Tove Jansson er en af de mest kendte finske børnebogsforfattere og tegnere. Hun er allermest kendt for sine eventyrlige historier om de små magiske trolde fra Mumidalen, der har haft en afgørende betydning for nordisk børnelitteratur og børnesyn. Læs artiklen herunder og opdag, hvor stor en rolle de små godmodige trolde har spillet.
Tove Jansson: Skaberen af den magiske Mumidal
Den svensk-finske Tove Jansson debuterede som tegner allerede som 15-årig i det politisk satiriske blad Gram, og i 1945 debuterede hun også som forfatter med sin første tegneseriebog. Den handlede om en flok magiske fantasivæsner, der boede i Mumidalen og blev kaldt Mumitroldene. De søde tegneseriefigurer var små snehvide væsner med brede øjne, en flodhesteagtig mule og bløde, runde skikkelser. I 1946 udkom anden bog om Mumitroldene, Kometen kommer, og i 1948 tog forfatterskabet for alvor fart med den tredje bog i serien om Mumitroldene, Troldkarlens hat.
Mumitegneserien blev publiceret i en tidlig udgave i den finsk-svenske avis Ny Tid i 1947, og hurtigt herefter også som avisstribe i den engelske avis The Evening News. Mellem 1953 og 1961 udkom en række daglige tegneseriestriber i over 40 aviser rundt omkring i verden – også i Danmark, i avisen Politiken.
Siden den første Mumitrolds spæde skridt, nåede Tove Jansson at udvide Mumiuniverset med 9 bøger, foruden 6 billedbøger og tegneseriestriber om Mumifamilien.
Tove Jansson og nogle af figurerne fra Mumidalen. Fra Vejen til Mumidalen.
Mumikarakternes genkendelighed
Bøgerne om Mumitroldene handler om de fredsommelige trolde, Mumitrolden, Mumimor og Mumifar, og deres venner, som alle bor i den paradisiske og vidunderlige Mumidal. I Mumidalen hersker idyl og venskab, og den kan ses som et udtryk for den evige og trygge barndom, hvor alt er lykkeligt og kærligt.
Karaktererne i dalen er ikke menneskelige, men en slags repræsentanter for mennesker med arketypiske træk. Det vil sige, at deres relationer og forhold til hinanden virker menneskelige, og at figurernes udfordringer og oplevelser derfor virker genkendelige for både børn og voksne. Og selve karaktererne er da også relaterbare: kender vi alle ikke en pyntesyg Snorkfrøken, en tilbagetrukket Mumrik eller en spids Lille My?
At alle kan genkende arketyperne gør, at bøgerne appellerer til et bredt publikum og er populære for alle aldre. Mumiuniverset formår at skildre store, universelle følelser i små, partikulære størrelser, der er lette at åbne op for og forstå – for både store og små.
Indbyggerne i Mumidalen: Fra venstre sesMumitrolden, Mumifar, Mumimor og karaktererne Lille My, Mumrikken, Snorkfrøkenen og Snif. Fra Vejen til Mumidalen.
Mumidalens mørke tematikker
Trods Mumidalens umiddelbare utopi lurer farerne lige under underfladen. For som historierne fra Mumitroldenes verden viser, kan dalens idyl let brydes og en undergangsstemning kan overtage. Tove Jansson har en fantastisk evne til at skabe et univers, der på overfladen rummer magi og eventyrlighed, men som ved nærmere eftertanke også afspejler de faretruende og socialrealistiske symbolikker og temaer, samtiden bød på.
Eksempelvis kan hjemme-ude-hjem strukturen og Mumifars forsvinden fra den første Mumibog, De små trolde og den store oversvømmelse (1945), tolkes som et udtryk for Anden Verdenskrigs uforudsigelighed, hvor mange fædre netop var draget i krig og på den måde forsvundet fra deres familier.
I Mumiseriens anden bog, Kometen kommer (1946), er en meteor på vej mod jorden. Her indleder Mumitrolden sammen med sin ven Snif en farlig rejse ud i den store vide verden udenfor Mumidalen for at undersøge, hvor stor en trussel, kometen udgør. De to modige venner begiver sig ud på en skæbnesvanger rejse med mange farer i vente.
Med samtidens krigskontekst for øje kan frygten for kometens kollision med Mumidalen ses som et billede på den kollektive samfundsangst for den nyligt udviklede atombombes mulighed for massiv ødelæggelse.
Mumitrolden flygter. Fra Mumitrolden – De tre sidste romaner.
Tove Jansson skriver således med sit Mumiunivers 1940’ernes alvorlige og seriøse tematikker frem gennem et uskyldigt univers, og hun gør det i børnehøjde med sine sjove historier om de tegnede flodhestevæsner og deres oplevelser. Både indholdssiden samt de fantastisk flotte tegninger i bøgerne udtrykker på fineste vis, hvordan der under den naive overflade lurer en dyster undertone.
Et nyt og frit børnesyn
Netop derfor har Mumitroldene haft en stor og afgørende betydning for ikke kun børnelitteratur, men for hele den nordiske litteraturhistorie. Mumiudgivelserne lægger sig ind i efterkrigstidens tendens til at overlade tøjlerne til børnene og lade det barnlige øje møde verden på deres egne præmisser. Med dette viderefører Mumikaraktererne det børnelitterære projekt, den svenske forfatter Astrid Lindgrens satte på dagsordenen samme år.
For i 1945, hvor Tove Jansson debuterer med første bog om Mumitroldene, udgiver Astrid Lindgren børneromanen Pippi Langstrømpe, der kommer til at stå som en milepæl i nordisk litteraturhistorie. I historien om Pippi præsenterer Lindgren en verden, hvor fantasi og ideer får frit løb, og hvor alt kan lade sig gøre. Dette syn stod i kontrast til det børnesyn, der ellers havde hersket under krigen, hvor børneopdragelse hang sammen med strikse og konservative idealer under disciplin og orden. Med Pippi blomstrer et nyt børneideal op, hvor synet på barndommen bygges på præmissen om, at børn skal have lov til at være børn.
Nyere farvestrålende tegning af Mumitroldene, der skildrer det naive og opløftende børneperspektiv.
Janssons eventyrlige Mumiunivers indlejrer sig i samme litterære strømning, og der kan da også trækkes direkte paralleller mellem de selvstændige hovedkarakterer, Pippi og Mumitrolden. Den første bog om Mumitrolden, handler om Mumitroldens søgen efter sin eventyrlystne far, der er stukket af til søs. Det samme spejles i Pippi Langstrømpe, der som bekendt bor alene i det store sjove hus Villavillakulla, fordi hendes far sejler på de syv verdenshave.
Ifølge den fantasifulde Pippi er hendes far dog drevet i land på en øde ø, hvor han er blevet konge og derfor er for travlt beskæftiget til at komme hjem. Heldigvis er det intet problem, for Pippi har aben Hr. Nilsson til at holde sig med selskab, og så er hun overbevist om, at hun kan alting selv uden hjælp fra de voksne. Samme forestillingsverden tapper Tove Jansson ind i med Mumiuniverset, der kan agere et venligt helle for skræmte børn i 1940’erne i en realistisk verden i krig.
Til trods for næsten 80 år på bagen elsker børn og voksne fortsat de sjove, runde væsner fra Mumidalen. Mumikaraktererne er blevet budt indenfor og blevet ikoniske barndomsfigurer for mange, og i dag rækker troldeuniverset langt udover Tove Janssons eget arbejde. En lang række tegneserier, film, børnebøger og diverse legetøj og merchandise er nemlig siden opstået på baggrund af inspiration fra Mumitroldene.
På Carlsen har vi udgivet alle 9 romaner i Mumiserien i samlebind:
Mumitrolden – De tre første romaner
Tove Janssons tre første romaner om Mumitrolden, Mumifamilien og alle vennerne i Mumidalen er her samlet i én bog.
De små trolde og den store oversvømmelse, Kometen kommer og Troldkarlens hat giver tilsammen et fantastisk indblik i Mumiuniverset med de indtagende, elskelige og meget forskellige væsener, der bebor den.
Fortællingerne om Mumitroldene lever videre i disse tre næste romaner i Tove Janssons vidunderlige romanserie fra Mumidalen.
Dette bind består af romanerne Mumifars erindringsbog, Farlig midsommer og Troldvinter, som hhv. handler om Mumifars hemmelighed, flodbølgen i Mumidalen og dengang Mumitrolden vågnede af sin vintersøvn og blev den første Mumitrold, der oplevede vinteren.
Tredje og sidste samlebind om Mumitroldene, der med romanerne Det usynlige barn, Mumifar og havet og Sent i november afslutter Tove Janssons forunderlige fortællinger fra Mumidalen.
Hver af romanerne giver os indblik i nye sider af livet i Mumidalen og byder på et møde (eller kærkomment gensyn) med karakterer som hemuler, gafser, filifjonker og hattifnatter.
En samling af de bedste historier med Mumitroldene. Velkommen til Mumidalen!
Her bor Mumitroldene i deres fine blå hus med det røde tag sammen med en masse andre både elskelige og plagsomme væsner. Så lad fantasien og følelserne få frit løb sammen med bl.a. Lille My, Mumrikken, Snif og Tootikki. Alle er velkomne, for i Mumihuset står døren altid åben for nye bekendtskaber…
Denne smukke 80 års-jubilæumsudgave indeholder disse otte historier, nyillusteret og genfortalt med stor respekt for de originale fortællinger af Tove Jansson:
Vejen til Mumidalen, Mumitrolden og den magiske hat, Mumitrolden på Hattifnatternes ø, Tofslen & Vifslen kommer til Mumidalen, Mumitrolden og Havorkestret, Mumitrolden og den første sne, Mumitrolden og dragen, Mumitrolden og den usynlige gæst.
En efterårsstorm raser i Mumidalen, men inde i det lune mumihus sidder Mumitrolden og hans familie trygt og godt.
Kom med indenfor og hør Mumifar fortælle om dengang, den store oversvømmelse skyllede hans dyrebare hus væk, hvordan huset senere endte i Mumidalen – og hvordan Mumifar blev genforenet med Mumimor og Mumitrolden.
Mumifar og den store oversvømmelse er en smuk eventyrfortælling, der hylder Tove Janssons ikoniske mumihus – et sted for alle, der har brug for tag over hovedet.
Troldvinter er den sjette roman ud af de i alt ni romaner, Tove Jansson skrev om Mumitroldene. Bogen udkom første gang i 1957.
Mumitrolden vågner af sit vinterhi en iskold januarnat og kan ikke falde i søvn igen. Og som den første Mumitrold nogensinde oplever han Mumidalen i vinterklæder.
I begyndelsen føler han sig forfærdeligt ensom, men opdager så, hvilke spændende væsener der færdes i Mumidalen om vinteren, bl.a. Tootikki, der bor i familiens badehus, og Lille My, der også vågner for tidligt af sin vintersøvn.
Mumitrolden føler sig pludselig ikke så fremmedgjort længere i den mørke og iskolde verden, han er havnet i, men træder i karakter og opdager nye sider af sig selv og Mumidalen.
Tove Jansson skabte i 1945 universet om Mumitroldene, som siden blev verdensberømt og prisbelønnet for sit skarpsyn og finurligt formidlede livsvisdom. Romanerne, som er udgangspunkt for univserset, har for længst opnået klassikerstatus.
Mumifars erindringsbog er den fjerde roman, Tove Jansson skrev om Mumitroldene. Bogen udkom første gang i 1950 og i en redigeret udgave i 1968.
Mumifar er blevet syg og må holde sig indendøre i det dejlige forårsvejr. Han beslutter sig for at skrive sine erindringer, og det bliver til dramatiske beretninger fra hans barndom og ungdom. Dengang uvejret var meget voldsommere, festerne meget vildere, og eventyret, som man aldrig har oplevet det siden …

Troldkarlens hat er den tredje roman, Tove Jansson skrev om Mumitroldene, og som blev hendes egentlige gennembrud som forfatter. Bogen udkom første gang i 1948.
Det er sommer, og Mumitrolden finder en høj, sort hat, som viser sig at have magiske egenskaber. Alt, der kommes ned i hatten, forvandles, hvilket fører til forunderlige forviklinger i Mumidalen, indtil familien beslutter sig for at kaste hatten i floden … Men nogen fisker den op midt om natten, og så sker der endnu flere mærkelige ting i Mumidalen. Det bliver en sommer, Mumifamilien aldrig glemmer!

Tove Janssons historie fra 1948 fra Troldkarlens hat om savn, glæde, og hvad der egentlig har værdi, er her fortolket som billedbog af Cecilia Davidsson, Alex Haridi og Maya Jönsson. Tofslen og Vifslen kommer til Mumidalen er en smuk billedbog og en del af serien om klassiske fortællinger fra mumidalen til mumifans.
En morgen ankommer to små gæster til mumihuset: Tofslen og Vifslen. De har en taske med, der indeholder noget specielt, som ingen andre må se. Snart efter dukker også den uhyggelige Murren op. Hun siger, at hun er ejeren af taskens hemmelige indhold. Hvordan skal Mumitrolden finde ud af, hvem der har ret? Og hvad er det, der gemmer sig i tasken? Det bliver en mindeværdig sensommer i Mumidalen.
Billedbog i serien af genfortællinger af Tove Janssons klassiske fortællinger fra Mumidalen til små mumifans.
Mumitrolden vågner alt for tidligt fra sit vinterhi og kan ikke falde i søvn igen. Uden for Mumihuset er verden helt hvid, og vinterens hemmeligheder frister! Mumitrolden må gå på opdagelse i den tomme dal, mens resten af familien sover videre. Og pludselig er Mumidalen slet ikke tom og stille længere …
En mørk efterårsaften banker det på døren hjemme hos Mumitrolden. Udenfor i regnen står en meget mærkelig gæst: Det er pigen Ninni, som er blevet så skræmt af den dame, der skulle have taget sig af hende, at hun er blevet usynlig.
Tove Janssons novelle “Historien om det usynlige barn” fra 1962 er her genfortalt, så de yngste læsere kan være med.
Skygge er et lille, tavst væsen, der altid gemmer sig som en skygge, ingen lægger mærke til i Mumidalen.
Måske kan du finde ham?
Tag med på eventyr i Mumidalen, og hjælp Mumifamilien med at lede efter Skygge. Der er brug for skarpe øjne i denne sjove og anderledes søg & find-bog!

LÆS OGSÅ: Træd ind i Mumidalen – den komplette guide til Tove Janssons forunderlige univers
Indbyggerne i Mumidalen: Fra venstre ses Mumitrolden, Mumifar, Mumimor og karaktererne Lille My, Mumrikken, Snorkfrøkenen og Snif. Fra Vejen til Mumidalen.

LÆS OGSÅ: Derfor hitter Mumitroldene stadig
Mumitroldene gennem tiden: Rejsen fortsætter
Til trods for næsten 80 år på bagen elsker børn og voksne fortsat de sjove, runde væsner fra Mumidalen. Mumikaraktererne er blevet budt indenfor og blevet ikoniske barndomsfigurer for mange, og i dag rækker troldeuniverset langt udover Tove Janssons eget arbejde. En lang række tegneserier, film, børnebøger og diverse legetøj og merchandise er nemlig siden opstået på baggrund af inspiration fra Mumitroldene.
På Carlsen har vi udgivet alle 9 romaner i Mumiserien i samlebind:
Mumitrolden – De tre første romaner
Tove Janssons tre første romaner om Mumitrolden, Mumifamilien og alle vennerne i Mumidalen er her samlet i én bog.
De små trolde og den store oversvømmelse, Kometen kommer og Troldkarlens hat giver tilsammen et fantastisk indblik i Mumiuniverset med de indtagende, elskelige og meget forskellige væsener, der bebor den.
Fra ca. 6 år.
Du kan købe Mumitrolden – de tre første romaner online eller i din nærmeste boghandel.
Mumitrolden – De tre næste romaner
Fortællingerne om Mumitroldene lever videre i disse tre næste romaner i Tove Janssons vidunderlige romanserie fra Mumidalen.
Dette bind består af romanerne Mumifars erindringsbog, Farlig midsommer og Troldvinter, som hhv. handler om Mumifars hemmelighed, flodbølgen i Mumidalen og dengang Mumitrolden vågnede af sin vintersøvn og blev den første Mumitrold, der oplevede vinteren.
Fra ca. 6 år.
Du kan købe Mumitrolden – de tre næste romaner online eller i din lokale boghandel.
Mumitrolden – De tre sidste romaner
Tredje og sidste samlebind om Mumitroldene, der med romanerne Det usynlige barn, Mumifar og havet og Sent i november afslutter Tove Janssons forunderlige fortællinger fra Mumidalen.
Hver af romanerne giver os indblik i nye sider af livet i Mumidalen og byder på et møde (eller kærkomment gensyn) med karakterer som hemuler, gafser, filifjonker og hattifnatter.
Fra ca. 6 år.
Du kan købe Mumitrolden – de tre sidste romaner online eller i din nærmeste boghandel.
Læs også
Velkommen til Mumidalen
En samling af de bedste historier med Mumitroldene. Velkommen til Mumidalen!
Her bor Mumitroldene i deres fine blå hus med det røde tag sammen med en masse andre både elskelige og plagsomme væsner. Så lad fantasien og følelserne få frit løb sammen med bl.a. Lille My, Mumrikken, Snif og Tootikki. Alle er velkomne, for i Mumihuset står døren altid åben for nye bekendtskaber…
Denne smukke 80 års-jubilæumsudgave indeholder disse otte historier, nyillusteret og genfortalt med stor respekt for de originale fortællinger af Tove Jansson:
Vejen til Mumidalen, Mumitrolden og den magiske hat, Mumitrolden på Hattifnatternes ø, Tofslen & Vifslen kommer til Mumidalen, Mumitrolden og Havorkestret, Mumitrolden og den første sne, Mumitrolden og dragen, Mumitrolden og den usynlige gæst.
Fra ca. 4 år.
Du kan købe Velkommen til Mumidalen online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Mumitrolden: Mumifar og den store oversvømmelse
En efterårsstorm raser i Mumidalen, men inde i det lune mumihus sidder Mumitrolden og hans familie trygt og godt.
Kom med indenfor og hør Mumifar fortælle om dengang, den store oversvømmelse skyllede hans dyrebare hus væk, hvordan huset senere endte i Mumidalen – og hvordan Mumifar blev genforenet med Mumimor og Mumitrolden.
Mumifar og den store oversvømmelse er en smuk eventyrfortælling, der hylder Tove Janssons ikoniske mumihus – et sted for alle, der har brug for tag over hovedet.
Fra ca. 3 år.
Du kan købe Mumitrolden: Mumifar og den store oversvømmelse online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Troldvinter
Smuk udgave af den sjette roman om Mumitroldene.
Troldvinter er den sjette roman ud af de i alt ni romaner, Tove Jansson skrev om Mumitroldene. Bogen udkom første gang i 1957.
Mumitrolden vågner af sit vinterhi en iskold januarnat og kan ikke falde i søvn igen. Og som den første Mumitrold nogensinde oplever han Mumidalen i vinterklæder.
I begyndelsen føler han sig forfærdeligt ensom, men opdager så, hvilke spændende væsener der færdes i Mumidalen om vinteren, bl.a. Tootikki, der bor i familiens badehus, og Lille My, der også vågner for tidligt af sin vintersøvn.
Mumitrolden føler sig pludselig ikke så fremmedgjort længere i den mørke og iskolde verden, han er havnet i, men træder i karakter og opdager nye sider af sig selv og Mumidalen.
Tove Jansson skabte i 1945 universet om Mumitroldene, som siden blev verdensberømt og prisbelønnet for sit skarpsyn og finurligt formidlede livsvisdom. Romanerne, som er udgangspunkt for univserset, har for længst opnået klassikerstatus.
Du kan købe Troldvinter online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Mumifars erindringsbog
Mumifars erindringsbog er den fjerde roman, Tove Jansson skrev om Mumitroldene. Bogen udkom første gang i 1950 og i en redigeret udgave i 1968.
Mumifar er blevet syg og må holde sig indendøre i det dejlige forårsvejr. Han beslutter sig for at skrive sine erindringer, og det bliver til dramatiske beretninger fra hans barndom og ungdom. Dengang uvejret var meget voldsommere, festerne meget vildere, og eventyret, som man aldrig har oplevet det siden …
Tove Jansson skabte i 1945 universet om Mumitroldene, som siden blev verdensberømt og prisbelønnet for sit skarpsyn og finurligt formidlede livsvisdom. Romanerne, som er udgangspunkt for univserset, har for længst opnået klassikerstatus.
Du kan købe Mumifars erindringsbog online eller i din nærmeste boghandel.
Troldkarlens hat
Troldkarlens hat er den tredje roman, Tove Jansson skrev om Mumitroldene, og som blev hendes egentlige gennembrud som forfatter. Bogen udkom første gang i 1948.
Det er sommer, og Mumitrolden finder en høj, sort hat, som viser sig at have magiske egenskaber. Alt, der kommes ned i hatten, forvandles, hvilket fører til forunderlige forviklinger i Mumidalen, indtil familien beslutter sig for at kaste hatten i floden … Men nogen fisker den op midt om natten, og så sker der endnu flere mærkelige ting i Mumidalen. Det bliver en sommer, Mumifamilien aldrig glemmer!
Tove Jansson skabte i 1945 universet om Mumitroldene, som siden blev verdensberømt og prisbelønnet for sit skarpsyn og finurligt formidlede livsvisdom. Romanerne, som er udgangspunkt for univserset, har for længst opnået klassikerstatus.
Du kan købe Troldkarlsens hat online eller i din nærmeste boghandel.
Tofslen og Vifslen kommer til Mumidalen
Tove Janssons historie fra 1948 fra Troldkarlens hat om savn, glæde, og hvad der egentlig har værdi, er her fortolket som billedbog af Cecilia Davidsson, Alex Haridi og Maya Jönsson. Tofslen og Vifslen kommer til Mumidalen er en smuk billedbog og en del af serien om klassiske fortællinger fra mumidalen til mumifans.
En morgen ankommer to små gæster til mumihuset: Tofslen og Vifslen. De har en taske med, der indeholder noget specielt, som ingen andre må se. Snart efter dukker også den uhyggelige Murren op. Hun siger, at hun er ejeren af taskens hemmelige indhold. Hvordan skal Mumitrolden finde ud af, hvem der har ret? Og hvad er det, der gemmer sig i tasken? Det bliver en mindeværdig sensommer i Mumidalen.
God fra ca. 4 år.
Du kan købe Tofslen og Vifslen kommer til Mumidalen online eller i din nærmeste boghandel.
Mumitrolden og havorkestret
Vi trænger allesammen til at tage på eventyr en gang imellem.
Det mener Mumifar i hvert fald, og han bygger derfor skibet Havorkestret, så han kan tage hele Mumifamilien med på store oplevelser til søs.
Og det bliver i sandhed en rejse, de aldrig vil glemme.
Tove Janssons Mumifars erindringsbog fra 1950 om længsel, eventyrlyst og rastløshed er her fortolket som en billedbog til små mumifans.
Fra ca. 4 år.
Du kan købe Mumitrolden og havorkestret online eller i din nærmeste boghandel.
Mumitrolden og den første sne
Billedbog i serien af genfortællinger af Tove Janssons klassiske fortællinger fra Mumidalen til små mumifans.
Mumitrolden vågner alt for tidligt fra sit vinterhi og kan ikke falde i søvn igen. Uden for Mumihuset er verden helt hvid, og vinterens hemmeligheder frister! Mumitrolden må gå på opdagelse i den tomme dal, mens resten af familien sover videre. Og pludselig er Mumidalen slet ikke tom og stille længere …
Fra ca. 4 år
Du kan købe Mumitrolden og den første sne online, eller i din nærmest boghandler.
Mumitrolden og den usynlige gæst
En mørk efterårsaften banker det på døren hjemme hos Mumitrolden. Udenfor i regnen står en meget mærkelig gæst: Det er pigen Ninni, som er blevet så skræmt af den dame, der skulle have taget sig af hende, at hun er blevet usynlig.
Tove Janssons novelle “Historien om det usynlige barn” fra 1962 er her genfortalt, så de yngste læsere kan være med.
Fra ca. 4 år.
Du kan købe Mumitrolden og den usynlige gæst online eller i din nærmeste boghandel.
Kan du finde skygge?
Kender du Skygge?
Skygge er et lille, tavst væsen, der altid gemmer sig som en skygge, ingen lægger mærke til i Mumidalen.
Måske kan du finde ham?
Tag med på eventyr i Mumidalen, og hjælp Mumifamilien med at lede efter Skygge. Der er brug for skarpe øjne i denne sjove og anderledes søg & find-bog!
Fra ca. 3 år.
Du kan købe Kan du finde skygge? online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: