Enhver bogelsker ved, at de bedste pakker under træet, er de firkantede. Her får du masser af inspiration til hvilke bøger, du skal ønske dig til jul.
Uanset om du vil gribes af en bog, smile, til dine kinder bliver ømme, binge en hel serie eller bare fyldes med all.the.feels. får du her inspiration til de bøger, du kan skrive på din ønskeliste til jul.
Bøger til dig, der elsker at binge serier
Chaos Walking (1) – Knivens stemme
Hvordan kan du flygte, når dine alle kan høre dine tanker?
Prentisstown er en usædvanlig by, for her er der ingen hemmeligheder. Alle kan nemlig høre hinandens tanker i en overvældende strøm af Støj.
Kort før sin fødselsdag, opdager Todd sammen med sin hun, Manchee, et område med total stilhed.
Til deres store overraskelse, opdager de også, at byen, hvor privatliv er en umulighed, gemmer på en mørk hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.
Six of crows (1) – Kragens kald
Det kriminelle geni Kaz har en drøm om at lede Ketterdams underverden, men han er ung og savner de andre banders respekt. Derfor påtager han sig en livsfarlig opgave, som ingen af de andre kriminelle vil.
Til at hjælpe sig sammensætter Kaz et højst usædvanligt hold af forbrydere, som hver især besidder særlige talenter. De begiver sig ud på en farefuld færd for at befri et gidsel fra en uindtagelig fæstning.
De seks forbrydere er det eneste, der står mellem verden, som de kender den, og den enorme trussel, som de skal forhindre i at udfolde sig. Hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først …
King of Scars (1) – Den besatte konge
Nikolai Lantsov er en hemmelighedsfuld prins. Ingen kender til de rædsler, han gennemgik under borgerkrigen i hans land. Og han har ingen planer om at afsløre dem for nogen.
Nikolai er tvunget til at søge nye alliancer, da en voksende trussel mod den svækkede Grisha-hær nærmer sig.
Imens kæmper Nikolai selv med en mørk magi, der spreder sig inden i ham dag for dag, og som truer med at tilintetgøre det, han har kæmpet for.
Men nogle hemmeligheder bør forblive hemmelige, og nogle sår kan aldrig heles.
LÆS OGSÅ: Velkommen til Grishaverset – her er skuespillerne til Netflix-serien
Folk of the air (1) – Prinsen af ondskab
Da Judes forældre bliver brutalt myrdet, bliver hun og tvillingesøsteren bortført til elvernes magiske verden.
De kæmper en hård kamp mod den arrogante adel, der finder de to menneskebørn latterlige og grimme. Især Jude står for skud.
Med livet som indsats forsøger hun at modsætte sig deres nedværdigende blikke. Hun tager til genmæle, og i sin kamp for at opnå respekt, får hun magtfulde fjender.
Men Jude er ikke uden evner, og hun finder snart ud af, hvordan hun opnår det, hun tørster allermest efter: magt.
Bøger til dig, der elsker kærlighedshistorier
Hvis det er os
Da to drenge støder sammen på et posthus i New York er det måske skæbnen. Eller måske er det ikke …
Ben er ved at sende sin ekskæreste ejendele retur efter et break up, da han støder ind i Arthur, der kun er i New York sommeren ud for at arbejde. Her kæmper han for at føle sig hjemme. Deres møde er kort, men de finder hinanden igen ved hjælp af Craigslist.
Måske er det skæbnen, men efter en række katastrofale første dates, er de måske nødt til at indse, at det slet ikke var meningen, at de skulle finde sammen. Men hvad nu hvis det er?
Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder
Dante kan svømme. Det kan Ari ikke. Dante er veltalende og selvsikker. Ari har det svært med ord og tvivler på sig selv. Dante drømmer sig væk i poesi og kunst. Ari forsvinder i mørke tanker om den bror, der sidder i fængsel. Dante er lys i huden. Ari er meget mørkere.
Men da Ari og Dante mødes, sker der noget. De deler alt med hinanden. De lærer hinanden nye ord og begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted. Dette er historien om to drenge, Ari og Dante, der må lære at tro på hinanden og på styrken af deres venskab, hvis de nogensinde skal blive mænd.
Hvis bare du var min
Lara Jean har aldrig indrømmet det, når hun var forelsket i en dreng.
Det ville jo alligevel ikke blive til noget, vel?
I stedet har hun skrevet et kærlighedsbrev til hver enkelt, hvori hun har fortalt om sine følelser – og derefter har hun lukket brevet og gemt det i sin hatteæske og aldrig gjort mere ved sagen.
Brevet er lukket og forelskelsen ude af verden. Tror hun.
For en dag opdager Lara Jean, at hendes hemmelige breve på en eller anden måde er sluppet ud i verden …
LÆS OGSÅ: “Da jeg satte mig ned for at skrive på min næste bog, kunne jeg ikke stoppe med at tænke på Lara Jean og Peter.” ― Jenny Han
Tristan er 16 år, genial til skak og bor hos sin tante i Brooklyn sammen med sin fætter Marcus. Marcus er pusher og styrer nabolaget med hård hånd.
Han udnytter også Tristans skaktalent til at vinde penge.
Da Izzy flytter med sin hvide familie til den sorte bydel, forelsker hun og Tristan sig hovedkulds i hinanden.
Men deres kærlighed giver dem store problemer – ikke kun fordi de kommer fra to helt forskellige miljøer, men også fordi Marcus er interesseret i Izzy og slet ikke kan acceptere at Tristan ser Izzy.
American Royals
Siden Amerika vandt Uafhængighedskrigen, som gjorde George Washington til konge, har Washington familien siddet solidt på tronen.
Til at overtage tronen er prinsesse Beatrice, der er modsat sin festglade og rebelske søster Samantha, er den perfekte tronfølger. Hun ved nemlig, at tronen altid kommer i første række.
På den anden side står Daphne og Nina, som ikke har blåt blod i årene, men som alligevel vil gøre alt for at træde ind den royale familie. De fire unge kvinder må kæmpe sig gennem drama, sladder, intriger og hed romantik i verdens mest glitrende royale familie.
Midnatssol
Den populære historie tager en ny og mørkere drejning, når den fortælles af Edward.
Mødet med Bella er både det mest skræmmende og det mest fascinerede, han har oplevet som vampyr, og efterhånden som flere fængslende detaljer gives om Edwards fortid og om hans dybeste tanker, forstår vi endnu bedre, hvorfor dette er hans livs største kamp. Hvordan kan han retfærdiggøre at følge sit hjerte, når det betyder, at han samtidig udsætter Bella for fare?
I Midnatssol tager Stephenie Meyer os tilbage til den verden, der har betaget millioner af læsere og giver os en episk roman om udødelig kærlighed
Bøger til dig, der er vild med realisme
Det øjeblik du tvivler
Vigga er skater, en rigtig dygtig skater, og som ung kvinde i en mandesport skal man være hårdfør. Så Vigga har droppet dating og træner intensivt for at bevise, at kvinder er lige så gode til at skate som mænd. Lige indtil hun uventet forelsker sig.
Han er lækker, han er cool, han er skarp. Han ser ind under Viggas hårde ydre og vil gøre alt for at passe på hende. Også da hun pludselig begynder at modtage ubehagelige trusler.
Men truslerne og de ækle beskeder fortsætter. Og de bliver værre og værre. Nu skal Vigga for alvor til at passe på, for den, der står bag, har ikke tænkt sig at lade hende slippe.
LÆS OGSÅ: Uden filter – den ultimative Q&A med Sarah Engell
Og så drukner jeg …
Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være lige så perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt.
Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.
Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.
On the Come Up
Bri drømmer om at blive en stor rapper, og som datter af en legendarisk rapper, der døde, inden han slog igennem, har hun et hul at udfylde.
Da Bris mor mister sit job, begynder ubetalte regninger og frygten for at miste deres hjem at fylde alt. Det går op for Bri, at hun ikke bare kan gå og drømme om at slå igennem på hip hop-scenen.
Hun SKAL slå igennem.
On the Come Up er den længe ventede 2’er fra Angie Thomas, hvis stærke debut The Hate U Give blev en international bestseller, som også er blevet filmatiseret.
For evigt. Måske
Da Betts møder Aiden, bliver hun øjeblikkeligt forelsket. Han er alt det, hun har ønsket sig – og mere til! Heldigvis er det gengældt, og de to bruger næsten al deres tid sammen.
Betts’ veninde Jo er til gengæld knap så sikker på, at Aiden er Betts’ store kærlighed. Faktisk mener Jo, at forholdet er usundt. Betts kan slet ikke holde ud, at Jo siger så mange nedsættende ting om Aiden, og de to veninder glider fra hinanden.
Alligevel kan Betts ikke glemme, hvad Jo sagde. Har hun ret? For selvom Betts elsker Aiden, er der også ting ved ham, som er mindre rare. Ting, der i starten er okay, men som langsomt bliver kvælende og omklamrende. Og voldelige.
Bøger til dig, der vil have en adrenalinpumpende pageturner
Burn
Verden ender i flammer, og det begynder med en drage, en profeti og en helt almindelig pige.
Sarah Dewhurst og hendes far lever en fattig tilværelse som outsidere i den lille by Frome. Tilværelsen tvinger dem til at hyre en drage til at hjælpe til på gården, noget som kun de allerfattigste gør.
Da Kazimir lander på gården, vækker hans Sarahs nysgerrighed. Drager bør ikke have en sjæl, men den insisterer på at beskytte hende. Kazimir ved noget, Sarah ikke ved. Han er ankommet til gården med viden om en profeti. En profeti, der involverer en snigmorder, en dragetilbedende kult, to FBI-agenter og Sarah selv.
En af os lyver
Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem.
Fem elever mødes en helt almindelig mandag eftermiddag på Bayview High til eftersidning. Men en af dem kommer ikke ud i live, og de er resterende fire er alle mistænkte for mordet på deres klassekammerat.
Men hvem gjorde det? Var det stræberen Brownyn, den populære Addy, Nate med det dårlige ry eller sportsstjernen Cooper?
En ting er sikkert: Simon havde planer om poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre.
LÆS OGSÅ: Indspilningerne til En af os lyver er i gang – her er castet
Alt det vi ikke vidste
Selvom Milly, Aubrey og Jonah er fætre og kusiner, kender de knap nok hinanden, og de har aldrig mødt deres rige bedstemor, som slog hånden af deres forældre, før de blev født. Så da de modtager en invitation til at komme og arbejde hos hende sommeren over, bliver de nysgerrige.
Deres forældre insisterer på, at de tager afsted, men da Milly, Aubrey og Jonah ankommer til øen, står det klart, at hun har helt særlige planer, og at familiens fortid er både mystisk og mørk.
Alle i familien har hemmeligheder, og hvad det end var, der skubbede dem fra hinanden, er langt fra et overstået kapitel …
Evighedssøn
Brødrene Emil og Brighton er vokset op i New York og har altid set op til en gruppe magikere, Spell Walkerne, som har svoret at bekæmpe Specterne, som tilegner sig magiske evner på bekostning af andre magiske væsner.
Brighton ville ønske, han selv var en Spell Walker, så han kunne tilslutte sig kampen mod de onde.
Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. En dag viser det sig dog, at han har magiske evner, som placerer ham midt i kampens hede. Det slår revner i forholdet til broren. Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene.
Når ingen hører dig skrige
Det er næsten et år siden, at Makani Young flyttede ind hos sin bedstemor langt ude på landet i Nebraska, og hun er stadig ved at finde sig til rette med sit nye liv.
Hun forsøger at lægge fortiden bag sig, men tiden i Hawaii hjemsøger hende stadig. Hun er bekymret for, om nogen i byen vil opdage de hemmeligheder, hun gemmer på. Men så melder en morder sin ankomst i byen.
En efter en bliver hendes medstuderende på byens high school myrdet i en række brutale drab, og imens politiet jagter morderen, breder uhyggen og usikkerheden sig, og Makani bliver tvunget til at forholde sig til sine egne mørke hemmeligheder.

Du kan købe Knivens stemme online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Six of crows (1) – Kragens kald
Det kriminelle geni Kaz har en drøm om at lede Ketterdams underverden, men han er ung og savner de andre banders respekt. Derfor påtager han sig en livsfarlig opgave, som ingen af de andre kriminelle vil.
Til at hjælpe sig sammensætter Kaz et højst usædvanligt hold af forbrydere, som hver især besidder særlige talenter. De begiver sig ud på en farefuld færd for at befri et gidsel fra en uindtagelig fæstning.
De seks forbrydere er det eneste, der står mellem verden, som de kender den, og den enorme trussel, som de skal forhindre i at udfolde sig. Hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først …
Du kan købe Kragens kald online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
King of Scars (1) – Den besatte konge
Nikolai Lantsov er en hemmelighedsfuld prins. Ingen kender til de rædsler, han gennemgik under borgerkrigen i hans land. Og han har ingen planer om at afsløre dem for nogen.
Nikolai er tvunget til at søge nye alliancer, da en voksende trussel mod den svækkede Grisha-hær nærmer sig.
Imens kæmper Nikolai selv med en mørk magi, der spreder sig inden i ham dag for dag, og som truer med at tilintetgøre det, han har kæmpet for.
Men nogle hemmeligheder bør forblive hemmelige, og nogle sår kan aldrig heles.
Du kan købe Den besatte konge online eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Velkommen til Grishaverset – her er skuespillerne til Netflix-serien
Folk of the air (1) – Prinsen af ondskab
Da Judes forældre bliver brutalt myrdet, bliver hun og tvillingesøsteren bortført til elvernes magiske verden.
De kæmper en hård kamp mod den arrogante adel, der finder de to menneskebørn latterlige og grimme. Især Jude står for skud.
Med livet som indsats forsøger hun at modsætte sig deres nedværdigende blikke. Hun tager til genmæle, og i sin kamp for at opnå respekt, får hun magtfulde fjender.
Men Jude er ikke uden evner, og hun finder snart ud af, hvordan hun opnår det, hun tørster allermest efter: magt.
Du kan købe Prinsen af ondskab i Bog & idé eller i din lokale boghandel.
Bøger til dig, der elsker kærlighedshistorier
Hvis det er os
Da to drenge støder sammen på et posthus i New York er det måske skæbnen. Eller måske er det ikke …
Ben er ved at sende sin ekskæreste ejendele retur efter et break up, da han støder ind i Arthur, der kun er i New York sommeren ud for at arbejde. Her kæmper han for at føle sig hjemme. Deres møde er kort, men de finder hinanden igen ved hjælp af Craigslist.
Måske er det skæbnen, men efter en række katastrofale første dates, er de måske nødt til at indse, at det slet ikke var meningen, at de skulle finde sammen. Men hvad nu hvis det er?
Du kan købe Hvis det er os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder
Dante kan svømme. Det kan Ari ikke. Dante er veltalende og selvsikker. Ari har det svært med ord og tvivler på sig selv. Dante drømmer sig væk i poesi og kunst. Ari forsvinder i mørke tanker om den bror, der sidder i fængsel. Dante er lys i huden. Ari er meget mørkere.
Men da Ari og Dante mødes, sker der noget. De deler alt med hinanden. De lærer hinanden nye ord og begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted. Dette er historien om to drenge, Ari og Dante, der må lære at tro på hinanden og på styrken af deres venskab, hvis de nogensinde skal blive mænd.
Du kan købe Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Hvis bare du var min
Lara Jean har aldrig indrømmet det, når hun var forelsket i en dreng.
Det ville jo alligevel ikke blive til noget, vel?
I stedet har hun skrevet et kærlighedsbrev til hver enkelt, hvori hun har fortalt om sine følelser – og derefter har hun lukket brevet og gemt det i sin hatteæske og aldrig gjort mere ved sagen.
Brevet er lukket og forelskelsen ude af verden. Tror hun.
For en dag opdager Lara Jean, at hendes hemmelige breve på en eller anden måde er sluppet ud i verden …
Du kan købe Hvis bare du var min online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: “Da jeg satte mig ned for at skrive på min næste bog, kunne jeg ikke stoppe med at tænke på Lara Jean og Peter.” ― Jenny Han
Izzy + Tristan
Tristan er 16 år, genial til skak og bor hos sin tante i Brooklyn sammen med sin fætter Marcus. Marcus er pusher og styrer nabolaget med hård hånd.
Han udnytter også Tristans skaktalent til at vinde penge.
Da Izzy flytter med sin hvide familie til den sorte bydel, forelsker hun og Tristan sig hovedkulds i hinanden.
Men deres kærlighed giver dem store problemer – ikke kun fordi de kommer fra to helt forskellige miljøer, men også fordi Marcus er interesseret i Izzy og slet ikke kan acceptere at Tristan ser Izzy.
Du kan købe Izzy + Tristan online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
American Royals
Siden Amerika vandt Uafhængighedskrigen, som gjorde George Washington til konge, har Washington familien siddet solidt på tronen.
Til at overtage tronen er prinsesse Beatrice, der er modsat sin festglade og rebelske søster Samantha, er den perfekte tronfølger. Hun ved nemlig, at tronen altid kommer i første række.
På den anden side står Daphne og Nina, som ikke har blåt blod i årene, men som alligevel vil gøre alt for at træde ind den royale familie. De fire unge kvinder må kæmpe sig gennem drama, sladder, intriger og hed romantik i verdens mest glitrende royale familie.
Du kan købe American Royals online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Midnatssol
Den populære historie tager en ny og mørkere drejning, når den fortælles af Edward.
Mødet med Bella er både det mest skræmmende og det mest fascinerede, han har oplevet som vampyr, og efterhånden som flere fængslende detaljer gives om Edwards fortid og om hans dybeste tanker, forstår vi endnu bedre, hvorfor dette er hans livs største kamp. Hvordan kan han retfærdiggøre at følge sit hjerte, når det betyder, at han samtidig udsætter Bella for fare?
I Midnatssol tager Stephenie Meyer os tilbage til den verden, der har betaget millioner af læsere og giver os en episk roman om udødelig kærlighed
Du kan købe Midnatssol online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Bøger til dig, der er vild med realisme
Det øjeblik du tvivler
Vigga er skater, en rigtig dygtig skater, og som ung kvinde i en mandesport skal man være hårdfør. Så Vigga har droppet dating og træner intensivt for at bevise, at kvinder er lige så gode til at skate som mænd. Lige indtil hun uventet forelsker sig.
Han er lækker, han er cool, han er skarp. Han ser ind under Viggas hårde ydre og vil gøre alt for at passe på hende. Også da hun pludselig begynder at modtage ubehagelige trusler.
Men truslerne og de ækle beskeder fortsætter. Og de bliver værre og værre. Nu skal Vigga for alvor til at passe på, for den, der står bag, har ikke tænkt sig at lade hende slippe.
Du kan købe Det øjeblik du tvivler online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Uden filter – den ultimative Q&A med Sarah Engell
Og så drukner jeg …
Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være lige så perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt.
Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.
Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.
Du kan købe Og så drukner jeg … online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
On the Come Up
Bri drømmer om at blive en stor rapper, og som datter af en legendarisk rapper, der døde, inden han slog igennem, har hun et hul at udfylde.
Da Bris mor mister sit job, begynder ubetalte regninger og frygten for at miste deres hjem at fylde alt. Det går op for Bri, at hun ikke bare kan gå og drømme om at slå igennem på hip hop-scenen.
Hun SKAL slå igennem.
On the Come Up er den længe ventede 2’er fra Angie Thomas, hvis stærke debut The Hate U Give blev en international bestseller, som også er blevet filmatiseret.
Du kan købe On the Come Up online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
For evigt. Måske
Da Betts møder Aiden, bliver hun øjeblikkeligt forelsket. Han er alt det, hun har ønsket sig – og mere til! Heldigvis er det gengældt, og de to bruger næsten al deres tid sammen.
Betts’ veninde Jo er til gengæld knap så sikker på, at Aiden er Betts’ store kærlighed. Faktisk mener Jo, at forholdet er usundt. Betts kan slet ikke holde ud, at Jo siger så mange nedsættende ting om Aiden, og de to veninder glider fra hinanden.
Alligevel kan Betts ikke glemme, hvad Jo sagde. Har hun ret? For selvom Betts elsker Aiden, er der også ting ved ham, som er mindre rare. Ting, der i starten er okay, men som langsomt bliver kvælende og omklamrende. Og voldelige.
Du kan købe For evigt. Måske. online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Bøger til dig, der vil have en adrenalinpumpende pageturner
Burn
Verden ender i flammer, og det begynder med en drage, en profeti og en helt almindelig pige.
Sarah Dewhurst og hendes far lever en fattig tilværelse som outsidere i den lille by Frome. Tilværelsen tvinger dem til at hyre en drage til at hjælpe til på gården, noget som kun de allerfattigste gør.
Da Kazimir lander på gården, vækker hans Sarahs nysgerrighed. Drager bør ikke have en sjæl, men den insisterer på at beskytte hende. Kazimir ved noget, Sarah ikke ved. Han er ankommet til gården med viden om en profeti. En profeti, der involverer en snigmorder, en dragetilbedende kult, to FBI-agenter og Sarah selv.
Du kan købe Burn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
En af os lyver
Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem.
Fem elever mødes en helt almindelig mandag eftermiddag på Bayview High til eftersidning. Men en af dem kommer ikke ud i live, og de er resterende fire er alle mistænkte for mordet på deres klassekammerat.
Men hvem gjorde det? Var det stræberen Brownyn, den populære Addy, Nate med det dårlige ry eller sportsstjernen Cooper?
En ting er sikkert: Simon havde planer om poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre.
Du kan købe En af os lyver online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Indspilningerne til En af os lyver er i gang – her er castet
Alt det vi ikke vidste
Selvom Milly, Aubrey og Jonah er fætre og kusiner, kender de knap nok hinanden, og de har aldrig mødt deres rige bedstemor, som slog hånden af deres forældre, før de blev født. Så da de modtager en invitation til at komme og arbejde hos hende sommeren over, bliver de nysgerrige.
Deres forældre insisterer på, at de tager afsted, men da Milly, Aubrey og Jonah ankommer til øen, står det klart, at hun har helt særlige planer, og at familiens fortid er både mystisk og mørk.
Alle i familien har hemmeligheder, og hvad det end var, der skubbede dem fra hinanden, er langt fra et overstået kapitel …
Du kan købe Alt det vi ikke vidste online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Evighedssøn
Brødrene Emil og Brighton er vokset op i New York og har altid set op til en gruppe magikere, Spell Walkerne, som har svoret at bekæmpe Specterne, som tilegner sig magiske evner på bekostning af andre magiske væsner.
Brighton ville ønske, han selv var en Spell Walker, så han kunne tilslutte sig kampen mod de onde.
Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. En dag viser det sig dog, at han har magiske evner, som placerer ham midt i kampens hede. Det slår revner i forholdet til broren. Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene.
Du kan købe Evighedssøn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Når ingen hører dig skrige
Det er næsten et år siden, at Makani Young flyttede ind hos sin bedstemor langt ude på landet i Nebraska, og hun er stadig ved at finde sig til rette med sit nye liv.
Hun forsøger at lægge fortiden bag sig, men tiden i Hawaii hjemsøger hende stadig. Hun er bekymret for, om nogen i byen vil opdage de hemmeligheder, hun gemmer på. Men så melder en morder sin ankomst i byen.
En efter en bliver hendes medstuderende på byens high school myrdet i en række brutale drab, og imens politiet jagter morderen, breder uhyggen og usikkerheden sig, og Makani bliver tvunget til at forholde sig til sine egne mørke hemmeligheder.
Du kan købe Når ingen hører dig skrige online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: