Amerikanske YA-forfattere Bøger til unge CarlsenPuls krimi for unge Young Adult-romaner

Promise Boys er en nervepirrende thriller om fordomme og retfærdighed

promise boys

Tre unge drenge mistænkes for et brutalt mord. For at bevise deres uskyld må de sammen forsøge at finde den rigtige drabsmand.

Promise Boys kaster et skarpt lys på, hvordan systemet alt for ofte fordømmer unge sorte drenge uden grund.

J.B., Ramón og Trey går på skolen The Urban Promise Prep. Skolen har en mission om at gøre drenge til mænd, og elevernes hverdag er præget af en ekstrem disciplin. De har gennem hele livet fået at vide, at det er det, der skal til, hvis de vil undgå den triste skæbne, mange af mændene i deres kvarter har gennemlevet.

LÆS OGSÅ: Karen M. McManus: Romance og krimi er den perfekte blanding

Men da skolelederen Moore en dag bliver dræbt, bliver trioen pludselig sagens hovedmistænkte. Drengene beslutter sig for at slå sig sammen for at finde morderen, før de selv bliver arresteret.

“Spændende, medrivende og knivskarp. Promise Boys bliver hos dig længe efter endt læsning.”

– Karen M. McManus, forfatter til New York Times-bestselleren En af os lyver

Forfatteren, amerikanske Nick Brooks, vil kaste lys på, hvordan unge drenge fra udsatte miljøer kæmper en ulige kamp for at klare sig i en verden, der er fjendtligt indstillet overfor dem.

”Samfundet stiller helt umulige krav til udsatte unge. For at klatre op ad den sociale rangstige i USA som sort mand, skal man altid være respektabel, imødekommende og pligtopfyldende. Hvis ikke man er det, ender man på kanten,” siger han i et interview med The Bookseller.

LÆS OGSÅ: Adam Silvera: Jeg var helt oppe at køre, da jeg fik grønt lys til at skrive Den første der dør til sidst

“Vejen til at blive en mand har aldrig føltes mere ildevarslende, end den gør i Promise Boys. Jeg sad helt yderst på sædet, mens jeg prøvede at regne ud, om jeg var ved at læse en historie om drenge, der bliver til mænd, eller drenge der bliver til mordere. Et genialt, brutalt ærligt mysterie.”

– Adam Silvera, forfatter til New York Times-bestselleren De dør begge til sidst

Nick Brooks håber, at Promise Boys kan gøre flere opmærksomme på de fordomme og den diskrimination, minoritetsdrenge i USA bliver mødt med hver eneste dag. Det forklarer han til The Bookseller:

”Vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi behandler unge fra udsatte områder. Hvordan ser deres uddannelsesmuligheder ud? Hvordan kan vi hjælpe og løfte dem? Lige nu mister vi generationer af sorte drenge fra lavindkomstmiljøer. Hvis folk læser min bog og tænker lidt over, hvordan de kan hjælpe drenge som J.B, Ramón og Trey, ville det være helt fantastisk.”


Promise Boys af Nick Brooks

Promise boys, Nick Brooks, ungdomsbøger

Drengene J.B., Ramón og Trey går på den prestigefyldte skole The Urban Promise Prep. Da deres skoleleder en dag bliver dræbt, og politiet snuser rundt på skolen, bliver trioen pludselig sagens hovedmistænkte.
Mens de tre forsøger at bevise deres uskyldighed, må de gå sammen for at finde den rigtige drabsmand, før de selv bliver arresteret. Men er gerningsmanden tættere på, end de tror?

Promise Boys er en nervepirrende thriller om race, fordomme og retfærdighed.

Du kan købe Promise boys online eller i din nærmeste boghandel.