Historiske romaner Inspirationslister og guides Klassikere

13 stærke klassikere af kvindelige forfattere

klassikere af kvindelige forfattere

Mangler du forslag til at komme i gang med klassiker-læsningen? Så er der her masser af inspiration at hente.


Der er massere gode klassikere at finde, men kvindelige forfatteres bidrag er ikke altid blevet sat i fokus. Derfor har vi samlet en liste af 13 stærke klassikere af kvindelige forfattere, der fortjener en plads på enhver bogreol.

Vi starter rejsen med værker skrevet i 1800-tallet, der stadig den dag i dag er fantastisk læsning.



Klassikere af kvindelige forfatter: 1800-tallet


Jane Austen: Fornuft og følelse

Når man taler om klassikere af kvindelige forfattere, kan man med godt grund ikke undgå Jane Austens forfatterskab. Jane Austens første roman, Fornuft og følelse, er en rørende fortælling om de to søstre Elinor Dashwood og Marianne Dashwood. Begge søstre må navigere i det omliggende samfund fyldt med normer og magtrelationer, og samtidig tage vare om deres indre følelsesliv og kærligheden. Austens stil er elektrisk og humoristisk, og har underholdt begejstrede læsere i århundreder.

fornuft og følelse

Fornuft og følelse er en af de største kærlighedsromaner i verdenslitteraturen. Den er den første bog, der blev udgivet, af Jane Austen og udkom første gang i 1811.

Denne version af Fornuft og følelse er nyoversat og indeholder alle de særlige genkendende træk i Austens skrivestil: Levende personskildringer, elegant og intelligent sprog, dybt ironisk munterhed og fokus på relationer mellem mennesker og de forviklinger, drama og gådefuldhed, der kommer med kærligheden.

Marianne Dashwoord forelsker sig i John Willoughby. Til trods for at han er upassende og farlig lytter Marianne ikke til advarslerne. En skøn roman om at finde den, man elsker, omgå de sociale spilleregner og forstå de magtrelationer der betyder noget i samfundet og for den enkeltes kærlighedsliv.

Du kan købe Fornuft og følelse online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.

LÆS OGSÅ: 10 ting du (måske) ikke vidste om Jane Austen




Jane Austen: Stolthed og fordom

Jane Austens nok mest kendte roman, Stolthed og fordom, er fra 1813, og har levet videre i populærkulturen lige siden. På trods af den er over 200 år gammel, er romanen stadig en hjertevarmende fortælling om had og kærlighed – og alt det midt imellem. Stolthed og fordom er en klassiker med stort K, og fortjener unægteligt dens store popularitet, med dens skarpe humor og nærgående skildring af store følelser. Stolthed og fordom er en af de største klassikere af kvindelige forfattere nogensinde.

Stolthed og fordom, Jane Austen

I Stolthed og fordom møder vi mr. og mrs. Bennett samt deres fem døtre, for hvem det er mrs. Bennetts største ambition at finde de bedste partier til.

Da ungkarlene mr. Darcy og mr. Bingley flytter til Longbourne, ser mrs. Bennett derfor sin lykke gjort. Mr. Bingley falder straks for Jane, den ældste af Bennett-døtrene, mens den stolte mr. Darcy bliver betaget af den næstældste datter Elizabeth og hendes intelligens og humor. Men Elizabeth tror ikke, at mr. Darcy har rent mel i posen – og hun vil kun giftes af kærlighed.

Stolthed og fordom er en af litteraturens største kærlighedsfortællinger foruden at være en gnistrende satire over sladder og snobbethed i den engelske middelklasse.

Du kan købe Stolthed og fordom online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

LÆS OGSÅ: Jane Austen skriver om den kærlighed, hun aldrig selv oplevede




Jane Austen: Mansfield Park

Jane Austens forfatterskab inderholder meget andet end kærlighed og kurtisering, og i ingen roman er det tydeligere end i Mansfield Park. Med en heltinde fra ringe kår, sætter Austen klasseskildring på spidsen, og belyser samfundets dystrere sider. Romanen er kontroversiel og mere åbenlys i sin kritik af omverdenen, og sætter dermed Austen på kortet som en forfatter med et bredere spænd end som så. I Mansfield Park får Jane Austen cementeret sig som en stor figur indenfor klassikere af kvindelige forfattere.

Fanny Price kommer fra fattige kår, men er vokset op hos sin rige onkel og tante på det storslåede gods Mansfield Park.

Hun er meget bevidst om sin lave status, og hendes eneste allierede er fætteren Edmund, der tager hende i forsvar over for urimelighederne, hun udsættes for af den øvrige familie.

Mens Fannys onkel er på forretningsrejse, flytter de to søskende Mary og Henry Crawford til egnen. De bringer Londons charme og glamour med sig, og der opstår hurtigt en forbindelse mellem dem og de unge mennesker på Mansfield Park.

Bekendtskabet vender op og ned på livet på godset, der kommer til at danne kulisse for et dristigt teaterstykke, ublu flirten, forelskelse, jalousi og splid.

Du kan købe Mansfield Park online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.

LÆS OGSÅ: Mansfield Park. Jane Austens mest kontroversielle roman



Jane Austen: Emma

Emma af Jane Austen er en humoristisk klassiker med elskværdige og grinagtige karakterer, snørklet drama og spydig ironi. Den rige Emma beslutter sig for at være match-maker for de omkring hende, og begiver sig ud i et virvar af fejltagelser og intriger – og så finder hun selv kærligheden undervejs. Når det kommer til klassikere af kvindelige forfattere, må man sige Jane Austens Emma har haft en stor interesse, med flere filmatiseringer og popkulturelle omskrivninger.

Emma af Jane Austen

Jane Austens elskede klassiker Emma fra 1815 er blevet genoversat og byder på en fantastisk verden af sladder og kurtisering.

Emma er rig og priviligeret. Hun er yngste datter af Mr. Woodhouse og er blevet førstedame på familieejendommen, efter sin mors død. Emma finder sin position naturlig og fortjent. Hun er omgivet af kærlige venner og er fuldt ud tilfreds med sit liv. Derfor påtager hun sig rollen som Kirsten Giftekniv og forsøger med større (og mindre) held at føre folk fra sin omgangskreds sammen.

Hendes eneste kritiker, mr. Knightley, prøver ihærdigt at råde sin veninde, men Emma er egenrådig og stædig. Og hvis hun ikke passer på, kan hun let forspilde sine egne chancer…

Du kan købe Emma online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.

Du kan læse e-bogen på Mofibo og Bookmate.



Jane Austen: Northanger Abbey

Northanger Abbey fra 1817 er en sprudlende fortælling, der skildrer debutantkultur, venskab og overgangen fra barn til voksen. Catherine Morland er en anti-heltinde, der gennemgår en stor forandring undervejs. Romanen er en af de mest humoristiske Austen har skrevet, med en god ironisk tilgang til den gotiske litteratur i samtiden og kritik af det skrappe, overfladiske samfund – alt i alt et godt grin værdigt.

Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årig pige, der gør sin debut i middelklassens selskabsliv i 1790’ernes Bath.

Catherine finder hurtigt en veninde i den kokette Isabella Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey.

På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af hendes litterære smag, men med tiden indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor.

Du kan købe Northanger Abbey online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Jane Austen: Overtalelse

Overtalelse blev udgivet i 1817, men nåede aldrig at få en titel før Jane Austen døde – titlen valgte hendes bror. Romanen kredser sig om forelskelse og fortrydelse, og er stadig farvet af Austens ikoniske fortællerstemme og ironi, der gør romanen til en stor læseoplevelse. Austens sidste roman er en fantastisk fortælling, der altid vil være en skøn oplevelse at kaste sig ud i.

Overtalelse, Jane Austen, krælighed,roman

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Ikke bare Austens sidste roman; den er også hendes hovedværk” – Berlingske

Da Anne Elliot var 19 år, lod hun sig af økonomiske årsager overtale til at bryde sin ellers lykkelige forlovelse med den charmerende, men ubemidlede søofficer Frederick Wentworth.

Da tilfældighederne bringer dem sammen otte år senere, er de begge stadig ugift, og Wentworth er blevet velhavende. Han har dog ikke tilgivet Anne, for hendes tidligere opførelse. Han behandler hende derfor med kulde og ligegyldighed.

Anne, der for længst har indset, at hun burde have fulgt sit hjerte og ikke ladet sig påvirke af andres overtalelse, ser resigneret og bedrøvet til, mens Wentworth har fået et godt øje til naboernes døtre. Men samtidig får hun selv en ny beundrer, og et uheld på en spadseretur vender op og ned på tingene.

Du kan købe Overtalelse online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

LÆS OGSÅ: 200 års jubilæum: Jane Austens “Overtalelse” i smuk nyoversættelse




Mary Shelley: Frankenstein

Hvis du er vild med klassikere af kvindelige forfattere, så er Frankenstein af Mary Shelley en must-read. Bogen er et ikonisk litterært værk, mest kendt for Frankensteins monster, der er gået igen i film, teater og medier lige siden bogen blev skrevet i 1818. Bogen er banebrydende, grundet dens indflydelse på horror-genren. Derudover er der mange, der mener, at det er en af de første sci-fi romaner i litteraturhistorien. Uhyggelig og dyster, men samtidig smuk og bevægende læsning, der i sin egen ret er en ægte klassiker.

I sorg over sin mors død begraver den unge videnskabsmand Victor Frankenstein sig i et vanvittigt eksperiment og stykker et væsen sammen af kropsdele fra lig. Ved hjælp af lyn i natten gnistrer han liv i skabningen…

Men snart efter flygter han i rædsel.

Det forladte væsen vandrer rundt i verden i en desperat søgen efter venskab og forståelse. Overalt møder det afsky og frygt, og verdens afvisninger og dets egen ensomhed ender med at gøre dets indre lige så ondt og ækelt som dets ydre.

Du kan købe Frankenstein online, eller i din nærmeste boghandel.

LÆS OGSÅ: Kend din klassiker: Frankenstein af Mary Shelley



Charlotte Brontë: Jane Eyre

Når vi springer længere frem i tiden, kan man ikke undgå Charlotte Brontës fantastiske roman Jane Eyre fra 1847. Klassikere af kvindelige forfattere må unægteligt indebære Brontë-søstrene. I Jane Eyre møder vi antihelte, gotiske tematikker og uhygge, som samtidig forbindes med en stor romantisk fortælling. Jane Eyre har ligeledes levet videre i film og teater, og er ikonisk for sine dunkle temaer og storslåede følelser.

Jane Eyre

Jane Eyre er Charlotte Brontës klassiske gotiske dannelsesroman.

Jane Eyre er en forældreløs pige, der er vokset op i fattigdom og som har haft alt andet end en let barndom. Hun vokser op hos sin onkel og hans familie, der mishandler hende lige til den dag de sender hende på kostskole. Det bliver starten på et et nyt liv.

Som attenårig forlader Jane skolen for at blive guvernante på et stort gods. Hun forelsker sig i godsejeren, men samtidig begynder der at ske mærkelige ting på godset.

Jane Eyre blev for nyligt filmatiseret og resultatet blev fyldt med overdådige kostumer, en gotisk atmosfære, nervepirrende scener og dyster romantik.

Du kan læse e-bogen på Mofibo og Bookmate.

Du kan købe Jane Eyre online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.



Anne Brontë: Agnes Grey

Måske har du hørt om Jane Eyre af Charlotte Brontë og Stormfulde højder af Emily Brontë. Den tredje Brontë-søster, Anne Brontë, er ofte blevet overskygget af hendes søstres berømte forfatterskab. Anne Brontë er dog forfatteren bag to stærke klassikere, der fortjener deres egen plads på bogreolen. Anne Brontës værker var chokerende i sin samtid, og portrætterede stærke emner om fattigdom, misbrug og kvinders position i samfundet. Agnes Grey, der blev udgivet i 1847, fortæller historien om en ung guvernante, der må kæmpe for at finde sin plads i en patriarkalsk og nådesløs tid. Romanen er stærk, rørende og stadig relevant den dag i dag.

En mesterlig coming of age-fortælling om kvindelig tapperhed og styrke i en patriarkalsk tid, stærkt præget af fordomme.

Da familien Grey mister hele sin formue, søger den yngste datter, Agnes, en stilling som guvernante. Hun ankommer til Bloomfields herresæde lykkelig for at kunne bidrage til sin families økonomi.

Men Bloomfields ubarmhjertige behandling fratager efterhånden Agnes både værdighed og troen på mennesket.

Efter sin fars død vender Agnes hjem og opbygger en pigeskole sammen med sin mor. Det bliver begyndelsen på et helt nyt – og lykkeligere – kapitel i Agnes’ liv

Du kan købe Agnes Grey online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Anne Brontë: Fruen til Wildfell Hall

Fruen til Wildfell Hall af Anne Brontë betragtes i dag som en af de første feministiske romaner. Bogen håndterer svære problematikker, og forholder sig især til hvordan et ægteskab kan gå i opløsning ved alkoholmisbrug. Den unge Helen Graham, der har forladt sin ægtemand, må navigere i en verden hvor ægteskab er sikkerhed, og selvstændighed er utænkeligt. Romanen blev i sin samtid set som dybt kontroversiel, da emnerne, der bliver belyst, var tabuiserede. Denne rørende fortælling fortjener en plads på listen over stærke klassikere af kvindelige forfattere, og er hele vejen igennem en fantastisk læseoplevelse.

Da en ung, smuk kvinde flytter ind på det faldefærdige Wildfell Hall blot med en kammerpige og en lille dreng som ledsagere, løber sladderen i den lille by: Hvem er den mystiske kvinde, der altid holder sig for sig selv?

Byens mest eftertragtede ungkarl forelsker sig i hende, og det lykkes ham lige så stille at lirke hendes ulykkelige livshistorie ud af hende; en historie om en dybt alkoholiseret ægtemand, hvis ondskabsfulde og nedværdigende opførsel til sidst drev hende og sønnen på flugt.

Du kan købe Fruen fra Wildfell Hall online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Klassikere af kvindelige forfatter: 1900-tallet

Hvis vi bevæger os væk fra 1800-tallets storslåede romaner og frem til 1900-tallet, er der ligeledes store klassikere af kvindelige forfattere at finde.

Gå på opdagelse og find flere klassikere af kvindelige forfattere her.

Anne Frank: Anne Franks Dagbog

Anne Franks Dagbog vil altid være aktuel, som en dybt bevægende og tragiske vidnesbyrd om undertrykkelse og udslettelsen af Europas jøder under Anden Verdenskrig. Et vidnesbyrd skrevet i årene 1942-1944, der aldrig må glemmes. Anne Franks Dagbog aldrig op med at være relevant og vigtig læsning.

Anne Franks Dagbog, klassikere

Anne Franks Dagbog er skrevet af den unge, jødiske
pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Bogen er et af de stærkeste vidnesbyrd om jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig.

På sin 13-års fødselsdag får Anne Frank en dagbog, som hun straks tager i brug. Det bliver starten til denne gribende beretning om hendes og de øvrige beboeres liv, mens de skjuler sig i et lille baghus. Vi følger deres evige frygt for at blive opdaget, krigen, der raser lige udenfor – og ikke mindst Anne, som har sine helt egne
ting at slås med.

Kun Annes far overlever krigen, og i 1947 udgiver han første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på  alverdens sprog. Denne flotte nye udgave af bogen er med forord af Kirsten Nilsson og i ny oversættelse af Aino Roscher Kristensen.

”Bogen bliver ikke mindre betydningsfuld, som årene
går. Tværtimod bliver den kun vigtigere.”
– Kirsten Nilsson, fra bogens forord

Du kan købe Anne Franks Dagbog online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.

LÆS OGSÅ: Anne Frank – et liv, et menneske ud af seks millioner



Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl

En veltjent plads på listen over klassikere af kvindelige forfattere, er Harper Lees Dræb ikke en sangfugl. Det er en slående fortælling om retfærdighed, etnisk ulighed og racisme, der i årtier siden sin udkommelse har været læst og genlæst i generationer. Romanen er både anmelderrost og hædret, bl.a. for dens skildring af famileforhold og barndommens uskyld, samt dens skelsættende fokus på det uforståelige system af adskillelse, undertrykkelse og etnisk diskriminering i Amerika.

Dræb ikke en sangfugl

Harper Lees verdensberømte klassiker i en smuk, indbundet gaveudgave.

En ni-årig pige fortæller om livet i en lille sydstatsby og om sin fars indsats som sagfører for en uskyldigt anklaget sort.

Harper Lees roman skildrer kampen for retfærdighed og etnisk lighed i en lille amerikansk sydstatsby. Den udgør en af det 20. århundredes største klassikere og blev skelsættende i den begyndende afskaffelse af den adskillelsespolitik og racisme som fandtes i USA, som i sin tid var en del af hverdagen, men som i dag synes uforståelig.

Dræb ikke en sangfugl blev udgivet i 1960 og vandt sidenhen Pulitzer-prisen i 1961. Romanen har solgt over 40 mio. eksemplarer over hele verden.

Du kan købe Dræb ikke en sangfugl online, fx hos Bog & idé, eller hos din lokale boghandel.



Margaret Atwood: Tjenerindens fortælling

Margaret Atwood har i sit forfatterskab en række af ikoniske romaner, og Tjenerindens fortælling har siden dens udgivelse i 1985 været en vigtig fortælling om kvinders rettigheder og undertrykkelse. Det dystopiske totalitære samfund i bogen belyser kløgtigt kvinders kår, og er blevet en moderne klassiker, der er samfundsbevidst og hjerteskærende læsning enhver burde opleve. Når det gælder klassikere af kvindelige forfattere, er Margaret Atwood en hovedfigur.

Tjenerindens fortælling, Margaret Atwood

Margaret Atwoods klassiske roman bag TV-serien The Handmaid’s Tale er en rystende fortælling om frygt, uvidenhed og undertrykkelse.

Tjenerindens fortælling er sat i den nære fremtids USA, som er blevet til diktaturet Gilead. Her tvinges de få tilbageværende fødedygtige kvinder til at være tjenerinder og føde børn for samfundets elite. Hvis de nægter, straffes de med døden.

Romanen følger tjenerinden Offred, som er blevet anbragt hos en af det totalitære samfunds spidser. Men Offred kan ikke lade være med at drømme om et bedre liv.

Du kan købe Tjenerindens fortælling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



LÆS OGSÅ: Margaret Atwood retter flammekaster mod sin egen bog, Tjenerindens fortælling



Vil du finde flere klassikere af kvindelige forfatter? Så gå på opdagelse her.