Den svenske krimistjerne Camilla Grebes nye spændingsroman Skyggejægeren er historien om tre kvindelige politibetjentes jagt på en uhyggelig seriemorder. Men det er også en fortælling om, hvordan kvinder har skullet kæmpe for at blive respekteret indenfor politiets rækker fra 1970’erne og frem til i dag.
Hun er en af Sveriges største
krimistjerner. Camilla Grebe har vundet Sveriges bedste krimi to gange og
Glasnøglen for Skandinaviens bedste krimi. I hendes nye spændingsroman Skyggejægeren
følger vi tre kvindelige politibetjentes jagt på en bestialsk seriemorder:
Britt-Marie i 1970’erne, Hanne i 1980’erne og Malin i dag. En seriemorder, der
gang på gang myrder enlige kvinder og sømmer dem fast til gulvet for øjnene af
deres børn. Samtidig må bogens hovedpersoner kæmpe for at blive accepteret i
politiverdenen, hvor mange af deres mandlige kolleger ønsker dem langt væk.
“Skyggejægeren er først og fremmest en spændende krimi, men det er også historien om, hvordan kvinder har måttet kæmpe for at få en plads på arbejdsmarkedet. Jeg går op i, at der er et ekstra lag i mine krimier, der fortæller noget om vores samtid,” siger Camilla Grebe, der tidligere har skrevet om fremmedhad og sociale medier.
Sveriges sødeste politidame
Skyggejægeren krævede et stort researcharbejde, for
alle detaljerne fra politiarbejdet i 1970’erne og 1980’erne skulle passe. Camilla
Grebe brugte mange timer i kælderen på Kungliga Biblioteket i Stockholm, hvor
hun gravede historiske artikler op om kvinder i politiet.
“Jeg blev faktisk utrolig frustreret, jo mere jeg læste om, hvordan kvinder i politiet er blevet behandlet. Man kan groft sagt finde to slags artikler om kvindelige betjente fra 1960’erne og 1970’erne. Der er dem, der handler om politikvindernes udseende – især om hvor søde de ser ud i uniform. Og så er der resten, der handler om, at kvinder slet ikke bør være i politiet,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Hun forlod direktørjob for at blive krimiforfatter. Kom tæt på Camilla Grebe
Hun faldt blandt andet over en artikel om Siv Castemark, en 19-årig, nyuddannet politibetjent. “Dette er Siv – Sveriges sødeste politidame!” Sådan skrev Kvällsposten om hende i 1963. Det lykkedes Camilla Grebe at opspore Siv Castemark, der i dag er 76, og har et langt arbejdsliv hos politiet bag sig.
“Da Siv var nyuddannet politibetjent i 1960’erne var der flere af hendes mandlige kolleger, der nægtede at patruljere med hende. Mange mænd var imod kvinder i politiet, fordi de påstod, at de ikke ville kunne koncentrere sig om at fange forbrydere, hvis de også skulle beskytte deres kvindelige kollegaer fra fare. Der var også snak om, at politimænd risikerede at køre galt, hvis de havde en kvindelig betjent på passagersædet. Hun kunne jo nemt komme til at distrahere dem, så de kørte i grøften!”
“Tænk, at det her foregik i 60’erne og 70’erne! Jeg levede jo dengang. Det overraskede mig dybt, for jeg troede virkelig, at vi havde efterladt den slags tænkning i 1800-tallet,” siger Camilla Grebe.
Ikke anderledes i Danmark
Det er ikke kun i Sverige, at kvinder i politiet har kæmpet for at blive accepteret. 68-årige Hanne Simonsen startede på Politiskolen i København i 1977 på den første årgang, der optog kvinder. Efter sin uddannelse blev hun ansat på Station 4 på Amager. Det var en af de stationer, der var valgt ud til at tage kvindelige betjente – blandt andet fordi der var dametoiletter.
“Generelt set blev vi godt modtaget, men der var nogle af de gamle vagthavende, som ikke var videre begejstrede for, at der nu blev ansat kvinder. De lagde ikke skjul på, at de absolut ikke syntes, at vi hørte til i politiet,” fortæller Hanne Simonsen.
“En af dem, der var mest imod at få kvinder i sin afdeling, var chefen for Rejseafdelingen. Hans argument var, at det ville være frygtelig synd for politimændenes koner, hvis der kom kvinder i afdelingen. I Rejseafdelingen var man nemlig ofte væk fra hjemmet fra søndag til fredag, og tænk så, hvis man så skulle afsted med en kvindelig kollega! Det ville jo gøre konerne derhjemme jaloux.”
Fire håndskrevne breve
De kvindelige hovedpersoner i Skyggejægeren
bliver mildt sagt behandlet dårligt af deres kolleger – de bliver
seksualiseret, nedgjort og ignoreret. Og der har da også været læsere, der har skrevet
til Camilla Grebe, at hun er for hård ved mændene i sin bog.
“Det er sjovt nok kun mænd, der siger det. Men man må endelig ikke læse min bog og konkludere, at jeg synes, at alle mænd er nogle skiderikker. Mænd og kvinder kan være præcis lige store idioter, men fordi mænd traditionelt set har haft magten, har de haft bedre mulighed for at behandle andre dårligt.”
Langt de fleste reaktioner fra
læserne har været begejstrede. Og det er især fire håndskrevne breve, der har
gjort indtryk på Camilla Grebe.
“De var fra pensionerede kvindelige politibetjente, der alle var over 80 år. De skrev alle fire, at de kunne genkende sig selv til punkt og prikke i min fortælling! Det har været det aller- allerfineste ved at skrive bogen – at de her kvinder endelig føler, at deres historie er blevet fortalt.”
Camilla Grebe: Skyggejægeren
Vinder af Skandinaviens største krimipris GLASNØGLEN 2020.
Skyggejægeren er en elegant, nervepirrende og velkonstrueret krimi, der samtidig er en skildring af kvindelige politibetjentes vilkår gennem tiden.
En kvinde findes brutalt myrdet – med et stort sår i baghovedet og hænderne naglet fast til gulvet med store søm – i Stockholm i 1944. Morderen bliver aldrig fundet.
Britt-Marie starter i 1970’erne som ung betjent i Stockholm, og snart bliver hun involveret i en uhyggelig mordsag, hvor enlige kvinder med små børn bliver myrdet og sømmet fast til gulvet. Et uhyggeligt sammentræf, for Britt-Maries egen mor blev slået ihjel på samme bizarre måde tredive år tidligere …
Skyggejægeren er fjerde selvstændige bind i Camilla Grebes serie Den mørke side.
Den svenske krimistjerne Camilla Grebes nye spændingsroman Skyggejægeren er historien om tre kvindelige politibetjentes jagt på en uhyggelig seriemorder. Men det er også en fortælling om, hvordan kvinder har skullet kæmpe for at blive respekteret indenfor politiets rækker fra 1970’erne og frem til i dag.
Hun er en af Sveriges største krimistjerner. Camilla Grebe har vundet Sveriges bedste krimi to gange og Glasnøglen for Skandinaviens bedste krimi. I hendes nye spændingsroman Skyggejægeren følger vi tre kvindelige politibetjentes jagt på en bestialsk seriemorder: Britt-Marie i 1970’erne, Hanne i 1980’erne og Malin i dag. En seriemorder, der gang på gang myrder enlige kvinder og sømmer dem fast til gulvet for øjnene af deres børn. Samtidig må bogens hovedpersoner kæmpe for at blive accepteret i politiverdenen, hvor mange af deres mandlige kolleger ønsker dem langt væk.
“Skyggejægeren er først og fremmest en spændende krimi, men det er også historien om, hvordan kvinder har måttet kæmpe for at få en plads på arbejdsmarkedet. Jeg går op i, at der er et ekstra lag i mine krimier, der fortæller noget om vores samtid,” siger Camilla Grebe, der tidligere har skrevet om fremmedhad og sociale medier.
Sveriges sødeste politidame
Skyggejægeren krævede et stort researcharbejde, for alle detaljerne fra politiarbejdet i 1970’erne og 1980’erne skulle passe. Camilla Grebe brugte mange timer i kælderen på Kungliga Biblioteket i Stockholm, hvor hun gravede historiske artikler op om kvinder i politiet.
“Jeg blev faktisk utrolig frustreret, jo mere jeg læste om, hvordan kvinder i politiet er blevet behandlet. Man kan groft sagt finde to slags artikler om kvindelige betjente fra 1960’erne og 1970’erne. Der er dem, der handler om politikvindernes udseende – især om hvor søde de ser ud i uniform. Og så er der resten, der handler om, at kvinder slet ikke bør være i politiet,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Hun forlod direktørjob for at blive krimiforfatter. Kom tæt på Camilla Grebe
Hun faldt blandt andet over en artikel om Siv Castemark, en 19-årig, nyuddannet politibetjent. “Dette er Siv – Sveriges sødeste politidame!” Sådan skrev Kvällsposten om hende i 1963. Det lykkedes Camilla Grebe at opspore Siv Castemark, der i dag er 76, og har et langt arbejdsliv hos politiet bag sig.
“Da Siv var nyuddannet politibetjent i 1960’erne var der flere af hendes mandlige kolleger, der nægtede at patruljere med hende. Mange mænd var imod kvinder i politiet, fordi de påstod, at de ikke ville kunne koncentrere sig om at fange forbrydere, hvis de også skulle beskytte deres kvindelige kollegaer fra fare. Der var også snak om, at politimænd risikerede at køre galt, hvis de havde en kvindelig betjent på passagersædet. Hun kunne jo nemt komme til at distrahere dem, så de kørte i grøften!”
“Tænk, at det her foregik i 60’erne og 70’erne! Jeg levede jo dengang. Det overraskede mig dybt, for jeg troede virkelig, at vi havde efterladt den slags tænkning i 1800-tallet,” siger Camilla Grebe.
Ikke anderledes i Danmark
Det er ikke kun i Sverige, at kvinder i politiet har kæmpet for at blive accepteret. 68-årige Hanne Simonsen startede på Politiskolen i København i 1977 på den første årgang, der optog kvinder. Efter sin uddannelse blev hun ansat på Station 4 på Amager. Det var en af de stationer, der var valgt ud til at tage kvindelige betjente – blandt andet fordi der var dametoiletter.
“Generelt set blev vi godt modtaget, men der var nogle af de gamle vagthavende, som ikke var videre begejstrede for, at der nu blev ansat kvinder. De lagde ikke skjul på, at de absolut ikke syntes, at vi hørte til i politiet,” fortæller Hanne Simonsen.
“En af dem, der var mest imod at få kvinder i sin afdeling, var chefen for Rejseafdelingen. Hans argument var, at det ville være frygtelig synd for politimændenes koner, hvis der kom kvinder i afdelingen. I Rejseafdelingen var man nemlig ofte væk fra hjemmet fra søndag til fredag, og tænk så, hvis man så skulle afsted med en kvindelig kollega! Det ville jo gøre konerne derhjemme jaloux.”
Fire håndskrevne breve
De kvindelige hovedpersoner i Skyggejægeren bliver mildt sagt behandlet dårligt af deres kolleger – de bliver seksualiseret, nedgjort og ignoreret. Og der har da også været læsere, der har skrevet til Camilla Grebe, at hun er for hård ved mændene i sin bog.
“Det er sjovt nok kun mænd, der siger det. Men man må endelig ikke læse min bog og konkludere, at jeg synes, at alle mænd er nogle skiderikker. Mænd og kvinder kan være præcis lige store idioter, men fordi mænd traditionelt set har haft magten, har de haft bedre mulighed for at behandle andre dårligt.”
Langt de fleste reaktioner fra læserne har været begejstrede. Og det er især fire håndskrevne breve, der har gjort indtryk på Camilla Grebe.
“De var fra pensionerede kvindelige politibetjente, der alle var over 80 år. De skrev alle fire, at de kunne genkende sig selv til punkt og prikke i min fortælling! Det har været det aller- allerfineste ved at skrive bogen – at de her kvinder endelig føler, at deres historie er blevet fortalt.”
Camilla Grebe: Skyggejægeren
Vinder af Skandinaviens største krimipris GLASNØGLEN 2020.
Skyggejægeren er en elegant, nervepirrende og velkonstrueret krimi, der samtidig er en skildring af kvindelige politibetjentes vilkår gennem tiden.
En kvinde findes brutalt myrdet – med et stort sår i baghovedet og hænderne naglet fast til gulvet med store søm – i Stockholm i 1944. Morderen bliver aldrig fundet.
Britt-Marie starter i 1970’erne som ung betjent i Stockholm, og snart bliver hun involveret i en uhyggelig mordsag, hvor enlige kvinder med små børn bliver myrdet og sømmet fast til gulvet. Et uhyggeligt sammentræf, for Britt-Maries egen mor blev slået ihjel på samme bizarre måde tredive år tidligere …
Skyggejægeren er fjerde selvstændige bind i Camilla Grebes serie Den mørke side.
Du kan købe Skyggejægeren online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: