Louisa Lorang Mad og drikke Vegetariske og veganske kogebøger

Grønne madpakker. Opskrift på lækker vegansk wannabe-smøreost

Grønne madpakker, Louisa Lorang, Wannabe-Smøreost

Grønne madpakker af Louisa Lorang er til dig, der gerne vil have mere grønt i hverdagen. Her får du en lækker opskrift på en smøreost til madpakken – helt uden mælk.


Louisa Lorang er kendt fra bl.a. Maddysten og Go’ Morgen Danmark og har skrevet adskillige opskriftbøger. Hendes nye bog Grønne madpakker er spækket med masser af nye ideer til at gøre madpakken grønnere.

Her er både vegetariske og veganske opskrifter, forslag til nemt pålæg, forskellige slags brød, fyldige salater, små retter og skønne snacks.

Denne bog er mit bud på madpakker til alle. Det er både mad til store og små og også til dig selv!

Louisa Lorang i forordet til Grønne madpakker

Denne spread er en “wannabe-smøreost” og indeholder ikke noget ost. Den er lavet af cashewnødder og er ganske vegansk. Men den smager utrolig meget som hvidløgsost; så brug den, fordi den smager godt, eller hvis du har veganere eller folk, der ikke tåler mælk, i dit liv.

Wannabe smøreost, Louisa Lorang, Grønne madpakker

Ingredienser 

Til 1 lille glas

  • 200 g rå cashewnødder
  • (udblødte natten over)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 tsk. hvidvinseddike
  • 2 spsk. citronsaft
  • salt
  • 2 spsk. hakket purløg

Fremgangsmåde

Blend nødder og hvidløg i en foodprocessor, til de er meget finthakkede.

Tilsæt eddike, citronsaft og salt, blend og smag til. Vend hakket purløg i spreaden, og sæt den koldt indtil servering.

Den holder sig i 2-3 dage i køleskab.

TIP Jeg spiser allerhelst denne spread på ristet rugbrød med tynde
skiver af agurk og salt.

Louisa Lorang i Grønne madpakker

LÆS OGSÅ: Louisa Lorangs 10 gode råd til madpakken



Louisa Lorang: Grønne madpakker

Grønne madpakker, Louisa Lorang, grøn mad, sund mad, sunde madpakker

Synes du, at det kan være svært at lave grønne – og spændende – madpakker? I bogen Grønne madpakker giver Louisa Lorang masser af nye idéer til lækre madpakkeløsninger.

LÆS OGSÅ: Louisa Lorangs 10 gode råd til madpakken

Bogen indeholder 50 forslag til grønnere madpakker – her er både vegetariske og veganske opskrifter, forslag til nemt pålæg, mættende salater og hurtige snacks.

Louisa Lorang er selv mor til tre børn, og hun er derfor vant til travle hverdage, hvor det at lave madpakker skal være nemt og overskueligt. Derfor er opskrifterne hurtige og nemme at følge – også for børn, der vil hjælpe til.

Du kan købe Grønne madpakker online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.