I år afsluttes næsten 600 års arbejde med at kortlægge Grønland, et utilgængeligt område, der gennem tiden har været genstand for forskellige interesser. Dette store værk viser, hvordan kortlægningen har udviklet sig fra 1500-tallets mildest talt fantasifulde kort til det 19., 20. og 21. århundredes langt mere korrekte kort.
Det har taget næsten 600 år at få kortlagt verdens største ø, men i år synes den store opgave at være så godt som tilendebragt. Selvom Grønland har været beboet i mere end 4000 år, så har grønlænderne selv altid klaret sig uden kort, og det var først, da folk udefra gennem årene af forskellige årsager fattede interesse for landet, at kortlægningen af det enorme landområde tog fart.
Historien om kortlægningen af Grønland er en opdagelserejse ind i et ufremkommeligt landskab og indblik i, hvordan kort gennem tiden har været nødvendige, ikke kun for opdagelsesrejsende og turister, men især i politiske og militære sammenhænge og i nyere tid har kortlængingen også udgjort et vigtigt redskab til at observere klimaforandringerne.
Vanskelige geografiske forhold
De geografiske forhold på Grønland har altid gjort kortlægning til en vanskelig opgave. Indlandsisen og de svært tilgængelige kystområder har været en enorm forhindring for de mange, der har forsøgt sig.
Lokalbefolkningen har dog ubesværet færdes rundt i landskabet uden et kort ved hånden, og der findes ingen bevarede kort produceret af lokale, før Hans Egede i 1721 bosatte sig på vestkysten og begyndte en primitiv kortlægning.
Dette kortlægningsarbejde er fortsat af missionærer, handelsfolk og kartografer på de mange senere grønlandsekspeditioner.
I Kortlægningen af Grønland kan man se en samling af 100 grønlandskort fra 1500-tallet og frem til nutiden udvalgt og forklaret af Henrik Dupont, der tidligere har været ansat i Det Kongelige Biblioteks Kort- og Billedafdeling.
Se nogle af de interessante og flotte kort fra bogen
Kortet ovenfor er lavet af sælskind og med påsatte træstykker til at illustrere øer og kyster ved Disko Bugt. Kortet er udarbejdet af den grønlandske fanger Silas Sandgreen i 1920’erne, formentlig på opfordring af amerikanske turister. Sælskindet er stort og spændt op på en ramme, så det er ikke praktisk at rejse rundt med.
Det første kort, hvor Grønland optræder med navn er fra 1427, men blev først fundet i 1800-tallet. Det er tilskrevet Claudius Clavus, der er en latiniseret udgave af Claudius Claussøn Swart. Han var født på Fyn i 1388 og bosatte sig senere i Italien.
Clavus havde indsamlet oplysninger om såvel Grønland som nordboerne og blev den første til at sætte sine informationer på et kort. Der har været delte meninger om, hvorvidt han rent faktisk havde været i Grønland selv. Det har han højst sandsynligt ikke, og hans kort er formentlig baseret på observationer og antagelser.
I 1721 ankom Hans Egede til Grønland og med ham indledtes en helt ny epoke i Grønlands udvikling – også når det gælder kortlægningen. Den dansk-norske præst og missionær havde sat sig ind i kortlægningens teknikker, kunne tage bestik af længe- og breddegrader og kendte til de mest almindelige principper for landmåling og var derfor reelt klædt på til opgaven.
Han fik i maj 1721 kongens tilladelse til at udføre missioner i Grønland og drog afsted på den farefulde færd med afgang fra Bergen og med kurs mod Nuuk, nærmere bestemt Håbets Ø, hvor han bosatte sig i de næste 7 år.
Udover at missionere blandt lokalbefolkningen var hans ærinde også at undersøge kysten og foretog rejser rundt i fjordene omkring Nuuk og senere længere både nordpå og sydpå, hvor han nåede næsten helt til Kap Farvel. Dermed var han den første til at kortlægge kysten mere systematisk.
Ovenfor kan man se Hans Egedes kort fra 1737 over det Grønland, som han kendte til på daværende tidspunkt. Det regnes som det første grønlandskort, der er udfærdiget efter konkrete undersøgelser og opmålinger på vestkysten.
Langt op i 1800-tallet vedblev indlandsisen at være et stort mysterium. Der gik lang tid, før der for alvor kom gang i udforskningen af dette gigantiske og ufremkommelige område. I første omgang skete det ikke ved at forsøge at nå ind over isen, men derimod ved studier i, hvordan indlandsisen fungerede og hang sammen med det omgivende område.
Flere gjorde senere forsøget med at rejse over indlandsisen, men af forskellige årsager lykkedes det ikke. Det gjorde det endelig i 1888, hvor den norske polarforsker og videnskabsmand Fridtjof Nansen sammen med sit hold, som de første krydsede indlandsisen.
Kortet ovenfor er fra 1888 og er det hidtil mest opdaterede og autoriserede kort over Grønland udarbejdet af den danske søofficer J.A.D. Jensen (1849-1936). Han foretog selv flere opmålingsrejser til Grønland, herunder en tur på indlandsisen som en af de første i 1878.
Kortet har mange tomme pletter og mangelfulde oplysninger og afslører, at der stadig er noget at udforske og opdage på Grønland. Man ser også både den planlagte tur og den aktuelle rute, som Fridtjof Nansen tog over indlandsisen samme år.
Kortet herover er fra 1851 og er lavet af geologen og den senere inspektør for Sydgrønland, Hinrich Rink, der blev berømt for sine studier af indlandsisen, hvor han som en af de allerførste foretog en række opmålinger og undersøgelser, der blev publiceret i internationale tidsskrifter.
Disse kort er medvirkende til, at Jakobshavn Isbræ i dag bliver brugt som en indikator for verdens klima. Gennem de fortsatte målinger af isbræen gennem 170 år kan dens størrelse fortælle afgørende nyt om klimaet og de forandringer, der sker.
Allerede i 1940 begyndte amerikanerne deres rekognosering af Grønland, og i 1942 skulle de efter sigende have foretaget de første luftfotograferinger af området med henblik på en senere kortlægning.
En stor del af dette kortmateriale er stadig hemmeligstemplet, og derfor ikke tilgængeligt, men det fremgår af amerikanske efterretninger, at der i 1947 er afsluttet en totaldækkende luftfotografering af hele Grønland.
I 1943 anlagde amerikanerne Thule-basen. Thule blev især kendt under Den Kolde Krig, hvor basen blev udvidet betragteligt og der blev derfor behov for meget detaljerede kort. I løbet af 50’erne blev området bag basen anvendt til at opbygge en hel by under indlandsisen. Kortet her er udgivet af United States Air Force i 1950.
Kortlægningen af Grønland
I denne bog fortælles den fantastiske historie om kortlægningen af Jordens største og mest utilgængelige ø. Du finder omkring 100 historiske kort over øen, hvor det forklares, hvorfor kortene ser ud som de gør, samt hvordan og hvorfor de er blevet produceret.
Kortlægningen af Grønland er en rejse i historien fra de tidligste inuit-rejsende og op til den endelige kortlægning af øen.
Grønland skiller sig kortlægningsmæssigt ud jordens andre områder, og territoriets fysiske karakter har spillet en væsentlig rolle for kortlægningen. Men også praktiske, samfundsmæssige og politiske forhold har påvirket kortlægningen.
Kortlægningen af Danmark fortæller danmarkshistorien gennem mere end 200 smukke historiske kort.
Oplev, hvordan konturerne af Danmark tog form på kort fra 1400-tallet og frem til starten af 1800-tallet. Bogen indledes med et overblik over kartografiens og kortlægningens historie, hvor de centrale opmålingsmetoder, personer og kort præsenteres. Efter bogens hoveddel med danmarkskort vises eksempler på bykort og kort over danske kolonier, Slesvig-Holsten, Norge og det øvrige Skandinavien samt de nordatlantiske besiddelser.
Peder Dam er ph.d. i historie, cand.scient. i geografi og historie. Han har tidligere været ansat ved SAXO-Instituttet, Geodatastyrelsen og Trap Danmark. Han er i dag museumsinspektør ved Odense Bys Museer.
I år afsluttes næsten 600 års arbejde med at kortlægge Grønland, et utilgængeligt område, der gennem tiden har været genstand for forskellige interesser. Dette store værk viser, hvordan kortlægningen har udviklet sig fra 1500-tallets mildest talt fantasifulde kort til det 19., 20. og 21. århundredes langt mere korrekte kort.
Det har taget næsten 600 år at få kortlagt verdens største ø, men i år synes den store opgave at være så godt som tilendebragt. Selvom Grønland har været beboet i mere end 4000 år, så har grønlænderne selv altid klaret sig uden kort, og det var først, da folk udefra gennem årene af forskellige årsager fattede interesse for landet, at kortlægningen af det enorme landområde tog fart.
LÆS OGSÅ: Spioner, krig og hemmelige kort – opmålingen af Danmark var en farverig affære
Historien om kortlægningen af Grønland er en opdagelserejse ind i et ufremkommeligt landskab og indblik i, hvordan kort gennem tiden har været nødvendige, ikke kun for opdagelsesrejsende og turister, men især i politiske og militære sammenhænge og i nyere tid har kortlængingen også udgjort et vigtigt redskab til at observere klimaforandringerne.
Vanskelige geografiske forhold
De geografiske forhold på Grønland har altid gjort kortlægning til en vanskelig opgave. Indlandsisen og de svært tilgængelige kystområder har været en enorm forhindring for de mange, der har forsøgt sig.
Lokalbefolkningen har dog ubesværet færdes rundt i landskabet uden et kort ved hånden, og der findes ingen bevarede kort produceret af lokale, før Hans Egede i 1721 bosatte sig på vestkysten og begyndte en primitiv kortlægning.
Dette kortlægningsarbejde er fortsat af missionærer, handelsfolk og kartografer på de mange senere grønlandsekspeditioner.
I Kortlægningen af Grønland kan man se en samling af 100 grønlandskort fra 1500-tallet og frem til nutiden udvalgt og forklaret af Henrik Dupont, der tidligere har været ansat i Det Kongelige Biblioteks Kort- og Billedafdeling.
Se nogle af de interessante og flotte kort fra bogen
Kortet ovenfor er lavet af sælskind og med påsatte træstykker til at illustrere øer og kyster ved Disko Bugt. Kortet er udarbejdet af den grønlandske fanger Silas Sandgreen i 1920’erne, formentlig på opfordring af amerikanske turister. Sælskindet er stort og spændt op på en ramme, så det er ikke praktisk at rejse rundt med.
Det første kort, hvor Grønland optræder med navn er fra 1427, men blev først fundet i 1800-tallet. Det er tilskrevet Claudius Clavus, der er en latiniseret udgave af Claudius Claussøn Swart. Han var født på Fyn i 1388 og bosatte sig senere i Italien.
Clavus havde indsamlet oplysninger om såvel Grønland som nordboerne og blev den første til at sætte sine informationer på et kort. Der har været delte meninger om, hvorvidt han rent faktisk havde været i Grønland selv. Det har han højst sandsynligt ikke, og hans kort er formentlig baseret på observationer og antagelser.
I 1721 ankom Hans Egede til Grønland og med ham indledtes en helt ny epoke i Grønlands udvikling – også når det gælder kortlægningen. Den dansk-norske præst og missionær havde sat sig ind i kortlægningens teknikker, kunne tage bestik af længe- og breddegrader og kendte til de mest almindelige principper for landmåling og var derfor reelt klædt på til opgaven.
Han fik i maj 1721 kongens tilladelse til at udføre missioner i Grønland og drog afsted på den farefulde færd med afgang fra Bergen og med kurs mod Nuuk, nærmere bestemt Håbets Ø, hvor han bosatte sig i de næste 7 år.
Udover at missionere blandt lokalbefolkningen var hans ærinde også at undersøge kysten og foretog rejser rundt i fjordene omkring Nuuk og senere længere både nordpå og sydpå, hvor han nåede næsten helt til Kap Farvel. Dermed var han den første til at kortlægge kysten mere systematisk.
Ovenfor kan man se Hans Egedes kort fra 1737 over det Grønland, som han kendte til på daværende tidspunkt. Det regnes som det første grønlandskort, der er udfærdiget efter konkrete undersøgelser og opmålinger på vestkysten.
Langt op i 1800-tallet vedblev indlandsisen at være et stort mysterium. Der gik lang tid, før der for alvor kom gang i udforskningen af dette gigantiske og ufremkommelige område. I første omgang skete det ikke ved at forsøge at nå ind over isen, men derimod ved studier i, hvordan indlandsisen fungerede og hang sammen med det omgivende område.
Flere gjorde senere forsøget med at rejse over indlandsisen, men af forskellige årsager lykkedes det ikke. Det gjorde det endelig i 1888, hvor den norske polarforsker og videnskabsmand Fridtjof Nansen sammen med sit hold, som de første krydsede indlandsisen.
Kortet ovenfor er fra 1888 og er det hidtil mest opdaterede og autoriserede kort over Grønland udarbejdet af den danske søofficer J.A.D. Jensen (1849-1936). Han foretog selv flere opmålingsrejser til Grønland, herunder en tur på indlandsisen som en af de første i 1878.
Kortet har mange tomme pletter og mangelfulde oplysninger og afslører, at der stadig er noget at udforske og opdage på Grønland. Man ser også både den planlagte tur og den aktuelle rute, som Fridtjof Nansen tog over indlandsisen samme år.
Kortet herover er fra 1851 og er lavet af geologen og den senere inspektør for Sydgrønland, Hinrich Rink, der blev berømt for sine studier af indlandsisen, hvor han som en af de allerførste foretog en række opmålinger og undersøgelser, der blev publiceret i internationale tidsskrifter.
Disse kort er medvirkende til, at Jakobshavn Isbræ i dag bliver brugt som en indikator for verdens klima. Gennem de fortsatte målinger af isbræen gennem 170 år kan dens størrelse fortælle afgørende nyt om klimaet og de forandringer, der sker.
Allerede i 1940 begyndte amerikanerne deres rekognosering af Grønland, og i 1942 skulle de efter sigende have foretaget de første luftfotograferinger af området med henblik på en senere kortlægning.
En stor del af dette kortmateriale er stadig hemmeligstemplet, og derfor ikke tilgængeligt, men det fremgår af amerikanske efterretninger, at der i 1947 er afsluttet en totaldækkende luftfotografering af hele Grønland.
I 1943 anlagde amerikanerne Thule-basen. Thule blev især kendt under Den Kolde Krig, hvor basen blev udvidet betragteligt og der blev derfor behov for meget detaljerede kort. I løbet af 50’erne blev området bag basen anvendt til at opbygge en hel by under indlandsisen. Kortet her er udgivet af United States Air Force i 1950.
Kortlægningen af Grønland
I denne bog fortælles den fantastiske historie om kortlægningen af Jordens største og mest utilgængelige ø. Du finder omkring 100 historiske kort over øen, hvor det forklares, hvorfor kortene ser ud som de gør, samt hvordan og hvorfor de er blevet produceret.
Kortlægningen af Grønland er en rejse i historien fra de tidligste inuit-rejsende og op til den endelige kortlægning af øen.
Grønland skiller sig kortlægningsmæssigt ud jordens andre områder, og territoriets fysiske karakter har spillet en væsentlig rolle for kortlægningen. Men også praktiske, samfundsmæssige og politiske forhold har påvirket kortlægningen.
Du kan købe Kortlægningen af Grønland online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 21 november.
Måske er du også interesseret i
Kortlægningen af Danmark
Kortlægningen af Danmark fortæller danmarkshistorien gennem mere end 200 smukke historiske kort.
Oplev, hvordan konturerne af Danmark tog form på kort fra 1400-tallet og frem til starten af 1800-tallet. Bogen indledes med et overblik over kartografiens og kortlægningens historie, hvor de centrale opmålingsmetoder, personer og kort præsenteres. Efter bogens hoveddel med danmarkskort vises eksempler på bykort og kort over danske kolonier, Slesvig-Holsten, Norge og det øvrige Skandinavien samt de nordatlantiske besiddelser.
Peder Dam er ph.d. i historie, cand.scient. i geografi og historie. Han har tidligere været ansat ved SAXO-Instituttet, Geodatastyrelsen og Trap Danmark. Han er i dag museumsinspektør ved Odense Bys Museer.
Du kan købe Kortlægningen af Danmark online her eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: