Forglem mig ej er en poetisk historie om en dreng, hvis mor forsvinder ind i en depression, og drengens forsøg på at få hende op igen og væk fra sofaen. Bogen er skabt i et samarbejde mellem debutanten Jakob Agermose og illustrator Otto Dickmeiss.
”Torsdag morgen gik mor så i stå foran vinduet. Der stod hun i tre timer og stirrede ud på tågen, der kom sivende ind og lagde sig som en dyne over vores have.
”Hun skal bare have noget luft,” sagde far, og så kørte vi mor ud i skoven og stillede hende under et træ. ”Nå, men så løber jeg lige en tur,” sagde han og forsvandt ind i skoven”.
Williams mor graver et hul i køkkenhaven, der er så dybt, at hun til sidst forsvinder. Så må far ud og hive hende op igen. Næste morgen vågner Williams far med et hoppende ben. “Det skal bare løbes væk,” siger han og forsvinder ud ad hoveddøren. Tilbage sidder William med hunden Pølse og en mor, der er gået i stå. Men så får William en idé og går i gang med at sy en prægtig kjole af blomster til hende.
Fraværende forældre
Jakob Agermose, der oprindeligt er uddannet pædagog og har en kropsterapeutisk uddannelse, debuterer med en billedbog om at have en mor, som ikke kan være der, og en far, som ikke tør være der. Og en søn, der bare gerne vil have, at alting er normalt og som det plejer. Det er en bog, der nænsomt beskriver, hvordan et barn agerer, når en forælder får en depression eller på anden måde forsvinder.
Egentlig står der slet ikke ordet depression nogen steder i bogen, og det er bevidst ifølge forfatteren:
”Der er mange måder at forsvinde på som forælder. Det kan være ind i en depression, arbejde, en hobby eller bare mentalt fravær. For et barn kan fraværet uanset årsagen have samme effekt. Jeg har selv oplevet fraværende forældre i perioder af min barndom og kender til dette med at miste kontakten til de voksne og blive ramt af en ensomhedsfølelse. Det er denne fornemmelse og tilstand, som jeg gerne har villet beskrive i bogen”.
Ikke barnets ansvar
Forglem mig ej er også et indblik i, hvordan energierne i en familie forandrer sig, når en forælder trækker sig bort, og hvordan dette påvirker alle i familien. Faderens ben begynder at hoppe, som udtryk for hans uro og løsningen for ham er, at han løber en tur. Og på den måde forsvinder og overlader et rum til barnet, hvor det er alene med sine følelser og må være i det på sin egen måde. Williams reaktion er, at han begynder at sy en kjole af de smukkeste blomster.
”Det er interessant, hvad William gør for at få hans mor op igen. Men det er jo ikke hans ansvar. Børn vil ofte forsøge at fikse problemerne, men det er vigtigt for mig at slå fast, at det aldrig er børnenes ansvar at løse de voksnes problemer eller at sørge for at stemningen bliver god igen”.
Det skal løbes væk
Jakob Agermose har beskrevet faderens reaktion ved at han løber sin vej. ”Jeg genkender farens følelsesstrategi med at blive aktiv, som noget jeg har oplevet mange mænd tit vælger, når nogle følelser kan være svære at opholde sig i. De handler i stedet for at tale om tingene og gå ind i det som er svært. Det er jo også et slags fravær. Men det dømmes ikke af William, det er bare sådan det er, og det beskriver jeg”.
Illustrationer i farver
Det tunge emne blødes op af den smukke billedside, der både er farverig og fyldt af et hav af blomster og en sværm af sommerfugle. Det er illustratoren Otto Dickmeiss, der har tegnet til bogen og har med sit signifikante og detaljerige udtryk i den grad været medfortæller til historien. Normalt tegner han i sort/hvid, men til Forglem mig ej fandt han farverne frem igen.
”Jeg har ikke lavet farvetegninger meget længe, og jeg trængte personligt til at få en pause fra det sort/hvide. Så det passede mig godt, at jeg fik den her opgave. Historien tiltalte mig, og de mange billeder i teksten og blomsternes betydning i historien lagde op til, at jeg brugte farver”, forklarer Otte Dickmeiss.
Illustratoren som medfortæller
Dickmeiss tegner på gammeldags vis med blyant og farvelægger så bagefter med akvareller. Mest fordi han ikke har lært at tegne digitalt endnu. Han laver hvert billedopslag som en hel scene med sin egen lille historie og indlægger også egne tilføjelser til historien, som den opmærksomme læser kan få øje på.
”Jeg har fx tegnet en lille sky på flere af de billeder, hvor moderen optræder og har tænkt den som et udtryk for sorgen i hende. En slags bifigur, der følger hendes sindsstemning og underbygger hendes sindstilstand ved at forandre sig og skifte form, som handlingen skrider frem. Derudover vil man også kunne fornemme, at der gradvist kommer mere og mere farve på illustrationerne, jo længere man kommer hen i bogen. Det skulle gerne vise, at glæden langsomt kommer tilbage” siger Otto Dickmeiss, der netop er blevet tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.
“Vi er gået all-in”
Forglem mig ej er en bog, der lyser op, dels med sit store format, dels med sin overdådige billedside. Som den stolte redaktør, Louise Bylov sagde, da hun holdt tale for Otto Dickmeiss og Jakob Agermose: ”Vi er gået all-in. Mere end vi normalt ville gøre. For historien fortjener det, Og det er blevet en sindssygt smuk bog, som vi er utrolig stolte af”.
——————————————-
Om forfatter og illustrator:
Jakob Agermose er uddannet pædagog og kropsterapeut og har derudover arbejdet som skuespiller. Forglem mig ej er hans debut som forfatter.
Otto Dickmeiss, f. 1969 er uddannet illustrator fra Danmarks designskole og debuterede som billedbogsillustrator i 1999. Siden er der kommet mange andre til, og han har gennem sin karriere modtaget flere priser, bl.a. Kulturministeriets Illustratorpris.
Forglem mig ej:
Williams mor graver et hul i køkkenhaven, og det er så dybt, at hun forsvinder. Så må far ud og hive hende op igen. Næste morgen vågner Williams far med et hoppende ben. Han siger: ”Det skal bare løbes væk” og forsvinder ud ad hoveddøren. Tilbage sidder William med sin hund Pølse og en mor, der er gået i stå. Men William får en idé.
En historie om at have en mor, som ikke kan være der, og en far, som ikke tør være der.
Forglem mig ej er en poetisk historie om en dreng, hvis mor forsvinder ind i en depression, og drengens forsøg på at få hende op igen og væk fra sofaen. Bogen er skabt i et samarbejde mellem debutanten Jakob Agermose og illustrator Otto Dickmeiss.
”Torsdag morgen gik mor så i stå foran vinduet. Der stod hun i tre timer og stirrede ud på tågen, der kom sivende ind og lagde sig som en dyne over vores have.
”Hun skal bare have noget luft,” sagde far, og så kørte vi mor ud i skoven og stillede hende under et træ. ”Nå, men så løber jeg lige en tur,” sagde han og forsvandt ind i skoven”.
Williams mor graver et hul i køkkenhaven, der er så dybt, at hun til sidst forsvinder. Så må far ud og hive hende op igen. Næste morgen vågner Williams far med et hoppende ben. “Det skal bare løbes væk,” siger han og forsvinder ud ad hoveddøren. Tilbage sidder William med hunden Pølse og en mor, der er gået i stå. Men så får William en idé og går i gang med at sy en prægtig kjole af blomster til hende.
Fraværende forældre
Jakob Agermose, der oprindeligt er uddannet pædagog og har en kropsterapeutisk uddannelse, debuterer med en billedbog om at have en mor, som ikke kan være der, og en far, som ikke tør være der. Og en søn, der bare gerne vil have, at alting er normalt og som det plejer. Det er en bog, der nænsomt beskriver, hvordan et barn agerer, når en forælder får en depression eller på anden måde forsvinder.
Egentlig står der slet ikke ordet depression nogen steder i bogen, og det er bevidst ifølge forfatteren:
”Der er mange måder at forsvinde på som forælder. Det kan være ind i en depression, arbejde, en hobby eller bare mentalt fravær. For et barn kan fraværet uanset årsagen have samme effekt. Jeg har selv oplevet fraværende forældre i perioder af min barndom og kender til dette med at miste kontakten til de voksne og blive ramt af en ensomhedsfølelse. Det er denne fornemmelse og tilstand, som jeg gerne har villet beskrive i bogen”.
Ikke barnets ansvar
Forglem mig ej er også et indblik i, hvordan energierne i en familie forandrer sig, når en forælder trækker sig bort, og hvordan dette påvirker alle i familien. Faderens ben begynder at hoppe, som udtryk for hans uro og løsningen for ham er, at han løber en tur. Og på den måde forsvinder og overlader et rum til barnet, hvor det er alene med sine følelser og må være i det på sin egen måde. Williams reaktion er, at han begynder at sy en kjole af de smukkeste blomster.
”Det er interessant, hvad William gør for at få hans mor op igen. Men det er jo ikke hans ansvar. Børn vil ofte forsøge at fikse problemerne, men det er vigtigt for mig at slå fast, at det aldrig er børnenes ansvar at løse de voksnes problemer eller at sørge for at stemningen bliver god igen”.
Det skal løbes væk
Jakob Agermose har beskrevet faderens reaktion ved at han løber sin vej. ”Jeg genkender farens følelsesstrategi med at blive aktiv, som noget jeg har oplevet mange mænd tit vælger, når nogle følelser kan være svære at opholde sig i. De handler i stedet for at tale om tingene og gå ind i det som er svært. Det er jo også et slags fravær. Men det dømmes ikke af William, det er bare sådan det er, og det beskriver jeg”.
Illustrationer i farver
Det tunge emne blødes op af den smukke billedside, der både er farverig og fyldt af et hav af blomster og en sværm af sommerfugle. Det er illustratoren Otto Dickmeiss, der har tegnet til bogen og har med sit signifikante og detaljerige udtryk i den grad været medfortæller til historien. Normalt tegner han i sort/hvid, men til Forglem mig ej fandt han farverne frem igen.
”Jeg har ikke lavet farvetegninger meget længe, og jeg trængte personligt til at få en pause fra det sort/hvide. Så det passede mig godt, at jeg fik den her opgave. Historien tiltalte mig, og de mange billeder i teksten og blomsternes betydning i historien lagde op til, at jeg brugte farver”, forklarer Otte Dickmeiss.
Illustratoren som medfortæller
Dickmeiss tegner på gammeldags vis med blyant og farvelægger så bagefter med akvareller. Mest fordi han ikke har lært at tegne digitalt endnu. Han laver hvert billedopslag som en hel scene med sin egen lille historie og indlægger også egne tilføjelser til historien, som den opmærksomme læser kan få øje på.
”Jeg har fx tegnet en lille sky på flere af de billeder, hvor moderen optræder og har tænkt den som et udtryk for sorgen i hende. En slags bifigur, der følger hendes sindsstemning og underbygger hendes sindstilstand ved at forandre sig og skifte form, som handlingen skrider frem. Derudover vil man også kunne fornemme, at der gradvist kommer mere og mere farve på illustrationerne, jo længere man kommer hen i bogen. Det skulle gerne vise, at glæden langsomt kommer tilbage” siger Otto Dickmeiss, der netop er blevet tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.
“Vi er gået all-in”
Forglem mig ej er en bog, der lyser op, dels med sit store format, dels med sin overdådige billedside. Som den stolte redaktør, Louise Bylov sagde, da hun holdt tale for Otto Dickmeiss og Jakob Agermose: ”Vi er gået all-in. Mere end vi normalt ville gøre. For historien fortjener det, Og det er blevet en sindssygt smuk bog, som vi er utrolig stolte af”.
——————————————-
Om forfatter og illustrator:
Jakob Agermose er uddannet pædagog og kropsterapeut og har derudover arbejdet som skuespiller. Forglem mig ej er hans debut som forfatter.
Otto Dickmeiss, f. 1969 er uddannet illustrator fra Danmarks designskole og debuterede som billedbogsillustrator i 1999. Siden er der kommet mange andre til, og han har gennem sin karriere modtaget flere priser, bl.a. Kulturministeriets Illustratorpris.
Forglem mig ej:
Williams mor graver et hul i køkkenhaven, og det er så dybt, at hun forsvinder. Så må far ud og hive hende op igen. Næste morgen vågner Williams far med et hoppende ben. Han siger: ”Det skal bare løbes væk” og forsvinder ud ad hoveddøren. Tilbage sidder William med sin hund Pølse og en mor, der er gået i stå. Men William får en idé.
En historie om at have en mor, som ikke kan være der, og en far, som ikke tør være der.
God fra omkring 6 år.
Du kan købe Forglem mig ej online eller i din nærmest boghandel.
Andre læste også: