Barack Obama Fagbøger

Et forjættet land af Barack Obama: Sådan bliver den modtaget i hele verden

Et forjættet land af Barack Obama: Sådan bliver den modtaget i hele verden

Barack Obama fortæller i erindringsbogen Et forjættet land om sine første år i Det hvide hus. Læs her, hvad medier verden over mener om den tidligere amerikanske præsidents nye bog.


Politiken: ♥♥♥♥♥♥

“Barack Obama sætter helt ny standard for politisk litteratur i sine erindringer, der bibringer fornyet tro på demokratiets kraft i en tid, hvor verden har brug for det. Han viser styrke ved åbent at fortælle om svaghed, sårbarhed, tvivl og fejl. Både politisk og privat. Og så kalder han Joe Biden et »blændende smil i et nydeligt ansigt.”

– Christian Jensen, chefredaktør, Politiken.


TV2.dk

“Barack Obamas mursten af en selvbiografi er et mesterstykke fra den tidligere præsident, der formår at vise sine egne svagheder.

Selvom Barack Obama er både tidligere præsident i USA gennem otte år, nobelprismodtager, politisk ikon, mr. Cool, gudsbenådet taler, og beundret verden over, er han også almindelig. Eller han var i hvert fald en almindelig mand med et almindeligt liv. Og en mand, der i sine første mange arbejdsår også kæmpede med at finde frem til en måde at få ført sine ambitioner ud i livet. Ganske som alle vi andre almindelige og dødelige.”

– Troels Mylenberg, politisk kommentator, TV2.


Altinget: ★★★★★

“Den er lang, og den er detaljeret. Men efter fire år med Trump er det lige, hvad man har brug for. Barack Obamas erindringer kredser om race, polarisering og om balancen mellem idealisme og kynisme i moderne politik.”

– Jakob Nielsen, chefredaktør Altinget.


Kristeligt Dagblad: ★★★★★

“Første bind af Barack Obamas uhyre velskrevne erindringer afslører ikke nyt om hovedpersonen, men bringer læseren tæt på det land, han er et produkt af. Et forjættet land er i bedste forstand amerikansk outsiderlitteratur.”

– Michael Bach Henriksen, kulturredaktør, Kristeligt Dagblad.


Berlingske: ★★★★★

“Barack Obama leverer selvrefleksion for alle pengene. Han fortæller åbent om sine ofre, fejltrin, den allestedsnærværende tvivl og tilsætter den humor, der får livet til at glide ned, trods det åg, som ansvaret unægteligt er.”

– Birgitte Borup, redaktør for international kultur, Berlingske.


Kongressen.com

“Efterhånden som jeg fik læst mig gennem de mange hundrede siders tekst, slog det mig flere gange, at det på intet tidspunkt blev kedeligt. Og ja, jeg er godt med på at jeg måske hører til blandt de mere USA-nørdede læsere af denne bog, men det ændrer ikke på, at Obama faktisk evner at fastholde både den veloplagte fortællestil, spændingsniveauet og den humoristiske tone hele vejen gennem værket.”

– Anders Agner Pedersen, chefredaktør på Kongressen.com.


Information

“Barack Obamas længe ventede bog om hans første tid som præsident er for lang og fuld af ligegyldigheder. Men når forfatteren Obamas suveræne intellekt analyserer præsidenten Obamas skuffelser, frustration og fortvivlelse, er bogen en mesterlig afdækning af magtens psykologi.”

– Rune Lykkeberg, chefredaktør, Information


Weekendavisen

“Når man er blevet vant til Trumps tweets, er Barack Obamas åbenhjertige, kloge og underfundige betragtninger om livet i Det Hvide Hus en åbenbaring. Men Obama satser ikke hele butikken.”

– Ole Nyeng, Weekendavisen


Jyllands-Posten ★★★★★

“Barack Obamas detaljerede beskrivelse af mødet med Danmarks daværende statsminister er illustrativt for fortællestilen i hans erindringsbog, som på rekordtid er blevet en bestseller. Rig på ord, på detaljer og på små iagttagelser, som bruges til at sætte større og alvorligere ting i perspektiv.”

– Jette Elbæk Maressa, Jyllands-Posten


New York Times

“Barack Obama er en fantastisk forfatter. Denne bog undgår at blive kedelig, som man ellers kunne forvente, endda tilgivet med en god hukommelse, men den er næsten altid en fornøjelse at læse, sætning for sætning, den storslåede prosa om stederne, den detaljerede og levende detaljer. Fra Sydøstasien til en glemt skole i South Carolina, skabes en følelse af stederne med en let, men selvsikker hånd. Dette er det første af to bind, som begynder tidligt i hans liv, gennemgang af hans indledende politiske kampagner og slutter med et møde i Kentucky, hvor han introduceres til SEAL-teamet, der er involveret i angrebet på Abbottabad, hvor Osama bin Laden blev dræbt.”

– Chimamanda Ngozi Adichi, forfatter.


VG.no: ★★★★★

“Første bind af Barack Obamas præsidenterindringer er som manden selv: Værdig og kontrolleret. Og en smule selvtilfreds.

Obama skriver med engagement om sin vej mod at blive præsident i 2008, i sådan en grad at han kan fare vild i detaljerne. Men så er det også hans privilegium at fortælle denne historieubestridt og med betydelig eftertænksomhed.”

– Sindre Hovedenakk, vg.no