Hekselitteratur eller witcherature, som englænderne kalder det, undersøger og fortæller historien om de kvinder, der blev stemplet som hekse og slået ihjel – ofte for deres særlige evner eller for at leve anderledes end flertallet. Romanerne Hekseflod og Voksbarnet og en ny novelle af Margaret Atwood er en del af en større tendens.
En heks er en kvinde, der har for meget magt. Eller med forfatteren Madeline Millers ord: en heks er en kvinde, ”der har fået mere magt end mænd har brudt sig om”, som hun citeres for i en artikel om witcherature i The Guardian. Hekse er selvfølgelig ikke et nyt fænomen i litteraturen, tværtimod. Men begrebet og de historiske forbrydelser mod kvinder, der har fundet sted verden over i heksens navn, har fået et fornyet fokus i de seneste år.
I Danmark fik vi i 2020 et heksemuseum, HEX! Museum of Witch Hunt, i Ribe. Museet dykker ned i forfølgelsen af kvinder i den 16. og 17. århundrede – både lokalt i Danmark, hvor blandt andre Maren Spliids blev brændt på bålet i 1641 i en gade tæt på museet, og i udlandet hvor voldsomme hekseforfølgelser fandt sted.
På Det Kongelige Teater har forestillingen Hex med manuskript af Olga Ravn spillet for udsolgte sale. Og flere både danske og udenlandske forfattere udgiver i disse år bøger, der omhandler hekseforfølgelser på den ene eller andet måde.
Som Margaret Meyer skriver indledningsvist, er hendes roman Hekseflod også et forsøg på at skabe en fælles erindring, der forhindrer os i at gentage fortidens grufuldheder: ”Til disse kvinder, der blev ofre for heksejagten (…). På disse sider huskes I.”
Hekseflod – skæbneroman om fortidens hekseforfølgelse
DebutromanenHekseflod af Margaret Meyer er inspireret af historiske begivenheder. Året er 1645. Martha Hallybread, jordemor, healer og tyende, har levet et fredsommeligt liv i mere end fire årtier i sin elskede landsby Cleftwater. Alle kender den hårdtarbejdende og uselviske Martha, men ingen kan huske hendes stemme mere, for hun har ikke talt i årevis.
Da heksejagten kommer til Cleftwater bliver Martha hvervet til at undersøge de anklagede kvinders kroppe for beviser. Martha genopliver i desperation en heksedukke, en lille voksfigur, som hun har arvet fra sin mor, i håbet om at den vil bringe hende beskyttelse. Men kræfterne rundt om heksedukken er store, og tiden løber snart ud for de fængslede kvinder fra landsbyen.
”En tynd tiltagende måne hang over Salmeskrænten, skarpt bleg, som en negl skåret af en kvindes finger. Kvinde. Kvinder: Som om tanken havde hidkaldt dem, kom de, de var overalt her, bag og foran og omkring hende, omgav hende; hun fornemmede deres kølige varme på sin hud, deres åndes kollektive suk.” (Hekseflod, 2023)
Hekseflod udforsker emner som skyld, synd og samvittighed – og taler ind i vores både historiske og litterære optagethed af den hekseforfølgelse, som har kostet mange kvinder livet. Margaret Meyer skriver i et levende og lyrisk sprog og rammer med romanen lige ned i samtidens interesse for at kende til motiverne bag de grufulde handlinger, der er blevet begået mod kvinder igennem historien.
Min onde mor – ny novellesamling af Margaret Atwood
Titelnovellen på Margaret Atwoods nye novellesamling Min onde moromhandler også heksebegrebet og det historiske brug af ordet. Hovedpersonen har sin mor mistænkt for at udøve ”hekseri” med sine samtaler, hjemmedyrkede urtedrikke og generelt selvstændige og anderledes adfærd, der adskiller sig fra de andre forældres:
”Pas på, jeg ikke peger!” Hun tog den ene hånd op af skålen. Den var fuld af små stykker råt kød og rød af blod. Det løb mig koldt ned ad ryggen. Jeg havde bestemt ikke lyst til at blive peget på. At pege betød at nedkalde en forbandelse. I gamle dage blev folk hængt for at pege, havde min mor fortalt mig – eller også blev de grillet.” Citat, Min onde mor.
Selvom den unge kvindelige jeg-fortæller ikke altid bryder sig om at have en mor, der insisterer på at være en heks, og som udspionerer hende og blander sig i hendes kærlighedsliv, erkender hun, at moren har ret i de fleste af sine antagelser og har en særlig evne, der måske går i arv?
Olga Ravns nye roman Voksbarnet (Gyldendal, 2023) ligger i forlængelse af forestillingen Hex. Den ugifte adelskvinde Christenze Kruckow anklages for trolddom og må flygte fra Sydfyn til Nordjylland. Her bliver hun en del af en gruppe af kvinder omkring den smukke aalborgkone Maren Kneppis. Men snart indhentes Christenze af sit trolddomsrygte og må indse, at ikke bare hun, men også hendes veninder er i stor fare for at ende på bålet.
Den centrale anklage mod Christenze er, at hun skulle have lavet et magisk barn af voks. Det er denne dukke, der nu tager ordet for at fortælle historien om kvindernes skæbne.
Voksbarnet er et portræt af et skrøbeligt fællesskab, et indblik i en magisk hverdag og en skrækindjagende fortælling om en hekseproces – baseret på en række virkelige hændelser fra 1600-tallets Nordjylland.
East Anglia, 1645. Martha Hallybread, jordemor, healer og tyende, har levet et fredsommeligt liv i mere end fire årtier i sin elskede landsby Cleftwater.
Alle kender Martha, men ingen kan huske hendes stemme mere, for hun har ikke talt i årevis. Da heksejagten kommer til Cleftwater, bliver Martha hvervet til at undersøge de anklagede kvinders kroppe for beviser. For at beskytte sig selv og sine venner, genopliver Martha i desperation en heksedukke, i håbet om at den vil bringe hende beskyttelse. Men snart vender tidevandet; tiden løber ud.
Hekseflod udforsker emner som skyld, synd og samvittighed, har et levende og lyrisk sprog, og er inspireret af virkelige historiske hændelser. En storslået debut fra Margaret Meyer.
Medrivende, skøre og rørende historier fra fortællingens mester, Margaret Atwood.
Min onde mor består af femten historier, som alle dykker ned i familiedynamikker, ægteskab, savn og hukommelse – og ikke mindst hvad det betyder at leve et helt liv sammen.
Centralt i syv af historierne følges Nell og Tig gennem deres årtier lange ægteskab, både de store øjeblikke og de små, som tilsammen danner et helt liv med usædvanlig kærlighed.
Margaret Atwood er en af verdens bedst sælgende forfattere og står bl.a. bag nyklassikeren Tjenerindens fortælling som mange kender som udgangspunktet for den anmelderroste og prisbelønnede serie The Handmaid’s Tale på HBO.
Skal vi læse artiklen højt for dig?
Hekselitteratur eller witcherature, som englænderne kalder det, undersøger og fortæller historien om de kvinder, der blev stemplet som hekse og slået ihjel – ofte for deres særlige evner eller for at leve anderledes end flertallet. Romanerne Hekseflod og Voksbarnet og en ny novelle af Margaret Atwood er en del af en større tendens.
En heks er en kvinde, der har for meget magt. Eller med forfatteren Madeline Millers ord: en heks er en kvinde, ”der har fået mere magt end mænd har brudt sig om”, som hun citeres for i en artikel om witcherature i The Guardian. Hekse er selvfølgelig ikke et nyt fænomen i litteraturen, tværtimod. Men begrebet og de historiske forbrydelser mod kvinder, der har fundet sted verden over i heksens navn, har fået et fornyet fokus i de seneste år.
LÆS OGSÅ: Ulvegabet – Fenrisulven er løs i tredje bind i Anne-Marie Vedsø Olesens successerie
I Danmark fik vi i 2020 et heksemuseum, HEX! Museum of Witch Hunt, i Ribe. Museet dykker ned i forfølgelsen af kvinder i den 16. og 17. århundrede – både lokalt i Danmark, hvor blandt andre Maren Spliids blev brændt på bålet i 1641 i en gade tæt på museet, og i udlandet hvor voldsomme hekseforfølgelser fandt sted.
På Det Kongelige Teater har forestillingen Hex med manuskript af Olga Ravn spillet for udsolgte sale. Og flere både danske og udenlandske forfattere udgiver i disse år bøger, der omhandler hekseforfølgelser på den ene eller andet måde.
Som Margaret Meyer skriver indledningsvist, er hendes roman Hekseflod også et forsøg på at skabe en fælles erindring, der forhindrer os i at gentage fortidens grufuldheder: ”Til disse kvinder, der blev ofre for heksejagten (…). På disse sider huskes I.”
Hekseflod – skæbneroman om fortidens hekseforfølgelse
Debutromanen Hekseflod af Margaret Meyer er inspireret af historiske begivenheder. Året er 1645. Martha Hallybread, jordemor, healer og tyende, har levet et fredsommeligt liv i mere end fire årtier i sin elskede landsby Cleftwater. Alle kender den hårdtarbejdende og uselviske Martha, men ingen kan huske hendes stemme mere, for hun har ikke talt i årevis.
Da heksejagten kommer til Cleftwater bliver Martha hvervet til at undersøge de anklagede kvinders kroppe for beviser. Martha genopliver i desperation en heksedukke, en lille voksfigur, som hun har arvet fra sin mor, i håbet om at den vil bringe hende beskyttelse. Men kræfterne rundt om heksedukken er store, og tiden løber snart ud for de fængslede kvinder fra landsbyen.
”En tynd tiltagende måne hang over Salmeskrænten, skarpt bleg, som en negl skåret af en kvindes finger. Kvinde. Kvinder: Som om tanken havde hidkaldt dem, kom de, de var overalt her, bag og foran og omkring hende, omgav hende; hun fornemmede deres kølige varme på sin hud, deres åndes kollektive suk.” (Hekseflod, 2023)
Hekseflod udforsker emner som skyld, synd og samvittighed – og taler ind i vores både historiske og litterære optagethed af den hekseforfølgelse, som har kostet mange kvinder livet. Margaret Meyer skriver i et levende og lyrisk sprog og rammer med romanen lige ned i samtidens interesse for at kende til motiverne bag de grufulde handlinger, der er blevet begået mod kvinder igennem historien.
Min onde mor – ny novellesamling af Margaret Atwood
Titelnovellen på Margaret Atwoods nye novellesamling Min onde mor omhandler også heksebegrebet og det historiske brug af ordet. Hovedpersonen har sin mor mistænkt for at udøve ”hekseri” med sine samtaler, hjemmedyrkede urtedrikke og generelt selvstændige og anderledes adfærd, der adskiller sig fra de andre forældres:
”Pas på, jeg ikke peger!” Hun tog den ene hånd op af skålen. Den var fuld af små stykker råt kød og rød af blod. Det løb mig koldt ned ad ryggen. Jeg havde bestemt ikke lyst til at blive peget på. At pege betød at nedkalde en forbandelse. I gamle dage blev folk hængt for at pege, havde min mor fortalt mig – eller også blev de grillet.” Citat, Min onde mor.
Selvom den unge kvindelige jeg-fortæller ikke altid bryder sig om at have en mor, der insisterer på at være en heks, og som udspionerer hende og blander sig i hendes kærlighedsliv, erkender hun, at moren har ret i de fleste af sine antagelser og har en særlig evne, der måske går i arv?
LÆS OGSÅ: Margaret Atwood retter flammekaster mod sin egen bog, Tjenerindens fortælling
Voksbarnet – ny roman af Olga Ravn
Olga Ravns nye roman Voksbarnet (Gyldendal, 2023) ligger i forlængelse af forestillingen Hex. Den ugifte adelskvinde Christenze Kruckow anklages for trolddom og må flygte fra Sydfyn til Nordjylland. Her bliver hun en del af en gruppe af kvinder omkring den smukke aalborgkone Maren Kneppis. Men snart indhentes Christenze af sit trolddomsrygte og må indse, at ikke bare hun, men også hendes veninder er i stor fare for at ende på bålet.
Den centrale anklage mod Christenze er, at hun skulle have lavet et magisk barn af voks. Det er denne dukke, der nu tager ordet for at fortælle historien om kvindernes skæbne.
Voksbarnet er et portræt af et skrøbeligt fællesskab, et indblik i en magisk hverdag og en skrækindjagende fortælling om en hekseproces – baseret på en række virkelige hændelser fra 1600-tallets Nordjylland.
Hekseflod, Margaret Meyer:
“En fundamentalt spændende historisk roman” – Weekendavisen
East Anglia, 1645. Martha Hallybread, jordemor, healer og tyende, har levet et fredsommeligt liv i mere end fire årtier i sin elskede landsby Cleftwater.
Alle kender Martha, men ingen kan huske hendes stemme mere, for hun har ikke talt i årevis. Da heksejagten kommer til Cleftwater, bliver Martha hvervet til at undersøge de anklagede kvinders kroppe for beviser. For at beskytte sig selv og sine venner, genopliver Martha i desperation en heksedukke, i håbet om at den vil bringe hende beskyttelse. Men snart vender tidevandet; tiden løber ud.
Hekseflod udforsker emner som skyld, synd og samvittighed, har et levende og lyrisk sprog, og er inspireret af virkelige historiske hændelser. En storslået debut fra Margaret Meyer.
Du kan købe Hekseflod online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandler.
Min onde mor, Margaret Atwood:
Medrivende, skøre og rørende historier fra fortællingens mester, Margaret Atwood.
Min onde mor består af femten historier, som alle dykker ned i familiedynamikker, ægteskab, savn og hukommelse – og ikke mindst hvad det betyder at leve et helt liv sammen.
Centralt i syv af historierne følges Nell og Tig gennem deres årtier lange ægteskab, både de store øjeblikke og de små, som tilsammen danner et helt liv med usædvanlig kærlighed.
Margaret Atwood er en af verdens bedst sælgende forfattere og står bl.a. bag nyklassikeren Tjenerindens fortælling som mange kender som udgangspunktet for den anmelderroste og prisbelønnede serie The Handmaid’s Tale på HBO.
Du kan købe Min onde mor online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: