Andreas Mogensen har drømt om at blive astronaut, siden han hørte om Apollo-missionerne for første gang. Drømmen blev en realitet, og Andreas Mogensen er i dag på vej ud i rummet for anden gang. I et eksklusivt interview fortæller han om hverdagen på en rumstation – og hvilke tanker det sætter i gang at se Jorden fra rummet.
”Jeg har drømt om at blive astronaut siden jeg gik i 4. eller 5. klasse og lærte om NASA og Apollo-missionerne til månen. Det var ligesom startskuddet for mig. Jeg syntes, rummet var dybt fascinerende, og det var selvfølgelig opdagelsesrejsen i det, jeg dengang blev grebet af,” fortæller Andreas Mogensen.
Forlaget Carlsen har sat ham i stævne på en varm forårsdag foran Planetariet i København, hvor han er på et kort besøg.
Andreas Mogensen og hans familie flyttede til Californien, da han begyndte i 4. klasse, og efter en årrække tilbage i Danmark, hvor han blandt andet uddannede sig til ingeniør, bor han i dag med sin kone og sine to børn i Houston, Texas, hvor han arbejder for den europæiske rumfartsorganisation ESA.
28.000 kilometer i timen
Der er så mange tanker i ens hoved, når man ser Jorden fra rummet for første gang, fortæller Andreas Mogensen. Han var på sin første mission i 2015, hvor han var afsted i 10 dage, og han skal som en ud af seks astronauter afsted på en rumrejse igen den 17. august, hvor de skal være væk fra Jorden i seks måneder.
”Rumstationen kredser om Jorden med 28.000 kilometer i timen, så det tager kun halvanden time at flyve hele vejen rundt om jorden,” fortæller han.
Andreas Mogensen motionerer på den motionscykel, der skal med på missionen til august. Foto: ESA
Én klode – ikke 195 forskellige lande
”Kun halvanden time efter opsending sidder du og kigger ned på hele vores klode, og du får virkelig en fornemmelse af, at det er én klode – og ikke 195 forskellige lande”, fortæller han og uddyber:
”Fra rummet ser du kun kontinenter og landmasser – og det giver dig en fornemmelse af, at landegrænser er noget unaturligt og menneskeskabt. At vi i bund og grund er de samme mennesker, der bor side om side, og at hvis vi måske blev lidt bedre til at samarbejde, så ville mange af vores problemer forsvinde.”
Den 17. august tager han afsted på sin anden mission i rummet – Huginn. Formålet med missionen er forskning og teknologiudvikling.
”Rumstationen er et laboratorium, hvor vi kan lave forskning indenfor fysik, kemi, biologi, fysiologi – alt hvad man kan forestille sig af observationer. Det er til dels grundforskning, hvor vi bare gerne vil blive klogere og forstå, hvordan celler forandrer, vokser eller formerer sig til forskellige fysiske processer.”
Derudover er der også meget arbejde, der handler om at forberede menneskeheden på fremtiden. Det kunne være rejser tilbage til månen og forhåbentlig rejser til Mars.
”Det handler om at kortlægge, hvad det vil kræve at bo og leve i rummet i længere tid ad gangen, og så få udviklet den teknologi, som kan gøre det muligt for os at vende tilbage til månen på en anden måde, end vi gjorde med Apollo-missionerne tilbage i 60’erne.
I dag vil vi gerne opbygge en base, hvor vi kan sende forskere til et halvt år ad gangen, fortæller Andreas Mogensen, ligesom vi stadig arbejder på at komme til Mars i en fremtid, der er indenfor rækkevidde.
”Mars-missionerne er en meget udfordrende opgave. Du er væk i 2,5 år ad gangen – og så langt væk fra Jorden, at det ikke er muligt at sende flere forsyninger afsted, hvis du løber tør. Du er helt afskåret og alene afsted på sådan en mission, så intet må gå galt.”
Andreas Mogensen fortæller om Huginn-missionen.
Derfor handler den kommende tur om at tilegne sig den viden og den teknologi, der kan bane vejen for de længere ophold i rummet – som en base på månen og en mission til Mars vil være.
“En af de ting, vi godt kunne tænke os at blive klogere på er, hvordan man lever i en cirkulær verden, som her på jorden, hvor alting skal gå i kredsløb, for at livet kan fungere. Vi kunne godt tænke os at skabe samme system ombord på rumstationen, hvor f.eks. planter bruger den CO2, vi udånder til at skabe ilt, og ombord på rumstationen kan lave nogle frugter og planter, som vi kan spise. Det fungerer allerede sådan i dag, at vi genbruger 95 procent af vandet ombord på rumstationen. Både urin sved og luftfugtighed bliver samlet og renset, så det kan omdannes til drikkevand igen,” siger Andreas Mogensen.
“Vi forbinder normalt ikke rumfart med bæredygtighed, men hvis vi får etableret en base på månen, bliver den nødt til at være bæredygtig i så høj en grad, at vi kan bruge mange af de erfaringer, vi får i rummet til bæredygtige initiativer her på Jorden også.”
3 hurtige spørgsmål fra Carlsens unge læsere til Andreas Mogensen:
Hvordan holder I jer i form i rummet?
“Vi motionerer to timer hver dag. Vi har en motionscykel ombord, som er lavet af et dansk firma, et løbebånd, hvor vi har brug for noget seletøj, der holder os fast, så vi ikke svæver væk – og så har vi en fitnessmaskine, hvor vi kan styrke forskellige muskler.”
Kan man få hjemve i rummet og savne sin familie?
“Man kan sagtens få hjemve i rummet, men heldigvis har vi mulighed for at ringe hjem hver dag, hvis vi har lyst til det. En gang om ugen kan vi også lave et videoopkald. Så man kan godt holde kontakten til ens familie og venner, selvom man er på rumrejse.”
Hvad er det allersjoveste ved at være i rummet?
“Det allersjoveste ved at være i rummet er at være vægtløs og næsten kunne flyve som fuglene eller Superman. Efter det mindste lille skub fra væggen, flyver du frit og hurtigt hele vejen igennem rumstationen. Det er en ret fantastisk følelse og bare rigtigt sjovt.”
Hvorfor skal man som barn interessere sig for rummet?
“Rummet er fremtiden. Rummet er sindssygt spændende, fordi det er så enormt stort. Hele vores verden det er jo Jorden. Men når du kigger ud på stjernehimlen, især fra rumstationen, ser du milliarder og milliarder af stjerner, og det bliver meget hurtigt klart for dig, at bare vores egen galakse er enorm stor og at Jorden og alle os på jorden blot er en lille del af noget langt større – og det må også betyde, at der er utroligt mange spændende opdagelser, der venter os derude i fremtiden. Og mange spændende muligheder i rummet, fordi det er så stort.”
Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn
Den første dansker i rummet – Andreas Mogensen – fortæller om, hvordan han blev astronaut, og hvordan det er at bo på en rumstation. Han fortæller også om, hvor fantastisk det er at være vægtløs og se Jorden fra rummet for første gang.
Han giver også et indblik i, hvor nervepirrende det er at træne med den robotarm, som skal fange forsyninger i rummet, så de ikke flyver væk. Og hvordan det føles at se jorden fra rummet og forstå, hvor værdifuld vores planet er.
Når bogen bliver udgivet, er han på vej på sin anden mission i rummet, hvor han skal være afsted i seks måneder.
Andreas Mogensen har drømt om at blive astronaut, siden han hørte om Apollo-missionerne for første gang. Drømmen blev en realitet, og Andreas Mogensen er i dag på vej ud i rummet for anden gang. I et eksklusivt interview fortæller han om hverdagen på en rumstation – og hvilke tanker det sætter i gang at se Jorden fra rummet.
”Jeg har drømt om at blive astronaut siden jeg gik i 4. eller 5. klasse og lærte om NASA og Apollo-missionerne til månen. Det var ligesom startskuddet for mig. Jeg syntes, rummet var dybt fascinerende, og det var selvfølgelig opdagelsesrejsen i det, jeg dengang blev grebet af,” fortæller Andreas Mogensen.
Forlaget Carlsen har sat ham i stævne på en varm forårsdag foran Planetariet i København, hvor han er på et kort besøg.
Andreas Mogensen og hans familie flyttede til Californien, da han begyndte i 4. klasse, og efter en årrække tilbage i Danmark, hvor han blandt andet uddannede sig til ingeniør, bor han i dag med sin kone og sine to børn i Houston, Texas, hvor han arbejder for den europæiske rumfartsorganisation ESA.
28.000 kilometer i timen
Der er så mange tanker i ens hoved, når man ser Jorden fra rummet for første gang, fortæller Andreas Mogensen. Han var på sin første mission i 2015, hvor han var afsted i 10 dage, og han skal som en ud af seks astronauter afsted på en rumrejse igen den 17. august, hvor de skal være væk fra Jorden i seks måneder.
”Rumstationen kredser om Jorden med 28.000 kilometer i timen, så det tager kun halvanden time at flyve hele vejen rundt om jorden,” fortæller han.
Én klode – ikke 195 forskellige lande
”Kun halvanden time efter opsending sidder du og kigger ned på hele vores klode, og du får virkelig en fornemmelse af, at det er én klode – og ikke 195 forskellige lande”, fortæller han og uddyber:
”Fra rummet ser du kun kontinenter og landmasser – og det giver dig en fornemmelse af, at landegrænser er noget unaturligt og menneskeskabt. At vi i bund og grund er de samme mennesker, der bor side om side, og at hvis vi måske blev lidt bedre til at samarbejde, så ville mange af vores problemer forsvinde.”
LÆS OGSÅ: 10 fantastiske bøger til unge
Huginn – næste stop for Andreas Mogensen
Den 17. august tager han afsted på sin anden mission i rummet – Huginn. Formålet med missionen er forskning og teknologiudvikling.
”Rumstationen er et laboratorium, hvor vi kan lave forskning indenfor fysik, kemi, biologi, fysiologi – alt hvad man kan forestille sig af observationer. Det er til dels grundforskning, hvor vi bare gerne vil blive klogere og forstå, hvordan celler forandrer, vokser eller formerer sig til forskellige fysiske processer.”
Derudover er der også meget arbejde, der handler om at forberede menneskeheden på fremtiden. Det kunne være rejser tilbage til månen og forhåbentlig rejser til Mars.
”Det handler om at kortlægge, hvad det vil kræve at bo og leve i rummet i længere tid ad gangen, og så få udviklet den teknologi, som kan gøre det muligt for os at vende tilbage til månen på en anden måde, end vi gjorde med Apollo-missionerne tilbage i 60’erne.
I dag vil vi gerne opbygge en base, hvor vi kan sende forskere til et halvt år ad gangen, fortæller Andreas Mogensen, ligesom vi stadig arbejder på at komme til Mars i en fremtid, der er indenfor rækkevidde.
”Mars-missionerne er en meget udfordrende opgave. Du er væk i 2,5 år ad gangen – og så langt væk fra Jorden, at det ikke er muligt at sende flere forsyninger afsted, hvis du løber tør. Du er helt afskåret og alene afsted på sådan en mission, så intet må gå galt.”
Andreas Mogensen fortæller om Huginn-missionen.
Derfor handler den kommende tur om at tilegne sig den viden og den teknologi, der kan bane vejen for de længere ophold i rummet – som en base på månen og en mission til Mars vil være.
“En af de ting, vi godt kunne tænke os at blive klogere på er, hvordan man lever i en cirkulær verden, som her på jorden, hvor alting skal gå i kredsløb, for at livet kan fungere. Vi kunne godt tænke os at skabe samme system ombord på rumstationen, hvor f.eks. planter bruger den CO2, vi udånder til at skabe ilt, og ombord på rumstationen kan lave nogle frugter og planter, som vi kan spise. Det fungerer allerede sådan i dag, at vi genbruger 95 procent af vandet ombord på rumstationen. Både urin sved og luftfugtighed bliver samlet og renset, så det kan omdannes til drikkevand igen,” siger Andreas Mogensen.
“Vi forbinder normalt ikke rumfart med bæredygtighed, men hvis vi får etableret en base på månen, bliver den nødt til at være bæredygtig i så høj en grad, at vi kan bruge mange af de erfaringer, vi får i rummet til bæredygtige initiativer her på Jorden også.”
LÆS OGSÅ: Velkommen til Huset: Ny bogserie fuld af drama, humor og hverdag til de 9-12 årige
3 hurtige spørgsmål fra Carlsens unge læsere til Andreas Mogensen:
Hvordan holder I jer i form i rummet?
“Vi motionerer to timer hver dag. Vi har en motionscykel ombord, som er lavet af et dansk firma, et løbebånd, hvor vi har brug for noget seletøj, der holder os fast, så vi ikke svæver væk – og så har vi en fitnessmaskine, hvor vi kan styrke forskellige muskler.”
Kan man få hjemve i rummet og savne sin familie?
“Man kan sagtens få hjemve i rummet, men heldigvis har vi mulighed for at ringe hjem hver dag, hvis vi har lyst til det. En gang om ugen kan vi også lave et videoopkald. Så man kan godt holde kontakten til ens familie og venner, selvom man er på rumrejse.”
Hvad er det allersjoveste ved at være i rummet?
“Det allersjoveste ved at være i rummet er at være vægtløs og næsten kunne flyve som fuglene eller Superman. Efter det mindste lille skub fra væggen, flyver du frit og hurtigt hele vejen igennem rumstationen. Det er en ret fantastisk følelse og bare rigtigt sjovt.”
Hvorfor skal man som barn interessere sig for rummet?
“Rummet er fremtiden. Rummet er sindssygt spændende, fordi det er så enormt stort. Hele vores verden det er jo Jorden. Men når du kigger ud på stjernehimlen, især fra rumstationen, ser du milliarder og milliarder af stjerner, og det bliver meget hurtigt klart for dig, at bare vores egen galakse er enorm stor og at Jorden og alle os på jorden blot er en lille del af noget langt større – og det må også betyde, at der er utroligt mange spændende opdagelser, der venter os derude i fremtiden. Og mange spændende muligheder i rummet, fordi det er så stort.”
Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn
Den første dansker i rummet – Andreas Mogensen – fortæller om, hvordan han blev astronaut, og hvordan det er at bo på en rumstation. Han fortæller også om, hvor fantastisk det er at være vægtløs og se Jorden fra rummet for første gang.
Han giver også et indblik i, hvor nervepirrende det er at træne med den robotarm, som skal fange forsyninger i rummet, så de ikke flyver væk. Og hvordan det føles at se jorden fra rummet og forstå, hvor værdifuld vores planet er.
Når bogen bliver udgivet, er han på vej på sin anden mission i rummet, hvor han skal være afsted i seks måneder.
Du kan købe Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: