“Amerikas forhold til skydevåben er alt andet end rationelt”. Det skriver Paul Auster i sit essay Nationens blod om hjemlandets våbenkultur, der afspejler en dyb splittelse i det amerikanske samfund, der rækker langt tilbage i historien.
”Hvad gør os til det mest voldelige land i den vestlige verden?”, spørger Paul Auster sig selv i sin nye bog Nationens blod. Ved et kig bagud i tid, konstaterer han, at nationen ikke har haft viljen til at ændre på dette, og at uviljen er funderet i, at det at bære våben af mange amerikanere betragtes som en menneskeret.
”Biler og skydevåben er de to søjler i vores inderste nationale mytologi, for bilen og skydevåbnet repræsenterer tanken om frihed og individuel handlekraft, som er de stærkeste udtryk for selvudfoldelse vi har”, skriver Auster, hvis egen familiehistorie også rummer en stor, dyster hemmelighed, hvor der var en pistol involveret og som ødelagde mere end ét liv.
40.000 dødsfald om året
Der findes 393 millioner skydevåben i USA. Mere end et for hver mand, kvinde og barn. Hvert år bliver cirka 40.000 mennesker dræbt af skydevåben i USA, hvilket nogenlunde svarer til det årlige antal trafikdræbte på amerikanske veje og motorveje. Af de 40.000 dødsfald som følge af skydevåben, er mere end halvdelen selvmord. Derudover bliver mere end 80.000 mennesker såret af kugler hvert år.
Men de menneskelige konsekvenser rækker længere end til ofrenes gennemhullede kroppe. Der er også konsekvenser for deres nærmeste familie, venner, kolleger, naboer, skole, kirke, sportsklub og samfund i al almindelighed. Til sammen er det et enormt antal amerikanere, som direkte eller indirekte påvirkes af våbenvold hvert år. Et tal, der skal regnes i millioner.
“Blodsudgydelser og død i denne skala og med denne hyppighed burde udløse national handling, en samlet indsats fra forbundsregering, delstatsregeringer og lokale myndigheder for at få styr på det, som ud fra enhver rationel opfattelse må siges at være en offentlig sundhedskrise. Men Amerikas forhold til skydevåben er alt andet end rationelt”, skriver Paul Auster, der er bosat i New York.
Gode og slemme fyre med våben
I et land, der jævnligt oplever masseskyderier på skoler, indkøbscentre og kirker, der spreder frygt hos almindelige mennesker, står NRA, den magtfulde våbenlobby, stærkt. Med deres logik indlejret i et udsagn som dette: ”Det eneste, der kan standse en slem fyr med et skydevåben, er en god fyr med et skydevåben”, forsvarer de retten til at bevæbne sig og forsvare sig.
Men Austers modsvar i bogen til dette er, at citere en af de ”gode fyre”, en 56-årig blikkenslager fra Sutherland Springs, Texas, der heltemodigt greb ind, da et masseskyderi, der endte med at koste 25 mennesker livet, fandt sted i den lokale kirke i 2017: ”Vi er ikke indrettet til at tage et andet menneskes liv. Det skader os. Det forandrer os”.
Nationens blod:
Nationens blod er en tankevækkende historisk gennemgang af våbenvold i USA af den amerikanske forfatter Paul Auster.
USA oplever netop nu det ene forfærdelige skyderi efter det andet på skoler, tankstationer, indkøbscentre og i det offentlige rum. Våbenlovgivningen splitter amerikanerne som aldrig før, og i øjeblikket er der flere våben i USA end der er indbyggere. Hver dag bliver mere end 100 mennesker dræbt og 200 såret i hændelser, hvor der er våben involveret. Disse tal er helt ude af proportioner i forhold til resten af verden, og man må spørge sig selv, hvorfor USA adskiller sig så markant og indtager en førsteplads som det mest voldelige land i den vestlige verden?
Bogen er illustreret af fotografen Spencer Ostrander, der med sine s/h fotos dokumenterer mere end 30 steder, hvor der har fundet skyderier sted. Hvert foto fortæller en grufuld historie.
“Amerikas forhold til skydevåben er alt andet end rationelt”. Det skriver Paul Auster i sit essay Nationens blod om hjemlandets våbenkultur, der afspejler en dyb splittelse i det amerikanske samfund, der rækker langt tilbage i historien.
”Hvad gør os til det mest voldelige land i den vestlige verden?”, spørger Paul Auster sig selv i sin nye bog Nationens blod. Ved et kig bagud i tid, konstaterer han, at nationen ikke har haft viljen til at ændre på dette, og at uviljen er funderet i, at det at bære våben af mange amerikanere betragtes som en menneskeret.
”Biler og skydevåben er de to søjler i vores inderste nationale mytologi, for bilen og skydevåbnet repræsenterer tanken om frihed og individuel handlekraft, som er de stærkeste udtryk for selvudfoldelse vi har”, skriver Auster, hvis egen familiehistorie også rummer en stor, dyster hemmelighed, hvor der var en pistol involveret og som ødelagde mere end ét liv.
40.000 dødsfald om året
Der findes 393 millioner skydevåben i USA. Mere end et for hver mand, kvinde og barn. Hvert år bliver cirka 40.000 mennesker dræbt af skydevåben i USA, hvilket nogenlunde svarer til det årlige antal trafikdræbte på amerikanske veje og motorveje. Af de 40.000 dødsfald som følge af skydevåben, er mere end halvdelen selvmord. Derudover bliver mere end 80.000 mennesker såret af kugler hvert år.
Men de menneskelige konsekvenser rækker længere end til ofrenes gennemhullede kroppe. Der er også konsekvenser for deres nærmeste familie, venner, kolleger, naboer, skole, kirke, sportsklub og samfund i al almindelighed. Til sammen er det et enormt antal amerikanere, som direkte eller indirekte påvirkes af våbenvold hvert år. Et tal, der skal regnes i millioner.
“Blodsudgydelser og død i denne skala og med denne hyppighed burde udløse national handling, en samlet indsats fra forbundsregering, delstatsregeringer og lokale myndigheder for at få styr på det, som ud fra enhver rationel opfattelse må siges at være en offentlig sundhedskrise. Men Amerikas forhold til skydevåben er alt andet end rationelt”, skriver Paul Auster, der er bosat i New York.
Gode og slemme fyre med våben
I et land, der jævnligt oplever masseskyderier på skoler, indkøbscentre og kirker, der spreder frygt hos almindelige mennesker, står NRA, den magtfulde våbenlobby, stærkt. Med deres logik indlejret i et udsagn som dette: ”Det eneste, der kan standse en slem fyr med et skydevåben, er en god fyr med et skydevåben”, forsvarer de retten til at bevæbne sig og forsvare sig.
Men Austers modsvar i bogen til dette er, at citere en af de ”gode fyre”, en 56-årig blikkenslager fra Sutherland Springs, Texas, der heltemodigt greb ind, da et masseskyderi, der endte med at koste 25 mennesker livet, fandt sted i den lokale kirke i 2017: ”Vi er ikke indrettet til at tage et andet menneskes liv. Det skader os. Det forandrer os”.
Nationens blod:
Nationens blod er en tankevækkende historisk gennemgang af våbenvold i USA af den amerikanske forfatter Paul Auster.
USA oplever netop nu det ene forfærdelige skyderi efter det andet på skoler, tankstationer, indkøbscentre og i det offentlige rum. Våbenlovgivningen splitter amerikanerne som aldrig før, og i øjeblikket er der flere våben i USA end der er indbyggere. Hver dag bliver mere end 100 mennesker dræbt og 200 såret i hændelser, hvor der er våben involveret. Disse tal er helt ude af proportioner i forhold til resten af verden, og man må spørge sig selv, hvorfor USA adskiller sig så markant og indtager en førsteplads som det mest voldelige land i den vestlige verden?
Bogen er illustreret af fotografen Spencer Ostrander, der med sine s/h fotos dokumenterer mere end 30 steder, hvor der har fundet skyderier sted. Hvert foto fortæller en grufuld historie.
Du kan købe Nationens blod af Paul Auster online fx. hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 1. februar.
Andre læste også: