Mere grønt på bordet - Jamie Olivers svampe stroganoff

“I et travlt og fortravlet liv, hvor kød er nemt og let tilgængeligt på hvert et gadehjørne, må vi spørge os selv: Kan vegetariske retter virkelig stå distancen? Kan de vitterlig være lækre nok og gøre en lige så mæt og glad som kød? Jeg mener, at svaret er ét stort, rungende JA! Så med det i tankerne … velkommen til den vidunderlige verden af lækre retter, som tilfældigvis ikke indeholder kød.” – Jamie Oliver

Med Jamie Olivers nye kogebog Grønt, viser han, hvor nemt det egentlig er at lave mad med masser af smag og skønne grøntsager – helt uden kød. Alle opskrifterne i bogen er kødfrie, men fyldt med et væld af forskellige retter, der både mætter og skabe glæde for alle omkring middagsbordet.

Så dette er altså en vegetarisk kogebog skrevet af en kødelsker, som på ingen måde vil gå på kompromis med smagen” – Jamie Oliver



LÆS OGSÅ: Vil du spise mere grønt? Her er 7 tips til at bygge det perfekte måltid op


Jamie Olivers svampe stroganoff

Mere grønt på bordet - Jamie Olivers svampe stroganoff

Ingredienser til 2 personer:

400 g blandede svampe
1 rødløg
2 fed hvidløg
4 syltede perleløg
2 cornichoner
4 kviste bredbladet persille
Olivenolie
1 spsk små kapers
½ dl whisky
Røget paprika
80 g cremefraiche 9 %

Sådan tilberedes svampe stroganoff:

Gør alle grøntsagerne klar før tilberedningen: rens svampene og riv evt. store eksemplarer i mindre stykker, skræl rødløget og pil hvidløget, skær begge dele i tynde skiver, skær de syltede løg og cornichoner i tynde skiver.

Pluk bladene af persillen og hak dem groft, hak stilkene fint.

Varm en stor tefalpande op ved høj varme, kom svampene og rødløgene på, bred dem ud i ét lag og svits dem på den tørre pande i 5 min. (det får den nøddeagtige smag frem i svampene), vend dem ofte undervejs.

Stænk 1 spsk olie ud over, tilsæt hvidløg, syltede løg, cornichoner, persillestilke og kapers.

Kom whiskyen ved efter 3 min., vip panden let på gasblusset så der kommer flammer eller antænd whiskyen med en lang tændstik (pas på øjenbrynene!).

Tilsæt ¼ tsk paprika, cremefraiche og persille, når flammerne er døet ud, vend det godt sammen.

Kom et godt stænk vand i for at løsne konsistensen lidt, og smag til med havsalt og friskkværnet peber.

Fordel retten på to tallerkner, drys lidt paprika på og server med fluffy ris.


Om Jamie Olivers Grønt

Jamie Oliver Grønt

Grønt er Jamie Olivers lækre kogebog med nemme og smagfulde retter uden kød til alle dagens måltider. Selv opfordrer Jamie Oliver til, at prøve noget nyt og slippe af med vores vanedyr. Med bogen får du massere af inspiration til, hvordan du skifter de vante produkter ud med nye, og hvordan man via årstidens råvarer også kan få økonomien til at hænge sammen, uden at gå på kompromis med smagen.

Du kan købe Jamie Olivers Grønt online på Saxo.com eller hos din foretrukne boghandler.

LÆS OGSÅ: Jamie Oliver afslører vejen til sund mad gennem Superfood til hele familien