Bliv klogere på verdenshistoriens største klassikere. I denne artikel dykker vi ned i Kældermennesket af Fjodor Dostojevskij, en bidende satire over det moderne, intellektuelle menneske.
Dostojevskij har med sine romaner om eksistens, tro og skyld placeret sig som en af verdenslitteraturens største forfattere. Kældermennesket, der udkom i 1864, er fortællingen om en rasende antihelt, der gør oprør mod tidsånden.
Dyk ned i bogen her.
Hvad handler Kældermennesket om?
Kældermennesket er en satirisk, men også hjerteskærende, fortælling om en mand, der har vendt verden ryggen. Romanens unavngivne hovedperson, som oftest bare kaldes kældermennesket, bor i en ussel lejlighed i Sankt Petersborg. Han går ikke på arbejde, men lever af en lille arv og tilbringer tiden med at sidde i sin isolation og rante over tilværelsen.
Kældermennesket gør nemlig oprør mod samfundet, som han mener er helt forkert skruet sammen. Rusland er, fortæller han, blevet inficeret af moderne idéer om fornuft og videnskab, og han har travlt med at udpensle alt, hvad der er galt med den nye, intellektuelle klasse.
Samtidig indrømmer han, at han selv er billedet på dette rationelle menneske, og at det har gjort ham ”syg”.
Romanen dykker også ned i kældermenneskets fortid; hans møde med en ung prostitueret pige, som han aldrig har glemt, og hans ensomme skoletid. Så selvom kældermennesket er ubehageligt, nedladende og ondskabsfuldt, opdager man langsomt, at der er mange grunde til at have ondt af ham.
Hvad inspirerede Dostojevskij til at skrive bogen?
Kældermennesket bliver af mange betragtet som en slags krigserklæring mod europæiske idealer om fremskridt, fornuft og videnskab, der havde vundet indpas i Rusland op igennem 1800-tallet.
Dostojevskij var skeptisk overfor den slags importerede idéer, som han mente var fremmedgørende og ødelæggende i en russisk kontekst.
Det lyder måske lidt mærkeligt at være imod tanker om fremskridt og fornuft, men for Dostojevskij var der noget helt grundlæggende på spil: menneskets frie vilje. Han mente nemlig, at en blind tro på fornuft, videnskab og naturlove medfører, at menneskets frihed holder op med at eksistere.
I stedet var han overbevist om, at mennesket har en masse ufornuftige sider, som ikke kan forklares gennem moderne videnskab. Og det er netop det uforklarlige, uforudsigelige og mystiske i mennesket, der gør det frit.
Hvorfor er bogen noget særligt?
Romanen er skrevet på en rablende, dagbogsagtig facon, og man kan ikke altid stole på, hvad kældermennesket siger. Ofte indrømmer han selv, at han overdriver, eller at det, han lige har sagt, er løgn. Denne skrivestil var et nybrud i litteraturen og blev en vigtig inspirationskilde i senere realistisk litteratur.
Desuden bliver Kældermennesket kaldt et psykologisk mesterværk. Bogen giver en indsigt i et selvmodsigende menneske, der på én og samme tid foragter sig selv og er enormt selvcentreret. Det er blandt andet på grund af denne roman, at Dostojevskij bliver kaldt en af verdenslitteraturens største psykologiske forfattere.
Hvordan har bogen inspireret andre?
Kældermennesket har haft en enorm indflydelse på kunstnere, forfattere og filmfolk, siden den udkom.
Martin Scorseses prisbelønnede film Taxi Driver med Robert de Niro i hovedrollen er efter sigende inspireret af Dostojevskijs værk. Filmen følger en ensom, vred og isoleret mand, der holder sig på afstand af omverdenen, og ligesom i Kældermennesket møder filmens hovedperson en ung prostitueret pige, som får en stor indflydelse på hans liv.
Bogen har desuden haft indflydelse på store filosoffer som Friedrich Nietzsche og Jean-Paul Sartre, ligesom den store, tjekkiske forfatter Franz Kafka har hentet inspiration fra Dostojevskij i sit forfatterskab.
Hvordan kan man afsløre, om nogen rent faktisk har læst bogen?
Lad os slå det fast én gang for alle: Kældermennesket bor ikke i en kælder. Det er en god ting at have på plads, hvis man vil slippe afsted med at lyve om, at man har læst bogen.
Hvad er et af bogens fedeste citater?
”Jeg sværger, mine herrer: At være alt for bevidst er en sygdom, en reel og alvorlig sygdom.”
Kældermennesket
Det er 150 år siden at Kældermennesket udkom første gang, men den er stadig relevant og værd at læse i dag. Fortællingen gjorde stort indtryk på bl.a. filosoffen Friedrich Nietzsche, og værket er i dag blevet en klassiker hele verden kender.
En 40-årig embedsmand kan takket være en lille arv leve i afsondrethed. Fra sin usle lejlighed i Sankt Petersborg udgyder han sine betragtninger om livet og tilværelsen.
Kældermennesket er en bitter mand, der er fyldt af vrede, aggression, jalousi, skuffelse og sorg over samfundet.
Skal vi læse artiklen højt for dig?

LÆS OGSÅ: Dostojevskij 200 år. Dømt til døden … og forfatter til nogle af verdens største klassikere

LÆS OGSÅ: Kend din klassiker: Animal Farm af George Orwell
Desuden bliver Kældermennesket kaldt et psykologisk mesterværk. Bogen giver en indsigt i et selvmodsigende menneske, der på én og samme tid foragter sig selv og er enormt selvcentreret. Det er blandt andet på grund af denne roman, at Dostojevskij bliver kaldt en af verdenslitteraturens største psykologiske forfattere.
Hvordan har bogen inspireret andre?
Kældermennesket har haft en enorm indflydelse på kunstnere, forfattere og filmfolk, siden den udkom.
Martin Scorseses prisbelønnede film Taxi Driver med Robert de Niro i hovedrollen er efter sigende inspireret af Dostojevskijs værk. Filmen følger en ensom, vred og isoleret mand, der holder sig på afstand af omverdenen, og ligesom i Kældermennesket møder filmens hovedperson en ung prostitueret pige, som får en stor indflydelse på hans liv.
LÆS OGSÅ: 15 smukke og uforglemmelige klassikere til bogreolen
Bogen har desuden haft indflydelse på store filosoffer som Friedrich Nietzsche og Jean-Paul Sartre, ligesom den store, tjekkiske forfatter Franz Kafka har hentet inspiration fra Dostojevskij i sit forfatterskab.
Hvordan kan man afsløre, om nogen rent faktisk har læst bogen?
Lad os slå det fast én gang for alle: Kældermennesket bor ikke i en kælder. Det er en god ting at have på plads, hvis man vil slippe afsted med at lyve om, at man har læst bogen.
Hvad er et af bogens fedeste citater?
”Jeg sværger, mine herrer: At være alt for bevidst er en sygdom, en reel og alvorlig sygdom.”
Kældermennesket
Det er 150 år siden at Kældermennesket udkom første gang, men den er stadig relevant og værd at læse i dag. Fortællingen gjorde stort indtryk på bl.a. filosoffen Friedrich Nietzsche, og værket er i dag blevet en klassiker hele verden kender.
En 40-årig embedsmand kan takket være en lille arv leve i afsondrethed. Fra sin usle lejlighed i Sankt Petersborg udgyder han sine betragtninger om livet og tilværelsen.
Kældermennesket er en bitter mand, der er fyldt af vrede, aggression, jalousi, skuffelse og sorg over samfundet.
Du kan købe Kældermennesket online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: