Fagbøger kogebøger Louisa Lorang Mad og drikke

I Louisa Lorangs Hverdagsbazar smager det af sol, sommer og middelhavsmad

INTERVIEW / Louisa Lorang elsker med egne ord at spise hele verden.  I sin nye bog Hverdagsbazar er hun inspireret af de køkkener, der især kendetegner vores ferier. Her er plads til strandfornemmelser og charter-sus fra Grækenland. Oplevelser og streetfood fra Tyrkiet og småretter og kærlighed fra Marokko.

”Hverdagsbazar er proppet med kærlighed, ferment, sumak, za’atar, grøntsager, der smager, og grill i bunkevis. En bog med skuldrene nede og en kærlighedserklæring til den mad, der kan sænke tempoet lidt, når vi spiser – men alligevel er overskuelig nok til hverdagen”.

”Jeg knuselsker f.eks. det simple i det græske køkken. Jeg elsker bunkerne af blæksprutte og duften af hvidløg. Jeg er forelsket i de små ferment-butikker i Istanbul. Hvor alle aldre spiser fermenterede grøntsager til de fleste retter”.

Helt på røven over det tyrkiske køkken

Når verdens bedste køkkener omtales, overrasker det som regel de fleste, at det tyrkiske sammen med det franske og kinesiske ofte omtales som de bedste i verden.

”Jeg er helt på røven over det tyrkiske køkken. Det har virkeligt overrasket mig på den mest positive måde. Der er så meget smag i det tyrkiske køkken og det er så fyldt med lækre grøntsager og ferment. Det er fantastisk at gå rundt i Istanbul og så er der masser af gamle mænd, som har fine ferment-butikker. Hele middelhavskøkkenet er jo baseret på et overflødighedshorn af lækre og friske råvarer og samtidig har de en mangfoldighed af krydderier og friske krydderurter på toppen. Man bliver bare så glad”, fortæller forfatteren.

Cilbir med knas og chilismør. Vanvittigt lækkert at spise pocherede æg i tyk youghurt med smør og knas. Foto: Rikke Westesen.

LÆS OGSÅ: Lyst til det tyrkiske køkken? Prøv denne nemme opskrift på Alanya-wrap med kylling og sumak-løg

Hvad har du gjort for at tilpasse retterne til en dansk hverdag?

”Jeg forsøger at gøre alting så nemt og nært som jeg plejer at gøre. Grøntsagerne er altid vigtige for mig men hvis man kan få det hele til at smage en lille smule af sommer selv om det er diset februar så kan det noget særligt. Mængden af krydderurter er noget som virkelig kan få solen til at skinne. I Danmark har vi tradition for lige at drysse en enkelt lille håndfuld persille eller et enkelt lille knips dild på kartoffelsalaten, men hvis man bare går helt overboard på krydderurter og virkelig er generøs med dem så begynder er der dømt solopgang over retten”, griner Louisa og fortæller, at både hendes egen mor og mormor også har lært hende at være ødsel med krydderurter.     

LÆS OGSÅ: Louisa Lorang: Pasta er kærlighed på en tallerken

Husk at smide sumak på det meste!

Louisa opfordrer i Hverdagsbazar til ”Mere charter i køkkenerne” og tilføjer ”og husk at smide sumak på det meste, og at hverdagens gulerod kan så mange ting!”    

”Sumak er syrlige tørrede bær, som man knuser og putter på hvad som helst. Den der særlige form syre kan virkelig få en ret til at smage. Jeg er også vild med citroner, men det der med, at kunne få syren i tørret form er fantastisk. Jeg køber selv sumak i kæmpe store mængder ude i bazaren på Nørrebro. Jeg putter det på hvad som helst. På hytteost og avocadomadder. Det er min form for salt. Jeg synes man burde udnævne 2023 til sumak-år”, smiler Louisa Lorang.


Dyk ned i skønne retter inspireret af den østlige del af middelhavskøkkenet. Her er der selvfølgelig både feta, olivenolie og masser af citron, men det er også køkkener, der bugner af grøntsagsretter og masser af krydderier, og hvor maden smager af sol, sommer og dejlige ferier. 

I bogen er der både små og store retter, og de er både til hverdag og til middage med mange. Prøv f. eks. en Alanya bowl, lammekebab med tahindressing, samosa med kartofler og saltet citronyoghurt, tyrkiske æg med knas og chilismør, fladbrød med halloumi, blæksprutteringe med citronmayo og vandmelonsalat med marineret gedeost og meget, meget andet. 

Du kan købe Hverdagsbazar hos fx. Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.

Med stigende priser på el, gas og fødevarer, er der brug for gode råd til, hvordan du få mest muligt ud af lidt. I denne bog viser Louisa Lorang, at god mad ikke behøver koste alverden, og at du sagtens kan få et godt måltid på bordet uden at sprænge madbudgettet.

I kogebogen er der opskrifter på grønne måltider, pasta-retter, enkle med kød og fyldige salater. Her er også masser af ideer til, hvordan du får mest muligt ud af dine råvarer.

Desuden giver Louisa dig også en række nyttige spareråd til, hvordan du kan lette madlavningsbudgettet ved at planlægge mad til flere dage, spare på el og gas og undgå madspild.

Du kan købe Louisas billige favoritter online fx. hos Bog & idé

Pastaretter er både elegante og enkle, og er oplagt at lave i hverdagen, når maden skal hurtigt på bordet. Men pasta kan også gøres ekstra lækkert, når der er tid til at lade saucen simre og lave pastaen selv. Og så er pastaretter bare utrolig nem og budgetvenligt hverdagsmad.  

I bogen finder du klassikere som Cacio e pepe, pasta alla norma, pasta puttanesca, cabonara og mange andre “must-eats”. Her er også masser af grønne pastaretter som fx ravioli med græskar, salvie og brunet smør og pasta med radichio, blåost og valnødder.

Find også helt enkle pastaopskrifter, der bare smager himmelsk, heriblandt pasta med citron, oliven og parmesan eller pasta og trøffel. Der er også en opskrift på hjemmelavet pasta og gnocci.

Du kan købe Pasta online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.

Louisa Lorang er tilbage – og denne gang med asiatisk mad, der kan få mundvandet til at løbe.

I denne madlavningsbog bliver der kigget på det asiatiske køkken.

Små som store retter er repræsenteret, og det bliver med sikkerhed sprødt, snasket, krydret og en herlig madoplevelse at give sig i kast med disse opskrifter.

I Asian style kan du finde opskrifter på blandt andet nudelsalat, Pad thai, Gang Panang, dumplings, Pho-suppe, forårsruller, dim sum, goyza, Tom yam og Bibimbab.

Du kan købe Asian style – små & store retter online, eller i din nærmeste boghandel.

Småkager, Louisa Lorang

Denne bog er dedikeret til småkagen i alle dens afskygninger og al dens herlighed.

Her finder du opskrifter på alt fra de klassiske julesmåkager, småkager til eftermiddagsteen, snaskede cookies, mexicanske bryllups-småkager til skønne italienske milanosmåkager.

De kan både være store og små og smage af alt fra birkes, citron, sesam og lakrids.

LÆS OGSÅ: Opskrift fra Go’ morgen Danmarks dessertkok: Saltet karamel cheesecake

Med denne bog er du klar til at bage småkager til både jul, fødselsdage, hverdage, til fester og gæster og en gang imellem til madpakken.

Du kan købe Småkager online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

konfekt, louisa lorang

Selvom konfekt især hører julen til, kan det sagtens spises hele året rundt.

Konfekt består af de sødeste sager som chokolade, nødder, marcipan, nougat og tørret frugt. I denne bog finder du både opskrifter på den helt klassiske konfekt, knas og juleslik, men også ny inspiration til at lave små lækkerier med hele familien.

Her er opskriften på hjemmelavet marcipan, både med mandler, pistacie, og valnødder, chokolader, kandiserede appelsinskal og syltede ingefær, pebermyntepletter, fudge og karameller, fransk nougat, trøfler og meget, meget mere.

Du kan købe Konfekt online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel fra d. 14 oktober.

Om Dennis Andersen Dennis Andersen (f.1973) cand. mag. og pressekoordinator på Lindhardt og Ringhof. Har tidligere været filmanmelder, pressekoordinator på TV 2 og PR Chef på Nordisk Film.