Aktuelt Fiktion Margaret Atwood Romaner

Min onde mor. Femten fortællinger fra mesterlige Margaret Atwood

min onde mor, margaret atwood

Min onde mor er en samling længselsfulde fortællinger om ægteskab, sorg, minder – og ikke mindst om at leve et helt liv sammen med et andet menneske.

I syv af fortællingerne følges Nell og Tig gennem deres lange ægteskab. Deres historie er delvist inspireret af Atwoods eget samliv med den nu afdøde forfatter Graeme Gibson. 

Atwood skriver virtuost og vidende i historierne, der spænder fra science fiction til hverdagsrealisme. Centralt i bogen er oplevelsen af at blive ældre – og af at miste sin livsledsager og opdage, at døden ikke er så afgørende en barriere alligevel.

LÆS OGSÅ: Kend din klassiker: Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood

I novellen “Enker” skriver hun:

“Jeg ville gøre dig unødigt forskrækket, hvis jeg sagde: “Tig er faktisk ikke død.“ Du ville straks tro, at jeg talte om spøgelser eller havde vrangforestillinger eller fået demens, men intet af det ville være rigtigt. Måske vil du forstå det på et tidspunkt, at tiden ligesom bliver fordrejet eller folder sig sammen. I nogle dele af denne sammenfoldede tid eksisterer Tig stadig, fuldkommen som han gjorde før.”

I bogen kan du også møde en pige, der mistænker sin mor for at være en heks, en alien der er kommet til Jorden for at redde menneskeheden fra en dødbringende virus og forfatteren George Orwell, der er på kortvarigt besøg fra det hinsides.

LÆS OGSÅ: Hekselitteratur. Nye bøger om hekse er del af en større tendens

Margaret Atwood er en af verdens bedst sælgende forfattere. Hun er blandt andet kendt for nyklassikeren Tjenerindens fortælling og har i løbet af sit forfatterskab modtaget adskillige litterære priser, blandt andet Arthur C. Clarke-prisen, The Governor General’s Award, Franz Kafka-prisen, PEN Center USA Lifetime Achievement Award og to Bookerpriser.

Det skriver den udenlandske presse om Min onde mor:

“Hvis du anser dig for at være en Atwood-fan, men kun har læst hendes romaner: Kom i gang. Du går glip af noget.” – New York Times Book Review

“Disse refleksioner over ægteskab, dødelighed og tentakelbærende aliens viser Atwoods mesterlige greb om novellegenren.” – The Guardian

“Der findes ingen større nulevende forfatter.” – Daily Telegraph


Min onde mor af Margaret Atwood

Min onde mor. Femten fortællinger fra mesterlige Margaret Atwood

Medrivende, skøre og rørende historier fra fortællingens mester, Margaret Atwood. 

Min onde mor består af femten historier, som alle dykker ned i familiedynamikker, ægteskab, savn og hukommelse – og ikke mindst hvad det betyder at leve et helt liv sammen.

Centralt i syv af historierne følges Nell og Tig gennem deres årtier lange ægteskab, både de store øjeblikke og de små, som tilsammen danner et helt liv med usædvanlig kærlighed.

Margaret Atwood er en af verdens bedst sælgende forfattere og står bl.a. bag nyklassikeren Tjenerindens fortælling som mange kender som udgangspunktet for den anmelderroste og prisbelønnede serie The Handmaid’s Tale på HBO.

Du kan købe Min onde mor online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.


Se et interview med Margaret Atwood hvor hun fortæller om Min onde mor

Herunder kan du se et interview med Margaret Atwood foretaget af Seth Meyers, hvor hun bl.a. fortæller om Min onde mor:

Tre gode af Margaret Atwood:

På opdagelse i Margaret Atwoods forfatterskab? Her er tre gode bøger:

Tjenerindens fortælling

Tjenerindens fortælling, Margaret Atwood

Margaret Atwoods klassiske roman bag TV-serien The Handmaid’s Tale er en rystende fortælling om frygt, uvidenhed og undertrykkelse.

Tjenerindens fortælling er sat i den nære fremtids USA, som er blevet til diktaturet Gilead. Her tvinges de få tilbageværende fødedygtige kvinder til at være tjenerinder og føde børn for samfundets elite.

Romanen følger tjenerinden Offred, som er blevet anbragt hos en af det totalitære samfunds spidser. Men Offred kan ikke lade være med at drømme om et bedre liv.

Du kan købe Tjenerindens fortælling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Inderligt

Margaret Atwood, Inderligt, digtsamling

Margaret Atwood er måske nok mest kendt for bestsellere som Tjenerindens fortælling og Gileads døtre, men hun er faktisk også en af de få forfattere, som mestrer både prosa og lyrik.

LÆS OGSÅ: Margaret Atwoods første digtsamling i mere end et årti

Digtsamlingen Inderligt, der er den første digtsamling af Margaret Atwood i mere end 10 år, består af en række meget personlige digte, som dog spænder vidt tematisk og tager så forskelligartede emner som kærlighed, tidens fylde og zombier under behandling. Fælles for dem alle er dog Margaret Atwoods enestående blik for det landskab, et levet liv udgør.

Du kan købe Inderligt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Op til overfladen

Min onde mor. Femten fortællinger fra mesterlige Margaret Atwood

Op til overfladen er Margaret Atwoods anden roman fra 1972, som her genudgives i smukt udstyr med lærred og halvbind.

En ung kvinde tager med nogle venner ud i den canadiske ødemark for at lede efter sin far, der er meldt savnet.

Hun beslutter sig for at stikke af fra sine venner, og eftersøgningen af faren forvandler sig i stedet til hendes søgen efter sig selv.

Du kan købe Op til overfladen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.