Fagbøger Biografier

Tue Blædel og Tony Scott om tatoveringer: Det handler om liv og død, sex og kærlighed

Tue Blædel og Tony Scott om tatoveringer: Det handler om liv og død, sex og kærlighed

I Under nålen tager radiomakkerparret Tue Blædel og Tony Scott læseren med på jagt efter de ufortalte historier bag en række kendte danskeres tatoveringer. For hvad fortæller tatoveringer egentlig om en person? Og hvem var de, da de fik den?


I Under nålen tager det populære radiomakkerpar Tue Blædel og Tony Scott os med under nålen hos 20 kendte danskere. Bogen er fyldt med håndplukkede personlige fortællinger om det levede liv, og fotograferet af den berømte danske fotograf Jan Grarup.

Men hvordan har Tue og Tony det egentlig selv med tatoveringer? Læs med her, hvor de to forfattere fortæller om deres fascination af blæk, deres egen første tatovering og om de historier der gjorde størst indtryk.



Hvordan opstod ideen til Under nålen?

Tony: Det hele startede med, at vi gerne ville lave en række portrætinterviews, for det er både sjovt og interessant at snakke med mennesker. Men vi var i tvivl om, hvordan det skulle gribes an. Og så sagde Tue: “Hvad med tatoveringer?”.

LÆS OGSÅ: 20 bøger der er bestsellere

Tue: Ja, vi har jo lavet tonsvis af interviews med folk i radioen. Og her er tatoveringer helt klart et greb, der gør, at man kommer hurtigere og tættere ind på et menneske. For det er nemmere at stille spørgsmålet: “Hvem var du som 18-årig?”, hvis man tager udgangspunkt i en tatovering.

Og de fleste har jo tænkt over deres tatoveringer på den ene eller anden måde. Men selv dem, der ikke har, enten fordi de har fået deres tatovering i fuldskab, eller da de var helt unge og ude at rejse, er jo stadig sjove og giver et godt indtryk af, hvem de var, da de var unge.

Er det en bestemt type, der får tatoveringer?

Tony: Hvis vi kigger tilbage, var det sømænd og rockere, der fik tatoveringer. Det var og er ligesom klichéen. Men i dag er tatoveringer blevet mere allemandseje – det kan man også se i Under nålen.

For i dag er det ikke kun rockstjerner og sportsstjerner, der får tatoveringer, men også politikere og tv-personligheder.

Tue: Ja, det har helt klart ændret sig. I dag er der mange typer, der får tatoveringer, og så er der typen, der aldrig vil have en tatovering.


“Tatoveringer er i dag blevet allemandseje – de findes på tværs af køn og social klasse.”



Under nålen, Tony Scott, Tue Blædel
Tue Blædel og tatovering.
Foto: Jonas Pryner Andersen

Hvad er jeres eget forhold til tatoveringer?

Tony: Da jeg var yngre, ville jeg gerne en tatovering. Men så blev det pludselig moderne, og så blev jeg i tvivl, fordi jeg har det sådan, at hvis ting bliver for moderne, trækker jeg mig … Oven i det er jeg også ubeslutsom, for hvad skulle det egentlig være?

Tue: Da jeg var ung, havde jeg en klar idé om, at jeg ikke skulle have en tatovering. Jeg var alt for forsigtig, og så tatoveringer som noget man gjorde, hvis man var lidt vild og rodløs.

LÆS OGSÅ: Åh gud, hvor var det ungt gjort! Ærlig portrætbog om kendte danskeres tatoveringer. Læs i Under nålen

Tony: I princippet er det at få en tatovering en beslutning, som man ikke kan lave om. Det er selvfølgelig nemmere at få fjernet tatoveringer i dag, men det er stadig præmissen.

Og så var det jo også oplagt, at vi selv skulle have en tatovering efter at have interviewet en del mennesker om deres blæk. Det lå som en drivkraft bag arbejdet, for vi skulle da mærke, hvordan det rigtig føles.

Hvad handler jeres egne tatoveringer om?

Tue: Jeg har en fået en tatovering, der forestiller en tændstikmand. Det er et minde om min far, for han tegnede altid tændstikmanden på postkort og sedler. Så det var ligesom hans signatur til mig og min bror. Og bare rolig, min far lever heldigvis stadig.

Tony: Min tatovering er en trane i origami-stil fra Japan. Den har jeg fået, fordi det simpelthen er min hobby at folde papir. Det er noget, jeg gør for at zoome ud fra hverdagens stres. Og så symboliserer tranen også ønsket om fred i verden.

Under nålen, Tony Scott, Tue Blædel
Tony Scott og tatovering.
Foto: Jonas Pryner Andersen

Hvilken historie har gjort størst indtryk på jer?

Tony: Det har faktisk gjort indtryk hver gang. Som historierne fra Eric Vildgaard og Thomas Rathsack, der begge har levet nogle vilde liv. Men jeg tror jeg vælger Sara Bro, som selvfølgelig også er vores kære ven.

For tatoveringer kan være mere end bare udsmykninger, de kan også være brugbare i kampen mod kræft. Hos Sara er tatoveringer nemlig blevet brugt som et redskab i strålebehandling, og så har hun også fået tatoveret nye brystvorter.

Hendes historie handler jo om liv og død, sex og kærlighed og køn og identitet. Men det gør flere af historierne i Under nålen egentlig, og det er jo derfor det er så spændende.

LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med nye og kommende bøger

Tue: Petra Nagels historier har også gjort stort indtryk på mig. Hun overrasker mig altid, for jeg bliver altid blæst bagover over, hvor ærlig hun faktisk er, når man interviewer hende.

Petra fortryder flere af hendes tatoveringer, og hun fortæller i bogen, at mange af hendes tatoveringer egentlig stammer fra en tid i hendes liv, hvor hun var ulykkelig. Og så prøvede hun med tatoveringer at tage ejerskab over en krop, som hun ikke var spor glad for.

Men der er mange vilde historier, og der er faktisk svært at vælge.



Læs de vilde fortællinger om kendte danskeres tatoveringer og se de flotte billeder i Under nålen

Under nålen

Under nålen viser på ærlig og uortodoks vis hele 150 inspirerende tatoveringer båret af 20 kendte danskere.

Det er en bog fyldt med blæk på nøgen hud og fotos af farvestrålende, fascinerende og falmede tusser. Men det er også portrætter om det levede liv, der ligger bag tusserne – fortællinger om stor kærlighed, sorg, glæde, eventyr, ungdommens galskab – og ikke mindst fuldskab.

Under nålen er fortalt til Tue Blædel og Tony Scott og illustreret med fotos taget af den kendte danske krigsfotograf og forfatter Jan Grarup.

Du kan købe Under nålen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.