Aktuelt Biografier Fagbøger

Renegades. Barack Obama og Bruce Springsteen taler om livet, musikken og at være ‘born in the USA’ i ny bog

renegades, renegades bog, barack obama, bruce springsteen

Barack Obama og Bruce Springsteens populære podcast Renegades er nu en bog med eksklusivt ekstramateriale.


I et pladestudie fyldt af guitarer mødes de nære venner gennem flere år, tidligere præsident Barack Obama og rock-ikonet Bruce Springsteen, og har over flere dage en lang, intim samtale om deres liv og det USA, som de begge elsker, men også oplever slår alvorlige sprækker i disse år.

LÆS OGSÅ: 25 romaner til dig der elsker USA

Samtalerne blev i første omgang til en podcastserie, og nu den smukke og overdådige bog Renegades – Drømme, myter, musik med mere end 350 fotos og en masse eksklusivt bonusmateriale, der aldrig før har været offentliggjort.

I bogen bliver læseren inviteret indenfor til en åbenhjertig samtale om livet, musikken og den fælles kærlighed til fædrelandet USA, som de to amerikanske ikoner på hver deres måde har været med til at påvirke, og som de kigger på med både bekymring, håb og optimisme.

LÆS OGSÅ: Yes we can! Eksklusivt uddrag fra Barack Obamas erindringer Et forjættet land

Renegades er et ærligt og levende portræt af to mænd med forskellige baggrunde og livserfaringer. Sammen udforsker de på den ene side deres private historier fra opvæksten og karrieren og på den anden USA’s polariserede politiske liv og den voksende afstand mellem den amerikanske drøm og virkeligheden.

Samtalerne kredser om ægteskab og fædre, maskulinitet, race, deres helte, en hel del om musik og ikke mindst den store kærlighed til USA med alle dets udfordringer og modsætninger.

LÆS OGSÅ: Da danskerne mødte Barack Obama

Bogen er på billedsiden et stort udstyrstykke: 350 fotos og illustrationer, hvoraf mange aldrig er set før og hentet fra forfatternes private fotoalbum. Derudover kan man nyde Springsteens håndskrevne sangtekster, og Obamas talepapirer med hans egne kommentarer.


Renegades. Barack Obama og Bruce Springsteen taler om livet, musikken og at være 'born in the USA' i ny bog

Tidligere præsident Barack Obama og musiker Bruce Springsteens populære podcast er blevet til den rigt illustrerede Renegades – Drømme, myter, musik, med mere end 350 fotos og massevis af eksklusivt bonusmateriale.

De to mangeårige venners samtaler kredser om musik, liv, race, maskulinitet og deres enorme fælles kærlighed til fædrelandet USA – også dets udfordringer og modsætninger.

Bogen er en samling af fortællinger fra Obama og Springsteen, som sammen udforsker temaer fra deres private liv og karrierer, og deres søgen efter fællesskab, identitet og mening.

Du kan købe Renegades – Drømme, myter, musik online fx hos Bog & idé, eller i din nærmeste boghandel.



Jeg arbejder i presseafdelingen, hvor jeg har den fornøjelse at sørge for, at pressen og læserne bliver opmærksomme på de bøger, som forlaget udgiver. Det var vist Troldepus, der var min første litterære forelskelse og siden har der været mange andre, og det bliver bare ved. Jeg har læst dansk litteratur på Københavns Universitet og er siden havnet i forlagsbranchen, hvilket er dejligt og rigtigt.