Aktuelt Anne Brontë Artikler du kan lytte til Kend din klassiker Klassikere Skønlitteratur

Kend din klassiker: Fruen til Wildfell Hall af Anne Brontë

klassiker, fruen fra wildfell hall, anne brontë

Skal vi læse artiklen højt for dig?

Husk at slå cookies til for at afspille.

Bliv klogere på verdenshistoriens største klassikere. I denne artikel dykker vi ned i Fruen til Wildfell Hall af Anne Brontë – en roman der chokerede offentligheden, da den først udkom i 1848.

Kritikere var forargede over fortællingen om den unge Helen Graham, der forlader sin ondskabsfulde mand for at klare sig på egen hånd. Men i dag betragtes romanen som et tidligt feministisk hovedværk.

Dyk ned i Fruen til Wildfell Hall af Anne Brontë her.


Hvad handler bogen om?

Fruen til Wildfell Hall er en fortælling om kvindelig styrke i en patriarkalsk tid. I bogen følger vi den unge bonde, Gilbert Markham, der forelsker sig dybt i den gådefulde Helen Graham. Hun er lige flyttet til området med sin lille søn, men de holder sig altid for sig selv på det faldefærdige Wildfell Hall. Imens går sladderen om hende i landsbyen:

Er hun en heks? En falden kvinde?

Til sidst beslutter Helen sig for at fortælle sandheden til Gilbert.

LÆS OGSÅ: Kend din klassiker: Frankenstein af Mary Shelley

Helen er flygtet fra sin fordrukne og aggressive mand. Efter flere års nedværdigende behandling har hun fået nok – især fordi hun kan se, at hendes søn er begyndt at efterligne sin fars opførsel. Hun har nu besluttet sig for at starte et nyt liv på egen hånd og arbejde som billedkunstner.

Men hun havde ikke regnet med at finde en ven i Gilbert Markham. Langsomt udvikler deres venskab sig til kærlighed, men de kan umuligt finde sammen, for Helen er stadig en gift kvinde.

Hvorfor er bogen noget særligt?

Fruen til Wildfell Hall dykker ned i en række vigtige emner, der blev anset som dybt uanstændige i Victoriatidens England. En kvinde kunne ikke bare forlade sin ægtemand – det var faktisk ulovligt – og ægteskabelige problemer skulle holdes indenfor hjemmets fire vægge.

LÆS OGSÅ: 34 bøger om stærke kvinder og utrolige kvindeliv

Selvom bogen solgte godt, da den først udkom, var kritikere chokerede over Brontës detaljerede skildring af et ægteskab i opløsning. Selv Annes berømte søster, Charlotte Brontë, kaldte bogen for “en komplet fejltagelse”, der aldrig skulle have været udgivet. Emnet var simpelthen for voldsomt, mente hun. Men Anne holdt stædigt fast i, at hun havde en vigtig historie at fortælle.

Hvad inspirerede hende til at skrive bogen?

Anne Brontë var fast besluttet på at skrive en ærlig fortælling om et ulykkeligt og usundt ægteskab. Hun havde selv oplevet på nær hånd, hvor ødelæggende alkoholmisbrug kan være i en familie – hendes egen bror drak sig ihjel – og hun ville ikke lægge skjul på noget.

Derfor beskrev hun indgående, hvordan Helen Grahams alkoholiserede ægtemand nedbryder hende med sin voldsomme og grænseløse opførsel.

anne brontë, fruen til wildfell hall
Portræt af Anne Brontë, malet af Patrick Branwell Brontë ca. 1834.

I forordet til bogens anden udgave forklarede hun sin beslutning:

”Når det kommer til onde og brutale karakterer, mener jeg, at man bør beskrive dem, som de virkelig er, i stedet for som de ønsker at fremstå. At sætte en ond ting i et mildt lys er sikkert lettest; men er det ærligt?

Hvis bare vi ville holde op med at skjule kendsgerninger – at hviske ”Fred, fred,” hvor der ikke er fred – så ville unge mennesker af begge køn opleve mindre synd og ulykke og ikke være overladte til at gøre deres egne bitre erfaringer i verden.”

Anne Brontë mente nemlig, at det var nødvendigt at tale åbent med unge om voksenlivets udfordringer. På den måde kunne man måske forhindre dem i at begå store fejltagelser – som at gifte sig med den helt forkerte.

LÆS OGSÅ: 9 tankevækkende citater fra Siri Hustvedt om moderskab, misogyni, litteratur og køn

Derfor forsvarede hun sin roman til det sidste – på trods af den hårde modtagelse, den fik i pressen.

“Jeg skrev ikke denne bog bare for at underholde læseren eller for min egen fornøjelses skyld, og formålet var heller ikke at indynde mig hos pressen eller offentligheden: Jeg ønskede at fortælle sandheden, for sandheden bærer altid sit eget budskab til dem, der er i stand til at forstå den.”

Hvordan har bogen inspireret andre?

Efter Anne Brontës død, gik der mange år, før Fruen til Wildfell Hall blev genudgivet, blandt andet fordi Charlotte Brontë gjorde alt for at forhindre det. Heldigvis blev bogen genopdaget af feministiske tænkere i 1970’erne, der beundrede fortællingen om Helen Grahams kamp for at stå på egne ben. I dag betragter flere kritikere Fruen til Wildfell Hall som en tidlig feministisk roman.

LÆS OGSÅ: 11 stærke klassikere af kvindelige forfattere

Hvad er ét af bogens fedeste citater?

”Ægteskabet kan forvandle ens tilværelse til det bedre, men efter min personlige mening er resultatet oftest det stik modsatte.”


Fruen til Wildfell Hall

Kend din klassiker: Fruen til Wildfell Hall af Anne Brontë

Da en ung, smuk kvinde flytter ind på det faldefærdige Wildfell Hall blot med en kammerpige og en lille dreng som ledsagere, løber sladderen i den lille by: Hvem er den mystiske kvinde, der altid holder sig for sig selv?

Byens mest eftertragtede ungkarl forelsker sig i hende, og det lykkes ham lige så stille at lirke hendes ulykkelige livshistorie ud af hende; en historie om en dybt alkoholiseret ægtemand, hvis ondskabsfulde og nedværdigende opførsel til sidst drev hende og sønnen på flugt.

Du kan købe Fruen fra Wildfell Hall online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Læs også

Agnes Grey

Kend din klassiker: Fruen til Wildfell Hall af Anne Brontë

En mesterlig coming of age-fortælling om kvindelig tapperhed og styrke i en patriarkalsk tid, stærkt præget af fordomme.

Da familien Grey mister hele sin formue, søger den yngste datter, Agnes, en stilling som guvernante. Hun ankommer til Bloomfields herresæde lykkelig for at kunne bidrage til sin families økonomi.

Men Bloomfields ubarmhjertige behandling fratager efterhånden Agnes både værdighed og troen på mennesket.

Efter sin fars død vender Agnes hjem og opbygger en pigeskole sammen med sin mor. Det bliver begyndelsen på et helt nyt – og lykkeligere – kapitel i Agnes’ liv

Du kan købe Agnes Grey online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Jane Eyre

Jane Eyre

Jane Eyre er Charlotte Brontës klassiske gotiske dannelsesroman.

Jane Eyre er en forældreløs pige, der er vokset op i fattigdom og som har haft alt andet end en let barndom. Hun vokser op hos sin onkel og hans familie, der mishandler hende lige til den dag de sender hende på kostskole. Det bliver starten på et et nyt liv.

Som attenårig forlader Jane skolen for at blive guvernante på et stort gods. Hun forelsker sig i godsejeren, men samtidig begynder der at ske mærkelige ting på godset.

Jane Eyre blev for nyligt filmatiseret og resultatet blev fyldt med overdådige kostumer, en gotisk atmosfære, nervepirrende scener og dyster romantik.

Du kan læse e-bogen på Mofibo og Bookmate.

Du kan købe Jane Eyre online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.