Kom med på istidstur rundt i landet. Førende istidsforsker Michael Houmark-Nielsen, der står bag udgivelsen Istiden i det danske landskab, guider dig til at se det danske landskab med istidsbriller på.
Af Michael Houmark-Nielsen
Se dig omkring, når du er i det fri – på cykel-, vandre- eller køretur. Lige meget hvor i landet du er, ligger det derude – istidslandskabet. Skabt af gletsjere, smeltevand, permafrost, havets strøm og bølger.
I istidslandskabet findes forskellige terrænformer bygget ind over hinanden, flettet sammen eller liggende side om side i landskabet. Bogen Istiden i det danske landskab kan bruges i undervisning, som lærebog og ikke mindst som turguide, ligesom du kan fordybe dig i de særlige istidsterrænkort over det meste af Danmark.
Kendte istidslandskaber i Danmark
Her er nogle af de mest kendte steder i Danmark, hvor istiden tydeligt har sat sit fingeraftryk. Bogen Istiden i det danske landskab beretter om langstrakte bakkerygge, der slynger sig gennem landskabet, og hvis indre består af opstablede, foldede og sammenskudte løsrevne skiver af undergrundens bjergarter og istidens jordarter, der træder frem i store kystklinter, som Danmark er så rig på.
For eksempel Møns Klint, Lønstrup Klint i Vendsyssel, Hanklit på Mors og Ristinge Klint på Langeland. Bakkeryggene er dannet ved, at jordlag langs randen af de strømme af gletsjeris, der udgik fra det store skandinaviske isskjold under de to seneste istider, blev pløjet op under isens fremrykning.
Det indre af bakkerne i Lønstrup Klint består af opstablede og sammenskubbede søaflejringer fra midten af sidste istid. Foto af Michael Houmark-Nielsen.
Smeltevand, sletter og dale
Gennem sprækker og hulrum løb smeltevandet forbi gletsjernes randområder og ud på smeltevandssletter og gennem floddale. Det foregik blandt andet gennem tunneldalen ved Hald Sø under dannelsen af Karup Hedeslette, især omkring Alheden er smeltevandets sand og grus til stede helt oppe i jordoverfladen.
Flertallet af dale herhjemme har haft en lang og broget dannelseshistorie, hvor rollen som smeltevandsdal kun er en af mange. De store dale Karup ådal og Gudenådalen – eller Odense ådal og Susåens dal, er resultatet af, at smeltevandsfloder har fuldt lavninger i landskabet, uddybet terrænet til floddale og aflejret sand og grus.
Den fladbundede Nørreå dal har både fungeret som smeltevandsdal under sidste istid og været en fjord i stenalderen. Foto af Michael Houmark-Nielsen
Strømlinede terrænformer, opstået i grænsefladen mellem den flydende is og underlagets sedimenter, optræder på bundmorænen f.eks. Djursland, Lolland og det sydlige Bornholm.
Bakker formede som omvendte æggebakker
Landskaber med afrundede småbakker og fugtige lavninger indimellem har nærmest form som en omvendt æggebakke. Her består landskabet af bundsedimenter, der rager op fra smeltevandet dannet i mindre søer på den inaktive – døde – isoverflade. Disse såkaldte dødislandskaber findes på det det vestlige Fyn, men er også ret almindelige i andre steder af landet.
Landskabet nær Skullerupholm ved Lejre syd for Roskilde har form som en omvendt æggebakke med afrundede småbakker og fugtige lavninger. Bakkerne er bunden af søer omgivet af dødis, lavningerne er dannet, da dødisen mellem søerne smeltede. Foto af Michael Houmark-Nielsen
Glestjere og vestjyske bakker
Nedbrydningen af det gletsjerskabte landskab kendetegner formerne på de vestjyske bakkeøer omkring Varde og Herning, hvorfra det tidligere har været opfattelsen, at der ikke findes bevarede terrænformer dannet af gletsjeris, men hvor detaljerede digitale terrænmodeller har afsløret stor detaljerigdom.
Det gælder for eksempel resterne af et 12 km langt åsstrøg, hvor sand og grusfyldte pølseformede småbakker slynger sig gennem landskabet.
Åsbakke omkring Adsbøl nær Ølgod bestående af sand og grus aflejret af smeltevand i en tunnel eller åben rende i gletsjeren under forrige istid. Foto af Michael Houmark-Nielsen
Istidens spor på kysterne
Ishavets indtrængning over Vendsyssel i slutningen af sidste istid betød nedbrydning af næs og fremspringende morænelandskaber, som det også sker langs nutidens kyster.
Da havet trængte ind over istidslandskabet, førte det til, at kysten med bugter og fremspring blev angrebet af bølger og strøm. Herved blev kysten forkortet og gjort lige samtidig med dannelsen af odder og laguner, der i dag er hævet over havspejlet på grund af landhævning efter isskjoldets forsvinden.
Kystlandet mellem Lyngså og Sæby i Vendsyssel viser morænelandskab angrebet af ishavet ved slutningen af sidste istid. Foran de gamle kystklinter har strøm og bølger dannet lange og smalle odder med bagvedliggende laguner, og kysten blev rettet ud. Det høje moræneland i områdets sydlige del formodes at have strakt sig langt ud i havet mod øst. Landhævning har medført, at floder og åer har skåret sig ned i den gamle havbund.
3 skjulte istidsperler
Her er 3 steder, som ikke er så kendte, men som er præget af istiden, og som er gode steder at tage familien på tur, hvis man skal vise, at man ved lidt om istiden.
1. Stenen på As Hoved i Jylland
En floddal dannet af smeltevand ligger i kystlandet og ud mod As Hoved, hvor terrænstribningen fremstår som langstrakte og få meter høje buler på fladlandet. I skoven yderst på As Hoved ligger ståstenen, en vandreblok slæbt hertil af gletsjerne i slutningen af sidste istid.
Ståstenen på As Hoved smeltede ud af den østjyske is for mellem 17.500 – 15.500 år siden. Foto af Michael Houmark-Nielsen
2. Buttede bakker på Bornholm
Den sydbornholmske bundmoræne omkring Aakirkeby er strøet med aflange, buttede småbakker dannet i en zone mellem flydende gletsjeris og undergrund med et tyndt slør af istidsaflejringer.
Denne form for bakker kaldes drumliner, og de har samme form, uanset hvilken type undergrund isen har passeret på bundmorænen. De fremtræder som få meter høje og flere hundrede meter lange bølger i det flade morænelandskab.
Den strømlinede bundmoræne viser, at gletsjeren flød fra øst mod vest, hvilket støttes af formerne på de isskurede rundklipper eller skurestriber indridset på dem, så man kan aflæse isens flyderetning direkte på rundklippernes torpedoform og de indridsede skurestribers retning.
Moræneflade på Sydbornholm med aflange og buttede eller smalle få meter høje rygge, der viser, at gletsjeren flød fra øst mod vest (højre mod venstre), støttet af målinger af skurestribernes retning på undergrunden. Kort af Michael Houmark-Nielsen.
3. Aflange issøbakker ved Hindsholm
Hindsholm, der strækker sig ud i Samsø Bælt fra det fynske hovedland, er et mere passivt israndsområde, hvor der langs randen af en isstrøm – Storebæltsgletsjeren – er aflejret bundsediment af sand, grus og mudder i myriader af småsøer opstået i lavninger efter gletsjerens kollaps et stykke indenfor isranden. Den tidligere israndszone har ligget nogle kilometer længere mod vest langs bakkerne ved Fynshoved.
Bakkerne for eksempel Ørnebjerg er aflange og ligger parallelle med hinanden, hvor de som perlerækker af småbakker i landskabet afspejler udbredelsen af de små is-omkransede søer, der var styret af det fremherskende sprækkemønster i isen nær randområdet.
Aflang issøbakke – Ørnebjerg – på Hindsholms nordlige del. Storebælt i baggrunden. Foto af Michael Houmark-Nielsen.
Istiden i det danske landskab
Istiden i det danske landskab giver os indblik i hvordan istiden har haft indlydelse på hvordan det danske landskab har formet sig.
Få historien om hvordan Danmark er blevet til det vi kender i dag. Gennem moderne landskabsanalyse og de seneste års landvindinger, som er opnået via studier i nutidens nedisede områder f.eks. Island, Grønland og Svalbard, har Michael Houmark-Nielsen skrevet en bog der forklarer om processerne bag den formverden vi har i dag.
Det er bogen til læsere med interesse for landskab, naturvejledere, undervisere eller folk der ønsker at have bogen som et opslagsværk.
Kom med på istidstur rundt i landet. Førende istidsforsker Michael Houmark-Nielsen, der står bag udgivelsen Istiden i det danske landskab, guider dig til at se det danske landskab med istidsbriller på.
Af Michael Houmark-Nielsen
Se dig omkring, når du er i det fri – på cykel-, vandre- eller køretur. Lige meget hvor i landet du er, ligger det derude – istidslandskabet. Skabt af gletsjere, smeltevand, permafrost, havets strøm og bølger.
LÆS OGSÅ: Gå på opdagelse i det grønne! 10 inspirerende bøger om naturen
I istidslandskabet findes forskellige terrænformer bygget ind over hinanden, flettet sammen eller liggende side om side i landskabet. Bogen Istiden i det danske landskab kan bruges i undervisning, som lærebog og ikke mindst som turguide, ligesom du kan fordybe dig i de særlige istidsterrænkort over det meste af Danmark.
Kendte istidslandskaber i Danmark
Her er nogle af de mest kendte steder i Danmark, hvor istiden tydeligt har sat sit fingeraftryk. Bogen Istiden i det danske landskab beretter om langstrakte bakkerygge, der slynger sig gennem landskabet, og hvis indre består af opstablede, foldede og sammenskudte løsrevne skiver af undergrundens bjergarter og istidens jordarter, der træder frem i store kystklinter, som Danmark er så rig på.
LÆS OGSÅ: Danmarks oldtid i landskabet. Tag hele familien på rejse tilbage i tiden
For eksempel Møns Klint, Lønstrup Klint i Vendsyssel, Hanklit på Mors og Ristinge Klint på Langeland. Bakkeryggene er dannet ved, at jordlag langs randen af de strømme af gletsjeris, der udgik fra det store skandinaviske isskjold under de to seneste istider, blev pløjet op under isens fremrykning.
Foto af Michael Houmark-Nielsen.
Smeltevand, sletter og dale
Gennem sprækker og hulrum løb smeltevandet forbi gletsjernes randområder og ud på smeltevandssletter og gennem floddale. Det foregik blandt andet gennem tunneldalen ved Hald Sø under dannelsen af Karup Hedeslette, især omkring Alheden er smeltevandets sand og grus til stede helt oppe i jordoverfladen.
LÆS OGSÅ: Unikke og enestående bøger om Danmark
Flertallet af dale herhjemme har haft en lang og broget dannelseshistorie, hvor rollen som smeltevandsdal kun er en af mange. De store dale Karup ådal og Gudenådalen – eller Odense ådal og Susåens dal, er resultatet af, at smeltevandsfloder har fuldt lavninger i landskabet, uddybet terrænet til floddale og aflejret sand og grus.
Strømlinede terrænformer, opstået i grænsefladen mellem den flydende is og underlagets sedimenter, optræder på bundmorænen f.eks. Djursland, Lolland og det sydlige Bornholm.
Bakker formede som omvendte æggebakker
Landskaber med afrundede småbakker og fugtige lavninger indimellem har nærmest form som en omvendt æggebakke. Her består landskabet af bundsedimenter, der rager op fra smeltevandet dannet i mindre søer på den inaktive – døde – isoverflade. Disse såkaldte dødislandskaber findes på det det vestlige Fyn, men er også ret almindelige i andre steder af landet.
Foto af Michael Houmark-Nielsen
Glestjere og vestjyske bakker
Nedbrydningen af det gletsjerskabte landskab kendetegner formerne på de vestjyske bakkeøer omkring Varde og Herning, hvorfra det tidligere har været opfattelsen, at der ikke findes bevarede terrænformer dannet af gletsjeris, men hvor detaljerede digitale terrænmodeller har afsløret stor detaljerigdom.
Det gælder for eksempel resterne af et 12 km langt åsstrøg, hvor sand og grusfyldte pølseformede småbakker slynger sig gennem landskabet.
Istidens spor på kysterne
Ishavets indtrængning over Vendsyssel i slutningen af sidste istid betød nedbrydning af næs og fremspringende morænelandskaber, som det også sker langs nutidens kyster.
Da havet trængte ind over istidslandskabet, førte det til, at kysten med bugter og fremspring blev angrebet af bølger og strøm. Herved blev kysten forkortet og gjort lige samtidig med dannelsen af odder og laguner, der i dag er hævet over havspejlet på grund af landhævning efter isskjoldets forsvinden.
3 skjulte istidsperler
Her er 3 steder, som ikke er så kendte, men som er præget af istiden, og som er gode steder at tage familien på tur, hvis man skal vise, at man ved lidt om istiden.
1. Stenen på As Hoved i Jylland
En floddal dannet af smeltevand ligger i kystlandet og ud mod As Hoved, hvor terrænstribningen fremstår som langstrakte og få meter høje buler på fladlandet. I skoven yderst på As Hoved ligger ståstenen, en vandreblok slæbt hertil af gletsjerne i slutningen af sidste istid.
2. Buttede bakker på Bornholm
Den sydbornholmske bundmoræne omkring Aakirkeby er strøet med aflange, buttede småbakker dannet i en zone mellem flydende gletsjeris og undergrund med et tyndt slør af istidsaflejringer.
Denne form for bakker kaldes drumliner, og de har samme form, uanset hvilken type undergrund isen har passeret på bundmorænen. De fremtræder som få meter høje og flere hundrede meter lange bølger i det flade morænelandskab.
Den strømlinede bundmoræne viser, at gletsjeren flød fra øst mod vest, hvilket støttes af formerne på de isskurede rundklipper eller skurestriber indridset på dem, så man kan aflæse isens flyderetning direkte på rundklippernes torpedoform og de indridsede skurestribers retning.
3. Aflange issøbakker ved Hindsholm
Hindsholm, der strækker sig ud i Samsø Bælt fra det fynske hovedland, er et mere passivt israndsområde, hvor der langs randen af en isstrøm – Storebæltsgletsjeren – er aflejret bundsediment af sand, grus og mudder i myriader af småsøer opstået i lavninger efter gletsjerens kollaps et stykke indenfor isranden. Den tidligere israndszone har ligget nogle kilometer længere mod vest langs bakkerne ved Fynshoved.
Bakkerne for eksempel Ørnebjerg er aflange og ligger parallelle med hinanden, hvor de som perlerækker af småbakker i landskabet afspejler udbredelsen af de små is-omkransede søer, der var styret af det fremherskende sprækkemønster i isen nær randområdet.
Istiden i det danske landskab
Istiden i det danske landskab giver os indblik i hvordan istiden har haft indlydelse på hvordan det danske landskab har formet sig.
Få historien om hvordan Danmark er blevet til det vi kender i dag. Gennem moderne landskabsanalyse og de seneste års landvindinger, som er opnået via studier i nutidens nedisede områder f.eks. Island, Grønland og Svalbard, har Michael Houmark-Nielsen skrevet en bog der forklarer om processerne bag den formverden vi har i dag.
Det er bogen til læsere med interesse for landskab, naturvejledere, undervisere eller folk der ønsker at have bogen som et opslagsværk.
Du kan købe Istiden i det danske landskab online, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: