Det forgangne år har budt på adskillige spændende, morsomme og inspirerende sportsbøger. Kender du en ægte sportsnørd?

Her er fem bud på nogle af de stærkeste julegaveidéer til ham eller hende, som bare ikke kan få nok fodbold, håndbold eller motorsport i sit liv.

Juletiden nærmer sig og det betyder, at vi ligeså vel som klejner, varm gløgg og grantræer også kan se frem til koldere himmelstrøg. Det dårlige vejr kan være lidt en hæmsko for dem, der elsker en god løbetur eller en tur på den udendørs tennisbane i ny og næ.

Heldigvis kan du trøste sportselskeren i dit liv med en god bog. Hvad enten den du holder af har en hang til fodbold, håndbold, cykelsport eller hurtige biler, præsenterer vi her en liste, hvor du med garanti kan finde inspiration til den ideelle gave.

Her kan du se listen over de fem bedste bøger til den sportsinteresserede type:

Tour de France – verdens hårdeste cykelløb af Joakim Jakobsen

Tour de France

Her er alt, hvad du har brug for at vide om verdens hårdeste cykelløb – Tour de France.

LÆS OGSÅ: Bogen om Tour de France

Tour de France er en rigt illustreret udgave med portrætter, masser af action og væg-til-væg landskaber. Joakim Jakobsen fortæller hele historien bag løbet og følger dets udvikling år for år fra 1903 til 2020.

En monumental bestseller til fans af Tour de France og cykelsport i det hele taget. 

Du kan købe Tour de France online, fx på Gucca.dk, eller i din lokale boghandel.



Enzo Ferrari – Manden, bilerne og løbene af Brock Yates

enzo ferrari

Enzo Ferrari den suverænt mest magtfulde mand inden for motorsporten i det 20. århundrede. Bliv klogere på en af motorsportens mest centrale personligheder i denne detaljerige biografi.

Foruden at stille skarpt på Enzo Ferraris liv går Enzo Ferrari – Manden, bilerne og løbene også i dybden med andre aspekter af motorsporten.

Biografien giver et unikt indblik i de store – til tider blodige – racerløb, i konkurrencen mellem de allerførste racerbiler samt i de politiske aspekter af motorsport op gennem det 20. århundrede.

Du kan streame Enzo Ferrari som e-bog eller lydbog på fx Saxo.com eller hos SAGA.



Jagten på frihed af William Kvist

Jagten på frihed er William Kvists åbenhjertige beretning om livet på fodboldens førsteklasse på godt og ondt.

Selv om han er en af de mest rutinerede på det danske landshold, har spillet i både Bundesligaen og Premier League og i dag er anfører i FCK, har han mange gange overvejet, om han overhovedet passede ind i en verden med store lønninger, koleriske trænere, dyre spilleragenter og ikke mindst machokulturer.

Læs også: William Kvist og jagten på det sidste punktum

William Kvist har altid gjort tingene anderledes og omgivet sig med mentaltrænere, kostvejledere og behandlere. I bogen giver han et sjældent indblik i kampen for at overleve som topspiller i international fodbold og finde sin plads i den store fodboldmaskine.

Du kan købe Jagten på frihed, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



YES MAN af Jesper Nøddesbo

Yes Man

Yes Man kigger ind bag facaden på Jesper Nøddesbos håndboldkarriere. Det er en ærlig og nærværende historie om at skabe plads til sig selv i international tophåndbold, når man samtidig slås med en grundlæggende usikkerhed og tvivl på sig selv, og bogen er fyldt med anekdoter og oplevelser fra karrieren.

I Yes Man diskuteres den macho-kultur, som præger elitesporten, og der sættes ord på, hvad der foregår bag facaden. Bogen viser Nøddesbos opgør med sin egen lyst til at please og behage, og hvordan han via bevidste valg, coaching, m.m. kæmper sig tilbage til toppen af FC Barcelonas hierarki, hvor han ellers var blevet fyret og bedt om ikke at møde op igen.

Du kan købe Yes Man online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Formel 1 af Peter Nygaard

Formel 1

Formel 1 er mere end blot et af verdens største sportsbegivenheder – det er et fænomen. En sport, der i lige dele består af teknik, talent og penge.

Danmarks førende Formel 1 ekspert, Peter Nygaard, beretter hele historien om løbene, fra sportens beskedne start i 1950’erne til den milliardforretning, Formel 1 er i dag.

Læs også: Fadøl, børn på banen og strudseløb. Fem vanvittige historier fra Formel 1

Han fortæller om legenderne, tragedierne og triumferne; og om de mange små fascinerende detaljer omkring løbet, fx udviklingen af den teknik, der sørger for, at kørerne kan overleve selv de mest voldsomme sammenstød.

Du kan købe Formel 1 online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Brødre på landevejen af Chris Anker Sørensen og Allan Bo Andresen

Brødre på landevejen

I Brødre på landevejen giver de to professionelle cykelryttere, Chris Anker Sørensen og Allan Bo Andresen, et kig ind bag kulissen i livet med cykelsport.

Gennem anekdoter og sjove oplevelser tager brødrene os med til de store etapeløb som Tour de France og Giro d’Italia, de store endags-klassikere og de mindre løb med mindre glamourøse forhold.

Læs også: Sådan lærer du at tale som en rigtig cykelrytter

Brødre på landevejen er en ærlig og humoristisk fortælling om den passion, der har drevet brødrene til at tilbagelægge tusindvis af kilometer på landeveje over hele verden.

Du kan købe Brødre på landevejen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Se også vores andre julegaveguides: