Forfatter Puk Krogsøe fortæller om sin roman, Bare lad mig være – og om, hvordan bogens hovedperson Ida opstod ud af oplevelser og samtaler med en psykolog, der arbejder med børn og unge med angst.
Du har skrevet en roman om en ung pige med angst. Hvorfor det?
Både i mit private liv og i mit job som lærer er jeg de senere år stødt på stadig flere børn og unge med angstproblematikker.
Jeg vil gerne give dem et rum, hvor de føler sig genkendt og forstået, og derfor ville jeg gerne skrive en roman, der kan bruges som spejling til dem, der selv lider af angst. Og jeg vil også gerne indgyde dem et håb om, at de kan komme ud på den anden side, selvom det kræver hårdt arbejde.
LÆS OGSÅ: Puk Krogsøe om unge og angst: Man kan af kærlighed komme til at gøre mere skade end gavn
Hvor kommer historien fra?
Romanens hovedperson Ida spirede frem, første gang jeg mødtes med den psykolog, som jeg har talt med undervejs i mit arbejde med romanen. Hun fortalte mig om, hvordan social angst viser sig, og pludselig så jeg Ida for mig.
Hun stod udenfor sit klasseværelse og turde ikke gå ind, fordi der var en regel om, at man skal sige godmorgen til hinanden. Så var historien i gang.
Ida er vokset på mig over tid, og jeg kom tættere og tættere på hende, som historien skred frem. Både bogens handling og dens hovedperson er fri fantasi, men jeg er overbevist om, at der findes mange Ida’er derude.
Hvorfor er det vigtigt at tale om angst?
Angst er ikke så håndgribeligt som en brækket finger eller en halsbetændelse. Og det er stadig tabubelagt, og derfor kender mange ikke så meget til det.
Idas familie ved ikke noget om angst. Og de synes, det er noget mærkeligt noget; især hendes far kan ikke forholde sig til det. Han vil bare have Ida i skole. Han synes, det er noget pjat.
Den holdning tror jeg desværre stadig findes, og det kunne være rart, hvis vi kan komme den til livs.
Det er heldigvis min oplevelse, at flere er åbne omkring deres angst i dag, og dermed udbreder vi også kendskabet til det.
LÆS OGSÅ: Carlsens billednoveller. Serie af stærke billedbøger til unge
Hvordan har du researchet til Bare lad mig være? Og har du selv lært noget undervejs?
Jeg er som sagt både i mit arbejde og i mit privatliv stødt på børn og unge, som lider af angst.
Det har vist mig, at angst kan have uendelig mange forskellige ansigter. Og under tilblivelsen af min roman har jeg haft tæt kontakt til en psykolog, som har arbejdet meget med børn, der lider af angst.
Det har været givende at tale med hende om, hvordan børn og forældre tackler det – og hvordan børn i grupper kan arbejde med angst og hjælpe hinanden. Ofte kan børn nemlig inspirere hinanden til, hvordan de kan udfordre deres angst.
I min historie om Ida, er det faktisk en ven, der hjælper hende et stort skridt i den rigtige retning, da hun er klar.
Idas ven, Sander, er ikke bange for at tale med Ida om angsten, og så er de også bare sammen og laver helt almindelige venneting, som at se film og spille spil. På den måde kan venner måske også hjælpe til at give et lille frikvarter fra angsten.
Er der noget, der har overrasket dig eller gjort særligt indtryk på dig, mens du har arbejdet med romanen?
I forbindelse med min research har det gjort stort indtryk på mig at få viden om, hvordan velmenende voksne, der er omkring et barn, der lider af angst, kan komme til at fastholde barnet i angsten.
Vi prøver at hjælpe barnet ved at fjerne det, der giver barnet angst, fordi vi ikke kan holde ud at se, at det gør ondt på barnet.
Men det viser sig, at når vi fjerner det, der er svært, så flytter angsten bare tættere på. Og i sidste ende kan den blive helt invaliderende.
Det vil gøre ondt, når man arbejder med angst. Så det handler om at finde en balance, hvor barnet bliver udfordret tilpas i at konfrontere angsten og får nogle små succesoplevelser undervejs, men hele tiden rykker sig. Den proces har jeg tænkt meget over mens jeg arbejdede med romanen.
LÆS OGSÅ: Vi skal turde tale og læse om sorg. Syv bøger til børn og unge
Hvad håber du bogens læsere tager med sig fra romanen?
Jeg håber, at min roman om Ida kan være med til at sætte angst på dagsordenen. For angsten findes derude i meget større grad end tidligere, så vi har brug for at tale om angst og prøve at forstå, hvad det er.
Så: jeg håber dels, at bogen kan bidrage til, at læsere, der ikke kender til angst får en forståelse af, hvordan det kan føles at lide af angst. Derfor synes jeg også, at Bare lad mig være egner sig til brug i undervisningssammenhæng, fx i folkeskolen.
Og så håber jeg selvfølgelig, at bogen kan bruges af børn og unge, der selv lider af angst. Jeg håber, de vil føle sig genkendt og forstået – samt at bogen giver dem håb om, at det er muligt at gøre sig fri af angsten ved at bevæge sig fremad – med små skridt over tid.
Puk Krogsøe: Bare lad mig være
Ida og Stine er ikke veninder mere, og det er svært for Ida at være i klassen, når Stine står og hvisker med de andre.
Faktisk har Ida det så skidt med at være i skolen, at hun får ondt i maven og må blive hjemme. Men hver gang hun bliver sendt i skole igen, er det, som om hele klassen er imod Ida, og hun vil bare væk derfra.
Ida kan ikke forstå, hvad der sker med hende. Hun ved kun, at hun føler sig helt alene med det. Hvad skal hun gøre?
En historie om at føle sig ensom, om at have angst og om at finde sig selv langsomt igen.
Bare lad mig være er en del af Sommerfugleserien.
Fra ca. 12 år.
Leder du efter flere bøger til din læseliste? Tag et kig på vores liste med de bedste romaner 2023/2024.
Forfatter Puk Krogsøe fortæller om sin roman, Bare lad mig være – og om, hvordan bogens hovedperson Ida opstod ud af oplevelser og samtaler med en psykolog, der arbejder med børn og unge med angst.
Du har skrevet en roman om en ung pige med angst. Hvorfor det?
Både i mit private liv og i mit job som lærer er jeg de senere år stødt på stadig flere børn og unge med angstproblematikker.
Jeg vil gerne give dem et rum, hvor de føler sig genkendt og forstået, og derfor ville jeg gerne skrive en roman, der kan bruges som spejling til dem, der selv lider af angst. Og jeg vil også gerne indgyde dem et håb om, at de kan komme ud på den anden side, selvom det kræver hårdt arbejde.
LÆS OGSÅ: Puk Krogsøe om unge og angst: Man kan af kærlighed komme til at gøre mere skade end gavn
Hvor kommer historien fra?
Romanens hovedperson Ida spirede frem, første gang jeg mødtes med den psykolog, som jeg har talt med undervejs i mit arbejde med romanen. Hun fortalte mig om, hvordan social angst viser sig, og pludselig så jeg Ida for mig.
Hun stod udenfor sit klasseværelse og turde ikke gå ind, fordi der var en regel om, at man skal sige godmorgen til hinanden. Så var historien i gang.
Ida er vokset på mig over tid, og jeg kom tættere og tættere på hende, som historien skred frem. Både bogens handling og dens hovedperson er fri fantasi, men jeg er overbevist om, at der findes mange Ida’er derude.
Hvorfor er det vigtigt at tale om angst?
Angst er ikke så håndgribeligt som en brækket finger eller en halsbetændelse. Og det er stadig tabubelagt, og derfor kender mange ikke så meget til det.
Idas familie ved ikke noget om angst. Og de synes, det er noget mærkeligt noget; især hendes far kan ikke forholde sig til det. Han vil bare have Ida i skole. Han synes, det er noget pjat.
Den holdning tror jeg desværre stadig findes, og det kunne være rart, hvis vi kan komme den til livs.
Det er heldigvis min oplevelse, at flere er åbne omkring deres angst i dag, og dermed udbreder vi også kendskabet til det.
LÆS OGSÅ: Carlsens billednoveller. Serie af stærke billedbøger til unge
Hvordan har du researchet til Bare lad mig være? Og har du selv lært noget undervejs?
Jeg er som sagt både i mit arbejde og i mit privatliv stødt på børn og unge, som lider af angst.
Det har vist mig, at angst kan have uendelig mange forskellige ansigter. Og under tilblivelsen af min roman har jeg haft tæt kontakt til en psykolog, som har arbejdet meget med børn, der lider af angst.
Det har været givende at tale med hende om, hvordan børn og forældre tackler det – og hvordan børn i grupper kan arbejde med angst og hjælpe hinanden. Ofte kan børn nemlig inspirere hinanden til, hvordan de kan udfordre deres angst.
I min historie om Ida, er det faktisk en ven, der hjælper hende et stort skridt i den rigtige retning, da hun er klar.
Idas ven, Sander, er ikke bange for at tale med Ida om angsten, og så er de også bare sammen og laver helt almindelige venneting, som at se film og spille spil. På den måde kan venner måske også hjælpe til at give et lille frikvarter fra angsten.
Er der noget, der har overrasket dig eller gjort særligt indtryk på dig, mens du har arbejdet med romanen?
I forbindelse med min research har det gjort stort indtryk på mig at få viden om, hvordan velmenende voksne, der er omkring et barn, der lider af angst, kan komme til at fastholde barnet i angsten.
Vi prøver at hjælpe barnet ved at fjerne det, der giver barnet angst, fordi vi ikke kan holde ud at se, at det gør ondt på barnet.
Men det viser sig, at når vi fjerner det, der er svært, så flytter angsten bare tættere på. Og i sidste ende kan den blive helt invaliderende.
Det vil gøre ondt, når man arbejder med angst. Så det handler om at finde en balance, hvor barnet bliver udfordret tilpas i at konfrontere angsten og får nogle små succesoplevelser undervejs, men hele tiden rykker sig. Den proces har jeg tænkt meget over mens jeg arbejdede med romanen.
LÆS OGSÅ: Vi skal turde tale og læse om sorg. Syv bøger til børn og unge
Hvad håber du bogens læsere tager med sig fra romanen?
Jeg håber, at min roman om Ida kan være med til at sætte angst på dagsordenen. For angsten findes derude i meget større grad end tidligere, så vi har brug for at tale om angst og prøve at forstå, hvad det er.
Så: jeg håber dels, at bogen kan bidrage til, at læsere, der ikke kender til angst får en forståelse af, hvordan det kan føles at lide af angst. Derfor synes jeg også, at Bare lad mig være egner sig til brug i undervisningssammenhæng, fx i folkeskolen.
Og så håber jeg selvfølgelig, at bogen kan bruges af børn og unge, der selv lider af angst. Jeg håber, de vil føle sig genkendt og forstået – samt at bogen giver dem håb om, at det er muligt at gøre sig fri af angsten ved at bevæge sig fremad – med små skridt over tid.
Puk Krogsøe: Bare lad mig være
Ida og Stine er ikke veninder mere, og det er svært for Ida at være i klassen, når Stine står og hvisker med de andre.
Faktisk har Ida det så skidt med at være i skolen, at hun får ondt i maven og må blive hjemme. Men hver gang hun bliver sendt i skole igen, er det, som om hele klassen er imod Ida, og hun vil bare væk derfra.
Ida kan ikke forstå, hvad der sker med hende. Hun ved kun, at hun føler sig helt alene med det. Hvad skal hun gøre?
En historie om at føle sig ensom, om at have angst og om at finde sig selv langsomt igen.
Bare lad mig være er en del af Sommerfugleserien.
Fra ca. 12 år.
Du kan købe Bare lad mig være online eller i din nærmeste boghandel.
Leder du efter flere bøger til din læseliste? Tag et kig på vores liste med de bedste romaner 2023/2024.
Andre læste også: