Mangler du inspiration til god ferielæsning? Så finder du her listen fuld af paperbacks og billige bøger i forskellige genrer. Her er noget for enhver smag.
Paperbacks er perfekte til ferielæsningen. De er lette at have med i tasken, og de er billige, så man kan bedre tilgive at de får lidt sand, saltvand og græs i dem, i modsætning til de dyrebare flotte indbundne bøger.
Bliv inspireret til ferie-læsningen – se de 25 gode paperbacks her:
❤️❤️❤️❤️❤️ – “Flot og flamboyant roman” – POLITIKEN
Lenins bodyguard er en historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.
I 1910 befinder Sovjetstatens grundlægger Vladimir Lenin sig en måned i København. Han er et oplagt mål for agenter fra det russiske zarstyre, som gerne vil deres ærkefjende til livs.
På sin daglige spadseretur fra Vesterbrogade til Det Kongelige Bibliotek bliver han en dag overfaldet. Lenin reddes på et hængende hår af den unge dansk-amerikaner, Oskar Madsen. De to knytter et særligt bånd, og Oskar Madsen bliver efterfølgende Lenins bodyguard under den blodige russiske revolution og borgerkrig i 1917.
Mich Vraa og Jesper Bugge Kold: Pigen fra det store hvide skib
Historisk bestsellerroman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).
Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.
I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.
For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse.
En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi.
Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder – alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder.
Ligene i lysthuset er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.
En medrivende page-turner om stærke skæbner, jalousi og ære.
Efter at være blevet udsat for runemagi af sin ærkerival Ragnfrid, drager Snehild ud på endnu en rejse.
Dødssyg klamrer hun sig til sin hest på vejen mod det iskolde, stormfulde Niflheim, hvor dragen Nidhug regerer, og videre til Helheim, hvor en evig regn siler ned. Her opsøger Snehild dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi.
“Misteltenen” er anden bog i Vedsø Olesens serie, “Vølvens vej”, der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog i serien hedder “Snehild”.
Colleen Hoovers hit Det ender med os – nu med ekstramateriale!
En uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris.
Da Lily møder den flotte neurokirurg Ryle, falder hun for ham med det samme. Og da de to bliver et par, svæver Lily nærmest af lykke.
Alligevel er der noget ved Ryle, som giver skår i glæden.
Og da Lilys ungdomskæreste Atlas dukker op, går det op for Lily, at hendes forhold måske er mere skrøbeligt, end hun havde forestillet sig.
For nogle gange er det dem, der elsker dig højest, som kan gøre dig allermest ondt.
Denne udgave indeholder en samling billeder samt en Q&A mellem Colleen Hoover og hendes mor, Vannoy Fite, hvis historie er inspirationskilde til bogen.
★★★★ “Sigurdardóttir kan strikke et overraskende plot sammen” – Jyllands-Posten
★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️ – Politiken
Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn.
Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.
Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.
En nat bliver Maria vækket til beskeden om, at hendes steddatter er forsvundet.
Efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at hendes mand mistænkes for at have slået sin datter ihjel. Det nægter hun at tro, for hun kender sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand.
Men alt begynder at smuldre omkring hende. Pludselig kommer hun i tvivl.
Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?
Alle lyver er femte selvstændige bind i Camilla Grebes serie Den mørke side. Næste selvstændige bind er Velkommen til Evigheden.
Den urgamle egyptiske kaosgud Seth genfødes i nutidens København.
Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i livet og trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Samtidig sidder den unge musikstuderende Gabriel og analyserer en nyopdukket arie til Mozarts Tryllefløjten.
Gradvist afsløres et forunderligt netværk af sammenhænge, fra Tryllefløjtens elskende par, over gudeparret Osiris og Isis, til Gabriel og barndomsveninden Héloise, der til sidst begge må sætte livet på spil i et forsøg på at mane Seths vilde kræfter i jorden.
Velkommen til Johanna Mo – den nye stjerne på den svenske krimihimmel!
Politiefterforsker Hanna Duncker vender efter 16 år tilbage til sin barndoms ø, da hendes far dør. På sin første arbejdsdag ved Kalmars politi kastes hun ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret.
Pludselig står Hanna Duncker midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid.
Efter at have afsonet fem år i fængsel vender Kenna tilbage til byen, hvor alt gik galt. Hun håber på at blive genforenet med sin lille datter, men alle i datterens liv virker fast besluttede på at holde Kenna væk lige meget hvor hårdt hun kæmper for at bevise sit værd. Den eneste, som ikke har lukket døren helt er Ledger, den lokale barejer og et af de sidste bindeled mellem Kenna og hendes datter. Samtidig med at kærligheden mellem Ledger og Kenna vokser, forsøger Kenna nu at rydde op i sin fortid.
Colleen Hoovers bøger har altid ramt læserne lige i hjertekulen. Bøgerne ligger højt på listen over de bedste kærlighedsromaner hos Goodreads og de seneste år har hendes bøger gennem BookTok ramt endnu flere læsere. Hashtagget #ItEndsWithUs (da: Det ender med os) har over 500 millioner views på TikTok.
Ny fantastisk bog fra den islandske forfatter Hallgrímur Helgason.
Tres kilo solskin udspiller sig i det fattigste, koldeste og mørkeste land i Europa i starten af det 20. århundrede, nemlig Island.
Historien om den unge forældreløse dreng Gestur fortælles parallelt med skildringen af en nations tilblivelse; med afsæt i Islands fjorde, sne og himmel får vi historien om det islandske folk og udviklingen af deres land.
Det sidste søm er sjette og sidste selvstændige krimi om den svenske politimand Fabian Risk.
Kan man være både afpresser, manipulator, voldtægtsmand og mishandler, og også være politichef hos Københavns Politi? Ja, det kan man. Og det er Kim Sleizner, der har vadet over adskillige lig for at nå hele vejen til toppen.
Betjenten Dunja Hougaard er gået under jorden, for at indlede en udredning mod sin tidligere chef. Hendes team har brugt måneder på at samle information om ham, og da en person i toppen af den danske efterretningstjeneste bliver fundet død sammen med en ukendt kvinde i en bil på bunden af det københavnske havneløb, strammes grebet. Men hvem strammes det om?
På den anden side af sundet i Helsingborg får Fabian Risk en besked, som forandrer alt for ham og hans familie.
Hvad er værd at bevare, hvis al civilisation kollapser? Og hvor langt er man villig til at gå for at beskytte det?
På en iskold Toronto-aften falder den berømte skuespiller Arthur Leander om på scenen midt i sit livs rolle som Kong Lear. Samme aften rammer en dødbringende virus hele Nordamerika, og verden forandres forevigt.
20 år senere fremfører Kirsten, en ung skuespiller i Den omrejsende Symfoni, Shakespeare for de spredte enklaver, som er skudt op efter den tidligere civilisations kollaps. Men i den forandrede verden trues hendes håb af ydre kræfter.
Hvad mistede vi under kollapset? Næsten alt, næsten alle, men endnu findes skønheden.
Tara Westover havde en anderledes barndom end de fleste. Som den yngste i en børneflok på syv voksede hun op i Idahos bjerge med forældre, der var stærkt troende mormoner og nærede stor mistillid til al form for offentlig indblanding.
Men Tara satte aldrig spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke før en af hendes brødre brød ud fra den tætsammenvævede familie og kom på college, hvorefter Tara besluttede sig at gå samme vej. Hun var 17 år, da hun første gang modtog undervisning. I dag har hun en ph.d. i historie fra University of Cambridge og har ingen kontakt til sine forældre.
Tara Westovers gribende erindringsroman Oplyst er en øjenåbnende roman, som er blevet anbefalet af både Barack Obama og Bill Gates.
Petra Nagel: Ting, jeg har lært da det var for sent
Petra Nagel har braget igennem på tv-skærmen i flere år, med programserier som “Petra dater hele verden”, “Petra får en baby” og “Petra elsker sig selv.” Programmerne er humoristiske, udleverende og ærlige med et personligt udgangspunkt.
Stilen fortsætter i Ting, jeg har lært, da det varfor sent, som er en inspirerende, åbenhjertig og lattervækkende fortælling om alle de ting, som Petra gerne ville have vidst, da hun var 20 år gammel.
Bogen fyldes med historier om grimt tøj, lavt selvværd, kærester og venskab. Mange ting ville have været gode at vide 20 år tidligere, og Ting, jeg har lært, da det var for sent er en indsigtsfuld beretningen om den kaotiske overgang fra ung til voksen.
Skøn historisk roman om mod og udholdenhed i et lokalsamfund under Anden Verdenskrig.
Grace ankommer til London i 1939 med høje forventninger til sit nye fremtidige liv. Hun har lagt planer med veninden, Viv, om fest og farver og og drømmer om jobs i glamourøse stormagasiner. Efter moderens død er Grace blevet smidt ud af sit barndomshjem af sin skruppelløse onkel og ankommer derfor tomhændet uden en anbefaling med til at søge et nyt job.
Graces mors gamle veninde, Mrs. Weatherford åbner sit hjem for de to unge kvinder, og hjælper Grace med et midlertidigt arbejde i den faldefærdige boghandel, Primrose Hill Books. Den gamle boghandler, Mr. Evans, er en tvær mand, som først afviser Grace og hendes idéer for butikken. Men som tiden går, får hun mere ansvar og blod på tanden, hjulpet på vej af butikkens brogede kundeskare. Og i blandt dem, den flotte pilot, George Anderson.
Da en sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus en tidlig forårsmorgen i 2015 ringer til politiet med mistanke om, at hendes nære sygeplejerskekollega bevidst dræber patienter, bliver det startskuddet til en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie.
I denne dokumentariske beretning rekonstrueres den nattevagt, der i sidste ende førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg.
Her fremlægges hele politiets efterforskning, der giver nye indsigter, som ikke tidligere har været kendt af offentligheden, samt interviews med sagens nøglepersoner.
Netflix-serien Sygeplejersken er baseret på journalist Kristian Corfixens bestseller, der udkom i 2019 til fremragende anmeldelser. ”Et bemærkelsesværdigt stykke retshistorie,” skrev Jyllands-Posten i anmeldelsen og uddelte fem stjerner, mens Berlingske kaldte den ”medrivende og forbilledlig sober”.
Teenageren Ox vokser op i en religiøs familie på en tobaksfarm i South Carolina i 1980erne.
Da hendes mor dør i barselssengen, forværres hendes fars mentale helbred, og Ox tvinges til at være den voksne og passe på sine seks søskende. Hun må kæmpe alt hun har lært for at holde hovedet oppe, benene nede og familiens hemmeligheder skjulte. Da Ox finder små glimt af ungdom og lykke i selskab med borgmesterens søn, tager hendes fars maniske episoder til, og hun må sande, at ikke alle hemmeligheder kan holdes skjult for evigt.
Under magnoliatræerne er en hjerteskærende, men også opløftende coming-of-age-roman af sydstatsforfatteren T.I. Lowe. Fuld af lysende håb, hårde livsvilkår og triumferende kærlighed.
Den israelske historiker Yuval Noah Harari fortæller historien om os. Homo Sapiens. For 100.000 år siden var der seks menneskearter. Nu er vi kun os.
Hvilke tekniker var det vores forfædre havde med sig på jagt, der gjorde dem i stand til at overleve? Hvorfor blev de enige om at skabe hele samfund? Og hvordan kom guderne ind i billedet?
Bogen udfordrer alt det, du ved om at være menneske og giver samtidig sit bud på fremtiden, for hvordan vil vores verden udvikle sig det næste årtusinde?
Glem mig er en anmelderrost fortælling om en søns komplicerede relation til sin alkoholiserede mor.
Som voksen forsøger Alex Schulman at overtale sin mor til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik, for han ønsker sin mor tilbage.
I et forsøg på at forstå hvad der gik galt i deres relation, kigger Alex Schulman tilbage på sin barndom.
Læserne kommer helt tæt på forfatteren, og får indblik i Schulmans længsel efter at reparere forholdet til sin mor – og i den smerte det har været at vokse op med en alkoholiseret mor.
Overtalelse er en morsom og gribende klassiker om kærlighed og kvindesind. Det er den sidste roman, Jane Austen selv færdiggjorde, og den blev udgivet posthumt i 1818. Det er også bag Netflix-filmen Persuasion.
Da den 19-årige Anne Elliot forelsker sig i den fattige, men ambitiøse søofficer, Frederick Wentworth, overtaler hendes familie hende til at bryde forlovelsen. Da Anne igen møder Frederick, er hun 27 år, ugift og aldrig kommet sig over sin forelskelse.
Han er blevet velhavende og er stadig på udkig efter en hustru, men han har ikke tilgivet Anne, at hun afviste ham dengang.
Det tog Knud Romer 12 år at skrive Kort over Paradis, og anstrengelsen kostede ham næsten synet.
Romanen tager os ind i det totale illusionsbrud fra barndommens Falster til 90’ernes glittede reklameverden, hvor Knud Romer gør karriere med hurtige penge og kokain.
Det er en kaotisk og kaleidoskopisk fortælling, der berører alt fra det parisiske kloaksystem og hemmelige biblioteker til Knuds amerikanske ven, der vokser op på fronten af den kolde krig i Mellemøsten som søn af en CIA-spion.
Kort over Paradis er en dannelsesroman som ingen anden.
En lykkelig slutning handler om Nicolas, der er seneste skud på stammen i en familie med syv generationer af bedemænd. Nicolas har dog fået et problem: Lig er begyndt at tiltale ham på en ny – og muligvis forkert – måde.
I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder Nicolas derfor at optrevle slægtens utrolige historie.
En lykkelig slutning handler om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Det er en rejse gennem historien, hvor døden altid er en trofast følgesvend.
Maren Uthaug leverer en stærk roman, der med rablende fantasi og en stædig logik truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Storslået … et mesterværk” – KRISTELIGT DAGBLAD
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Anbefales på det varmeste” – JYLLANDS-POSTEN
“Kehlmann er en nærmest pralende dygtig skribent” – WEEKENDAVISEN
❤️❤️❤️❤️❤️❤️ – “Et mesterværk. Stærkt underholdende” – FEMINA
En tryllebindende og farverig fortælling sat i 1600-tallet. Centrum og omdrejningspunk i romanen er spøgefuglen Tyll, der en dag beslutter sig for at blive udødelig.
Den omvandrende skuespiller, entertainer og provokatør Tyll blev født i starten af 1600-tallet. Tylls far, der er møller, er også tryllekunstner og opfinder og i særlig grad en mand, der vækker de lokale gejsteliges vrede. Tyll bliver nødt til at flygte og får følgeskab af Nele, bagerens datter. På sin rejse gennem et land, der er smadret af Trediveårskrigen, møder han et farverigt ensemble af både almindelige mennesker og store ånder.
Da han som ung mand i 1800-tallets Odense stiftede Vaniljehuset, var Dusinius fuld af ambitioner og gåpåmod. Men et langt liv med forvirrende forelskelser og lyssky forretningsforbindelser viste ham snart, at det er en svær kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.
Vaniljehuset er baseret på Mich Vraas morfars historie.
Mangler du inspiration til god ferielæsning? Så finder du her listen fuld af paperbacks og billige bøger i forskellige genrer. Her er noget for enhver smag.
Paperbacks er perfekte til ferielæsningen. De er lette at have med i tasken, og de er billige, så man kan bedre tilgive at de får lidt sand, saltvand og græs i dem, i modsætning til de dyrebare flotte indbundne bøger.
Bliv inspireret til ferie-læsningen – se de 25 gode paperbacks her:
Leif Davidsen: Lenins bodyguard
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Et overbevisende tidsbillede” – JYLLANDS-POSTEN
❤️❤️❤️❤️❤️ – “Flot og flamboyant roman” – POLITIKEN
Lenins bodyguard er en historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.
I 1910 befinder Sovjetstatens grundlægger Vladimir Lenin sig en måned i København. Han er et oplagt mål for agenter fra det russiske zarstyre, som gerne vil deres ærkefjende til livs.
På sin daglige spadseretur fra Vesterbrogade til Det Kongelige Bibliotek bliver han en dag overfaldet. Lenin reddes på et hængende hår af den unge dansk-amerikaner, Oskar Madsen. De to knytter et særligt bånd, og Oskar Madsen bliver efterfølgende Lenins bodyguard under den blodige russiske revolution og borgerkrig i 1917.
Du kan købe Lenins bodyguard online, eller i din lokale boghandel.
Mich Vraa og Jesper Bugge Kold: Pigen fra det store hvide skib
Historisk bestsellerroman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).
Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.
I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.
For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse.
Du kan købe Pigen fra det store hvide skib online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Anna Grue: Ligene i lysthuset
En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi.
Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder – alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder.
Ligene i lysthuset er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.
Du kan købe Ligene i lysthuset i nærmeste boghandel eller online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Anne-Marie Vedsø Olesen: Vølvens vej (2) – Misteltenen
En medrivende page-turner om stærke skæbner, jalousi og ære.
Efter at være blevet udsat for runemagi af sin ærkerival Ragnfrid, drager Snehild ud på endnu en rejse.
Dødssyg klamrer hun sig til sin hest på vejen mod det iskolde, stormfulde Niflheim, hvor dragen Nidhug regerer, og videre til Helheim, hvor en evig regn siler ned. Her opsøger Snehild dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi.
“Misteltenen” er anden bog i Vedsø Olesens serie, “Vølvens vej”, der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog i serien hedder “Snehild”.
Du kan købe Vølvens vej – Misteltenen online, fx. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
Colleen Hoover: Det ender med os
Colleen Hoovers hit Det ender med os – nu med ekstramateriale!
En uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris.
Da Lily møder den flotte neurokirurg Ryle, falder hun for ham med det samme. Og da de to bliver et par, svæver Lily nærmest af lykke.
Alligevel er der noget ved Ryle, som giver skår i glæden.
Og da Lilys ungdomskæreste Atlas dukker op, går det op for Lily, at hendes forhold måske er mere skrøbeligt, end hun havde forestillet sig.
For nogle gange er det dem, der elsker dig højest, som kan gøre dig allermest ondt.
Denne udgave indeholder en samling billeder samt en Q&A mellem Colleen Hoover og hendes mor, Vannoy Fite, hvis historie er inspirationskilde til bogen.
Du kan købe Det ender med os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Yrsa Sigurðardóttir: Sort is
★★★★ “Sigurdardóttir kan strikke et overraskende plot sammen” – Jyllands-Posten
★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️ – Politiken
Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn.
Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.
Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.
Du kan købe Sort is online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Camilla Grebe: Alle lyver
En nat bliver Maria vækket til beskeden om, at hendes steddatter er forsvundet.
Efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at hendes mand mistænkes for at have slået sin datter ihjel. Det nægter hun at tro, for hun kender sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand.
Men alt begynder at smuldre omkring hende. Pludselig kommer hun i tvivl.
Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?
Alle lyver er femte selvstændige bind i Camilla Grebes serie Den mørke side. Næste selvstændige bind er Velkommen til Evigheden.
Du kan købe Alle lyver online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Anne-Marie Vedsø Olesen: Djævelens kvint (Gudestorm 1)
Den urgamle egyptiske kaosgud Seth genfødes i nutidens København.
Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i livet og trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Samtidig sidder den unge musikstuderende Gabriel og analyserer en nyopdukket arie til Mozarts Tryllefløjten.
Gradvist afsløres et forunderligt netværk af sammenhænge, fra Tryllefløjtens elskende par, over gudeparret Osiris og Isis, til Gabriel og barndomsveninden Héloise, der til sidst begge må sætte livet på spil i et forsøg på at mane Seths vilde kræfter i jorden.
Du kan købe Gudestorm (1) – Djævelens kvint online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.
Johanna Mo: Natsangeren
Velkommen til Johanna Mo – den nye stjerne på den svenske krimihimmel!
Politiefterforsker Hanna Duncker vender efter 16 år tilbage til sin barndoms ø, da hendes far dør. På sin første arbejdsdag ved Kalmars politi kastes hun ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret.
Pludselig står Hanna Duncker midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid.
Natsangeren er første bog i Ölandsserien.
LÆS OGSÅ: Det siger læserne om Natsangeren af Johanna Mo
Du kan købe Natsangeren, fx Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Colleen Hoover: Minder om ham
Efter at have afsonet fem år i fængsel vender Kenna tilbage til byen, hvor alt gik galt. Hun håber på at blive genforenet med sin lille datter, men alle i datterens liv virker fast besluttede på at holde Kenna væk lige meget hvor hårdt hun kæmper for at bevise sit værd. Den eneste, som ikke har lukket døren helt er Ledger, den lokale barejer og et af de sidste bindeled mellem Kenna og hendes datter. Samtidig med at kærligheden mellem Ledger og Kenna vokser, forsøger Kenna nu at rydde op i sin fortid.
Colleen Hoovers bøger har altid ramt læserne lige i hjertekulen. Bøgerne ligger højt på listen over de bedste kærlighedsromaner hos Goodreads og de seneste år har hendes bøger gennem BookTok ramt endnu flere læsere. Hashtagget #ItEndsWithUs (da: Det ender med os) har over 500 millioner views på TikTok.
Du kan købe Minder om ham online her eller i den nærmeste boghandel.
Hallgrímur Helgason: Tres kilo solskin
Vinder af Den islandske litteraturpris 2018
Ny fantastisk bog fra den islandske forfatter Hallgrímur Helgason.
Tres kilo solskin udspiller sig i det fattigste, koldeste og mørkeste land i Europa i starten af det 20. århundrede, nemlig Island.
Historien om den unge forældreløse dreng Gestur fortælles parallelt med skildringen af en nations tilblivelse; med afsæt i Islands fjorde, sne og himmel får vi historien om det islandske folk og udviklingen af deres land.
Du kan finde Tres kilo solskin online eller i din nærmeste boghandel.
Stefan Ahnhem: Det sidste søm
Det sidste søm er sjette og sidste selvstændige krimi om den svenske politimand Fabian Risk.
Kan man være både afpresser, manipulator, voldtægtsmand og mishandler, og også være politichef hos Københavns Politi? Ja, det kan man. Og det er Kim Sleizner, der har vadet over adskillige lig for at nå hele vejen til toppen.
Betjenten Dunja Hougaard er gået under jorden, for at indlede en udredning mod sin tidligere chef. Hendes team har brugt måneder på at samle information om ham, og da en person i toppen af den danske efterretningstjeneste bliver fundet død sammen med en ukendt kvinde i en bil på bunden af det københavnske havneløb, strammes grebet. Men hvem strammes det om?
På den anden side af sundet i Helsingborg får Fabian Risk en besked, som forandrer alt for ham og hans familie.
Du kan købe Det sidste søm online, fx. på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.
Emily St. John Mandel: Station elleve
♥️♥️♥️♥️♥️♥️ “Postapokalyptisk pageturner” – Femina
Hvad er værd at bevare, hvis al civilisation kollapser? Og hvor langt er man villig til at gå for at beskytte det?
På en iskold Toronto-aften falder den berømte skuespiller Arthur Leander om på scenen midt i sit livs rolle som Kong Lear. Samme aften rammer en dødbringende virus hele Nordamerika, og verden forandres forevigt.
20 år senere fremfører Kirsten, en ung skuespiller i Den omrejsende Symfoni, Shakespeare for de spredte enklaver, som er skudt op efter den tidligere civilisations kollaps. Men i den forandrede verden trues hendes håb af ydre kræfter.
Hvad mistede vi under kollapset? Næsten alt, næsten alle, men endnu findes skønheden.
Du kan købe Station elleve online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Tara Westover: Oplyst
Tara Westover havde en anderledes barndom end de fleste. Som den yngste i en børneflok på syv voksede hun op i Idahos bjerge med forældre, der var stærkt troende mormoner og nærede stor mistillid til al form for offentlig indblanding.
Men Tara satte aldrig spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke før en af hendes brødre brød ud fra den tætsammenvævede familie og kom på college, hvorefter Tara besluttede sig at gå samme vej. Hun var 17 år, da hun første gang modtog undervisning. I dag har hun en ph.d. i historie fra University of Cambridge og har ingen kontakt til sine forældre.
Tara Westovers gribende erindringsroman Oplyst er en øjenåbnende roman, som er blevet anbefalet af både Barack Obama og Bill Gates.
Du kan købe Oplyst online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Petra Nagel: Ting, jeg har lært da det var for sent
Petra Nagel har braget igennem på tv-skærmen i flere år, med programserier som “Petra dater hele verden”, “Petra får en baby” og “Petra elsker sig selv.” Programmerne er humoristiske, udleverende og ærlige med et personligt udgangspunkt.
Stilen fortsætter i Ting, jeg har lært, da det var for sent, som er en inspirerende, åbenhjertig og lattervækkende fortælling om alle de ting, som Petra gerne ville have vidst, da hun var 20 år gammel.
Bogen fyldes med historier om grimt tøj, lavt selvværd, kærester og venskab. Mange ting ville have været gode at vide 20 år tidligere, og Ting, jeg har lært, da det var for sent er en indsigtsfuld beretningen om den kaotiske overgang fra ung til voksen.
Du kan købe Ting, jeg har lært, da det var for sent online, fx. hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Madeline Martin: Den sidste boghandel i London
Skøn historisk roman om mod og udholdenhed i et lokalsamfund under Anden Verdenskrig.
Grace ankommer til London i 1939 med høje forventninger til sit nye fremtidige liv. Hun har lagt planer med veninden, Viv, om fest og farver og og drømmer om jobs i glamourøse stormagasiner. Efter moderens død er Grace blevet smidt ud af sit barndomshjem af sin skruppelløse onkel og ankommer derfor tomhændet uden en anbefaling med til at søge et nyt job.
Graces mors gamle veninde, Mrs. Weatherford åbner sit hjem for de to unge kvinder, og hjælper Grace med et midlertidigt arbejde i den faldefærdige boghandel, Primrose Hill Books. Den gamle boghandler, Mr. Evans, er en tvær mand, som først afviser Grace og hendes idéer for butikken. Men som tiden går, får hun mere ansvar og blod på tanden, hjulpet på vej af butikkens brogede kundeskare. Og i blandt dem, den flotte pilot, George Anderson.
Du kan købe Den sidste boghandel i London, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Kristian Corfixen: Sygeplejersken
Da en sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus en tidlig forårsmorgen i 2015 ringer til politiet med mistanke om, at hendes nære sygeplejerskekollega bevidst dræber patienter, bliver det startskuddet til en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie.
I denne dokumentariske beretning rekonstrueres den nattevagt, der i sidste ende førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg.
Her fremlægges hele politiets efterforskning, der giver nye indsigter, som ikke tidligere har været kendt af offentligheden, samt interviews med sagens nøglepersoner.
Netflix-serien Sygeplejersken er baseret på journalist Kristian Corfixens bestseller, der udkom i 2019 til fremragende anmeldelser. ”Et bemærkelsesværdigt stykke retshistorie,” skrev Jyllands-Posten i anmeldelsen og uddelte fem stjerner, mens Berlingske kaldte den ”medrivende og forbilledlig sober”.
Du kan købe Sygeplejersken online, eller i din nærmeste boghandel.
T. I. Lowe: Under magnoliatræerne
Teenageren Ox vokser op i en religiøs familie på en tobaksfarm i South Carolina i 1980erne.
Da hendes mor dør i barselssengen, forværres hendes fars mentale helbred, og Ox tvinges til at være den voksne og passe på sine seks søskende. Hun må kæmpe alt hun har lært for at holde hovedet oppe, benene nede og familiens hemmeligheder skjulte.
Da Ox finder små glimt af ungdom og lykke i selskab med borgmesterens søn, tager hendes fars maniske episoder til, og hun må sande, at ikke alle hemmeligheder kan holdes skjult for evigt.
Under magnoliatræerne er en hjerteskærende, men også opløftende coming-of-age-roman af sydstatsforfatteren T.I. Lowe. Fuld af lysende håb, hårde livsvilkår og triumferende kærlighed.
Under magnoliatræerne kan købes online hos Saxo.com eller i den nærmeste boghandel.
Yuval Noah Harari: Sapiens
Den israelske historiker Yuval Noah Harari fortæller historien om os. Homo Sapiens. For 100.000 år siden var der seks menneskearter. Nu er vi kun os.
Hvilke tekniker var det vores forfædre havde med sig på jagt, der gjorde dem i stand til at overleve? Hvorfor blev de enige om at skabe hele samfund? Og hvordan kom guderne ind i billedet?
Bogen udfordrer alt det, du ved om at være menneske og giver samtidig sit bud på fremtiden, for hvordan vil vores verden udvikle sig det næste årtusinde?
Du kan købe Sapiens – En kort historie om menneskeheden online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Alex Schulman: Glem mig
Glem mig er en anmelderrost fortælling om en søns komplicerede relation til sin alkoholiserede mor.
Som voksen forsøger Alex Schulman at overtale sin mor til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik, for han ønsker sin mor tilbage.
I et forsøg på at forstå hvad der gik galt i deres relation, kigger Alex Schulman tilbage på sin barndom.
Læserne kommer helt tæt på forfatteren, og får indblik i Schulmans længsel efter at reparere forholdet til sin mor – og i den smerte det har været at vokse op med en alkoholiseret mor.
Du kan købe Glem mig online, fx. hos Saxo.com , eller i din nærmeste boghandel.
Jane Austen: Overtalelse
Overtalelse er en morsom og gribende klassiker om kærlighed og kvindesind. Det er den sidste roman, Jane Austen selv færdiggjorde, og den blev udgivet posthumt i 1818. Det er også bag Netflix-filmen Persuasion.
Da den 19-årige Anne Elliot forelsker sig i den fattige, men ambitiøse søofficer, Frederick Wentworth, overtaler hendes familie hende til at bryde forlovelsen. Da Anne igen møder Frederick, er hun 27 år, ugift og aldrig kommet sig over sin forelskelse.
Han er blevet velhavende og er stadig på udkig efter en hustru, men han har ikke tilgivet Anne, at hun afviste ham dengang.
Du kan købe Overtalelse online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Knud Romer: Kort over Paradis
Det tog Knud Romer 12 år at skrive Kort over Paradis, og anstrengelsen kostede ham næsten synet.
Romanen tager os ind i det totale illusionsbrud fra barndommens Falster til 90’ernes glittede reklameverden, hvor Knud Romer gør karriere med hurtige penge og kokain.
Det er en kaotisk og kaleidoskopisk fortælling, der berører alt fra det parisiske kloaksystem og hemmelige biblioteker til Knuds amerikanske ven, der vokser op på fronten af den kolde krig i Mellemøsten som søn af en CIA-spion.
Kort over Paradis er en dannelsesroman som ingen anden.
Du kan købe Kort over Paradis i paperback online her eller i din nærmeste boghandel.
Maren Uthaug: En lykkelig slutning
Vinder af Læsernes Bogpris 2020!
En lykkelig slutning handler om Nicolas, der er seneste skud på stammen i en familie med syv generationer af bedemænd. Nicolas har dog fået et problem: Lig er begyndt at tiltale ham på en ny – og muligvis forkert – måde.
I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder Nicolas derfor at optrevle slægtens utrolige historie.
En lykkelig slutning handler om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Det er en rejse gennem historien, hvor døden altid er en trofast følgesvend.
Maren Uthaug leverer en stærk roman, der med rablende fantasi og en stædig logik truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.
Du kan købe En lykkelig slutning online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Daniel Kehlmann: Tyll
❤️❤️❤️❤️❤️ – “En kæmpe bedrift” – POLITIKEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Storslået … et mesterværk” – KRISTELIGT DAGBLAD
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Anbefales på det varmeste” – JYLLANDS-POSTEN
“Kehlmann er en nærmest pralende dygtig skribent” – WEEKENDAVISEN
❤️❤️❤️❤️❤️❤️ – “Et mesterværk. Stærkt underholdende” – FEMINA
En tryllebindende og farverig fortælling sat i 1600-tallet. Centrum og omdrejningspunk i romanen er spøgefuglen Tyll, der en dag beslutter sig for at blive udødelig.
LÆS OGSÅ: Bliv klogere på Daniel Kehlmanns forrygende forfatterskab
Den omvandrende skuespiller, entertainer og provokatør Tyll blev født i starten af 1600-tallet. Tylls far, der er møller, er også tryllekunstner og opfinder og i særlig grad en mand, der vækker de lokale gejsteliges vrede. Tyll bliver nødt til at flygte og får følgeskab af Nele, bagerens datter. På sin rejse gennem et land, der er smadret af Trediveårskrigen, møder han et farverigt ensemble af både almindelige mennesker og store ånder.
Du kan købe Tyll online her eller i din nærmeste boghandel.
Mich Vraa: Vaniljehuset
En slægtsroman af Mich Vraa, forfatter til bestsellertrilogien om Dansk Vestindien.
I sit livs efterår ser den hjertesvage Dusinius Dich tilbage på et liv, som formede sig anderledes, end nogen havde kunne forestille sig.
LÆS OGSÅ: Mich Vraa efter 25 romaner: Vaniljehuset var den svære to’er for mig
Da han som ung mand i 1800-tallets Odense stiftede Vaniljehuset, var Dusinius fuld af ambitioner og gåpåmod. Men et langt liv med forvirrende forelskelser og lyssky forretningsforbindelser viste ham snart, at det er en svær kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.
Vaniljehuset er baseret på Mich Vraas morfars historie.
Du kan købe Vaniljehuset hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: