Aktuelt Fagbøger Inspirationslister og guides

Årets fagbøger 2022. Få det store overblik her, og bliv endnu klogere!

Få det fulde overblik over årets fagbøger – og overrask dem du kender med dine nye indsigter.

Nyder du at læse bøger, der giver dig mulighed for at fordybe dig i et emne, gribende biografier – eller spændende historier fra virkelighedens verden? Så er denne liste med årets fagbøger til dig.

LÆS OGSÅ: Årets romaner 2022. Mangler du inspiration til læsningen? Få det store overblik her

Vi har samlet de bedste fagbøger fra 2022 inden for alt fra nye perspektiver på Anden Verdenskrig, god mad, sport og naturen i og omkring os.

Læs hele listen eller find dit foretrukne emne her




Stærke biografier

Jens Folmer Jepsen: Dissing

❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken

Povl Dissing har i mere end 60 år været en stemme i dansk musik, som både har været opsigtsvækkende, omdiskuteret og elsket. Da hans karriere begyndte, vidste folk ikke, hvad de skulle mene om hans hæse og teatralske stemme, men siden er han blevet en afholdt og folkekær visesanger.

I Dissing fortæller Povl Dissing for første gang sin vilde livshistorie. Selv om Povl Dissings egne ord er i centrum, er bogen bygget op som en klassisk biografi og derfor fyldt med interviews med blandt andet Niels Hausgaard, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Fuzzy, Poul Krebs og Kjartan fra Folkeklubben samt Povl Dissings venner og familie.

Du kan købe Dissing online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Zandra Alex Berthelsen og Pia Møller Søe: Jeg er her jo

En sommeraften i 2005 banker politiet på døren til et hus i Solderup lidt uden for Tønder. Indenfor sidder 11-årige Zandra og halvsover nøgen op ad sin far, der ligger halvfuld i sofaen. Politiet tager hende og hendes søster med ud af huset.

Hendes far kommer i fængsel, og deres fælles historie bliver forsidestof. De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag?

Zandra Alex Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv.

Nu sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er.

Du kan købe Jeg er her jo online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Lone Theils: Diana

Natten til den 31. august 1997 mistede prinsesse Diana livet i en voldsom bilulykke i Paris.Den chokerende nyhed fik millioner af mennesker verden over til at begræde tabet af Folkets Prinsesse, et ikon og en helt ekstraordinær kvinde, der havde formået at røre deres hjerter som ingen anden i det britiske kongehus.

Men først og fremmest kom nyheden til at betyde, at en far – prins Charles – måtte gå den tunge gang til sine to små drenges værelser for at vække dem med beskeden om, at deres mor var død.

Journalist og forfatter Lone Theils skriver om den kvinde, der i en alder af kun 20 år blev giftet ind i et af de mest traditionsbundne og lukkede kongehuse i verden. Et kongehus, der kun sjældent viste følelser, og som på mange måder blev en spændetrøje for Diana, indtil hun fandt modet til at gøre oprør.

Du kan købe Diana online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Carolyne Kaddu Rasmussen: Hovedet i himlen og fødderne på jorden

Mange kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas mor. Nu fortæller hun sin egen historie om at flygte til Danmark som 21-årig med to børn og bygge et nyt liv op. Det er en barsk og humoristisk fortælling om mødet med en fremmed kultur, hvor mange ting er anderledes, mens noget er meget genkendeligt.

Carolyne er født i Uganda under Idi Amin-tiden og måtte flygte med sin familie til Kenya. Hun forelskede sig i en politiker, som må flygte til Danmark, hvor han får politisk asyl. Da Carolyne et år senere følger efter ham, finder hun sin mand nedbrudt af flugten og af tabet af sin identitet. Men Carolyne er fast besluttet på at slå rødder her med sin familie.

Hun melder sig som besøgsven for Røde Kors og bliver social- og sundhedshjælper. Da ægteskabet senere ender i skilsmisse, starter Carolyne forfra med sine nu fire børn. Hun bliver sygeplejerske og videreuddanner sig med bl.a. en kandidatgrad i sygeplejevidenskab fra Aarhus Universitet.

Du kan købe Hovedet i himlen og fødderne på jorden online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Charlotte Koldbye: Niels Bohr – Det beskedne geni

Den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) var af verdens førende videnskabsmænd inden for sit felt, og havde et afgørende bidrag til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken.

I 1913 præsenterede Bohr sin atommodel, som stadig i dag står som en af de mest banebrydende opdagelser i verdenshistorien. Atommodellen er indirekte forudsætningen for atombomben, men også for de computere, lasere og mobiltelefoner, vi i dag er afhængige af i dag.

Niels Bohr Institutet blev grundlagt i 1921, og snart valfartede verdens dygtigste fysikere til København. Bohr var en visionær leder, der havde en særlig evne til at inspirere sine omgivelser.

Bogen følger Niels Bohr fra vugge til grav. Den fortæller både om hans enestående indsats som videnskabsmand og leder, hans afgørende rolle i 2. Verdenskrig, og om Bohr som familiemenneske og om den betydelige rolle, som hans kone, Margrethe, spillede.

Du kan købe Niels Bohr – Det beskedne geni online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Jens Werner: Dansen blev min redning

De fleste danskere kender Jens Werner som den storsmilende og velklædte dommer i Vild med dans. Nu åbner han for første gang døren ind til sin livshistorie, der beretter om mere end 50 år, hvor dansen har været i centrum. Det er fortællingen om en svær barndom, hvor dansen blev hans redning, samt en en lang og sej kamp for at nå verdenstoppen inden for både amatør og professionel dans. Det lykkedes i 1994, da Jens Werner sammen med partneren Charlotte Jørgensen blev verdensmester i standarddans, ligesom parret endte med også at vinde de danske mesterskaber, de nordiske mesterskaber og EM.

Dansen blev min redning er en livsbekræftende og livsglad fortælling om at finde sin plads i livet og gå benhårdt og kompromisløst efter at blive verdens bedste til det, man holder af.

Du kan købe Dansen blev min redning af Jens Werner online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.




Uffe Ellemann-Jensen: Vid, bid og visdom

I 2022 tog Danmark afsked med Uffe Ellemann-Jensen. Mens han levede, var han en politisk stridsmand, da han døde, var det en statsmand, vi sagde farvel til.

Ude i verden var han som udenrigsminister nationens højt agtede diplomat, og i den hjemlige politiske debat kunne han være veloplagt udiplomatisk.

Journalist Jan Hedegaard har samlet mere end 450 citater, der med vid, bid og en god portion humor, lader os huske Uffe Ellemann-Jensensom en af de største personer i dansk politik.

Du kan købe Vid, bid og visdom online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Camilia Soltani Østergaard: Jeg er fra Vestegnen

Jeg er fra Vestegnen er en samling ærlige fortællinger fra Københavns vestegn. Sammen tegner de et billede af den særlige DNA, man bærer rundt på, når man er fra Vestegnen.

Det er fortællinger om at blive til noget – nogen gange på trods af sit ophav – og om livsmod, fightervilje, om at stå ved, hvem man er, og hvor man kommer fra. Og om at være stolt af Vestegnen, på både godt og ondt.  

Mød rapperen Tessa, Jonathan Elkær fra Phlake, den ikoniske rapgruppe Suspekt, SF’s formand Pia Olsen Dyhr, skuespiller Christopher Læssø, tv-vært Michèle Bellaiche, landsholdsspiller Daniel Wass, skuespiller Marco Ilsø, bandet Outlandish, kunstneren Marco Evaristti, designer Jim Lyngvild og kommerciel direktør for AC Milan, Casper Stylsvig.

Du kan købe Jeg er fra Vestegnen online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Helle Juhl: Skal man neje?

Danskernes elskede dronning Margrethe kan i 2022 fejre 50-års regentjubilæum.

Skal man neje? kan du læse fortællinger fra de mennesker, som har haft dronning Margrethe inde på livet. Til sammen tegner historierne et kærligt portræt af dronningen.

Læs om Lis Christensen, der kan kalde sig kongelig hofleverandør af gravhunde, om Søren Thomassen der stod livgarden den iskolde januardag, da Kronprinsesse Margrethe blev udnævnt til dronning og find ud af om det lykkedes Knud Romer endelig at få Ingahild Grathmers autograf.

Du kan købe Skal man neje? online, eller i din lokale boghandler.




Tony Lindkold: Undercover

Dette er Tony Lindkolds historie. En historie om et dobbeltliv som undercoveragent for Politiets Efterretningstjeneste. En fortælling om hvad der kræves for at arbejde som undercoveragent – og om den pris han betaler for at leve under falsk identitet.

Det er også fortællingen om Lindkolds tid i Aktionsstyrken, som træner ham i at præstere under ekstremt pres, og om de ting han lærer, da han som den første udlænding gennemfører FBI’s undercoverkursus i USA.

Hæsblæsende, forbløffende og en sand historie.

Du kan købe Undercover online, eller i din lokale boghandler fra d. 25 april.




Torben Vigh: Mine 30 år som livvagt

Få et unikt indblik i Torben Vighs arbejde med personbeskyttelse – for politikere, Muhammed-kritikere og ikke mindst det danske kongehus. Bogen dykker ned i en periode, hvor måden at lave personbeskyttelse på ændrede sig i stor grad.

Torben Vigh tiltrådte i 1987 som livvagt i PET og blev der i 30 år. De sidste 30 år har budt på store forandringer i Danmark og verden omkring os.

Angrebet på World Trade Center, Muhammed-krisen og terrorangrebet ved Krudttønden og synagogen i 2015 har været centrale begivenheder for livvagtsstyrken.

Du kan købe Mine 30 år som livvagt online, eller i din lokale boghandler.




Mad og drikke

Sam og Sam Clark: Moro Easy

Sam og Sam Clark bringer smage fra det sydlige Spanien og Nordafrika ind i hverdagskøkkenet med kogebogen Moro Easy. Kendt for deres udforskende, smagscentrerede madlavning, som kun kræver få ingredienser, har de sammensat mere end 100 lækre og simple opskrifter, der er klar på minutter, og ideelle til både hverdag og fest.

Moro beskriver en kulinarisk tradition, der oprinder i de muslimske maureres erobring af Spanien i år 711, hvor de dermed bragte smagene fra Nordafrika til det sydspanske køkken. I opskrifterne kombineres intense smage og en ukompliceret tilgang til madlavning. Opskrifterne inkluderer blandt andet stegte auberginer med granatæble og pistacie, stegt havtaske med citron og koriander, og kylling med syltet citronlabneh.

Du kan købe MORO online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen: mummum – søde favoritter

Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen står bag den populære madblog Mummum og står bag kogebogssuccesserne mummum – Hverdagsfavoritter og mummum – Kun aftensmad, og i denne nye kogebog har de samlet deres søde favoritter. Her er både kager i lag, bradepandekager, chokoladeboller, kringler, rabarberhorn, chokobarer, og hurtige desserter. Og i bedste Mummum-stil: hurtige, nemme og budgetvenlige opskrifter.

Du kan købe mummum – søde favoritter online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.




Louisa Lorang: Pasta

Pastaretter er både elegante og enkle, og er oplagt at lave i hverdagen, når maden skal hurtigt på bordet. Men pasta kan også gøres ekstra lækkert, når der er tid til at lade saucen simre og lave pastaen selv. Og så er pastaretter bare utrolig nem og budgetvenligt hverdagsmad.  

I bogen finder du klassikere som Cacio e pepe, pasta alla norma, pasta puttanesca, cabonara og mange andre “must-eats”. Her er også masser af grønne pastaretter som fx ravioli med græskar, salvie og brunet smør og pasta med radichio, blåost og valnødder.

Find også helt enkle pastaopskrifter, der bare smager himmelsk, heriblandt pasta med citron, oliven og parmesan eller pasta og trøffel. Der er også en opskrift på hjemmelavet pasta og gnocci.

Du kan købe Pasta online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Maria Charlotte Larsen: Velsmag

Velsmag er din nye, let tilgængelige kogebog med lækker comfort food, som pifter hverdagens madlavning op.

MariaLottes hverdagsmad er nem og overskuelig, og så smager den vidunderligt! I hverdagen skal det være ukompliceret og stressfrit at gå i køkkenet, hvilket betyder simple indkøbslister og kortere tilberedningstid. Til gengæld er retterne pakket med fuldfed ost, nødder, citron, chorizo, solmodne tomater, snasket pasta og sprødstegte grøntsager, som stimulerer smagsløgene og får ens madhjerte til at banke.

MariaLottes er et stort digitalt madunivers, og i bogen får du 60 hverdagsfavoritter, hvoraf hovedparten er nyudviklede opskrifter.

Du kan købe Velsmag online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Claus Meyer: Meyers surdejsskole

Surdejsbagning er langt fra nyt i Meyers univers. Men i Meyers Surdejsskole bliver bagningen foldet ud i alle sine nuancer med en indlevende og pædagogisk indføring i de greb, der giver surdejsbrød af allerhøjeste kaliber.

Målet er at gøre drømmenes surdejsbrød tilgængeligt for alle. Brødet skal have en mørkt karamelliseret skorpe, et tyndt ’øre’, en åben og let sej krumme med store og ujævne lufthuller, en skøn aroma af korn og en let syrlighed, der bryder kornets sødme.

Claus Meyer og folkene bag bagekurserne i Meyers Madhus introducerer spændende korn- og meltyper, som først for nylig har fået plads på danske, økologisk dyrkede marker, og der øses af al den bageviden, som hele holdet har opsamlet gennem tiden.

Du kan købe Meyers Surdejsskole online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Thomas Alcayaga: Mad på 20 minutter

Lær at lave god og varieret mad på 20 minutter.

I denne kogebog finder du både opskrifter, der tager kun tager 20 minutter fra start til slut, og opskrifter, der kræver en indsats i køkkenet i 20 minutter, og hvor komfuret klarer resten. Derudover finder du en række basis-opskrifter, hvor du kan lave det meste i forvejen og få retten færdig på 20 minutter, og desuden forslag til, hvordan du kan trylle med dine rester.

Thomas Alcayaga er opskriftudvikler og har madsitet madetmere. Han er desuden kendt for B.T.s Det bedste af det billigste

Du kan købe Mad på 20 minutter online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Hugh Johnson: Vinens historie

Hugh Johnson har skrevet om vin i over 60 år, og kan let betegnes som branchens grand old man.

I Vinens historie fortæller Hugh Johnson vidende, humoristisk og med suverænt overblik vinens eventyrlige historie – fra Georgien, hvor der blev dyrket druer for 7.000 år siden, over Mesopotamien, Babylon, Egypten, Grækenland, Rom, Spanien og Frankrig – op til i dag.

Vi hører også om Koranens holdning til vin, klostrenes betydning, vindyrkning og -handel i middelalderen, Karl den Stores betydning, de vigtige druer og vine, vinflaskens og korkproppens historie. Gør dig klar til en formidabel gennemgang af historien om vin i Hugh Johnsons hovedværk.

Du kan købe Vinens historie online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Sundt&Sjovt: Sundt & sjovt – kalorie-lette retter

Sundt og sjovt

Stephanie Agger, Patrick Brylov, Anton Fabricius driver virksomheden Sundt&Sjovt. De er alle uddannet inden for sundhed og ernæring og har igennem flere år hjulpet danskere med at tabe sig og komme i bedre form. Nu er de ude med en bog der skal gøre vægttab nemmere.

60 opskrifter på kalorie-lette måltider. En inspirerende kogebog til dig, der gerne vil tabe dig eller savner inspiration til sunde hverdagsretter.

I denne bog viser Sundt&Sjovt, hvordan du ret let sammensætter et måltid med færre kalorier, men med masser af smag og energi.

Du kan købe Sundt & Sjovt online, eller i din nærmeste boghandel.




Enayatullah Safi: Dhaba Walla

Dhaba Walla er de små madboder og spisehuse, du finder overalt i Indien – og på kokken Safis madsteder i Danmark.

I denne bog inviterer han os på 100 uimodståelige retter fra det indiske køkken. Der er både opskrifter på populære retter som butter chicken, dhal og lammecurry, men også på mindre kendte retter, der ikke desto mindre fortjener stjernestatus.

Det gælder blandt andet sprøde fiske-pakora, krydret oksekebab og de mange smagfulde grøntsagsretter, som Indien også er kendt for. 

Du kan købe Dhaba Walla online, eller i din lokale boghandler.




Aarstiderne: Signaturretter

Signaturretter er en samling af de allerbedste retter fra Aarstidernes køkken. Kok­kene har smagt og diskuteret og er kommet frem til 60 af de mest markante og velfungerende retter, som er deres bud på nye klassikere i de danske køkkener.

Bogen inspirerer til at eksperimentere med alle de danske råvarer, når de er i sæson og til at spise mere grønt. 

Der er genkendelige klassikere som hotdogs, pizzaer og smørrebrød, smagfulde retter fra hele verden såsom blå kartoffel-gnocchi, shashuka og svampekebab. Og der er søde desserter som trifli, koldskål med rabarberkompot og vegansk brownie.

Du kan købe Signaturretter – Aarstidernes allerbedste retter online, eller i din lokale boghandler.




Jamie Oliver: Alt i en

I Alt i en finder du over 100 nemme hverdagsretter, der tilberedes i 1 pande, bradepande eller gryde. Det er alt fra pastaretter, grøntsagsretter, kyllingeretter, æggeretter, burgere & toast, fiskeretter, kødretter, mad til flere dage, til lækre kager og desserter.

Jamie Olivers opskrifter er kendetegnet ved, at han ikke gør tingene sværere end nødvendigt. Alle kan være med, og alle kan finde masser af inspiration i bogen.

Mængden af ingredienser er minimeret, og kan alle fås i almindelige supermarkeder. Der er mange vegetariske retter, og en del af kødretterne er forsynet med et vegetar-alternativ.

Du kan købe Alt i en online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Yotam Ottolenghi: OTK Ottolenghi Testkøkken 2

Extra Good Things er en hyldest til grøntsagerne. Det er mad med mellemøstlig inspiration med et twist, f.eks. kardemomme sammen med vanilje eller allehånde til tomaterne, og med et sidste touch, som kan være en syrlig salsa eller syltede urter.

Bogen handler om kreativitet og overflod, om at vælge og vrage, mixe og matche. Det er en udforskning af det specielt ottolenghiske via dressinger og saucer, olier og syltede sager, drys og sprøde islæt, salsaer og pickles, fermenter og saltkonservering og grunddesserter. Det er opskrifter på alt det ekstra, der gør en allerede god ret vidunderligt meget bedre.

Ottolenghi Test Køkken præsenterer 75 slags tilbehør og 10 desserter. Tilbehøret præsenteres i en enkelt opskrift, og der er forslag til andre retter, hvor det kan tilføje den ekstra nuance, som gør hele forskellen.

Du kan købe OTK Ottolenghi Test Køkken 2 – Ekstra lækkert online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Jancis Robinson: Oxford vinleksikon

“Det store vinleksikon dækker utrolig bredt … her står det, man skal vide – hverken mere eller mindre.” – Niels Lillelund, Jyllands-Posten

Oxford Vinleksikon er det definitive etbindsværk om vin, og bogen har vundet stort set alle de vinbogpriser, der findes. I bogen finder du artikler skrevet af 187 internationale eksperter, som omfatter alt fra vinregioner, druesorter, vinfremstilling og vindyrkning, vinens kemi, vinens historie siden oldtiden, vin i kunst og litteratur, vinsmagning, aroma og mundfornemmelse, vin og helbred.

“Hvis man er novice i vines verden, kan man i dette etbindsværk lære mere om vin, end man kan i noget andet bogværk. Også for et fuldtids, professionelt vinmenneske er der masser af ny viden at finde.” – Andrew Jefford, Decanter

Du kan købe Oxford vinleksikon online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Historie og samfund

Henrik Dupont: Kortlægningen af Grønland

I denne bog fortælles den fantastiske historie om kortlægningen af Jordens største og mest utilgængelige ø. Du finder omkring 100 historiske kort over øen, hvor det forklares, hvorfor kortene ser ud som de gør, samt hvordan og hvorfor de er blevet produceret.

Kortlægningen af Grønland er en rejse i historien fra de tidligste inuit-rejsende og op til den endelige kortlægning af øen.

Grønland skiller sig kortlægningsmæssigt ud jordens andre områder, og territoriets fysiske karakter har spillet en væsentlig rolle for kortlægningen. Men også praktiske, samfundsmæssige og politiske forhold har påvirket kortlægningen.

Du kan købe Kortlægningen af Grønland online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 21 november.




Volodymyr Zelenskyj: Et budskab fra Ukraine

“En dag inden længe vil vi være sammen med vores kære igen. Vores flag vil vaje over de besatte byer igen. Vores nation vil blive genforenet, og der vil igen være fred. Og verden vil ikke længere drømme i sort og hvidt. Den vil kun drømme i blåt og gult.” Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj

Præsident Volodymyr Zelenskyj har personligt udvalgt seksten vigtige taler, der belyser Ukraines historie siden 2019, samt skrevet en gribende introduktion om hvad han har lært om sig selv og om Ukraine, siden begyndelsen af den russiske invasion. Det er historien om en nation, der forsvarer sig mod russisk aggression. Og det er historien om et folk, der på vegne af verden kæmper for demokrati. Frem for alt er det et kampråb om at rejse os og kæmpe for frihed. Hvis ikke nu, hvornår så?

Volodymyr Zelenskyj blev valgt som præsident i 2019 og har stået i spidsen for kampen mod den russiske invasion siden februar 2022. Dette er den eneste bog, der er autoriseret af præsident Zelenskyj. Alle præsidentens indtægter fra bogen går ubeskåret til United24, hans eget initiativ til at skaffe donationer til Ukraine.

Du kan købe Et budskab fra Ukraine online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Tommy Heisz: Blod under halvmånen

En dramatisk beretning om det oversete præludium til 1. Verdenskrig. Den moderne europæiske historie indledes som regel i 1914 med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo. Men i Europas sydøstligste hjørne var krigen i gang længe før det.

På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.

Journalist og forfatter Tommy Heisz trækker på breve, dagbøger og andre overleveringer, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud.

Du kan købe Blod under halvmånen online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.




Simon Kratholm Ankjærgaard: Oktober 1943

Oktober 1943 er en rigt illustreret bog om natten mellem 1. og 2. oktober 1943, hvor slog tyskerne til mod de danske jøder. Aktionen blev startskuddet til en dramatisk, nervepirrende og følelsesladet måned, hvor ca. 7.000 jøder flygtede til Sverige.

Men lige under 500 slap ikke væk i tide, og i Theresienstadts mørke indre.

I bogen fortæller Simon Kratholm Ankjærgaard om perioden under den tyske besættelse af Danmark. Han folder minutiøst begivenhederne ud og følger en række historiske skikkelser, der på hver deres måde er centralt placeret midt i begivenhederne.

Aktionen mod de danske jøder har fået et ikonisk skær – hjemme såvel som i udlandet – og er blevet fremstillet utallige gange. Simon Kratholm Ankjærgaards greb er dog unikt; han træder ind i historien på samtidens præmisser og fortæller om begivenheder og deres konsekvenser på både kort og lang sigt.

Du kan købe Oktober 1943 online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Christian Martinez: Ure

Ure – Historien om de største brands og mest ikoniske armbåndsure er den ultimative bog om ure, som kan læses af alle med interesse for emnet. En fascinerende og rigt illustreret fortælling om verdens 25 mest kendte urmærker, og der ses også nærmere på mindre og unikke urmagere.

Du inviteres med på en rejse helt ind i de mindste dele af urværket, men også ned i havets dyb og ud i det ydre rum. For armbåndsure er mere end maskiner til at holde styr på tiden eller smykker til at pynte sig med.

De fortæller også om det 20. århundredes udvikling og om menneskelig formåen og stræben efter perfektion. Læs både om kvartsure, mekaniske ure, vintageure og moderne ure, og de banebrydende urskabere i verdenshistorien, skelsættende begivenheder og selvfølgelig alle de legendariske ure.

Du kan købe Ure online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Asser Amdisen: Skurke og helte

Corfitz Ulfeldt, Peder Griffenfeld, J.F. Struensee, J.B.S. Estrup og Erik Scavenius har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. I denne bog ser Asser Amdisen nærmere på disse fem danske statsmænd. Var de i virkeligheden rationelle og begavede mennesker, som stræbte efter det gode? Var de skurke eller helte?

På baggrund af den viden, vi har i dag, reflekteres over de domme, der blev fældet over dem i deres egen tid og af historikerne i tiden derefter. Kriterierne for en dårlig eller forræderisk statsleder har nemlig forandret sig over tid og afhænger i høj grad af beskueren. Ved at huske historierne om fem af de mest forkætrede danske statsledere, deres livshistorie og samtid, kan vi måske også lære lidt om vores egen tid – og om os selv.

Du kan købe Skurke og helte online, eller i din lokale boghandler.




Peter Harmsen: Den mørkeste vinter

Millioner af unge mænd og kvinder var i december 1942 sendt i kamp, og det meste af verden var i en krig, der sendte hele befolkningsgrupper på flugt.

Peter Harmsen har samlet beretninger fra soldater og civile over hele kloden. På øer i Stillehavet og ved fronten i Kina, i skyttegravene i Rusland og i Nordafrikas ørken, på himlen over Europa og dybt i Atlanterhavet blev mennesker dræbt i større antal end nogensinde før.

Holocaust fortsatte, og uskyldige mænd, kvinder og børn blev myrdet, mens deres bødler fejrede Kristi fødsel. Men der var også overalt eksempler på barmhjertige gerninger.

Fortællingerne giver ikke kun et indblik i, hvordan julen blev markeret midt i Anden Verdenskrigs mørke. De fortæller også en dybere og mere universel historie om kampen for at overleve som menneske i en usædvanlig tid.

Du kan købe Den mørkeste vinter – December 1942 og en verden i krig online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Anders Agner Pedersen: De største taler

Når den amerikanske præsident gennem tiden er gået på talerstolen med ekstra vigtige beskeder og budskaber til både den amerikanske befolkning og mennesker over hele verden, er der blevet lyttet særligt godt efter.

For præsidentens ord kan ændre verden og svinge historien i en ny retning. Kennedy talte om Peace in our time under Den Kolde Krig, Reagan bad Gorbatjov om at tear down this wall for at ende selvsamme krig – og Obama sang Amazing Grace for at forene et race-splittet Amerika.

Men hvad er egentlig historien bag præsidenternes allervigtigste taler? Og hvordan blev de til? I denne bog går USA-ekspert Anders Agner Pedersen tæt på syv af de vigtigste præsidenter i nyere tid og fortæller om én bestemt tale i deres tid som præsident.

Du kan købe De største taler online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Bent Nyholm Jensen: Djævlen ligger i detaljen

Hvordan er det at finde den lille detalje, som fælder en drabsmand?

Hvordan er det at overse noget på et gerningssted, som kunne have været afgørende?

Hvordan er det at stå overfor talrige, uskyldige ofre efter branden på Scandinavian Star eller efter tsunamien i Thailand?

Bent Hytholm har gennem 32 år som kriminaltekniker været tættere på det mest modbydelige end de fleste. I bogen inviterer han læseren indenfor i en verden af gerningssteder, hvor det handler om at gennemsøge alle detaljer minutiøst for at finde de brikker, der skal til for at løse en forbrydelse. 

Du kan købe Djævlen ligger i detaljen online, eller i din lokale boghandler.




Sinclair McKay: Berlin

Berlins historie giver grundlag for at forstå det 20. århundredes Europa. Gennem det meste af århundredet var Berlin centrum for en kaotisk verden, heriblandt 1. Verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens intense dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, 2. Verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener – øst og vest.

Sinclair McKay trækker i sin fortælling på aldrig tidligere offentliggjorte personlige beretninger fra dagbøger, breve og fra mennesker fra alle samfundslag i Berlin. Han forsøger at finde svar på, hvordan ideologier som fascisme og kommunisme kom til at trives så godt i Berlin. Og hvordan følgerne fortsat kunne mærkes i resten af Europa og Vesten lige indtil den ekstraordinære nat i efteråret 1989, hvor Muren – det sidste udtryk for den totalitære undertrykkelse – omsider faldt.

Du kan købe Berlin – Liv og tab i byen der formede 1900-tallet online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Antony Beever: Rusland

Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium.

Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.

Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.

Du kan købe Rusland – Revolution og borgerkrig 1917-1921 online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Asser Amidsen: Georg Stage

Da Georg Stage blev søsat i 1882, var det det første civile skoleskib, hvor uddannelsen udelukkende foregik til søs.

Bogen beskriver skibet og skolens hverdag, og hvordan begge har udviklet sig siden begyndelsen i 1882. Hvad er det for et erhverv, skibet uddanner til? Hvordan har skolen udviklet sig? Hvordan har skibet forandret sig? Og hvad er det for nogle elever, der kommer om bord?

Georg Stage er fyldt med fantastiske nye og gamle billeder, som viser skibet gennem tiden, dagligdagen om bord og de mennesker, som har været en del af Georg Stage gennem historien.

Du kan købe Georg Stage online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Cat Jarman: Flodernes konger

flodernes konger

Denne anmelderroste engelske bestseller beskriver et underbelyst kapitel af vikingernes historie. I 2017 faldt bioarkæolog dr. Cat Jarman over en lille orange perle, som var blevet fundet i en vikingegrav i England. Hendes undersøgelse af dens oprindelse har kastet nyt lys over vikingernes rejser. Over de mange togter østpå og en global slavehandel, der bevægede sig mellem Silkevejen og middelalderens Storbritannien.

Flodernes konger er en medrivende historie om vikingerne og de metoder, vi bruger til at forstå dem. Ved at følge sporene efter denne lille perle rejser vi tilbage til Bagdad og Indien i 700-tallet, og vi får ny viden om vikingernes mytologiske rejser og en overraskende global middelalderverden.

Flodernes konger er kåret som årets historiebog 2021 af The Times.

Du kan købe Flodernes konger online, fx. hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.




John Carr: Flugten fra ghettoen

Flugten fra ghettoen

En ægte, gribende fortælling om en 13-årig jødisk dreng ved navn Chaim, som flygter gennem et Europa i krig med nazisterne i hælene. Forfatteren er søn af Chaim, som efter krigen ændrede navn til Henry Carr, og John Carr har genskabt sin fars utrolige historie.

I begyndelsen af 1940 bor Chaim Herszman sammen med sin familie i den jødiske Lódz-ghetto i Polen. En dag bliver han nødt til at dræbe en tysk vagt for at redde sin lillebror. Det øjeblik sender ham på et utroligt eventyr gennem fjendens linjer. Chaim undslipper granater og geværild ved den russiske grænse, finder ly hos en tysk familie i Rhinlandet, bliver forelsket i det besatte Frankrig, bliver taget til fange i Spanien, bliver afhørt som en potentiel tysk spion i England og ender med at kæmpe for den britiske hær.

Du kan købe Flugten fra Ghettoen online, eller i din nærmeste boghandel.




Natur og menneske

Thomas Thaulov Raab: Menneskedyret

Hvordan endte et dyr med at skabe civilisationer, udvikle sprog og tæmme andre dyrearter?

Gennem årtusinder har mennesket forsøgt at forstå denne sære dobbelthed. Svaret er, at vi mennesker har tæmmet os selv for at blive til det, vi er i dag.

I bogen Menneskedyret – hvordan vi tæmmede os selv og blev Jordens mest utrolige dyreart kortlægges årtiers forskning i udviklingen af de genetiske, fysiske og mentale fordele, som gjorde, at vi endte som den eneste tilbageværende menneskeart.

Du kan købe Menneskedyret online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.




Tina Ibsen: Mars

Mennesket har altid været optaget af Mars. Planeten kan som én af de eneste ses med det blotte øje fra Jorden, og helt fra Galileis opfindelse af teleskopet i 1600-tallet og frem til nu er det blevet debatteret, om der er eller har været liv på Mars.

Mars er afbildet på 70.000 år gamle hulemalerier i Botswana og fascinerer stadig den dag i dag, hvor 600.000 danskere i 2021 fulgte med i live-sendingen af roveren Perseverances landing på Mars.

I den rigt illustrerede bog gennemgås myterne om den røde planet, Mars-forskningens historie, de unikke geologiske og atmosfæriske forhold på planeten, vores missioner til Mars og den imponerende teknologi, der ligger bag opsendelserne af rumsonder og rovere – og ikke mindst det store spørgsmål: Er der liv på Mars – og kan mennesket bo der engang i fremtiden?

Du kan købe Mars online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Jette Vibe-Petersen og Marie Lawætz: Vejen til en ny hverdag

Et kræftforløb ændrer hverdagen for både patienter og deres pårørende. Det ved speciallæge Jette Vibe-Petersen og psykolog Marie Lawætz fra deres mange års arbejde hos Center fra Kræft og Sundhed. I denne bog fortæller de om mange af de forskellige fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der opstår i forbindelse med et kræftforløb, og de har samlet råd og redskaber, de har stor erfaring med virker og hjælper både patienter og pårørende til igen at skabe en hverdag.

Læs bl.a. om kost, fysisk aktivitet, træthed, typiske reaktioner oven på et forløb og få gode råd til, hvordan du taler om kræft med dine nærmeste.

Du kan købe Vejen til en ny hverdag online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.




Aarstiderne: Frø

Frø er et ambitiøst opslagsværk, som giver dig en unik introduktion til et hav af smagfulde grøntsager, urter og spiselige blomster, som du selv kan dyrke og tilberede.

Ofte begrænser udvalget af grøntsager sig til bare én af hver art, men du kan mangedoble dine muligheder, hvis du selv begynder at dyrke grøntsager i din have. 

Frø, som er til alle haveinteresserede, præsenterer 350 nye og gamle grøntsagssorter fra både ind- og udland. Ni forskellige plantefamilier – alle nænsomt udvalgt efter smag, vitalitet og historie.

Du kan blandt andet læse om gulerødder, selleri og kørvel fra skærmplante-familien, om squash, agurk og melon fra græskar-familien og auberginer, tomater og chili fra natskygge-familien. 

Du kan købe Frø online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Christina Copty: Partner, løgner, elsker, krænker

Christina Copty har skrevet en bog til dig, der gerne vil blive klogere på, hvad et psykisk voldeligt parforhold er. Bogen kan hjælpe til at se, om du selv, eller en du kender, er i et psykisk voldeligt forhold. Den giver også gode råd til at håndtere den vold, som man selv eller ens børn bliver udsat for, og den giver en håndsrækning til at bryde fri af det destruktive parforhold og til tiden efter et brud.

Psykisk vold udøves af mennesker, der føler sig berettigede til at handle uden hensyntagen til deres nærmeste, som forventer, at det udelukkende er deres behov, der skal respekteres og tilgodeses – og det har store konsekvenser for den, der er udsat for det.

Oplever du, at du og din partner har vidt forskellige oplevelser af, hvordan virkeligheden i parforholdet ser ud? Fordrejer din partner sandheden, og vil han eller hun kontrollere dig og have magten i forholdet? Så er dit parforhold måske præget af psykisk vold.

Du kan købe Partner, løgner, elsker, krænker online, eller i din lokale boghandler.




Anja C. Andersen & Sune Hermit: Stjernehimlen

At nyde en september aften, under en solnedgang, hvor fuglene langsomt går til ro, kan være et magisk øjeblik. Øjeblikket bliver endnu mere specielt, når mørket lægger sig, og de klare stjerner dykker op på himlen.

Herfra kan observationsaftenen begynde. Enten kan du genbesøge gamle himmelske bekendtskaber, eller også kan du møde nogle nye, du ikke har hilst på før.

Stjernehimlen giver vejledning til at studere stjernerne, gode råd til at finde de bedste dark sky-områder, og hvilke typer håndkikkert, der er bedst egnet.

Du kan købe Stjernehimlen online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Maren Weischer: Hvorfor lige mig?

Hvorfor lige mig? er bogen til alle, der har kræft inde på livet – både som patienter og som pårørende.

De fleste kender en, der har eller har haft kræft, men forstår vi egentlig sygdommen?

Kræft opfattes som en moderne sygdom, og der er meget fokus på årsager som rygning, kost og forurening. Men kræft kan spores 250 mio. år tilbage i tiden – længe før tobak og pomfritter var opfundet. Og faktisk skyldes kun 4 ud af 10 kræfttilfælde vores livsstil og miljø. De resterende tilfælde opstår på grund af indre årsager i kroppen, som vi ikke har indflydelse på.

Læge og kræftforsker Maren Weischer tager dig med på en tankevækkende rejse ind i kroppens indre. Via opsigtsvækkende fortællinger fra dyreriget og forskningsverdenen punkterer hun myterne om, hvordan man kan forebygge kræft, og klargør, hvordan man rent faktisk øger chancen for et liv uden kræft.

Du kan købe Hvorfor lige mig? online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Anders Hallberg: Det gode hundeliv

Anders Hallgren er uddannet psykolog, og er den første hundepsykolog i Europa og formentlig også i resten af verden. I mere end 50 år har han arbejdet som hundepsykolog og træner, og hundeguruen har skrevet over 30 bøger om hundeadfærd.

I Det godt hundeliv kommer han i kort form omkring alt fra hundens dagligdag, sprog og kommunikation, hundens sanser, den første tid med hvalpen, samt hvordan man leger med den og hundens tre stadier: den unge hund, den voksne hund og den gamle hund.

Bogen er meget pædagogisk opbygget, og med mellemrum opsummeres de vigtigste pointer i nogle få linjer. I slutningen af hvert kapitel er en liste med svar på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan købe Det gode hundeliv online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Christian Grønhøj og Morten Fenger: Glød

Huden er et komplekst organ. Hvis den skal fungere optimalt, må man igennem sin kost tilføre den næringsstoffer. Det har nemlig stor betydning for hudens sundhed og udseende.

Glød handler om, hvordan du får en sund og frisk hud med masser af glød, men hjælper dig også med at forhindre inflammation, der får huden til at ældes hurtigere. Bogen lærer dig også at holde hudsygdomme som akne og psoriasis nede.

Christian Grønhøj er dr. med og hudspecialist, som har arbejdet som hudlæge og forsket i immunsystemets betydning for hudsygdomme. Morten Fenger er kok, har en ph.d. i økonomi og en alsidig mad-baggrund.

I bogens første del kan du læse, hvordan du passer på din hud, og hvorfor kost er den bedste hudpleje, og i bogens anden del er der de lækreste opskrifter, som er rige på både næringsstoffer og smag. 

Du kan købe Glød online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Alison Candlin: Til husbehov

Den ultimative håndbog til et selvforsynende, grønnere og sundere liv. Uanset om du har en lille baghave eller en gård med plads til husdyr, kan du forsyne familien med hjemmedyrkede fødevarer året rundt. 

I bogen finder du trin-for-trin instruktioner og over 350 fotografier og illustrationer der viser, hvordan man planter, dyrker, høster, sylter og opbevarer frugt og grønsager. Få også viden om hvilke grøntsags- og frugtsorter der er gode at dyrke, hvordan man passer høns, geder, grise, bier og andre dyr, viden om kompostering og hvilke svampe, urter og andre vildtvoksende fødevarer der kan spises.

Du kan købe Til husbehov – selvforsyning året rundt online, eller i din lokale boghandler.




Lone Hunæus: Hormonyoga

80 % af alle kvinder døjer med gener i forbindelse med overgangsalderen. Mens nogle slipper let igennem, døjer andre med fysiske og psykiske gener igennem flere år. Men der er hjælp at hente!

Igennem en serie yogaøvelser, som arbejder på at stimulere hormonproduktionen, får du mulighed for at få bugt med hedeture, humørsvingninger, dårlig søvn og indre uro.

Yogalærer Lone Hunæus gennemgår i en let tone årsager til overgangsalderen, og guider dig trin for trin gennem de 7 opvarmningsøvelser, 14 yogaøvelser og 4 meditationsøvelser, som serien består af. Øvelserne kræver ikke tidligere kendskab til yoga, og hele serien kan laves på ca. 30 minutter.

Bogen kan også bruges til kvinder med andre hormonelle ubalancer, så som uregelmæssig menstruation, menstruationssmerter, PCOS og lav sexlyst.

Du kan købe Hormonyoga online, fx. hos Bog&idé, eller hos din nærmeste boghandel.




Henrik Dilling: Lev sundt med vitaminer og mineraler

Bliv guidet igennem din krops behov for vitaminer, mineraler, fedtstoffer og antioxidanter i Lev sundt – med vitaminer og mineraler. Du får gode råd til sygdomsforbyggelse og forbedring af kostvaner.

En stor del af de konventionelt dyrkede grøntsager indeholder i dag stort set ingen vitaminer og mineraler. For at leve sundt og styre uden om diverse sygdomme er det derfor vigtigtigere end nogensinde før at være bevidst om, hvor og hvordan du får dine vitaminer og mineraler.

En grøn salat er ikke længere nok, og det er vigtigt at have viden om madvarernes oprindelse, samt korrekt tilberedelse af dem. Og du skal vide, hvilke kosttilskud, du skal supplere med. Alt det finder du i denne overskuelige håndbog.

Du kan købe Lev sundt – med vitaminer og mineraler online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Lars Jonsson: Vinterfugle

Fuglene bliver mere synlige om vinteren, da deres naturlige skjulesteder bliver blotlagt af kulden. De rykker derfor tættere på menneskerne, og leder efter mad i vores haver.

Kunstner og ornitolog Lars Jonsson har med Vinterfugle skabt en personlig og smuk bog, der både rummer kulturhistorie og personlige iagttagelser, og overvejelser om at male og tegne fugle.

I bogen skildres 60 almindelige arter i tekst og billeder – både hurtige skitser, akvareller og detaljerede malerier.

Du kan købe Vinterfugle online, fx. hos Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Sport og fritid

Victor Axelsen: Vindervilje

Viktor Axelsen er lige nu landets mest unikke sportsmand. Han har vundet verdensmesterskabet og olympisk guld i badminton, begge dele uden at tabe et eneste sæt.

I Vindervilje bliver det tydeligt, at Viktor Axelsen er drevet af en særlig mentalitet. Han gør op med alt, der hedder plejer og søger konstant sportslig og personlig udvikling. 

Han fortæller åbent om at bruge utraditionelle metoder, begå fejl og lære af dem, have markante holdninger og tage opsigtvækkende valg både privat og professionelt. Han fortæller blandt andet om sin kontroversielle flytning til Dubai, om at skabe sit eget setup og samarbejdet med B.S. Christiansen, om at flyve fra en turnering i et isolationskammer og selvfølgelig også om sportslige højdepunkter. 

Men Viktor Axelsen vil også gerne motivere alt sportsudøvere til erhversfolk. Med erfaringer fra sin succesfulde karriere og  konkrete råd håber han at inspirere andre til at jagte deres fulde potentiale.

Du kan købe Vindervilje online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




John Faxe Jense: Faxe – Den ramte jeg sgu lige i røven

Faxe – Den ramte jeg sgu lige i røven … er en fortælling om John “Faxe” Jensen, der bragede sig ind i dansk fodboldhistorie med et kraftfuldt højrebensskud til 1-0 mod Tyskland i EM-finalen i 1992. 

Men hans karriere bød på meget, meget mere end det. 30 år i professionel fodbold, ni danske mesterskaber med Brøndby IF, Årets Spiller i Danmark i 1987 og meget, meget mere er en del af Faxes vilde historie.

Bogen er rigt illustreret med forord af Peter Schmeichel, interviews med bl.a. Michael Laudrup og Steve Bould – og en helt særlig hilsen fra forsvarslegenden Tony Adams.

Du kan købe Faxe online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Almeja Space: Papirblomster

Lær at lave dine egne, smukke papirblomster af crepepapir, bliv inspireret til flotte farvesammensætninger, og få kreative ideer til, hvordan du styler dine blomster.

Almeja Space er kendt for deres smukke og unikke papirblomster, som lyser op og løfter blomsterpynt og -styling til et højere niveau. Denne gennemillustrerede bog præsenterer 15 vidt forskellige blomster, som spænder fra en helt enkel valmue til en imponerende papegøjeblomst. Blomsterne har varierende sværhedsgrad, og du lærer, hvordan du laver dem, tilpasser og udvikler dem, så de passer til lige præcis din setting.

Udover de 15 trin for trin-guides får du en overskuelig guide til materialer og teknikker, en grundig indføring i, hvordan du skaber dine egne flotte farveuniverser og ideer til, hvordan du bruger dine blomster kreativt i dit hjem, til fest eller i buketter. Der er skabeloner i bogen, som du kan kopiere og gemme.

Du kan købe Papirblomster online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Jørn Mader og Jørgen Leth: Sidste tour

Sidste tour er en personlige samtalebog, hvor Jørn Mader og Jørgen Leth deler interessante historier fra deres tid sammen som landets mest legendariske kommentatorpar.

De mindes deres tid sammen i og udenfor kommentatorboksen, fra 1989 til 2003, hvor de talte Tour de France ind i danske hjerter og var med til at give cykelsporten et folkeligt gennembrud med deres særlige stil.

Historierne berør alt fra de franske landeveje til højderne i Colombia, og alle de store danske cykelryttere som Bjarne Riis, Rolf Sørensen og Jesper Skibby.

Du kan købe Sidste tour online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Henning Kørvel: Råvildt og råvildtjagt

Den ultimative danske håndbog om jagt på råvildt i en ny, flot udgave. Bogen kan både bruges af erfarne og nye jægere, og vil give både inspiration og vejledning til din jagt.

Råvildt og råvildtjagt fortæller om råvildtets oprindelse, udbredelse, biologi og adfærd, og på alle områder fremlægges den nyeste viden. I afsnittet om jagten gennemgås bl.a. valget af riffel og ammunition samt forskellige jagtformer, såsom pyrschjagt, anstandsjagt, trykjagt, drivjagt og støverjagt.

Forfatter Henning Kørvel beskriver både jagt i Danmark og i udlandet og kommer også ind på behandlingen af jagttrofæer.

Du kan købe Råvildt og råvildtjagt online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Carsten Werge og Per Frimann: Verdens 100 bedste fodboldspillere 2022

Hvem var verdens bedste fodboldspillere i 2022? To af Danmarks mest populære fodboldeksperter ser tilbage på fodboldåret.

Hvilke nye talenter banker på i toppen? Kan de gamle stadig følge med? Og hvilke danske spillere har sneget sig ind på listen? Historierne om de enkelte profiler er krydret med personlige iagttagelser fra Werge & Frimanns rejser rundt til de største klubber og stadioner i Europa. 

Bogen præsenterer også friske billeder af alle spillerne samt de væsentligste facts om deres karriereforløb, bedrifter og særlige talenter.

Du kan købe Verdens 100 bedste fodboldspillere 2022 online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Måske er du også interesseret i …