CarlsenPuls Amerikanske YA-forfattere Bøger til unge Børnebøger 13-15 år Young Adult-romaner

Blackout. 6 sorte kvinder. 6 stærke stemmer. 6 vidunderlige historier. 1 fantastisk bog

blackout, angie thomas, Tiffany D. Jackson, nic stone, Ashley Woodfolk, nicola yoon, Dhonielle Clayton, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomslitteratur, ungdomsbøger

CarlsenPuls har erhvervet rettighederne til bogen Blackout, som er skrevet af seks kvindelige amerikanske YA-forfattere. Det er en samling af seks korte historier, som alle bliver vævet ind i hinanden.

Det er ikke ’hvem som helst’, der står bag Blackout. Alle seks forfattere er store stemmer på den amerikanske scene for YA-litteratur, men kun to af dem er tidligere udgivet på dansk: Angie Thomas debuterede med den anmelderroste roman The Hate U Give, og Nicola Yoon debuterede med Alt eller intet.

I Blackout får de følge af fire andre store YA-forfattere: Dhonielle Clayton, Tiffany D. Jackson, Nic Stone og Ashley Woodfolk.

Én samlet fortælling

Blackout er en samling af seks korte, romantiske historier, der alle flettes sammen til en fortælling, og den begynder, da New York oplever et strømsvigt i hele byen. Det sætter byen på den anden ende, og her møder vi vores karakterer: Et eks-kærestepar, der må glemme deres uoverensstemmelser og sammen gå den lange vej fra Manhattan til Brooklyn.

LÆS OGSÅ: You can’t stop me, nope, nope – Angie Thomas får ny bog filmatiseret

To piger, der leder efter et vigtigt fotografi og ender med at finde noget endnu større. To drenge, der er fanget i undergrunden, og som bliver tvunget til at forholde sig til deres følelser for hinanden.

To bedste venner, som bliver spærret inde på et bibliotek, hvor de leder efter alletiders største kærlighedshistorie. Tre unge på skoleudflugt til New York, som sidder fast i bussen, hvor de prøver at få styr på deres indbyrdes trekantsdrama. To fremmede, der mødes i en taxa, hvor de kommer til at diskutere identitet som filosofisk begreb.

Umulig at lægge fra sig

“Jeg læste Blackout i et stræk,” fortæller Christian Bach, forlagschef på CarlsenPuls. “Den er helt umuligt at lægge fra sig. Alle seks historier er utrolig velskrevne, og jeg er fuld af beundring over, at disse seks forfattere på ganske få sider formår at skabe nogle karakterer, som man som læser simpelthen ikke kan lade være med at blive investeret i.

LÆS OGSÅ: Jenny Han følte sig ikke repræsenteret i film før hendes egen bog kom på Netflix

Det er virkelig dygtigt gjort! Blackout er måske nok seks selvstændige historier, men strukturen i fortælleformen gør, at bogen opleves som én samlet fortælling. Jeg er vild med det!”

Blackout er planlagt til udgivelse i 2021, og udgivelsen kommer på et tidspunkt, hvor der i høj grad er fokus på diversitet i forlagsbranchen. Både i udgivelsernes indhold, men også blandt forfatterne.

Bøger skal repræsentere alle stemmer

“Der er selvfølgelig et statement i, at alle seks forfattere bag Blackout er sorte kvinder. Og det er jo et statement, som er nemt at påskønne,” fortæller Christian Bach. “For selvfølgelig skal bøger repræsentere alle stemmer – både når det kommer til forfatterne og til historierne.

LÆS OGSÅ: Forfatteren til The Hate U Give og On the Come Up er tilbage!

Hos CarlsenPuls har vi lige fra vores begyndelse haft et fokus på diversitet i vores udgivelsesprogram – men vi kan uden tvivl blive endnu bedre! Det vil altid være historiernes kvalitet og potentiale, der kommer først i vores vurdering, og derfor er Blackout heller ingen undtagelse.

Det er en udgivelse af helt utrolig høj kvalitet, som vi glæder os til at dele med de danske læsere. Jeg er sikker på, at de vil forelske sig i både personerne, historierne og forfatterne, som jeg både tror og håber, vi kommer til at se meget mere til.”

Blackout forventes at udkomme på dansk i juni 2021.


Blackout, Dhonielle Clayton, Tiffany D. Jackson, Nic Stone, Angie Thomas, Ashley Woodfolk, Nicola Yoon, ungdomsbøger

To piger, der leder efter et vigtigt fotografi og ender med at finde noget endnu større.

To drenge, der er fanget i undergrunden, og som bliver tvunget til at forholde sig til deres følelser for hinanden.

To bedste venner, som bliver spærret inde på et bibliotek, hvor de leder efter alletiders største kærlighedshistorie.

Tre unge på skoleudflugt til New York, som sidder fast i bussen, hvor de prøver at få styr på deres indbyrdes trekantsdrama. To fremmede, der mødes i en taxa, hvor de kommer til at diskutere identitet som filosofisk begreb.

Du kan købe Blackout online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.