikke kun Sovjetunionen, men det gamle russiske imperium. Alle symbolerne omkring ham er faktisk tsaristiske snarere end sovjetiske.
I den store hvide sal i Kreml med det latterlige langbord, hvor han forhører folk, er han omgivet af fire statuer af tsarer. Og på hans palads ved Sortehavet er den dobbelthovedede ørn. Så Putins syn er endnu mere fokuseret på det imperialistiske Rusland”.
I august 2015 overvejede Ruslands Jekaterinburg-region at forbyde Beevors bøger og beskyldte ham for nazistiske sympatier og for mangel på russiske kilder, når han skrev om Rusland. Man hævdede, at han havde fremmet falske stereotyper introduceret af Nazityskland under Anden Verdenskrig.
Det fik Beevor til at kalde forbuddet “en regering, der forsøger at indføre sin egen version af historien” og sammenlignede det med andre “forsøg på at diktere en sandhed”, såsom benægtelse af Holocaust og det armenske folkedrab.
I januar 2018 blev hans bog om slaget ved Stalingrad forbudt i Ukraine. Beevor udtalte til Radio Free Europe/Radio Liberty: ”Jeg må sige, det lyder helt forbløffende. Der er bestemt ikke noget i sig selv anti-ukrainsk i bogen overhovedet”.
Udmærkelser, udnævnelser og priser
Antony Beevor har modtaget et hav af priser og udnævnelser for sit forfatterskab.
Han er chevalier de l’ordre des arts et des lettres, medlem af Terra Marianas korsorden og kommandør af den belgiske kroneorden.
Beevor blev valgt til æresmedlem af King’s College London i juli 2016. Han blev også tildelt en æresdoktorgrad fra University of Bath i 2010, og en æresdoktorgrad fra University of Kent, tildelt i 2004.
Hans bog Crete: The Battle and the Resistance vandt Runciman-prisen, administreret af Anglo-Hellenic League for at stimulere interessen for græsk historie og kultur.
Beevor er blevet anerkendt med 2014 Pritzker Military Museum & Library’s Literature Award for Lifetime Achievement in Military Writing. Prisen var på 100.000 dollars.
I 2016 blev han tildelt Medlicott Medal for tjenester til historien af Historical Association.
Beevor sidder også i Forfatterforeningens råd.
Hans bøger har modtaget følgende priser: Kreta: Slaget og modstanden: Runciman-prisen Stalingrad: Samuel Johnson-prisen for faglitteratur, Wolfsons historiepris og Hawthornden-prisen for litteratur Berlin: Undergangen 1945: Longman-Historie i dag Trustees ‘Award Slaget om Spanien: Den spanske borgerkrig 1936–1939 (spansk udgave): La Vanguardia
Rusland – revolution og borgerkrig 1917-1921
Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium.
Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.
Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.
Antony Beevor er Storbritanniens førende militærhistoriker og forfatter til bøger, der er solgt i over otte millioner eksemplarer på 34 sprog. Nu er han aktuel med Rusland – Revolution og borgerkrig 1917-1921.
Den verdenskendte britiske forfatter Antony Beevor er en mester i at skrive militærhistorie. Han er bedst kendt for sine bøger Stalingrad, Berlin og Anden Verdenskrig, som han skildrer med en eminent indsigt og indlevelse.
Det gør han også i Rusland: Revolution og borgerkrig 1917-1921, der allerede har fået fremragende anmeldelser i udlandet, hvor han roses for sin mesterlige formidling af det omfattende materiale.
Antony Beevor blev født 14. december 1946 i Kensington og blev uddannet på Abberley Hall School i Worcestershire efterfulgt af Winchester College i Hampshire.
LÆS OGSÅ: Antony Beevor – Verdensmester i Verdenskrigen
Som barn led han af Perthes sygdom, er en sjælden tilstand i hoften, der kun rammer børn, især drenge, som betød, at han gik med krykker. Det blev han mobbet for i skolen, hvilket gav ham følelsen af, at han havde noget at bevise. Og det mente, han at hæren kunne medvirke til.
En familie med en lang række af forfattere
Antony Beevor gik derefter til Royal Military Academy Sandhurst, hvor han studerede under militærhistorikeren John Keegan, før han modtog en kommission i 11. Husarregiment, som han gjorde tjeneste med i både England og Tyskland.
Han blev forfremmet til løjtnant i 1969, men efter fem år tog han sin afsked for at hellige sig forfatterskabet, der omfatter 4 romaner og 12 fagbøger.
LÆS OGSÅ: Med Beevor i Ardennerne
Beevors lyst til at skrive, har han ikke fra fremmede. Hans mor er Kinta Beevor (født Janet Carinthia Waterfield), forfatter til bl.a. En toscansk barndom og udenrigskorrespondent for The Observer.
Han er desuden efterkommer af Lucie, Lady Duff-Gordon, der skrev Letters from Egypt, 1863–1865 og Last Letters from Egypt, og er gift med forfatteren og biografen Artemis Cooper; de har to børn, Nella og Adam.
En lade, et bordtennisbord og et arvet skrivebord
Antony Beevor bor i Fulham og har desuden et hus i Kent nær Canterbury, hvor han arbejder i sin ombyggede lade, der tjener som bibliotek og kontor. Hans skrivebord har tilhørt Duff Cooper, hans kone Artemis’ bedstefar, som skrev sin anerkendte biografi om Talleyrand ved det.
Her har han øvrigt også et bordtennisbord stående, der mestendels bliver brugt til kan stable arbejdsbøger og sprede kort på.
Bevoor har fortalt om sine arbejdsrutiner:
”Når jeg forsker, skal jeg ind i arkivet så tidligt som muligt, men derhjemme, når jeg samler materialet og skriver, starter jeg kl. 8.30 eller 9.
LÆS OGSÅ: 19 bøger der gør dig klogere på anden verdenskrig
Jeg begynder med at læse alt om et emne, dernæst laver jeg en skeletoversigt, og så begynder jeg at samle materiale fra diverse arkiver og kopiere det over i skeletoversigten. Først når alt det er afsluttet, begynder jeg at skrive”, forklarer han og tilføjer:
“Ernest Hemingway og Gabriel García Marquez mente begge, at man skulle bruge lang tid på første afsnit, og kun hvis tonen, rytmen og tempoet var rigtigt, kunne man så fortsætte. At være utålmodig i starten er den værste fejl, en forfatter kan begå”.
En perfekt dag på kontoret
Den perfekte arbejdsdag for Antony Beevor er en dag i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, hvor temperaturen er perfekt, og alt er grønt.
”Så tager jeg en pause fra arbejdet og fange en ørred i søen neden for huset til rygning senere. Jeg går en tur – som regel mellem tre og fire kilometer – og har så venner til middag for at diskutere skrivning og politik.
Da jeg var yngre, plejede jeg at skrive bedst om natten, men nu skal det være om dagen. Jeg er normalt færdig med arbejdet klokken halv syv, går derefter tilbage til huset for at åbne en flaske vin, spise middag og derefter læse eller se fjernsyn”.
Hustru, medforfatter og kritiker
Antony Beevor mødte sin kone, Artemis Cooper i London, og de blev gift i februar 1986. På det tidspunkt havde hun udgivet sin første bog og researchede nu en bog om krigen i Cairo 1939-1945. Efter yderligere to bøger blev hun bedt om at skrive om Paris efter besættelsen, og den skulle times med 50-året for Paris befrielse.
LÆS OGSÅ: Sinclair McKays Dresden 1945. Øjenvidneberetninger fra natten hvor helvedes porte åbnede sig
Men hun var gravid og mente ikke, hun kunne nedkomme med både et barn og en bog samme år. Her trådte Antony Beevor til, og sammen skrev de Paris efter befrielsen 1944-1949.
I det hele taget spiller Artemis Cooper en stor rolle for Antony Beevors forfatterskab.
”Når man er færdig med en bog, mister man alle selvkritiske evner, så jeg får Artemis til at gennemgå mine manuskripter”.
Trods sine mange anmelderroste bøger, sidder Antony Beevor ikke og mageligt venter på flotte anmeldelser, hver gang, han har skrevet en bog. Og sådan har det været helt fra starten.
“Jeg tror lidenskabeligt på forebyggende pessimisme, især før en bog udkommer. Jeg forventer det værste både fra korrekturlæsere og salg – og så kan jeg med held tage fejl”, siger han og fortæller om et af sine pinligste øjeblikke:
“Da min første roman udkom, gik jeg i stor begejstring rundt i boghandlerne i det centrale London for at se, om de havde fyldt hylderne med den. Jeg gik til bogafdelingen i Harrods, men kunne ikke finde den.
LÆS OGSÅ: Fortidens slagmarker. Ar efter slaget om broerne præger endnu Arnhem
En assistent spurgte, om han kunne hjælpe, og jeg spurgte på en henkastet måde, om de havde denne her bog af en forfatter ved navn Antony Beevor og udgivet af John Murray. Han pegede på en bunke bag mig, som jeg ikke havde set, og gav mig et eksemplar, som jeg jo var nødt til at købe.
Men så fandt jeg ud af, at jeg ikke havde nogen kontanter på mig, og jeg måtte betale med kreditkort. Han kiggede på navnet på kortet og bogens omslag – da kunne jeg have sunket i jorden.
Rusland – fange af sin fortid
Rusland – revolution og borgerkrig 1917-1921 er skrevet i skyggen af den russiske invasion i Ukraine. I den forbindelse har Antony Beevor udtalt i et interview:
”Rusland har været fanget i sin historie, der går helt tilbage til det 13. århundrede og de mongolske invasioner med sine egne ideer om national fortælling og selvbillede.
Tanken om, at Rusland hele tiden er omgivet af fjender og bliver angrebet fra alle sider, har Putin i høj grad overbevist sig selv om, er tilfældet. At NATO på en eller anden måde forbereder sig på at angribe hans land, og han har forsøgt at overbevise hele Rusland om, at det er tilfældet.
LÆS OGSÅ: Anden Verdenskrig i Asien. Hele historien fra Pearl Harbour til Iwo Jima og russere i japansk uniform
Hans ønsker virkelig genoprettelsen af ikke kun Sovjetunionen, men det gamle russiske imperium. Alle symbolerne omkring ham er faktisk tsaristiske snarere end sovjetiske.
I den store hvide sal i Kreml med det latterlige langbord, hvor han forhører folk, er han omgivet af fire statuer af tsarer. Og på hans palads ved Sortehavet er den dobbelthovedede ørn. Så Putins syn er endnu mere fokuseret på det imperialistiske Rusland”.
I august 2015 overvejede Ruslands Jekaterinburg-region at forbyde Beevors bøger og beskyldte ham for nazistiske sympatier og for mangel på russiske kilder, når han skrev om Rusland. Man hævdede, at han havde fremmet falske stereotyper introduceret af Nazityskland under Anden Verdenskrig.
LÆS OGSÅ: Historiker Antony Beevor: Krig er styret af følelser – den aktuelle krig mellem Rusland og Ukraine er et godt eksempel
Det fik Beevor til at kalde forbuddet “en regering, der forsøger at indføre sin egen version af historien” og sammenlignede det med andre “forsøg på at diktere en sandhed”, såsom benægtelse af Holocaust og det armenske folkedrab.
I januar 2018 blev hans bog om slaget ved Stalingrad forbudt i Ukraine. Beevor udtalte til Radio Free Europe/Radio Liberty: ”Jeg må sige, det lyder helt forbløffende. Der er bestemt ikke noget i sig selv anti-ukrainsk i bogen overhovedet”.
Udmærkelser, udnævnelser og priser
Antony Beevor har modtaget et hav af priser og udnævnelser for sit forfatterskab.
Han er chevalier de l’ordre des arts et des lettres, medlem af Terra Marianas korsorden og kommandør af den belgiske kroneorden.
Beevor blev valgt til æresmedlem af King’s College London i juli 2016. Han blev også tildelt en æresdoktorgrad fra University of Bath i 2010, og en æresdoktorgrad fra University of Kent, tildelt i 2004.
Hans bog Crete: The Battle and the Resistance vandt Runciman-prisen, administreret af Anglo-Hellenic League for at stimulere interessen for græsk historie og kultur.
Beevor er blevet anerkendt med 2014 Pritzker Military Museum & Library’s Literature Award for Lifetime Achievement in Military Writing. Prisen var på 100.000 dollars.
I 2016 blev han tildelt Medlicott Medal for tjenester til historien af Historical Association.
Beevor sidder også i Forfatterforeningens råd.
Hans bøger har modtaget følgende priser:
Kreta: Slaget og modstanden: Runciman-prisen
Stalingrad: Samuel Johnson-prisen for faglitteratur, Wolfsons historiepris og Hawthornden-prisen for litteratur
Berlin: Undergangen 1945: Longman-Historie i dag Trustees ‘Award
Slaget om Spanien: Den spanske borgerkrig 1936–1939 (spansk udgave): La Vanguardia
Rusland – revolution og borgerkrig 1917-1921
Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium.
Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.
Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.
Du kan købe Rusland – Revolution og borgerkrig 1917-1921 online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: