I den storslåede bog Fra Grønland til Stillehavet følger vi den 5. Thule-ekspedition, der var Knud Rasmussens betydeligste og mest berømte ekspedition. Den tre år lange rejse foregik med hundeslæde og strakte sig over 18.000 km – men hvorfor skal vi snakke om Knud Rasmussen i dag?
“Nu ved vi andet og mere om folk, og vi ved det på en anden måde; men selve det at kunne se nutiden skarpt skylder vi også fortidens kronikører.”
Sådan skriver professor i antropologi Kirsten Hastrup i forordet til den storslåede bog Fra Grønland til Stillehavet – et værk om den 5. Thule-ekspedition og Knud Rasmussens rejse.
Foto: Originaludgaven af Fra Grønland til Stillehavet.
På den 5. Thule-ekspedition realiserede Knud Rasmussen sin storslåede plan om at udforske og dokumentere inuitstammerne på strækningen fra Grønlands barske indlandsis over det nordlige Canada helt til Stillehavet og Sibiriens vilde tundra.
Men hvad er gammel viden egentlig værd? Og hvad kan vi bruge Knud Rasmussen viden til – hundrede år senere?
Knud Rasmussen – anno 2020
Det spørgsmål stiller også Kirsten Hastrup i Fra Grønland til Stillehavet. Og ifølge Hastrup er det dét værd.
For selvom Knud Rasmussens viden i dag er forældet, er historien om hvordan den viden blev til yderst vigtig. Og derfor er det værd at genbesøge de kendte værker – de har nemlig lagt grund for senere tænkning og forskning.
“Det er altid værd at genbesøge de værker, som har lagt grunden for senere tænkning og arbejde i en bestemt region, uanset om man ser anderledes på verden i dag og uanset, at de mennesker, der befolker denne bog, ikke findes længere, og at deres efterkommere i regionen lever på helt anden vis.”
Den viden, som blev skabt med Knud Rasmussen og den 5. Thule-ekspedition, ligger altså til grund for vores viden om det arktiske folk og samfund i dag.
Sproget forandres
Meget har forandret sig på hundrede år, og det gælder også vores sprog. Derfor er det også værd at kigge på Knud Rasmussens brug af ordet “Eskimo” og “Eskimokultur”.
Som Hastrup forklarer i forordet, var der i 1920’erne langt til den diskussion, der i dag føres om brugen af de to begreber. For dengang var de en naturlig del af samtidens sprogbrug.
Foto: Arktisk Institut
Vi kan derfor ikke beskylde Knud Rasmussen for at være utidssvarende, for både han og hans sprogbrug skal forstås ud fra den historiske kontekst.
“Ekspeditionens erklærede projekt var at søge viden om eskimokulturens oprindelse og udbredelse, og uanset de ord, Knud Rasmussen brugte, så var resultatet af hans arbejde en ny, sammenhængende viden om de inuitgrupper, der befolkede de arktiske landskaber fra Grønland i øst til Alaska i vest.”
Knud Rasmussen: Fra Grønland til Stillehavet
Knud Rasmussens berømte værk om den 5. Thule-ekspedition.
I 2021 er det 100 år siden, at Knud Rasmussen påbegyndte den mest berømte og betydeligste af sine ekspeditioner, nemlig den 5. Thule-ekspedition. Den tre år lange rejse, der foregik med hundeslæde, strakte sig over 18.000 km. Under ekspeditionen indsamlede Knud Rasmussen sagn og myter samt ca. 20.000 genstande, der har dannet grundstammen i Nationalmuseets samling. Knud Rasmussen blev for sin indsats udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.
Denne nye luksusudgave af Knud Rasmussens eventyrlige skildring af oplevelserne på den store slæderejse indeholder fantastisk nye illustrationer, kort og optegnelser, som hidtil ikke har været kendt, og i en kvalitet, der aldrig er set før.
I den storslåede bog Fra Grønland til Stillehavet følger vi den 5. Thule-ekspedition, der var Knud Rasmussens betydeligste og mest berømte ekspedition. Den tre år lange rejse foregik med hundeslæde og strakte sig over 18.000 km – men hvorfor skal vi snakke om Knud Rasmussen i dag?
“Nu ved vi andet og mere om folk, og vi ved det på en anden måde; men selve det at kunne se nutiden skarpt skylder vi også fortidens kronikører.”
Sådan skriver professor i antropologi Kirsten Hastrup i forordet til den storslåede bog Fra Grønland til Stillehavet – et værk om den 5. Thule-ekspedition og Knud Rasmussens rejse.
På den 5. Thule-ekspedition realiserede Knud Rasmussen sin storslåede plan om at udforske og dokumentere inuitstammerne på strækningen fra Grønlands barske indlandsis over det nordlige Canada helt til Stillehavet og Sibiriens vilde tundra.
Men hvad er gammel viden egentlig værd? Og hvad kan vi bruge Knud Rasmussen viden til – hundrede år senere?
Knud Rasmussen – anno 2020
Det spørgsmål stiller også Kirsten Hastrup i Fra Grønland til Stillehavet. Og ifølge Hastrup er det dét værd.
For selvom Knud Rasmussens viden i dag er forældet, er historien om hvordan den viden blev til yderst vigtig. Og derfor er det værd at genbesøge de kendte værker – de har nemlig lagt grund for senere tænkning og forskning.
“Det er altid værd at genbesøge de værker, som har lagt grunden for senere tænkning og arbejde i en bestemt region, uanset om man ser anderledes på verden i dag og uanset, at de mennesker, der befolker denne bog, ikke findes længere, og at deres efterkommere i regionen lever på helt anden vis.”
Den viden, som blev skabt med Knud Rasmussen og den 5. Thule-ekspedition, ligger altså til grund for vores viden om det arktiske folk og samfund i dag.
Sproget forandres
Meget har forandret sig på hundrede år, og det gælder også vores sprog. Derfor er det også værd at kigge på Knud Rasmussens brug af ordet “Eskimo” og “Eskimokultur”.
Som Hastrup forklarer i forordet, var der i 1920’erne langt til den diskussion, der i dag føres om brugen af de to begreber. For dengang var de en naturlig del af samtidens sprogbrug.
Vi kan derfor ikke beskylde Knud Rasmussen for at være utidssvarende, for både han og hans sprogbrug skal forstås ud fra den historiske kontekst.
“Ekspeditionens erklærede projekt var at søge viden om eskimokulturens oprindelse og udbredelse, og uanset de ord, Knud Rasmussen brugte, så var resultatet af hans arbejde en ny, sammenhængende viden om de inuitgrupper, der befolkede de arktiske landskaber fra Grønland i øst til Alaska i vest.”
Knud Rasmussen: Fra Grønland til Stillehavet
Knud Rasmussens berømte værk om den 5. Thule-ekspedition.
I 2021 er det 100 år siden, at Knud Rasmussen påbegyndte den mest berømte og betydeligste af sine ekspeditioner, nemlig den 5. Thule-ekspedition. Den tre år lange rejse, der foregik med hundeslæde, strakte sig over 18.000 km. Under ekspeditionen indsamlede Knud Rasmussen sagn og myter samt ca. 20.000 genstande, der har dannet grundstammen i Nationalmuseets samling. Knud Rasmussen blev for sin indsats udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.
Denne nye luksusudgave af Knud Rasmussens eventyrlige skildring af oplevelserne på den store slæderejse indeholder fantastisk nye illustrationer, kort og optegnelser, som hidtil ikke har været kendt, og i en kvalitet, der aldrig er set før.
Du kan købe Fra Grønland til Stillehavet online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: