I Hvem blinker først? af Ida-Marie Rendtorff følger du veninderne Mille og Ronja, som vil udnytte alle de giftige mænd, de møder på nettet. Smuglæs i bogen herunder.
Hvem blinker først? er fortællingen om veninderne Mille og Ronja. Ronja betyder alt for Mille, men Ronja har en tendens til at være ret ligeglad med konsekvenser.
En dag får Ronja en vild idé. De skal afpresse alle de klamme mænd, der findes på internettet. Ronja siger, at de fortjener det, fordi de er giftige. Og udover det har hun brug for at tjene penge.
Men langsomt går det op for Mille, at det måske ikke kun er mænd på nettet, der er giftige for hende.
Du kan købe Hvem blinker først? online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 16 marts.
Hvem blinker først?
Ida-Marie Rendtorff
KAPITEL 1
Det var sådan en efterårsdag, hvor det aldrig rigtig blev lyst. Ronja havde fået hovedpine i matematikmodulet og orkede ikke dansk. Så vi skred i pausen. Hun havde spillet Counter-Strike til over midnat og havde pænt sorte rande under øjnene.
”Jeg kan ikke holde op med at tænke på det,” sagde hun, da døren til overbygningen gik i bag os med et lille klik. ”Hvor seriøst klamt det er.”
Jeg nikkede. Hun havde fortalt mig om det allerede i første frikvarter. Det, der var sket i nat.
”Det er et spil, for fanden – ikke et datingsite for mænd på fyrre plus, der gerne vil score piger på fjorten.” Hun lavede en lille næselyd. ”For man må da være rimelig gammel, når man kalder sig for henning.headshot.”
”Horny.henning ville passe bedre.” Vi kom begge til at grine, men så skar Ronja en grimasse.
”Først virkede han faktisk rigtig sød.”
De havde talt sammen i voice-chatten i lobbyen efter spillet, og han havde fortalt hende om sin hund. Han kunne få den til at lave alle mulige skøre tricks, sagde han.
”Jeg idiot.” Hun vendte øjne ad sig selv. ”Jeg skulle have set det komme.”
Det var blevet hans indgang til at spørge, om de skulle mødes og gå en tur med hunden sammen. Han ville gerne lære hende bedre at kende. Og så var det, han havde spurgt, om hun ville sende et foto af sig selv. Uden tøj på. Fuck dig, havde hun sagt, og så havde han totalt ændret karakter og havde kaldt hende alt muligt grimt.
”Hey …” Jeg trak hende i ærmet. ”Det er ikke dig, der er en idiot.”
Vi skråede over skolegården. Jeg spændte først helt af i maven, da vi var ude på vejen og ikke risikerede at blive råbt an af en eller anden lærer.
”Trænger vi ikke bare helt vildt til noget lakrids?” spurgte jeg gennem mit halstørklæde.
”Jo, og hvid chokolade!”
”Chokolade og Panodil er klart en god kombi mod hovedpine.” Jeg faldt ind i takten af hendes klaprende hæle.
Vi gik ikke i Netto, for Ronja gad ikke støde ind i chefen, Øjet, hvilket jeg godt forstod. Det var jo kun et par dage siden, at hun havde sagt op midt i en vagt. Vi stoppede ved tanken i stedet. Der kunne man også få den gode lakridsblanding. Jeg betalte. Ronja var som altid flad.
Ronja slugte et par Panodiler fra vores medicinskuffe i køkkenalrummet uden noget at drikke til.
”Vand er overrated,” sagde hun, da jeg rynkede brynene. Men det var ouzo ikke. Da vi havde lavet te, fandt jeg flasken frem fra hjørneskabet i stuen og kom en sjat i hver vores kop.
Inde på værelset tændte jeg bloklyset på den brune frugtkasse, der fungerede som bord, og vi smed os på futonen. Jeg åbnede chokoladen og placerede den mellem os. Ronja dyppede et stykke i teen.
”Har du aldrig prøvet det?” Ronja rullede om på siden og så på mig.
”At dyppe chokolade i teen?”
Hun rynkede panden.
”At en eller anden klam dude skriver til dig i chatten?” ”Der var engang én, der efter et spil sagde, at jeg lød sød, men han var hverken gammel eller klam.”
”Tror du! Man ved aldrig med folk på nettet.”
”Bare ignorer det en anden gang. Blokér dem eller noget.” Ronja satte sig op.
”Alyssa og James fra The end of the fucking world … ville ikke have fundet sig i det.”
Vi havde binget den serie. Slugt begge sæsoner på en weekend. Drømt om at stikke af hjemmefra ligesom dem og give de voksne fingeren.
”De to ville ikke bare drikke te og tale om at blokere sådan en type,” fortsatte Ronja.
Scenen med ham den klamme professordude fra første sæson og alt blodet flashede gennem min hjerne. Jeg fik kuldegysninger.
”Det er jo bare en serie.” Min stemme lød med et pibende. Jeg tog en tår af teen. Den brændte hele vejen ned gennem brystet. ”Og du fik da råbt grundigt ad horny.henning.” Det var endt med, at han havde blokeret hende.
”Bare en serie!”
Jeg mærkede en svag kvalme stige op gennem brystet. Men vi havde selvfølgelig heller ikke spist frokost.
”Skal vi ikke bestille nogle pizzaer?” Jeg satte mig op.
Hun lagde hovedet på skrå.
”Hallo! Jeg har ikke engang råd til mit Spotify-abonnement.” ”Du finder snart et nyt job.”
”Og en ny skodchef.” Hun så ned.
”Hey …” Jeg puffede hende i siden. ”Jeg giver. Hawaii med chilisovs.”
Vores favorit.
KAPITEL 2
Om fredagen kom Ronja ikke i skole – hun havde stadig hovedpine, skrev hun. Hendes mor skulle arbejde til sent, så jeg spurgte, om hun ikke ville spise med hos os.
Nu stod vi ude på terrassen i det blålige tusmørke. Ronja røg, jeg sparkede til en af mine gamle læderbolde. Det gav en god lyd, hver gang den ramte muren.
”Jeg har tænkt over noget.” Hun sugede røg ind, og cigaretgløden lyste ekstra orange op.
”Ja?” Jeg tæmmede bolden med højre fod.
”Hvordan var det, henning.headshot kontaktede mig?” Hun løftede øjenbrynene.
”Øh, online!”
”Præcis.” Hun udtalte s’lyden ekstra tydeligt. ”Hvad, hvis vi kunne slå to fluer med et smæk?”
”Hvilke fluer?” Vinden fik de sidste tørre blade på æbletræet til at rasle.
”Vi kunne give de der klamme typer en forskrækkelse og samtidig … tjene lidt på det.”
Min far tændte lampen over spisebordet inde i huset, og en lysende firkant faldt ud over terrassen.
”Nej, ikke bare lidt …” Ronja skoddede cigaretten.
Det begyndte at snurre i min krop.
”Hvad mener du?” kvækkede jeg.
”Hvis nu vi opretter en profil på et eller andet datingsite … Så skal de nok komme til os.”
”Men vi er jo ikke Alyssa og James,” sagde jeg lavt.
”Nej, vi er Ronja og Mille. Og vi arrangerer et møde med en af mændene, eller den ene af os gør. Den anden tager billeder.”
”Et møde?”
”Ja, en date.” Hun lagde hovedet på skrå. ”En voksen mand, der roder rundt med en fjortenårig … Mon ikke han ville betale pænt meget for at undgå, at den slags kom ud på de sociale medier?”
Jeg skuttede mig. ”Skal vi ikke gå ind?”
Ronja smed sig på futonen. Jeg satte mig på kontorstolen. ”Vi kunne få råd til at tage til koncert med Billie Eilish,” sagde hun.
Stolen knagede, da jeg skubbede ryglænet bagud. Ronja og jeg var vilde med Billie Eilish’ triste stemme og mørke sange, og det var vores store drøm at høre hende live, når hun kom til Europa.
”Hey!” Ronjas øjne fik en dybere farve. Sådan nærmest mosgrøn. ”Tænk lige over det … Vi kunne få vores største ønske opfyldt og behøvede aldrig mere at bekymre os om idioter som Øjet.” Det var Ronja, der havde fundet på navnet. Fordi han var sådan én, der så alt. Og han havde konstant været på nakken af hende. Ikke underligt, at hun til sidst fik nok.
”Jeg ved ikke …”
”Man behøver ikke at knalde eller noget,” fortsatte hun, ”… der er andre måder.” Ronja knipsede til en krumme på madrassen.
”Stadig,” indvendte jeg uden at spørge, hvad hun mente med det.
”Jeg gør det,” sagde Ronja. ”Du kan være hende, der tager billeder.” Hun lavede trutmund med sine lilla læber. ”Du kan starte med et af mig.”
Jeg tøvede.
”Men … det lyder liiidt farligt,” svarede jeg.
”Det er jo derfor, du skal tage billeder. Det er vores garanti.” Hun samlede min telefon op fra bordet, holdt den mellem tommel- og pegefingeren og viftede med den.
”Der sker i alt fald ikke noget ved at oprette profilen.” Hun lagde hovedet på skrå.
Jeg bøjede mig frem, tog imod telefonen og gik ind i Kamera.
Mit blod begyndte at bruse på den der måde, som får én til at føle sig i live.
”Hun skal hedde Bonnie.” Ronja rodede op i sit afblegede hår.
Jeg fangede Ronja med linsen og begyndte at knipse løs. ”Det lyder som en kanin!”
Hun slog ud efter mig, så jeg tabte telefonen.
Kort efter bankede det på.
”Dækker I bord?” Min far åbnede døren og kiggede ind.
Han lignede en nisse med sit grå strithår, topmaven og det røde forklæde.
”Om lidt. Vi arbejder lige på noget.” Jeg så op fra vores udkast. Ronja sad ved siden af mig med hovedet lænet mod min skulder. Hun duftede salt som havet og lidt af sved.
”Laver I lektier?” Hans stemme var håbefuld.
”Jeps,” svarede jeg. Vi havde fået skrevet en god indledning, syntes vi. Nu manglede vi bare lidt om Bonnie.
Hey du, stod der.
Er du til uforpligtende sjov? Så skulle vi to måske mødes …
Herhjemme var et ja til lektiespørgsmålet nærmest som at sige sesam, sesam, luk dig op. Alt muligt godt materialiserede sig. Min bror Hans var droppet ud af filosofistudiet og var blevet langturschauffør. Min far kunne næsten ikke få ordet over sine læber. Jeg derimod elskede at sidde med benene oppe i forruden og se landevejen rulle sig ud foran mig. Eller at ligge i det lille rum bag førersædet og mærke den kraftige motor accelerere. Men jeg var knap så vild med, at Hans var flyttet hjemmefra og havde fået sig en toværelses i Nordvest.
”Don’t worry then.” Min far elskede at bruge engelske vendinger. ”Ti minutter, så er lasagnen klar.”
”Mm.”
Han lukkede døren igen.
Ronja rettede sig op, snuppede min telefon og gik ind i Fotos. Hendes negle var bidt godt og grundigt ned, og noget af den gule neglelak var røget med.
”Hvad synes du om det her?” Hun stak telefonen helt op i fjæset på mig. Jeg tog fat om hendes håndled og gloede på billedet.
”Du ligner en på tolv.” Jeg scrollede videre. ”Det her … det er bedre.”
Klassefesten startede klokken 21. Det var hjemme hos Magnum, som vi kaldte hende. Egentlig hed hun Magda. Hun var faktisk slet ikke tyk, bare stor. Højere end de fleste af drengene fra klassen og kraftigt bygget med røde kinder, stor mund og krøller. Hun spillede amerikansk fodbold og var vist ret god. Selv var jeg stoppet til fodbold i starten af ottende dengang, inden jeg skiftede skole. Altså den helt almindelige slags. Magda og Ronja havde været veninder, før jeg kom ind i klassen. Det var mig, der havde fundet på navnet. Det var bare røget ud af min mund engang, vi talte om hende.
Ronja og jeg havde egentlig droppet festen. Ronja havde jo hovedpine, og jeg kunne bedst lide, når det bare var os to. Ronja og mig. Vi lå på min futon, åd matadormix og så Bones, mens hun fraværende viklede en tot af mit hår om sin pegefinger. Men afsnittet var kedeligt. Eller det syntes Ronja i alt fald. Og hovedpinen var væk.
”Det er fredag, for helvede.” Hun rejste sig op. ”Lad os gøre det.”
”Hvad?”
”Tage med til festen.”
Jeg kom op at sidde. ”Men vi har jo ikke noget sprut.” Selvom vi gik i niende, havde forældrene i klassen vedtaget en non-alkoholpolitik til klassearrangementer. Ronja lagde hovedet på skrå.
”Hvad med ouzoen?”
Jeg rystede på hovedet.
”Når min mor og far først har plantet sig i sofaen …” ”Vi smutter forbi mig.”
Der var altid papvin i køleskabet hjemme hos hende. Jeg så på hende.
Hun prikkede til mig med en spids tå.
”Okay, vi ser afsnittet færdigt … og så smutter vi hjem forbi mig og bæller noget vin.”
Hvem blinker først?
Milles bedste veninde hedder Ronja, og hun er Milles et og alt. Uden Ronja er Mille helt alene. Men Ronja har en tendens til at få vilde idéer, og hun går ikke så meget op i konsekvenserne.
Sammen har de tænkt sig at udnytte de klamme mænd, som findes overalt på nettet. Det er mænd, som fortjener at blive afpresset. Ronja siger, at mændene er giftige, og derudover har hun jo brug for pengene.
Men måske er det ikke kun de fremmede mænd, som er giftige for Mille.
Måske startede det hele med, at Ida-Marie Rendtorff som treårig drak blæk. Hun har i hvert fald altid været vild med at skrive. I 2004 debuterede hun med den realistiske dobbeltroman Strømsvigt og fik sammen med Daniel Zimakoff Kommunernes Skolebiblioteksforenings forfatterpris 2005 for bogen.
Siden har hun skrevet en lang række romaner for børn og unge – både i den realistiske, dystopiske og fantastiske genre f.eks. Hvem blinker først, Himlen over i morgen (på Kulturministeriets shortliste 2022), og serierne Skyggefolket (som fik Niels Klim-prisen 2015 for årets bedste kortroman i sci fi-genren), Kloden under vand, Isens hjerte, Stemmetyven og Dalia dragehvisker.
Flere af romanerne er oversat til svensk, norsk, tysk og russisk og støttet af Kunstfonden.
I Hvem blinker først? af Ida-Marie Rendtorff følger du veninderne Mille og Ronja, som vil udnytte alle de giftige mænd, de møder på nettet. Smuglæs i bogen herunder.
Hvem blinker først? er fortællingen om veninderne Mille og Ronja. Ronja betyder alt for Mille, men Ronja har en tendens til at være ret ligeglad med konsekvenser.
LÆS OGSÅ: Glæd dig til disse nye fantastiske kommende YA-bøger
En dag får Ronja en vild idé. De skal afpresse alle de klamme mænd, der findes på internettet. Ronja siger, at de fortjener det, fordi de er giftige. Og udover det har hun brug for at tjene penge.
Men langsomt går det op for Mille, at det måske ikke kun er mænd på nettet, der er giftige for hende.
Læs et uddrag af Hvem blinker først? herunder.
Du kan købe Hvem blinker først? online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 16 marts.
Hvem blinker først?
Ida-Marie Rendtorff
KAPITEL 1
Det var sådan en efterårsdag, hvor det aldrig rigtig blev lyst. Ronja havde fået hovedpine i matematikmodulet og orkede ikke dansk. Så vi skred i pausen. Hun havde spillet Counter-Strike til over midnat og havde pænt sorte rande under øjnene.
”Jeg kan ikke holde op med at tænke på det,” sagde hun, da døren til overbygningen gik i bag os med et lille klik. ”Hvor seriøst klamt det er.”
Jeg nikkede. Hun havde fortalt mig om det allerede i første frikvarter. Det, der var sket i nat.
”Det er et spil, for fanden – ikke et datingsite for mænd på fyrre plus, der gerne vil score piger på fjorten.” Hun lavede en lille næselyd. ”For man må da være rimelig gammel, når man kalder sig for henning.headshot.”
”Horny.henning ville passe bedre.” Vi kom begge til at grine, men så skar Ronja en grimasse.
”Først virkede han faktisk rigtig sød.”
De havde talt sammen i voice-chatten i lobbyen efter spillet, og han havde fortalt hende om sin hund. Han kunne få den til at lave alle mulige skøre tricks, sagde han.
”Jeg idiot.” Hun vendte øjne ad sig selv. ”Jeg skulle have set det komme.”
Det var blevet hans indgang til at spørge, om de skulle mødes og gå en tur med hunden sammen. Han ville gerne lære hende bedre at kende. Og så var det, han havde spurgt, om hun ville sende et foto af sig selv. Uden tøj på. Fuck dig, havde hun sagt, og så havde han totalt ændret karakter og havde kaldt hende alt muligt grimt.
”Hey …” Jeg trak hende i ærmet. ”Det er ikke dig, der er en idiot.”
Vi skråede over skolegården. Jeg spændte først helt af i maven, da vi var ude på vejen og ikke risikerede at blive råbt an af en eller anden lærer.
”Trænger vi ikke bare helt vildt til noget lakrids?” spurgte jeg gennem mit halstørklæde.
”Jo, og hvid chokolade!”
”Chokolade og Panodil er klart en god kombi mod hovedpine.” Jeg faldt ind i takten af hendes klaprende hæle.
Vi gik ikke i Netto, for Ronja gad ikke støde ind i chefen, Øjet, hvilket jeg godt forstod. Det var jo kun et par dage siden, at hun havde sagt op midt i en vagt. Vi stoppede ved tanken i stedet. Der kunne man også få den gode lakridsblanding. Jeg betalte. Ronja var som altid flad.
Ronja slugte et par Panodiler fra vores medicinskuffe i køkkenalrummet uden noget at drikke til.
”Vand er overrated,” sagde hun, da jeg rynkede brynene. Men det var ouzo ikke. Da vi havde lavet te, fandt jeg flasken frem fra hjørneskabet i stuen og kom en sjat i hver vores kop.
Inde på værelset tændte jeg bloklyset på den brune frugtkasse, der fungerede som bord, og vi smed os på futonen. Jeg åbnede chokoladen og placerede den mellem os. Ronja dyppede et stykke i teen.
”Har du aldrig prøvet det?” Ronja rullede om på siden og så på mig.
”At dyppe chokolade i teen?”
Hun rynkede panden.
”At en eller anden klam dude skriver til dig i chatten?” ”Der var engang én, der efter et spil sagde, at jeg lød sød, men han var hverken gammel eller klam.”
”Tror du! Man ved aldrig med folk på nettet.”
”Bare ignorer det en anden gang. Blokér dem eller noget.” Ronja satte sig op.
”Alyssa og James fra The end of the fucking world … ville ikke have fundet sig i det.”
Vi havde binget den serie. Slugt begge sæsoner på en weekend. Drømt om at stikke af hjemmefra ligesom dem og give de voksne fingeren.
”De to ville ikke bare drikke te og tale om at blokere sådan en type,” fortsatte Ronja.
Scenen med ham den klamme professordude fra første sæson og alt blodet flashede gennem min hjerne. Jeg fik kuldegysninger.
”Det er jo bare en serie.” Min stemme lød med et pibende. Jeg tog en tår af teen. Den brændte hele vejen ned gennem brystet. ”Og du fik da råbt grundigt ad horny.henning.” Det var endt med, at han havde blokeret hende.
”Bare en serie!”
Jeg mærkede en svag kvalme stige op gennem brystet. Men vi havde selvfølgelig heller ikke spist frokost.
”Skal vi ikke bestille nogle pizzaer?” Jeg satte mig op.
Hun lagde hovedet på skrå.
”Hallo! Jeg har ikke engang råd til mit Spotify-abonnement.” ”Du finder snart et nyt job.”
”Og en ny skodchef.” Hun så ned.
”Hey …” Jeg puffede hende i siden. ”Jeg giver. Hawaii med chilisovs.”
Vores favorit.
KAPITEL 2
Om fredagen kom Ronja ikke i skole – hun havde stadig hovedpine, skrev hun. Hendes mor skulle arbejde til sent, så jeg spurgte, om hun ikke ville spise med hos os.
Nu stod vi ude på terrassen i det blålige tusmørke. Ronja røg, jeg sparkede til en af mine gamle læderbolde. Det gav en god lyd, hver gang den ramte muren.
”Jeg har tænkt over noget.” Hun sugede røg ind, og cigaretgløden lyste ekstra orange op.
”Ja?” Jeg tæmmede bolden med højre fod.
”Hvordan var det, henning.headshot kontaktede mig?” Hun løftede øjenbrynene.
”Øh, online!”
”Præcis.” Hun udtalte s’lyden ekstra tydeligt. ”Hvad, hvis vi kunne slå to fluer med et smæk?”
”Hvilke fluer?” Vinden fik de sidste tørre blade på æbletræet til at rasle.
”Vi kunne give de der klamme typer en forskrækkelse og samtidig … tjene lidt på det.”
Min far tændte lampen over spisebordet inde i huset, og en lysende firkant faldt ud over terrassen.
”Nej, ikke bare lidt …” Ronja skoddede cigaretten.
Det begyndte at snurre i min krop.
”Hvad mener du?” kvækkede jeg.
”Hvis nu vi opretter en profil på et eller andet datingsite … Så skal de nok komme til os.”
”Men vi er jo ikke Alyssa og James,” sagde jeg lavt.
”Nej, vi er Ronja og Mille. Og vi arrangerer et møde med en af mændene, eller den ene af os gør. Den anden tager billeder.”
”Et møde?”
”Ja, en date.” Hun lagde hovedet på skrå. ”En voksen mand, der roder rundt med en fjortenårig … Mon ikke han ville betale pænt meget for at undgå, at den slags kom ud på de sociale medier?”
Jeg skuttede mig. ”Skal vi ikke gå ind?”
Ronja smed sig på futonen. Jeg satte mig på kontorstolen. ”Vi kunne få råd til at tage til koncert med Billie Eilish,” sagde hun.
Stolen knagede, da jeg skubbede ryglænet bagud. Ronja og jeg var vilde med Billie Eilish’ triste stemme og mørke sange, og det var vores store drøm at høre hende live, når hun kom til Europa.
”Hey!” Ronjas øjne fik en dybere farve. Sådan nærmest mosgrøn. ”Tænk lige over det … Vi kunne få vores største ønske opfyldt og behøvede aldrig mere at bekymre os om idioter som Øjet.” Det var Ronja, der havde fundet på navnet. Fordi han var sådan én, der så alt. Og han havde konstant været på nakken af hende. Ikke underligt, at hun til sidst fik nok.
”Jeg ved ikke …”
”Man behøver ikke at knalde eller noget,” fortsatte hun, ”… der er andre måder.” Ronja knipsede til en krumme på madrassen.
”Stadig,” indvendte jeg uden at spørge, hvad hun mente med det.
”Jeg gør det,” sagde Ronja. ”Du kan være hende, der tager billeder.” Hun lavede trutmund med sine lilla læber. ”Du kan starte med et af mig.”
Jeg tøvede.
”Men … det lyder liiidt farligt,” svarede jeg.
”Det er jo derfor, du skal tage billeder. Det er vores garanti.” Hun samlede min telefon op fra bordet, holdt den mellem tommel- og pegefingeren og viftede med den.
”Der sker i alt fald ikke noget ved at oprette profilen.” Hun lagde hovedet på skrå.
Jeg bøjede mig frem, tog imod telefonen og gik ind i Kamera.
Mit blod begyndte at bruse på den der måde, som får én til at føle sig i live.
”Hun skal hedde Bonnie.” Ronja rodede op i sit afblegede hår.
Jeg fangede Ronja med linsen og begyndte at knipse løs. ”Det lyder som en kanin!”
Hun slog ud efter mig, så jeg tabte telefonen.
Kort efter bankede det på.
”Dækker I bord?” Min far åbnede døren og kiggede ind.
Han lignede en nisse med sit grå strithår, topmaven og det røde forklæde.
”Om lidt. Vi arbejder lige på noget.” Jeg så op fra vores udkast. Ronja sad ved siden af mig med hovedet lænet mod min skulder. Hun duftede salt som havet og lidt af sved.
”Laver I lektier?” Hans stemme var håbefuld.
”Jeps,” svarede jeg. Vi havde fået skrevet en god indledning, syntes vi. Nu manglede vi bare lidt om Bonnie.
Hey du, stod der.
Er du til uforpligtende sjov? Så skulle vi to måske mødes …
Herhjemme var et ja til lektiespørgsmålet nærmest som at sige sesam, sesam, luk dig op. Alt muligt godt materialiserede sig. Min bror Hans var droppet ud af filosofistudiet og var blevet langturschauffør. Min far kunne næsten ikke få ordet over sine læber. Jeg derimod elskede at sidde med benene oppe i forruden og se landevejen rulle sig ud foran mig. Eller at ligge i det lille rum bag førersædet og mærke den kraftige motor accelerere. Men jeg var knap så vild med, at Hans var flyttet hjemmefra og havde fået sig en toværelses i Nordvest.
”Don’t worry then.” Min far elskede at bruge engelske vendinger. ”Ti minutter, så er lasagnen klar.”
”Mm.”
Han lukkede døren igen.
Ronja rettede sig op, snuppede min telefon og gik ind i Fotos. Hendes negle var bidt godt og grundigt ned, og noget af den gule neglelak var røget med.
”Hvad synes du om det her?” Hun stak telefonen helt op i fjæset på mig. Jeg tog fat om hendes håndled og gloede på billedet.
”Du ligner en på tolv.” Jeg scrollede videre. ”Det her … det er bedre.”
Klassefesten startede klokken 21. Det var hjemme hos Magnum, som vi kaldte hende. Egentlig hed hun Magda. Hun var faktisk slet ikke tyk, bare stor. Højere end de fleste af drengene fra klassen og kraftigt bygget med røde kinder, stor mund og krøller. Hun spillede amerikansk fodbold og var vist ret god. Selv var jeg stoppet til fodbold i starten af ottende dengang, inden jeg skiftede skole. Altså den helt almindelige slags. Magda og Ronja havde været veninder, før jeg kom ind i klassen. Det var mig, der havde fundet på navnet. Det var bare røget ud af min mund engang, vi talte om hende.
Ronja og jeg havde egentlig droppet festen. Ronja havde jo hovedpine, og jeg kunne bedst lide, når det bare var os to. Ronja og mig. Vi lå på min futon, åd matadormix og så Bones, mens hun fraværende viklede en tot af mit hår om sin pegefinger. Men afsnittet var kedeligt. Eller det syntes Ronja i alt fald. Og hovedpinen var væk.
”Det er fredag, for helvede.” Hun rejste sig op. ”Lad os gøre det.”
”Hvad?”
”Tage med til festen.”
Jeg kom op at sidde. ”Men vi har jo ikke noget sprut.” Selvom vi gik i niende, havde forældrene i klassen vedtaget en non-alkoholpolitik til klassearrangementer. Ronja lagde hovedet på skrå.
”Hvad med ouzoen?”
Jeg rystede på hovedet.
”Når min mor og far først har plantet sig i sofaen …” ”Vi smutter forbi mig.”
Der var altid papvin i køleskabet hjemme hos hende. Jeg så på hende.
Hun prikkede til mig med en spids tå.
”Okay, vi ser afsnittet færdigt … og så smutter vi hjem forbi mig og bæller noget vin.”
Hvem blinker først?
Milles bedste veninde hedder Ronja, og hun er Milles et og alt. Uden Ronja er Mille helt alene. Men Ronja har en tendens til at få vilde idéer, og hun går ikke så meget op i konsekvenserne.
Sammen har de tænkt sig at udnytte de klamme mænd, som findes overalt på nettet. Det er mænd, som fortjener at blive afpresset. Ronja siger, at mændene er giftige, og derudover har hun jo brug for pengene.
Men måske er det ikke kun de fremmede mænd, som er giftige for Mille.
Du kan købe Hvem blinker først? online, eller i din nærmeste boghandel.
Se bogtraileren
Om forfatteren:
Måske startede det hele med, at Ida-Marie Rendtorff som treårig drak blæk. Hun har i hvert fald altid været vild med at skrive. I 2004 debuterede hun med den realistiske dobbeltroman Strømsvigt og fik sammen med Daniel Zimakoff Kommunernes Skolebiblioteksforenings forfatterpris 2005 for bogen.
Siden har hun skrevet en lang række romaner for børn og unge – både i den realistiske, dystopiske og fantastiske genre f.eks. Hvem blinker først, Himlen over i morgen (på Kulturministeriets shortliste 2022), og serierne Skyggefolket (som fik Niels Klim-prisen 2015 for årets bedste kortroman i sci fi-genren), Kloden under vand, Isens hjerte, Stemmetyven og Dalia dragehvisker.
Flere af romanerne er oversat til svensk, norsk, tysk og russisk og støttet af Kunstfonden.
Andre læste også: