Petra Nagel var som ung i tvivl om, hvem hun var, hvad hun kunne, og om hun var god nok. I sin bog Ting, jeg har lært, da det var for sent kigger hun ærligt og skægt tilbage på sig selv som ung.
”Hej, det er Petra. Nu sover hun, så vi har nok 20 minutter.”
Petra Nagel er i røret, og hun er ude og gå med barnevognen og sin 6 måneder gamle datter, der har for vane at sove i små, korte intervaller. Rammerne for interviewet er derfor sat af baby-Rosa, ligesom det lige nu også er hende, der sætter dagsordenen for tv-værtens liv på barsel.
LÆS OGSÅ: Roskildes største p*k, Grønærten og en bh-hylde i nakken. Læs i Petra Nagels åbenhjertige biografi her
Vi skal snakke om Petra Nagels første bog, Ting, jeg har lært, da det var for sent; en bog, der er åbenhjertig, lattervækkende, tåkrummende og ligefrem – ligesom man kender Petra Nagel fra den række af tv-programmer, der gjorde hende kendt for ærligt at bruge løs af sig selv.
Bogen handler om at være ung og i tvivl om, hvem man er, hvem man vil være, og hvordan man kommer derhen. Det er ungdommen set på af den 37-årige Petra Nagel, der i dag er mor til to – foruden Rosa er der også Pelle på 3 år – og har kæreste, hus og en god karriere. Men hvem var hende, som Petra Nagel selv kalder fortids-Petra, og hvordan tænkte hun om sig selv?
Fortids-Petra
”Hun var egentlig delt i to. På den ene side syntes hun selv, at hun var ret sjov, okay klog og skarp, og hun kunne godt mærke, at folk gerne ville være i selskab med hende. Og så var der den anden del af hende, hvor hun følte, at hun ikke kunne finde ud af noget.
For eksempel var var hun konstant i tvivl om, hvordan hun skulle se ud, og hvilken type hun skulle være. Det med at være en type brugte jeg meget energi på, og det skiftede ofte. Jeg kunne tage til Paris med en veninde, og så ville jeg straks være en bohemeagtig parisienne.”
LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke om … 5 bøger om de kendte, der kommer helt tæt på
“Det var som om, jeg hele tiden halsede efter noget, jeg ikke var og ikke kunne opnå. Og så tror jeg, at jeg kompenserede for det ved at være sjov. Jeg havde venner, som jeg kunne snakke med, men der var mange ting inde i mig, som jeg ikke rigtig kunne tale om. Ting, som var svære at sætte ord på, og som jeg heller ikke tror, at jeg havde ord for, mens jeg var i det.”
Jeg er ikke særlig, men bare en af de slemme
Tror du, at det med at tvivle på egne evner og på om man er god nok er noget særligt for dig eller et vilkår ved at være et ungt menneske?
”Jeg tror egentligt ikke, at jeg er særlig på nogen måde. Det håber jeg i hvert fald ikke. Jeg har jo også skrevet den her bog i en tro på, at det her er en generel ting. Jeg tror bare, at jeg har en lidt mere ekstrem udgave af det. Fordi selvom jeg har en masse fine ting i mit liv, så bliver jeg alligevel ved med at overbevise mig selv om, at det hele måske alligevel ikke er så fint igen. Ja, jeg tror, at jeg er en af de slemme.”
Selvomsorg og tilgivelse
Hvordan har det været at skrive om dig selv og dykke ned i din fortid?
”Jeg har stiftet bekendtskab med sådanne ting som selvomsorg og tilgivelse, og det har arbejdet med den her bog givet mig. Jeg har fået så meget ud af at skrive den. Og så har jeg måske sådan lidt far-agtigt sagt til mig selv:
Nu dur det altså heller ikke længere at gå og søbe rundt i, hvor skidt det hele er, og at jeg ikke dur til noget, fordi det gør jeg jo!”
LÆS OGSÅ: 10 stærke biografier du ikke må gå glip af
“Så det er også blevet et opgør med både fortids-Petra og nutids-Petra, der også er hoppet lidt med på det med stadigvæk at være i tvivl om egne evner. Men jeg arbejder med det!”
Jeg har ikke tid til at dyrke mine ulyksaligheder
Har det at blive mor haft nogen betydning for, hvordan du ser på dig selv, og hvordan du er til i verden?
”Ja, det har det helt klart. Før kunne jeg sidde længe og kigge ud ad vinduet og dyrke mig selv og mine egne ulyksaligheder. Det har jeg simpelthen ikke tid til længere. Der er jo to andre små liv, som jeg skal sørge for ikke bliver elendige. Mit fokus ligger mere hos dem. Der er noget nu, der er vigtigere og større end mig.”
”Og når jeg så er helt rationel og skærer tingene ud i pap for mig selv, så går det jo godt for mig. Det gør det jo. Det ville være så åndssvagt, hvis jeg sad her med mine to små børn, der behøver mig, og så brugte tid på at tænke over, om nogen gad læse min bog, eller hvordan jeg mon var i Bachelor osv. osv. Nej, det ville være for dumt.”
LÆS OGSÅ: Ægte rollemodeller: 7 bøger med kendte, du kan se op til
”Jeg husker en dag for noget tid siden, hvor jeg lige pludselig bare følte mig så mega-lykkelig. Det sker ikke særlig tit, men jeg mærkede bare den her dybe følelse. Og så tænkte jeg, at hvis Rosa bliver ved med at have det godt, og Pelle og Asbjørn også er sunde og glade, og jeg kommer tilbage til det arbejde, som jeg elsker og savner, og vi kan blive boende her, ja så kan jeg ikke ønske mig mere.
Det skal jeg virkelig huske mig selv på. Det er vildt at have det på den måde, når man føler, at man har brugt mange år på IKKE at have det sådan.”
Mine børn skal læse min bog
Du har sagt, at din far ikke skal læse bogen (det vil han vist heller ikke, siger han i begyndelsen af bogen). Må Rosa og Pelle læse den, når de bliver lidt ældre, og hvad håber du, at de får ud af at læse den?
”Jeg husker, da jeg selv var lille, og man hørte om sine forældres liv som unge og for eksempel spurgte til, om de havde prøvet at ryge hash, og de så svarede ‘én gang’, og så tænkte man straks: ‘okay, så må jeg også’. Jeg synes, mine børn skal læse min bog en dag, men jeg håber jo ikke, at de bliver inspirerede som sådan.”
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
”På den anden side, så skal man jo som et ungt menneske prøve alle de der ting og begå en masse fejl for at komme ud på den anden side, hvor jeg står nu. Jeg ønsker bare ikke for dem, at de får 10-15 år af deres liv, hvor de ikke er synderligt glade. Det var svært for mig at være ung, og jeg vil gøre mit til, at de ikke synes, det er så svært. Og jeg håber, at de vil nyde det mere, end jeg har gjort.”
De skal vide, at de er okay
Apropos forældre, har du selv tænkt over, hvordan du vil ruste dine børn til den usikre ungdomstid?
”Jeg talte med en psykolog til min reception, der sagde, at et studie viser, at vi i Danmark har en lidt misforstået opfattelse af, at forældre betyder alt for deres børn, men i virkeligheden har venner og kærester en større indflydelse end forældrene har.
Det betyder selvfølgelig noget, at man som forældre giver sine børn mad, omsorg og kærlighed. Men vi forældre tror, at vi betyder ekstremt meget, og man bruger så meget energi på at gøre det så perfekt som mor, fordi man er bange for at ødelægge sit barn.”
LÆS OGSÅ: Åh gud, hvor var det ungt gjort! Ærlig portrætbog om kendte danskeres tatoveringer. Læs i Under nålen
“Mine forældre gjorde det så godt de kunne, og det var en anden tid. Jeg har selv tænkt, at jeg vil prøve at overbevise mine børn om, at de er gode og okay, lige som de er – også selvom min dreng kun er tre år og af og til er pisseirriterende. Men ligegyldigt hvad de gør, hvad de ender med, og hvad de godt kan lide, så vil jeg øve mig at sige, at det er okay.”
Tre ting, jeg vil hviske til mit yngre jeg
Hvis du fik muligheden for det, hvilke 3 tre ting ville du så hviske i øret på dit yngre jeg?
- Du ender med at få en megafed karriere. Så du kan godt slappe lidt af, fordi du er faktisk meget sej. (Fordi det er noget, jeg hvisker, så tør jeg godt sige netop det).
- Din mor og far gør det faktisk så godt, som de kan. Giv dem lige et break og vær lidt mere sammen med dem. Jeg kan faktisk godt savne dem i dag, selvom de stadig er i live. Savne mig som barn og dem som forældre. Jeg gad godt, at jeg havde været der noget mere og nydt det mere.
- Du skal nok få en kæreste, så du behøver ikke gå ud og lede efter ham hele tiden. Du finder ham på et tidspunkt, bare rolig, hvilket også var det, som alle sagde til mig dengang.
Og netop som Petra har fortalt mig den tredje ting, hun ville sige til sit yngre jeg, så er der gået 22 minutter, og Rosa vågner i barnevognen. Petra skal tilbage til det, som det hele drejer sig om lige nu: at være mor, selvom man lige har sendt en bog om sig selv ud i verden.
Petra Nagel har braget igennem på tv-skærmen i flere år, med programserier som “Petra dater hele verden”, “Petra får en baby” og “Petra elsker sig selv.” Programmerne er humoristiske, udleverende og ærlige med et personligt udgangspunkt.
Stilen fortsætter i Ting, jeg har lært, da det var for sent, som er en inspirerende, åbenhjertig og lattervækkende fortælling om alle de ting, som Petra gerne ville have vidst, da hun var 20 år gammel.
Bogen fyldes med historier om grimt tøj, lavt selvværd, kærester og venskab. Mange ting ville have været gode at vide 20 år tidligere, og Ting, jeg har lært, da det var for sent er en indsigtsfuld beretningen om den kaotiske overgang fra ung til voksen.
Petra Nagel var som ung i tvivl om, hvem hun var, hvad hun kunne, og om hun var god nok. I sin bog Ting, jeg har lært, da det var for sent kigger hun ærligt og skægt tilbage på sig selv som ung.
”Hej, det er Petra. Nu sover hun, så vi har nok 20 minutter.”
Petra Nagel er i røret, og hun er ude og gå med barnevognen og sin 6 måneder gamle datter, der har for vane at sove i små, korte intervaller. Rammerne for interviewet er derfor sat af baby-Rosa, ligesom det lige nu også er hende, der sætter dagsordenen for tv-værtens liv på barsel.
LÆS OGSÅ: Roskildes største p*k, Grønærten og en bh-hylde i nakken. Læs i Petra Nagels åbenhjertige biografi her
Vi skal snakke om Petra Nagels første bog, Ting, jeg har lært, da det var for sent; en bog, der er åbenhjertig, lattervækkende, tåkrummende og ligefrem – ligesom man kender Petra Nagel fra den række af tv-programmer, der gjorde hende kendt for ærligt at bruge løs af sig selv.
Bogen handler om at være ung og i tvivl om, hvem man er, hvem man vil være, og hvordan man kommer derhen. Det er ungdommen set på af den 37-årige Petra Nagel, der i dag er mor til to – foruden Rosa er der også Pelle på 3 år – og har kæreste, hus og en god karriere. Men hvem var hende, som Petra Nagel selv kalder fortids-Petra, og hvordan tænkte hun om sig selv?
Fortids-Petra
”Hun var egentlig delt i to. På den ene side syntes hun selv, at hun var ret sjov, okay klog og skarp, og hun kunne godt mærke, at folk gerne ville være i selskab med hende. Og så var der den anden del af hende, hvor hun følte, at hun ikke kunne finde ud af noget.
For eksempel var var hun konstant i tvivl om, hvordan hun skulle se ud, og hvilken type hun skulle være. Det med at være en type brugte jeg meget energi på, og det skiftede ofte. Jeg kunne tage til Paris med en veninde, og så ville jeg straks være en bohemeagtig parisienne.”
LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke om … 5 bøger om de kendte, der kommer helt tæt på
“Det var som om, jeg hele tiden halsede efter noget, jeg ikke var og ikke kunne opnå. Og så tror jeg, at jeg kompenserede for det ved at være sjov. Jeg havde venner, som jeg kunne snakke med, men der var mange ting inde i mig, som jeg ikke rigtig kunne tale om. Ting, som var svære at sætte ord på, og som jeg heller ikke tror, at jeg havde ord for, mens jeg var i det.”
Jeg er ikke særlig, men bare en af de slemme
Tror du, at det med at tvivle på egne evner og på om man er god nok er noget særligt for dig eller et vilkår ved at være et ungt menneske?
”Jeg tror egentligt ikke, at jeg er særlig på nogen måde. Det håber jeg i hvert fald ikke. Jeg har jo også skrevet den her bog i en tro på, at det her er en generel ting. Jeg tror bare, at jeg har en lidt mere ekstrem udgave af det. Fordi selvom jeg har en masse fine ting i mit liv, så bliver jeg alligevel ved med at overbevise mig selv om, at det hele måske alligevel ikke er så fint igen. Ja, jeg tror, at jeg er en af de slemme.”
Selvomsorg og tilgivelse
Hvordan har det været at skrive om dig selv og dykke ned i din fortid?
”Jeg har stiftet bekendtskab med sådanne ting som selvomsorg og tilgivelse, og det har arbejdet med den her bog givet mig. Jeg har fået så meget ud af at skrive den. Og så har jeg måske sådan lidt far-agtigt sagt til mig selv:
Nu dur det altså heller ikke længere at gå og søbe rundt i, hvor skidt det hele er, og at jeg ikke dur til noget, fordi det gør jeg jo!”
LÆS OGSÅ: 10 stærke biografier du ikke må gå glip af
“Så det er også blevet et opgør med både fortids-Petra og nutids-Petra, der også er hoppet lidt med på det med stadigvæk at være i tvivl om egne evner. Men jeg arbejder med det!”
Jeg har ikke tid til at dyrke mine ulyksaligheder
Har det at blive mor haft nogen betydning for, hvordan du ser på dig selv, og hvordan du er til i verden?
”Ja, det har det helt klart. Før kunne jeg sidde længe og kigge ud ad vinduet og dyrke mig selv og mine egne ulyksaligheder. Det har jeg simpelthen ikke tid til længere. Der er jo to andre små liv, som jeg skal sørge for ikke bliver elendige. Mit fokus ligger mere hos dem. Der er noget nu, der er vigtigere og større end mig.”
”Og når jeg så er helt rationel og skærer tingene ud i pap for mig selv, så går det jo godt for mig. Det gør det jo. Det ville være så åndssvagt, hvis jeg sad her med mine to små børn, der behøver mig, og så brugte tid på at tænke over, om nogen gad læse min bog, eller hvordan jeg mon var i Bachelor osv. osv. Nej, det ville være for dumt.”
LÆS OGSÅ: Ægte rollemodeller: 7 bøger med kendte, du kan se op til
”Jeg husker en dag for noget tid siden, hvor jeg lige pludselig bare følte mig så mega-lykkelig. Det sker ikke særlig tit, men jeg mærkede bare den her dybe følelse. Og så tænkte jeg, at hvis Rosa bliver ved med at have det godt, og Pelle og Asbjørn også er sunde og glade, og jeg kommer tilbage til det arbejde, som jeg elsker og savner, og vi kan blive boende her, ja så kan jeg ikke ønske mig mere.
Det skal jeg virkelig huske mig selv på. Det er vildt at have det på den måde, når man føler, at man har brugt mange år på IKKE at have det sådan.”
Mine børn skal læse min bog
Du har sagt, at din far ikke skal læse bogen (det vil han vist heller ikke, siger han i begyndelsen af bogen). Må Rosa og Pelle læse den, når de bliver lidt ældre, og hvad håber du, at de får ud af at læse den?
”Jeg husker, da jeg selv var lille, og man hørte om sine forældres liv som unge og for eksempel spurgte til, om de havde prøvet at ryge hash, og de så svarede ‘én gang’, og så tænkte man straks: ‘okay, så må jeg også’. Jeg synes, mine børn skal læse min bog en dag, men jeg håber jo ikke, at de bliver inspirerede som sådan.”
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
”På den anden side, så skal man jo som et ungt menneske prøve alle de der ting og begå en masse fejl for at komme ud på den anden side, hvor jeg står nu. Jeg ønsker bare ikke for dem, at de får 10-15 år af deres liv, hvor de ikke er synderligt glade. Det var svært for mig at være ung, og jeg vil gøre mit til, at de ikke synes, det er så svært. Og jeg håber, at de vil nyde det mere, end jeg har gjort.”
De skal vide, at de er okay
Apropos forældre, har du selv tænkt over, hvordan du vil ruste dine børn til den usikre ungdomstid?
”Jeg talte med en psykolog til min reception, der sagde, at et studie viser, at vi i Danmark har en lidt misforstået opfattelse af, at forældre betyder alt for deres børn, men i virkeligheden har venner og kærester en større indflydelse end forældrene har.
Det betyder selvfølgelig noget, at man som forældre giver sine børn mad, omsorg og kærlighed. Men vi forældre tror, at vi betyder ekstremt meget, og man bruger så meget energi på at gøre det så perfekt som mor, fordi man er bange for at ødelægge sit barn.”
LÆS OGSÅ: Åh gud, hvor var det ungt gjort! Ærlig portrætbog om kendte danskeres tatoveringer. Læs i Under nålen
“Mine forældre gjorde det så godt de kunne, og det var en anden tid. Jeg har selv tænkt, at jeg vil prøve at overbevise mine børn om, at de er gode og okay, lige som de er – også selvom min dreng kun er tre år og af og til er pisseirriterende. Men ligegyldigt hvad de gør, hvad de ender med, og hvad de godt kan lide, så vil jeg øve mig at sige, at det er okay.”
Tre ting, jeg vil hviske til mit yngre jeg
Hvis du fik muligheden for det, hvilke 3 tre ting ville du så hviske i øret på dit yngre jeg?
Og netop som Petra har fortalt mig den tredje ting, hun ville sige til sit yngre jeg, så er der gået 22 minutter, og Rosa vågner i barnevognen. Petra skal tilbage til det, som det hele drejer sig om lige nu: at være mor, selvom man lige har sendt en bog om sig selv ud i verden.
Petra Nagel har braget igennem på tv-skærmen i flere år, med programserier som “Petra dater hele verden”, “Petra får en baby” og “Petra elsker sig selv.” Programmerne er humoristiske, udleverende og ærlige med et personligt udgangspunkt.
Stilen fortsætter i Ting, jeg har lært, da det var for sent, som er en inspirerende, åbenhjertig og lattervækkende fortælling om alle de ting, som Petra gerne ville have vidst, da hun var 20 år gammel.
Bogen fyldes med historier om grimt tøj, lavt selvværd, kærester og venskab. Mange ting ville have været gode at vide 20 år tidligere, og Ting, jeg har lært, da det var for sent er en indsigtsfuld beretningen om den kaotiske overgang fra ung til voksen.
Du kan købe Ting, jeg har lært, da det var for sent online, fx. hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: