Fiktion Digtsamlinger Margaret Atwood

Margaret Atwoods første digtsamling i mere end et årti

Atwood, Dearly, Inderligt, Digte, Digtsamling

Margaret Atwoods digtsamling Inderligt udkommer på dansk umiddelbart efter den internationale udgivelse.


Margaret Atwood har været en af Canadas mest fremtrædende digtere helt fra starten af sin karriere, og hun er en af de få forfattere, der både mestrer prosa og lyrik.

Inderligt behandler hun mange af de emner, hun er kendt og elsket for, men i destilleret form: fra presserende politiske temaer til myter, legender og drømme, tanker om kærlighed og tab samt naturens perfektion og de skader, vi har påført den.

LÆS OGSÅ: Husk at du skal leve. Margaret Atwood om titeldigtet “Inderligt”

Samlingen emmer af Atwoods karakteristiske klarsyn, empati – og humor. Digtene i Inderligt er personlige i tonen, og i digt efter digt kaster Atwood sin fantasi og sit vågne og skarpe blik på det landskab, et levet liv udgør.

Digtsamlingen oversættes til dansk af forfatteren Caroline Albertine Minor. 

Margaret Atwood (f. 1939) er født i Canada. Hun er de seneste år blevet en international stjerne, ikke mindst grundet HBOs succesfulde serie baseret på romanklassikeren Tjenerindens fortælling. I 2019 udkom romanen Gileads døtre under stor international mediebevågenhed. Atwood er blevet tildelt en række prestigefyldte litterære priser for sit forfatterskab; bl.a. modtog hun i 2019 for anden gang Booker-prisen for Gileads døtre. Hendes værker udkommer i mere end 25 lande.

LÆS OGSÅ: Margaret Atwood fortæller historier om det at være menneske

Portræt af Margaret Atwood (c) Liam Sharp.



Margaret Atwood: Inderligt

Margaret Atwood, Inderligt, digtsamling

Margaret Atwood er måske nok mest kendt for bestsellere som Tjenerindens fortælling og Gileads døtre, men hun er faktisk også en af de få forfattere, som mestrer både prosa og lyrik.

LÆS OGSÅ: Margaret Atwoods første digtsamling i mere end et årti

Digtsamlingen Inderligt, der er den første digtsamling af Margaret Atwood i mere end 10 år, består af en række meget personlige digte, som dog spænder vidt tematisk og tager så forskelligartede emner som kærlighed, tidens fylde og zombier under behandling. Fælles for dem alle er dog Margaret Atwoods enestående blik for det landskab, et levet liv udgør.

Du kan købe Inderligt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Kronisk bogelsker med gang i minimum fem bøger ad gangen. Har tilsvarende kronisk mangel på plads i reolen. Har haft fornøjelsen af at anbefale bøger til læserne i de godt tretten år, jeg har arbejdet i bogbranchen.