Hvordan er det at have en svær depression, at blive tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital og modvilligt modtage elektrochokbehandlinger?
Forfatteren Linda Boström Knausgård ved det og fortæller nu om det i romanform. Hendes nye roman Oktoberbarn er både en kritik af det psykiatriske system og et stykke sorgarbejde.
”Jeg havde en svaghed indeni og overalt i mit væsen som gjorde at jeg opholdt mig en del på dette sted”.
Selvbiografisk roman
Oktoberbarn er Linda Boström Knausgårds tredje roman på dansk, og det er den af hendes romaner, der har de stærkeste selvbiografiske træk.
Det er beretningen om en kvindelig forfatter, der i flere perioder mellem 2013 og 2017 indlægges på forskellige psykiatriske afdelinger, hvor lægerne ud over medicin anvender elektrochok i hendes behandling.
En forfatter har brug for sine minder
Linda Boström Knausgård er stærkt kritisk over for det psykiatriske system, ligesom hun problematiserer brugen af elektrochok.
Konsekvent omtaler hun hospitalet som “fabrikken”, hvor hun oplever, at patienterne bliver ekspederet på samlebånd, der er ikke tid til dybere samtaler, men værst er hendes frygt for bivirkningerne ved strømmen, de sender ind i hendes krop: Hukommelsestab. Tab af minder. Og en forfatter har brug for sine minder, som hun siger i bogen.
“Depressionens sløve mørke, dens intet og dens vågne død, det er den der venter på mig når jeg synker endnu dybere. Der hvor der ingen ord er, ingen samvittighed, blot den sløve søvn morgen, middag, aften og angsten der omslutter hver celle. Hver morgen når du vågner og skrækken når det til sidst går op for dig med hver en del af dig og hver en tanke. Du er vågen.”
Smertefulde gensyn
En af de ansatte, Maria, opfordrer hende til at træne sin hukommelse ved at genkalde sig betydningsfulde øjeblikke i fortiden for at fastholde, den hun var. Hun sender sig selv tilbage til barndommen og ungdommen, og i glimt genoplever øjeblikke med forældre og kærester, venner og børn.
Det er både smertefuldt og sorgfuldt.
“Min sygdom trak os alle ned. Det var en tilværelse han ikke ønskede. Kærligheden blev en kløende trøje man kun har lyst til at tage af. Når blot man er fri for trøjen er alt godt igen.”
Skilsmisse og et nyt liv
Forud for indlæggelsen er Linda blevet skilt. Forholdet til manden, der også er forfatter, var slidt ned, og da hun var gravid med deres 4. barn, forsøgte hun at begå selvmord.
I de lange dage på hospitalet myldrer tankerne frem om det, der gik i stykker, alle fejltagelserne, selvbebrejdelser over ikke at have passet på kærligheden og skyldfølelsen overfor børnene, som hun ikke var der for.
Da bogen slutter, forlader forfatteren afdelingen og træder ind i det nye hus, hvor der står små senge i de indelukkede rum. Her skal et nyt liv tage form.
“Jeg har efter alle mine fejltagelser lært at tænke på livet som en pligt. Børn fødes, det ene efter det andet. Jeg er sat i verden for at passe på dem. Jeg ved det. En viden det har kostet mig dyrt at glemme. Alt for dyrt. Det kommer aldrig til at ske igen.”
Linda Boström Knausgård: Oktoberbarn
I perioden 2013-17 var Linda Boström Knausgård adskillige gange tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor hun blev behandlet for en svær depression. Hun gennemgik en række ECT-behandlinger, det vil sige elektrochockbehandling, der fremkalder krampeanfald ved hjælp af svag elektrisk strøm. Denne metode anvendes ofte sammen med forskellige andre psykiatriske behandlingsformer, men forskerne er uenige om effekten af den og især bivirkningerne.
For forfatteren var denne behandlingsform absolut sidste udvej, men langsomt begyndte hendes hukommelse at forsvinde, og livet blev mere og mere tomt og formålsløst.
Linda Boström Knausgårds roman Oktoberbarn er et rasende opgør med psykiatrien, samtidig med at det er en krystalklar skildring af afgørende tidspunkter og begivenheder i hendes liv – barndom, ungdom, ægteskab, forældreskab og skilsmisse – som bliver belyst, alt imens hendes hukommelse og minderne langsomt smuldrer for hende.
Hvordan er det at have en svær depression, at blive tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital og modvilligt modtage elektrochokbehandlinger?
Forfatteren Linda Boström Knausgård ved det og fortæller nu om det i romanform. Hendes nye roman Oktoberbarn er både en kritik af det psykiatriske system og et stykke sorgarbejde.
Selvbiografisk roman
Oktoberbarn er Linda Boström Knausgårds tredje roman på dansk, og det er den af hendes romaner, der har de stærkeste selvbiografiske træk.
Det er beretningen om en kvindelig forfatter, der i flere perioder mellem 2013 og 2017 indlægges på forskellige psykiatriske afdelinger, hvor lægerne ud over medicin anvender elektrochok i hendes behandling.
En forfatter har brug for sine minder
Linda Boström Knausgård er stærkt kritisk over for det psykiatriske system, ligesom hun problematiserer brugen af elektrochok.
Konsekvent omtaler hun hospitalet som “fabrikken”, hvor hun oplever, at patienterne bliver ekspederet på samlebånd, der er ikke tid til dybere samtaler, men værst er hendes frygt for bivirkningerne ved strømmen, de sender ind i hendes krop: Hukommelsestab. Tab af minder. Og en forfatter har brug for sine minder, som hun siger i bogen.
Smertefulde gensyn
En af de ansatte, Maria, opfordrer hende til at træne sin hukommelse ved at genkalde sig betydningsfulde øjeblikke i fortiden for at fastholde, den hun var. Hun sender sig selv tilbage til barndommen og ungdommen, og i glimt genoplever øjeblikke med forældre og kærester, venner og børn.
Det er både smertefuldt og sorgfuldt.
Skilsmisse og et nyt liv
Forud for indlæggelsen er Linda blevet skilt. Forholdet til manden, der også er forfatter, var slidt ned, og da hun var gravid med deres 4. barn, forsøgte hun at begå selvmord.
I de lange dage på hospitalet myldrer tankerne frem om det, der gik i stykker, alle fejltagelserne, selvbebrejdelser over ikke at have passet på kærligheden og skyldfølelsen overfor børnene, som hun ikke var der for.
Da bogen slutter, forlader forfatteren afdelingen og træder ind i det nye hus, hvor der står små senge i de indelukkede rum. Her skal et nyt liv tage form.
Linda Boström Knausgård: Oktoberbarn
I perioden 2013-17 var Linda Boström Knausgård adskillige gange tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor hun blev behandlet for en svær depression. Hun gennemgik en række ECT-behandlinger, det vil sige elektrochockbehandling, der fremkalder krampeanfald ved hjælp af svag elektrisk strøm. Denne metode anvendes ofte sammen med forskellige andre psykiatriske behandlingsformer, men forskerne er uenige om effekten af den og især bivirkningerne.
For forfatteren var denne behandlingsform absolut sidste udvej, men langsomt begyndte hendes hukommelse at forsvinde, og livet blev mere og mere tomt og formålsløst.
Linda Boström Knausgårds roman Oktoberbarn er et rasende opgør med psykiatrien, samtidig med at det er en krystalklar skildring af afgørende tidspunkter og begivenheder i hendes liv – barndom, ungdom, ægteskab, forældreskab og skilsmisse – som bliver belyst, alt imens hendes hukommelse og minderne langsomt smuldrer for hende.
Du kan læse Oktoberbarn som e-bog eller lydbog eller låne bogen på dit lokale bibliotek.
Andre læste også: