Danske krimiforfattere Lone Theils True crime

Frygtens anatomi: True crime som mental forberedelse

true crime, frygtens anatomi

True crime genren er enormt populær, og giver et indblik i de mørkeste og mest ubehagelige forbrydelser fra virkelighedens verden. Men hvorfor er det så tiltalende at læse om andre mennesker, der bliver myrdet og dræbt på brutal vis?


True crime er en genre indenfor podcast, film og litteratur, hvor forfatteren undersøger forbrydelser fra den virkelige verden. Det betyder at alle sagerne, der omtales, har fundet sted i virkeligheden og omhandler virkelige personer og handlinger.

Ofte handler true crimes om forbrydelser af særlig voldsom eller morbid karakter, og særligt seriemordere og drabelige forbrydelser er populært som true crime. Det frygtindgydende og rædselsvækkende indhold fascinerer os mennesker, på samme tid med at det skræmmer livet af os.

Læs også: Kan du lide at blive skræmt? Her er 5 gode psykologiske thrillere


Hvad sker der i hjernen, når vi bliver bange?

Rent anatomisk, sker der en masse ting i hjernen på os mennesker, når vi bliver bange.

Som en del af storhjernen på indersiden af tindingelappen ligger det limbiske system. Det limbiske system har betydning for vores emotioner (følelsesliv) og hukommelse. Som del af det limbiske system, placeret i tindingelappens ventrikel, ligger hippocampus, der er involveret i korttidshukommelse, indlæring og orienteringsevne.

Foran hippocampus, ude i tindingelappens spids, ligger et lille område, der kaldes amygdala. Amygdala håndterer emotioner, særligt frygt og forsvarsreaktioner, og amygdala spiller derfor en central rolle for os mennesker i at opleve og udløse en tilstand af frygt.


Frygtens anatomi: True crime som mental forberedelse
Hippocampus og amygdala som del af det limbiske system i storhjernen

Amygdala er en meget vigtig del af det limbiske system, når det kommer til at styre og regulere sin adfærdsrespons overfor frygtstimuli. Amygdala fungerer nemlig både som en slags alarmklokke, der advarer om det farlige, og som en mønstergenkender, der genkender det farlige som en fare og sætter en forsvarsrespons i gang.

Amygdala kan også påvirke andre områder i hjernen, blandt andet det område der frigiver stresshormonet adrenalin ved frygt. Adrenalinen viser sig i de genkendelige kropslige reaktioner, når man er bange, som hyperopmærksomhed, øget blodtryk og hjertebanken.

Selvom de kropslige reaktionerne er ens for de fleste, er det forskelligt, hvordan folk reagerer, når de oplever frygt. Men grundlæggende reagerer alle med enten fight, flight eller freeze – altså kamp, flugt eller fryseadfærd.

Læs også: Frygt! Er det sundt at læse krimier og blive skræmt!?


Hvorfor kan vi så lide true crime?

Til trods for at vi bliver bange af true crime, har forskning vist, at vi elsker alt, hvad der har med genren at gøre. Vi er faktisk ellevilde med kringlede mordgåder og voldsomme forbrydelser fra den virkelige verden.

Ifølge medieforskeren Heidi Philipsen, skyldes fascinationen af gruopvækkende true crime, at hjernen forsøger at forberede sig mentalt på en reaktion, til hvis en massemorder skulle lægge vejen forbi i virkeligheden.

Hun fortæller til videnskab.dk, at true crime rammer en særlig mekanisme, vi kender fra dyreadfærdsstudier, der kaldes ’play fighting’. Dyr slås nemlig for sjov for at forberede sig på at møde farligere og større dyr end dem selv, og gennem ’play fighting’ træner de deres reaktionsmønster.

Ifølge Heidi sker det samme hos mennesker, når vi ser eller hører true crime. Her begynder kroppen automatisk at reagere – hjertet begynder at banke hurtigere, pulsen stiger, adrenalinen pumper rundt i kroppen – og du træner din reaktion, hvis du en dag skulle møde en morder.

På den måde kan true crime altså skærpe dit reaktionsmønster i faretruende situationer, og derfor giver det god mening, at vi er mange, der fascineres af den morbide genre. Vi forbereder os …


Bøger om true crime

Hvis du mangler inspiration til gode true crimes, så er vores anbefaling at læse Britiske seriemordere 1 og 2 af Lone Theils. Serien er et vanvittigt uhyggeligt men godt bud på true crime, når det er bedst!

Dyk ned i vaskeægte sager om seriemordere fra Storbritannien, og oplev på egen krop hvordan true crime kan få hjertet til at galopere.

Britiske seriemordere 1


Frygtens anatomi: True crime som mental forberedelse

Den danske journalist og forfatter Lone Theils har lige siden barnsben været fascineret af true crime og seriemordere. Hvorfor slår folk ihjel igen og igen? Skyldes det ren ondskab? Eller er der andre faktorer på spil? Disse spørgsmål forsøger Lone Theils at finde svar på i denne første bog i serien om britiske seriemordere, hvor hun tager fat på nogle af de mest gruopvækkende sager fra Storbritannien.
Læs om The Yorkshire Ripper, sagen om Ian Brady og Myra Hindley og historien om Rose og Fred West.
Fælles for sagerne om disse mordere er, at de alle blev opklaret efter mange års intens politiindsats.

Du kan købe Britiske seriemordere 1 i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé.

Britiske seriemordere 2

Frygtens anatomi: True crime som mental forberedelse

Den danske journalist og forfatter Lone Theils har lige siden barnsben været fascineret af true crime og seriemordere. Hvorfor slår folk ihjel igen og igen? Skyldes det ren ondskab? Eller er der andre faktorer på spil? Disse spørgsmål forsøger forfatteren at finde svar på i denne anden bog i serien om britiske seriemordere, hvor hun tager fat på nogle af de mest gruopvækkende sager fra Storbritannien.

Lone Theils fortæller om den nekrofile seriemorder Dennis Nilsen, der blev opdaget ved en tilfældighed, om pædofile Robert Black, som begik sit livs fejl, da han kidnappede en politikonstabels datter samt om dødens doktor Harold Frederick Shipman, der kendes skyldig i 15 mord.

Du kan købe Britiske seriemordere 2 af Lone Theils fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Vil du gerne have mere true crime læsning? Læs mere om Florence McLean her.