Du kender det helt sikkert: du sætter en bestemt sang på, der passer til dit humør, uanset om det er fordi du er glad i låget eller helt nede i kulkælderen. Ditte Wiese gjorde det samme, da hun skrev Og så drukner jeg …, der har fået sin helt egen playliste.
Selvom der ikke er så meget musik med i bogen, havde musik en stor betydning for Og så drukner jeg … Mange af sangene handler om vand og følelsen af at drukne og ikke at kunne klare det. Nogle passer nærmest 1:1 til en scene i bogen, imens andre mere beskriver følelser eller karakterer.
Af Ditte Wiese
Clara: Crazy
Da jeg hørte den her sang, så tænkte jeg: Fuck, det er jo Josephine! Hele teksten, alle følelserne er nøjagtigt det, jeg ville hive frem i bogen. Følelsen af at have brugt alt, man har i sig og være ved at miste sig selv. Når man ikke er stand til at genkende sig selv længere og alt roder i hovedet, men man ikke kan magte at række ud.
Og ens venner der godt kan se, at det ikke er helt godt og i bedste mening siger, at man nok skal slappe mere af. Josephine ved jo godt, at den er helt gal, men bliver ved med at sugarcoate det, selvom alle syningerne er ved at briste.
Mads Langer: Flawless
Jeg finder altid sange, som på den ene eller anden måde repræsenterer de forskellige karakterer i bogen. Flawless er Olivers ”sang” til Josephine. Oliver bliver tit sat i bås som en douchebag, og han opfører sig også som en røv, men han prøver virkelig at finde sin rolle i andres forventninger.
Ikke mindst da han så bliver kærester med Josephine, som han synes er flawless, og som han også på en eller anden måde skal forsøge at matche. Det er ikke en undskyldning for hans handlinger, men som Josephine er han også et produkt af sin tid, og han evner ikke at gøre det, der i virkeligheden er det rigtige at gøre.
Shawn Mendes: It isn’t in my blood
I bogen er en scene, hvor Josephine kollapser på gulvet efter at have lagt sin fulde kæreste i seng. Alt er gået i stykker, og hun kan ikke mere nu. Faktisk får hun her en mulighed for at sige, hvordan hun virkelig har det, men vælger at sætte facaden op igen. Josephine er sej. Også for sej. Hun er ikke typen, der giver op. It isn’t in her blood.
Og det er jo et godt karaktertræk, men nogle gange skal man give slip på en plan, fordi den ikke holder, og fordi vejen derhen er mere, end man kan klare. Sangen handler om en, der ligesom Josephine, er helt i stykker indeni.
Hugo Helmig: Please don’t lie
“I know that you were drowning in your perfect life. Tell me all about it, yeah … and baby please don’t lie.” Uden at spoile handlingen i bogen, så kan jeg godt sige, at den her sang kørte på repeat, mens jeg skrev de fleste scener med Sebastian.
Han ser lige igennem Josephines løgne, som hun fortæller sig selv om det perfekte liv. I første udkast af bogen, indgik sangen i en scene i Sebastians bil:
”Hugo Helmigs tilpas hæse stemme kribler fra radioen og ind under huden på mig. Han beder en eller anden perfekt pige om ikke at lyve. Jeg hopper ud af bilen, inden vi holder helt stille og smækker døren.” Scenen blev skåret ud i redigeringen, men sangen spillede stadig på repeat, imens jeg skrev.
Oh Dear Mary: Change My Heart
Nogle gange møder man folk i livet, som får en til at se tingene på en ny måde. Det samme med en selv. Det er som regel ret besværligt, for det kræver meget selvrefleksion og handling at ændre på noget i sig selv eller livet.
Sangen fanger en følelse og en erkendelse, som jeg synes, Josephine kæmper med undervejs i bogen. Og så er det bare et fedt nummer med god energi at skrive til.
Selvmord: Råbe under vand
Sangen handler reelt om et forhold, der er kørt af sporet, hvor ingen kan få sig selv til at gøre det forbi. Desperationen i omkvædet rammer mig hver gang. Når man virkelig ikke ved, hvordan fanden man skal klare den og komme videre.
Når man ikke kan mere, og klumpen i halsen truer med at kvæle en, mens man stadig desperat forsøger at opretholde facaden. Og selvom det ikke er sådan Josephines kæresteforhold er, så er det sådan hun har det indeni.
Jeg tror, de fleste af os har stået i en situation, hvor vi godt vidste, hvad der skulle ske, og hvad der nok er bedst, men alligevel ikke kunne gøre det. Det er lidt som at råbe under vand.
Gloria Gaynor: I will survive
En af de meget få sange, der faktisk er med i bogen, er I will survive. Den er med ret tidligt i bogen, hvor Josephine kæmper for ikke at besvime til en spinningtime, og hun håber, at Gloria Gaynor, der synger sangen, har ret. Og nu skal det jo ikke være håbløshed, angst og druknesange det hele.
Sangen fungerer ikke kun for at understøtte, hvordan Josephine har det lige i scenen, men er også et håb for hende om, at hun overlever. Om det lykkes eller om hun drukner helt, må man læse bogen for at finde ud af.
Du kan lytte til hele playlisten her:
Forventningspres, perfektionisme og det sorte hul
Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være lige så perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt.
Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.
Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.
Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer.
Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende … er en selv?
En bog om at finde et ståsted, når man er i frit fald
Du kender det helt sikkert: du sætter en bestemt sang på, der passer til dit humør, uanset om det er fordi du er glad i låget eller helt nede i kulkælderen. Ditte Wiese gjorde det samme, da hun skrev Og så drukner jeg …, der har fået sin helt egen playliste.
Selvom der ikke er så meget musik med i bogen, havde musik en stor betydning for Og så drukner jeg … Mange af sangene handler om vand og følelsen af at drukne og ikke at kunne klare det. Nogle passer nærmest 1:1 til en scene i bogen, imens andre mere beskriver følelser eller karakterer.
Af Ditte Wiese
Clara: Crazy
Da jeg hørte den her sang, så tænkte jeg: Fuck, det er jo Josephine! Hele teksten, alle følelserne er nøjagtigt det, jeg ville hive frem i bogen. Følelsen af at have brugt alt, man har i sig og være ved at miste sig selv. Når man ikke er stand til at genkende sig selv længere og alt roder i hovedet, men man ikke kan magte at række ud.
LÆS OGSÅ: En udpræget relevant og original fortælling – Og så drukner jeg … er årets ungdomsroman
Og ens venner der godt kan se, at det ikke er helt godt og i bedste mening siger, at man nok skal slappe mere af. Josephine ved jo godt, at den er helt gal, men bliver ved med at sugarcoate det, selvom alle syningerne er ved at briste.
Mads Langer: Flawless
Jeg finder altid sange, som på den ene eller anden måde repræsenterer de forskellige karakterer i bogen. Flawless er Olivers ”sang” til Josephine. Oliver bliver tit sat i bås som en douchebag, og han opfører sig også som en røv, men han prøver virkelig at finde sin rolle i andres forventninger.
Ikke mindst da han så bliver kærester med Josephine, som han synes er flawless, og som han også på en eller anden måde skal forsøge at matche. Det er ikke en undskyldning for hans handlinger, men som Josephine er han også et produkt af sin tid, og han evner ikke at gøre det, der i virkeligheden er det rigtige at gøre.
Shawn Mendes: It isn’t in my blood
I bogen er en scene, hvor Josephine kollapser på gulvet efter at have lagt sin fulde kæreste i seng. Alt er gået i stykker, og hun kan ikke mere nu. Faktisk får hun her en mulighed for at sige, hvordan hun virkelig har det, men vælger at sætte facaden op igen. Josephine er sej. Også for sej. Hun er ikke typen, der giver op. It isn’t in her blood.
Og det er jo et godt karaktertræk, men nogle gange skal man give slip på en plan, fordi den ikke holder, og fordi vejen derhen er mere, end man kan klare. Sangen handler om en, der ligesom Josephine, er helt i stykker indeni.
Hugo Helmig: Please don’t lie
“I know that you were drowning in your perfect life. Tell me all about it, yeah … and baby please don’t lie.” Uden at spoile handlingen i bogen, så kan jeg godt sige, at den her sang kørte på repeat, mens jeg skrev de fleste scener med Sebastian.
LÆS OGSÅ: Syv fun facts om Og så drukner jeg …
Han ser lige igennem Josephines løgne, som hun fortæller sig selv om det perfekte liv. I første udkast af bogen, indgik sangen i en scene i Sebastians bil:
”Hugo Helmigs tilpas hæse stemme kribler fra radioen og ind under huden på mig. Han beder en eller anden perfekt pige om ikke at lyve. Jeg hopper ud af bilen, inden vi holder helt stille og smækker døren.” Scenen blev skåret ud i redigeringen, men sangen spillede stadig på repeat, imens jeg skrev.
Oh Dear Mary: Change My Heart
Nogle gange møder man folk i livet, som får en til at se tingene på en ny måde. Det samme med en selv. Det er som regel ret besværligt, for det kræver meget selvrefleksion og handling at ændre på noget i sig selv eller livet.
LÆS OGSÅ: Fem grunde til hvorfor du skal læse Og så drukner jeg …
Sangen fanger en følelse og en erkendelse, som jeg synes, Josephine kæmper med undervejs i bogen. Og så er det bare et fedt nummer med god energi at skrive til.
Selvmord: Råbe under vand
Sangen handler reelt om et forhold, der er kørt af sporet, hvor ingen kan få sig selv til at gøre det forbi. Desperationen i omkvædet rammer mig hver gang. Når man virkelig ikke ved, hvordan fanden man skal klare den og komme videre.
Når man ikke kan mere, og klumpen i halsen truer med at kvæle en, mens man stadig desperat forsøger at opretholde facaden. Og selvom det ikke er sådan Josephines kæresteforhold er, så er det sådan hun har det indeni.
LÆS OGSÅ: Bogen du skal læse, hvis du ikke kan få nok af tv-serien Euphoria
Jeg tror, de fleste af os har stået i en situation, hvor vi godt vidste, hvad der skulle ske, og hvad der nok er bedst, men alligevel ikke kunne gøre det. Det er lidt som at råbe under vand.
Gloria Gaynor: I will survive
En af de meget få sange, der faktisk er med i bogen, er I will survive. Den er med ret tidligt i bogen, hvor Josephine kæmper for ikke at besvime til en spinningtime, og hun håber, at Gloria Gaynor, der synger sangen, har ret. Og nu skal det jo ikke være håbløshed, angst og druknesange det hele.
Sangen fungerer ikke kun for at understøtte, hvordan Josephine har det lige i scenen, men er også et håb for hende om, at hun overlever. Om det lykkes eller om hun drukner helt, må man læse bogen for at finde ud af.
Du kan lytte til hele playlisten her:
Forventningspres, perfektionisme og det sorte hul
Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være lige så perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt.
Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.
Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.
Du kan købe Og så drukner jeg … online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Se bogtraileren
Andre bøger af Ditte Wiese
Om at finde et ståsted, når man er i frit fald
Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer.
Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende … er en selv?
En bog om at finde et ståsted, når man er i frit fald
Du kan købe Provinspis online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: