Adam Silvera Aktuelt Amerikanske YA-forfattere Bøger til unge Børnebøger 13-15 år CarlsenPuls Fantasy og dystopi Fantasy til børn og unge Young Adult-romaner

Adam Silvera: Jeg var helt oppe at køre, da jeg fik grønt lys til at skrive Den første der dør til sidst

Adam Silvera Den første der dør til sidst foto Elliot Knight

INTERVIEW: Det var en drøm, der gik i opfyldelse for Adam Silvera, da han skrev forhistorien til den meget populære De dør begge til sidst. Her er fem hurtige spørgsmål til forfatteren, som afslører, at en tredje roman i den populære serie er på vej!


Adam Silvera er en af tidens bedst-sælgende YA-forfattere i hjemlandet USA. Han debuterede i 2015 med romanen Den dag jeg glemmer, og med den rørende roman om venskab, kærlighed og død De dør begge til sidst fik han unge i hobetal til at græde på TikTok, imens de fortalte om deres stærke læseoplevelse.

En dag tilbage…

I bestselleren De dør begge til sidst fulgte vi to unge mænd i et New York i en ikke så fjern fremtid, hvor ens død kan blive forudset, og man får besked om det via et telefonopkald fra et dødsråd. Og hvad gør man egentlig, når man får at vide, at man har et døgn tilbage at leve i? Det er den situation, Mateo og Rufus gennemgår sammen i De dør begge til sidst.

LÆS OGSÅ: Helte gør det rigtige, netop fordi det er det rigtige at gøre – Adam Silvera

Nu er Adam Silvera aktuel med den længeventede – nej ikke en 2’er, men forhistorien Den første der dør til sidst. Her følger vi de to unge mænd Orion Prince og Valentino Price, hvis veje krydses tilfældigt på Times Square, og der opstår en særlig kemi. Vi får historien om skaberen af Dødsrådet, og hvordan det allerførste opkald påvirker; deraf titlen: Den første der dør til sidst.

Læs med her, hvor Adam Silvera fortæller om sin nye roman.


Hvordan har det været at vende tilbage til dit Dødsråds-univers?

Det har været den vildeste drøm! Af alle de mange universer, jeg har skabt, har Dødsrådet altid været min favorit. Der er så mange måder at udforske det koncept på. For nogle år siden var jeg ved at skrive en roman om to brødre i Dødsråds-universet, men den bog blev aldrig til noget.

Jeg var lige ved at opgive håbet om, at jeg ville få chancen for at dykke ned i den verden igen, så jeg var helt oppe at køre, da jeg fik grønt lys til at skrive den næste bog i serien… Eller rettere sagt: den FØRSTE historie om Dødsrådet.

Hvordan opstod ideen om Dødsrådets oprindelse og historien om Orion og Valentino?

Jeg havde pitchet to historier, hvor der var et dødsråd, til min agent. Den ene var en romantisk thriller, og den anden var forhistorien til De dør begge til sidst. Både min agent og mine forlag i England og USA var tændte på idéen med forhistorien. Det gav også god mening som en markering og fejring af 5-års-jubilæet for De dør begge til sidst.

LÆS OGSÅ: Karen M. McManus: Romance og krimi er den perfekte blanding

Hvis valget var faldet på den romantiske thriller, så vidste jeg allerede, hvem mine hovedpersoner skulle være, men med forhistorien til De dør begge til sidst, skulle jeg først finde på, hvem der skulle være heltene i historien. Det tog mange måneder med mange forsøg og kasserede ideer, før Orion og Valentino opstod.

Jeg havde dog hele tiden være klar over, at skaberen af Dødsrådet skulle have en bærende rolle. Og jeg kan afsløre, at skaberen af Dødsrådet vil få en endnu større rolle i den tredje roman i serien, som bliver en romantisk thriller…

Hvad er din favoritscene i Den første der dør til sidst?

Jeg har MANGE favoritscener! Men jeg er stadig så involveret i bogen, at jeg ikke kan nøjes med at vælge én. Den romantiske side af mig er vild med alt det, der foregår på Brooklyn Bridge og ‘the subway runway scene’.

Den side af mig, som har brug for det mere terapeutiske, har været glad for at skrive alle de øjeblikke, hvor Orion taler med Valentino om hans 9/11-oplevelser. For jeg kan genkende mange af oplevelserne; Orions tid i skolen ligner nemlig på mange måder min egen skoletid.

Følelsesmæssigt er der ingen tvivl om, at det sidste, gribende kapitel har mit hjerte. For ja, der er sorg, men der er også håb.

LÆS OGSÅ: 10 nye skønne kærlighedsromaner du straks skal læse

Hvis du fik et opkald fra Dødsrådet, som sagde, at det var din sidste dag på jorden, hvordan ville du så bruge dagen?

Jeg har fået det spørgsmål mange gange, og mit svar er altid afhængigt af, hvor jeg er, og hvad der lige sker i mit liv på det tidspunkt. Som jeg har det lige nu, ville jeg række ud til min mor, mine bedste venner, de børn, jeg er gudfar for, og min familie. Jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for at støtte dem økonomisk.

Jeg ville sørge for, at min hund Tazzito fik et hjem hos nogle søde mennesker, jeg stolede på, så jeg kunne være sikker på, at den ville få et godt liv.

Jeg ville også sende en sidste besked til mine læsere, som jeg har fået så stor opbakning fra. Og jeg ville skrive noget. Jeg ved ikke helt hvad. Det kunne være et kærlighedsbrev, en novelle eller et dagbogsnotat (selvom jeg ikke skriver dagbog, men det kan være, jeg ville begynde på det, hvis jeg vidste, jeg skulle dø).

Måske ville jeg kun dele det med en lille gruppe af mine allernærmeste, eller også ville jeg dele det med hele internettet. Eller også ville jeg tage det med mig i graven.

Har du et budskab til alle, der elskede De dør begge til sidst og Den første der dør til sidst?

Jeg vil gerne sige TAK, fordi I elskede Mateo og Rufus, og nu også åbner jeres hjerter for Orion og Valentino. Jeg tager det ikke for givet, og jeg er så taknemmelig for, at jeres opbakning gør, at jeg kan blive ved med at fortælle historier til jer. Jeg håber, det betyder lige så meget for jer, som det gør for mig.


Mere om Den første der dør til sidst

Den første der dør til sidst, Adam Silvera, ungdomsbøger

Det nyetablerede ’Dødsrådet’ kan forudsige folks dødsdato: Bliver man ringet op, har man et døgn tilbage at leve i.

Orions og Valentinos veje krydses på Times Square, og de oplever straks en følelse af at høre sammen. Men da Dødsrådets gennemfører deres allerførste opkald, er det kun den ene af dem, som bliver ringet op. Ingen af dem ved, hvordan dagen vil ende, men én ting ved de: De vil være sammen … lige meget hvor hjerteskærende afskeden bliver sidst på dagen.

Den første, der dør til sidst er en gribende roman om de varige indtryk, vi gør på hinanden, og om hvordan netop de indtryk kan få os til at leve livet fuldt ud.

Du kan købe Den første der dør til sidst online eller i din nærmeste boghandel.


Andre bøger af Adam Silvera

Kun for os

vi er uundgåelige, gamle forman

Ben synes at college er hårdt, at hans studiejob hos hans far stinker og er ked af at hans bedste ven opfører sig sært. Det eneste lyspunkt er Mario, som både giver ham spanskundervisning og kys. Men han kan ikke lade være med at tænke på en helt særlig dreng fra sin fortid…

Arthur er tilbage i New York City for første gang i to år. Det er selvfølgelig trist at tilbringe hele sommeren langt væk fra kæresten Mikey, men han ved, at deres forhold kan klare alt.

Derfor er det heller ikke noget problem, at eks-kæresten Ben pludselig er inde i billedet igen. Vel?

Du kan købe Kun for os online, eller i din nærmeste boghandel.


Hvis det er os

hvis det er os, adam silvera, becky albertalli, ya, young adult

Da to drenge støder sammen på et posthus i New York er det måske skæbnen. Eller måske er det ikke …

Ben er ved at sende sin ekskæreste ejendele retur efter et break up, da han støder ind i Arthur, der kun er i New York sommeren ud for at arbejde. Her kæmper han for at føle sig hjemme. Deres møde er kort, men de finder hinanden igen ved hjælp af Craigslist.

Måske er det skæbnen, men efter en række katastrofale første dates, er de måske nødt til at indse, at det slet ikke var meningen, at de skulle finde sammen. Men hvad nu hvis det er?

Du kan købe Hvis det er os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Evighedssøn

Adam Silvera, evighedssøn, infiinity son, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, fantasy

Brødrene Emil og Brighton er vokset op i New York og har altid set op til en gruppe magikere, Spell Walkerne, som har svoret at bekæmpe Specterne, som tilegner sig magiske evner på bekostning af andre magiske væsner.

Brighton ville ønske, han selv var en Spell Walker, så han kunne tilslutte sig kampen mod de onde.

Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. En dag viser det sig dog, at han har magiske evner, som placerer ham midt i kampens hede. Det slår revner i forholdet til broren. Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene.

Du kan købe Evighedssøn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Evighedsdøden

Adam Silvera: Jeg var helt oppe at køre, da jeg fik grønt lys til at skrive Den første der dør til sidst

Det er lykkedes brødrene Emil og Brighton at bekæmpe og besejre Blodstøberne – med livet i behold. Tror de. Brighton har drukket den sidste dråbe Høsteblod, og det burde gøre ham uovervindelig. Men i stedet er giften ved at slå ham ihjel.

I Emils jagt på den modgift, må han mod sin vilje bevæge sig langt ind i sine tidligere liv. Mere end nogensinde har han brug for Spell Walkernes hjælp, men Spell Walkerne er dybt splittede og sammenholdet truet.

Efterhånden går det op for Emil, at han måske har kæmpet mod den forkerte fjende hele tiden.

Du kan købe Evighedsdøden online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.


Ser det som min fornemmeste opgave at sprede læseglæde og dele stærke læseoplevelser med andre læseheste. Det gør jeg som en del af presseteamet hos Lindhardt og Ringhof og i min fritid, hvor bogstakken på mit natbord er faretruende høj. Har en fortid som bogopsætter, journalist, kulturredaktør og kommunikations- og pressekonsulent og har altid valgt arbejdspladsen nøje efter, om jeg kunne dele min store kærlighed til bøger og kultur.