For 80 år siden, juleaften 1943, brød modstandsmanden Axel Voigt sammen. Han var blevet arresteret af tyskerne 10 dage før, og selvom han havde været igennem langvarige forhør, havde han været i stand til at holde masken. Indtil juleaften. Læs om krigsjulen under 2. verdenskrig i Peter Harmsens bog Den mørkeste vinter: December 1942 og en verden i krig.
Af Peter Harmsen.
Juleaften 1943 brød Axel Voigt sammen. Den 35-årige århusianske modstandsmand var blevet arresteret af tyskerne ti dage før, og selv om tiden siden da var gået med langvarige forhør, havde han været i stand til at holde masken.
Men den 24. december fik han besøg i arresten af Bernhard Kjær, lederen af det lokale Røde Kors, der bragte en pakke med chokolade, bolsjer og tobak – og hilsner fra familie og venner. Voigt holdt tårerne tilbage, indtil han var blevet ført tilbage til sin celle. Så begravede han ansigtet i hænderne og græd.
Han græd over livet, han måske skulle miste, og over adskillelsen fra kone og børn, men også over julen, der fik ham til at føle, at han ikke var alene. “En lang befriende gråd, der gjorde det muligt for mig at holde en rigtig juleaften,” skrev han i erindringer om tiden i fangenskab, udgivet kort efter befrielsen.
Den 5. krigsjul i Europa
I de samme timer, hvor Voigt sad i arresten i Aarhus, blev juleaften højtideligholdt af mænd og kvinder på begge sider af verdenskrigens store opgør. Det var den femte krigsjul i Europa, og der blev kæmpet på flere fronter. I det dybfrosne Rusland indledte den sovjetiske hær en knusende vinteroffensiv, og i Italien arbejdede allierede styrker sig møjsommeligt op gennem støvlelandet.
I havnebyen Ortona på den italienske østkyst var canadiske soldater fanget i hårde kampe med hærdede tyske faldskærmstropper. Midt i blodbadet blev de canadiske enheder én efter én trukket kortvarigt ud af frontlinjen, så de kunne holde hvil i Santa Maria-kirken, beskyttet af dens metertykke mure, og få en julemiddag bestående af suppe, svinekotelet, grøntsager og plumbudding samt en flaske øl.
En sækkepibeblæser underholdt dem og var nogle gange i stand til at overdøve lyden af krig få gader borte. For flere af de unge soldater var det deres sidste måltid. ”Jeg skal aldrig glemme ansigtsudtrykket hos disse udmattede og modige mænd, da de trådte ind i kirken,” skrev kompagnichef Syd Thomson senere.
Berlin angrebet natten 23. og 24. december
I Tyskland havde krigen efterhånden alvorlige konsekvenser for de fleste, uanset om de var i uniform eller civile. Natten mellem 23. og 24. december angreb over 350 allierede bombefly Berlin. Hundredvis af indbyggere blev dræbt og titusindvis gjort hjemløse. Der bredte sig en lynchstemning i befolkningen, og vrede familiefædre, der havde mistet alt, sagde åbent, at allierede piloter, der faldt i deres hænder, ikke ville slippe levende fra det.
Midt i al misnøjen forsøgte regimet desperat at styrke moralen. Ved banegården i Dessau nord for Leipzig steg soldater på juleorlov af toget og blev modtaget af medlemmer af Bund Deutscher Mädel – pigernes svar på Hitlerjugend – som stod klar med hjemmelavet legetøj: ”Soldat, har De børn?” spurgte de. ”Så skal De da ikke gå tomhændet herfra!”
Virkelighedsfjern juleunderholdning
Den nazistiske propaganda satsede også på virkelighedsfjern juleunderholdning i radioen, men bestræbelserne på at holde humøret oppe på kommando blev mere og mere krampagtige, ifølge Herman Stresau, en forlægger, der levede en skyggetilværelse i Det Tredje Rige på grund af sin manglende opbakning til regimet:
”Den gamle vittighed fra hæren om det prøjsiske grin, der skal ekserceres: haha – to-tre! haha – to-tre! siger det meget rammende,” skrev han i sin hemmelige dagbog. Imens tilbragte den 27-årige soldat Friedrich Grupe højtiden med sin kone og forældre i en landsby i Harzen. Da den lille familie så sneen funkle ”som i et juleeventyr” i skoven udenfor, var de, trods myndighedernes konstante opfordringer til at kæmpe for den endelige sejr, opfyldt af en eneste tanke: ”Fred på jord!”
Læs mere om jul under Anden Verdenskrig i Peter Harmsens bog Den mørkeste vinter: December 1942 og en verden i krig.
LÆS OGSÅ: Anja C. Andersen om det gådefulde univers
Millioner af unge mænd og kvinder var i december 1942 sendt i kamp, og det meste af verden var i en krig, der sendte hele befolkningsgrupper på flugt.
Peter Harmsen har samlet beretninger fra soldater og civile over hele kloden. På øer i Stillehavet og ved fronten i Kina, i skyttegravene i Rusland og i Nordafrikas ørken, på himlen over Europa og dybt i Atlanterhavet blev mennesker dræbt i større antal end nogensinde før.
Holocaust fortsatte, og uskyldige mænd, kvinder og børn blev myrdet, mens deres bødler fejrede Kristi fødsel. Men der var også overalt eksempler på barmhjertige gerninger.
Fortællingerne giver ikke kun et indblik i, hvordan julen blev markeret midt i Anden Verdenskrigs mørke. De fortæller også en dybere og mere universel historie om kampen for at overleve som menneske i en usædvanlig tid.
For 80 år siden, juleaften 1943, brød modstandsmanden Axel Voigt sammen. Han var blevet arresteret af tyskerne 10 dage før, og selvom han havde været igennem langvarige forhør, havde han været i stand til at holde masken. Indtil juleaften. Læs om krigsjulen under 2. verdenskrig i Peter Harmsens bog Den mørkeste vinter: December 1942 og en verden i krig.
Af Peter Harmsen.
Juleaften 1943 brød Axel Voigt sammen. Den 35-årige århusianske modstandsmand var blevet arresteret af tyskerne ti dage før, og selv om tiden siden da var gået med langvarige forhør, havde han været i stand til at holde masken.
Men den 24. december fik han besøg i arresten af Bernhard Kjær, lederen af det lokale Røde Kors, der bragte en pakke med chokolade, bolsjer og tobak – og hilsner fra familie og venner. Voigt holdt tårerne tilbage, indtil han var blevet ført tilbage til sin celle. Så begravede han ansigtet i hænderne og græd.
Han græd over livet, han måske skulle miste, og over adskillelsen fra kone og børn, men også over julen, der fik ham til at føle, at han ikke var alene. “En lang befriende gråd, der gjorde det muligt for mig at holde en rigtig juleaften,” skrev han i erindringer om tiden i fangenskab, udgivet kort efter befrielsen.
Den 5. krigsjul i Europa
I de samme timer, hvor Voigt sad i arresten i Aarhus, blev juleaften højtideligholdt af mænd og kvinder på begge sider af verdenskrigens store opgør. Det var den femte krigsjul i Europa, og der blev kæmpet på flere fronter. I det dybfrosne Rusland indledte den sovjetiske hær en knusende vinteroffensiv, og i Italien arbejdede allierede styrker sig møjsommeligt op gennem støvlelandet.
I havnebyen Ortona på den italienske østkyst var canadiske soldater fanget i hårde kampe med hærdede tyske faldskærmstropper. Midt i blodbadet blev de canadiske enheder én efter én trukket kortvarigt ud af frontlinjen, så de kunne holde hvil i Santa Maria-kirken, beskyttet af dens metertykke mure, og få en julemiddag bestående af suppe, svinekotelet, grøntsager og plumbudding samt en flaske øl.
En sækkepibeblæser underholdt dem og var nogle gange i stand til at overdøve lyden af krig få gader borte. For flere af de unge soldater var det deres sidste måltid. ”Jeg skal aldrig glemme ansigtsudtrykket hos disse udmattede og modige mænd, da de trådte ind i kirken,” skrev kompagnichef Syd Thomson senere.
Berlin angrebet natten 23. og 24. december
I Tyskland havde krigen efterhånden alvorlige konsekvenser for de fleste, uanset om de var i uniform eller civile. Natten mellem 23. og 24. december angreb over 350 allierede bombefly Berlin. Hundredvis af indbyggere blev dræbt og titusindvis gjort hjemløse. Der bredte sig en lynchstemning i befolkningen, og vrede familiefædre, der havde mistet alt, sagde åbent, at allierede piloter, der faldt i deres hænder, ikke ville slippe levende fra det.
Midt i al misnøjen forsøgte regimet desperat at styrke moralen. Ved banegården i Dessau nord for Leipzig steg soldater på juleorlov af toget og blev modtaget af medlemmer af Bund Deutscher Mädel – pigernes svar på Hitlerjugend – som stod klar med hjemmelavet legetøj: ”Soldat, har De børn?” spurgte de. ”Så skal De da ikke gå tomhændet herfra!”
Virkelighedsfjern juleunderholdning
Den nazistiske propaganda satsede også på virkelighedsfjern juleunderholdning i radioen, men bestræbelserne på at holde humøret oppe på kommando blev mere og mere krampagtige, ifølge Herman Stresau, en forlægger, der levede en skyggetilværelse i Det Tredje Rige på grund af sin manglende opbakning til regimet:
”Den gamle vittighed fra hæren om det prøjsiske grin, der skal ekserceres: haha – to-tre! haha – to-tre! siger det meget rammende,” skrev han i sin hemmelige dagbog. Imens tilbragte den 27-årige soldat Friedrich Grupe højtiden med sin kone og forældre i en landsby i Harzen. Da den lille familie så sneen funkle ”som i et juleeventyr” i skoven udenfor, var de, trods myndighedernes konstante opfordringer til at kæmpe for den endelige sejr, opfyldt af en eneste tanke: ”Fred på jord!”
Læs mere om jul under Anden Verdenskrig i Peter Harmsens bog Den mørkeste vinter: December 1942 og en verden i krig.
LÆS OGSÅ: Anja C. Andersen om det gådefulde univers
Millioner af unge mænd og kvinder var i december 1942 sendt i kamp, og det meste af verden var i en krig, der sendte hele befolkningsgrupper på flugt.
Peter Harmsen har samlet beretninger fra soldater og civile over hele kloden. På øer i Stillehavet og ved fronten i Kina, i skyttegravene i Rusland og i Nordafrikas ørken, på himlen over Europa og dybt i Atlanterhavet blev mennesker dræbt i større antal end nogensinde før.
Holocaust fortsatte, og uskyldige mænd, kvinder og børn blev myrdet, mens deres bødler fejrede Kristi fødsel. Men der var også overalt eksempler på barmhjertige gerninger.
Fortællingerne giver ikke kun et indblik i, hvordan julen blev markeret midt i Anden Verdenskrigs mørke. De fortæller også en dybere og mere universel historie om kampen for at overleve som menneske i en usædvanlig tid.
Du kan købe Den mørkeste vinter – December 1942 og en verden i krig online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: