Moderne klassiker inspirerede til Sex and the city

Gruppen er en moderne klassiker, som sendte chokbølger igennem den litterære verden – i både negativ og positiv forstand. Da den udkom d. 28. august 1963 røg den kort efter på New York Times’ bestsellerliste og blev der i to år. Samtidig blev den forbudt i Australien, Italien og Irland.

 

De negative kritikere kaldte Gruppen for en “kvindebog” med henvisning til, at Mary McCarthy med denne bog – i følge dem – havde bevæget sig nedad på kvalitet og skarphed. Der var forskel på hendes tidligere arbejder og “Gruppen”. Indtil “Gruppen” var McCarthy frygtet og æret for sine sylespidse kritiske vurderinger af teater og litteratur. Og ingen var for store til, at hun ikke turde give dem et rap over nallerne. Man mente, at bogen ikke var finkulturel nok. Men bogen blev populær og solgte, og i slutningen af 1964 havde den solgt i intet mindre end 300.000 eksemplarer. Det blev Mary McCarthys mest solgte udgivelse.

 

Det skyldes bl.a. at bogen ikke er en “kvindebog”, men en god, velskreven, troværdig og ærlig bog om kvinder og kvindefrigørelse. Mary McCarthy holder sig eksempelvis ikke tilbage, når hun beskriver en kvindes første orgasme. Hendes ærlige beskrivelse og store fokus på (kvinder der har) sex, var som bekendt ikke almen i 1963 – og det skorter ikke med detaljer.

Der er nogle nedslagspunkter i romanen, som har en vis grad af selvbiografi over sig. Ligesom Gruppens otte kvinder studerede Mary McCarthy selv på Vassar (hun læste litteratur) og graduerede i 1933, samme år som bogens otte hovedpersoner. Mary McCarthy var selv tilhænger af Leon Trotskij (trotskisme er en videreudvikling af marxismen og leninismen). En politisk holdning, som deles af en anden af ​​personerne i romanen, nemlig Polly Andrews. Mary McCarthys første mand deler samme fornavn som Kays. Begge mænd hedder Harald, hvilket kan forekomme lidt pudsigt og iøjefaldende, da Harald er et nordisk navn. Desuden var nogle af kvinderne fra Mary McCarthys egen årgang på Vassar sure og sikre på, at de hver især fungerede som inspirationskilder til de kvinder, Mary McCarthy gav liv i sin bog.

 

Den dag i dag er Gruppen stadig aktuel i sin beskrivelse af kvindefrigørelse, og Candace Bushnell blev også inspireret til at skrive Sex and the City, da en redaktør foreslog hende at skrive en moderne version af Gruppen. Det fik hende til at skrive den samling af afslørende essays, som sidenhen blev til både HBO’s tv-serie Sex and the city og de efterfølgende film.

 

Selv opsummerer Candace Bushnell Gruppen således: “The Group reminds us that not much has really changed”.