Danske romaner Knud Romer

I dokumentarfilmen ‘Knud bliver blind’ lader forfatter Knud Romer seeren komme helt tæt på et mørkt kapitel i sit liv

knud bliver blind, pigen i violinen

I “Knud bliver blind” følger DR hen over to år forfatter Knud Romers kamp for at få styr på sit liv – og gøre romanen Pigen i violinen færdig – samtidig med at han langsomt mister synet.

I 2018 blev Knud Romer diagnosticeret med uhelbredelig grøn stær. Han er nu blind på det ene øje, mens han med det andet ser hvide nuancer af silhouetter, der til sidst vil forsvinde sammen med resten af synet. I den nye dokumentar ‘Knud bliver blind’ på DR bliver seeren inviteret ind i Knuds liv på et tidspunkt, hvor han skal acceptere, at hans fremtid for altid er ændret.

LÆS OGSÅ: Knud Romer er tilbage med den gribende roman Pigen i violinen. Begynd din læsning her

Trangen til at skrive er dog på ingen måde forsvundet, og Knud Romer skriver undervejs i ‘Knud bliver blind’ sin tredje roman, Pigen i violinen, der udkom i 2021.

Se trailer til Pigen i violinen


I romanen følger vi en ung piges smertefulde kamp for at udtrykke sig og finde sin plads i et ubarmhjertigt og elitært miljø, hvor disciplinen er altdominerende. Selvom Knud Romer i romanen har vendt blikket mod en fiktiv person, er det karakteristiske blik for det barske og det skrøbelige tilstede.

LÆS OGSÅ: Knud Romer. Mød forfatteren, kamæleonen og drømmeren

Hvad er en forfatter? Før bogen er skrevet, er man det ikke endnu, og bagefter er man det ikke mere. Størstedelen af tiden er det bare en ambition, som man tvivler på hvert øjeblik på vejen. Jeg kæmper mod min eneste og stærkeste modstander: mig selv – og jeg vil ikke og kan ikke og må ikke give op, før jeg bliver velsignet af det, som jeg har sat mig for.

– Knud Romer til Bog.dk

LÆS OGSÅ: Pigen i violinen som lydbog indeholder unik hilsen fra Knud Romer, der var ved at blive blind under indlæsningen

Dokumentaren ‘Knud bliver blind‘ følger Knud Romer i to år og er et stærkt portræt af forfatteren og den store forandring i hans liv, som den tiltagende blindhed betyder. Dokumentaren er også en fortælling om, hvordan romanen Pigen i violinen bliver til, mens hans verden falder fra hinanden.

Du kan læse mere om både dokumentaren ‘Knud bliver blind’ og om diagnosen og behandlingen for grøn stær i DRs webfeature “En tur hos lægen ændrede Knuds liv”.


Pigen i violinen

pigen i violinen, knud romer

Begyndelsen på en livslang rejse starter, da en far forærer sin datter en violin. Instrumentet følger hende fra barn til voksen, mens metronomen slår hurtigere og hurtigere, og professorerne bliver strengere og strengere.

I denne skæbnefortælling kæmper en ung pige en smertefuld kamp for at finde sin plads i et ubarmhjertigt elitært miljø.

Men i takt med at pigen bliver bedre til at spille, bliver violinens toner koldere. Alt i hendes liv handler om disciplin, og kærlighed har ingen plads i skemaet. Violinen bliver til sidst et fængsel, som hun umuligt at kan bryde ud af.

Bogen er en eventyrlig og urovækkende roman om at balancere sygelig disciplin og friheden til at skabe.

Du kan købe Pigen i violinen online, fx. hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.


Læs også af samme forfatter

Nyt fra Knud Romer: Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift

I dokumentarfilmen 'Knud bliver blind' lader forfatter Knud Romer seeren komme helt tæt på et mørkt kapitel i sit liv

16 magiske fortællinger af Knud Romer om kunst og kærlighed – og længslen efter det uopnåelige. Tag med på en rejse fra Frederiksstaden til Nykøbing Falster med en indbygget pilgrimsfærd til Irans Mashad-moské og en afstikker til Avenue de New York i Paris. Undervejs møder vi otte nonnesøstre, Tosse-Johanne, en omrejsende pianist og sågar H.C. Andersens genfærd. Vi ser det sne over guldalderens København og kommer ind i en spåkones campingvogn i Damhus Tivoli og hele vejen tilbage til massakrerne under Anden verdenskrig i Serbien. Sådan tager den ene novelle efter den anden os ind i et magisk rum med vores største smerte og længsel, barndom og alderdom, og demonstrerer den kraft, som selve historiefortællingen rummer.

Du kan købe Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift og andre fortællinger af Knud Romer i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé.




Kort over Paradis

Kort over paradis, Knud Romer

Det tog Knud Romer 12 år at skrive Kort over Paradis, og anstrengelsen kostede ham næsten synet.

Romanen tager os ind i det totale illusionsbrud fra barndommens Falster til 90’ernes glittede reklameverden, hvor Knud Romer gør karriere med hurtige penge og kokain.

Det er en kaotisk og kaleidoskopisk fortælling, der berører alt fra det parisiske kloaksystem og hemmelige biblioteker til Knuds amerikanske ven, der vokser op på fronten af den kolde krig i Mellemøsten som søn af en CIA-spion.

Kort over Paradis er en dannelsesroman som ingen anden.

Du kan købe Kort over Paradis i paperback online her eller i din nærmeste boghandel.


Den som blinker er bange for døden

Den som blinker er bange for døden, bøger uden kapitler

Den som blinker er bange for døden er en selvbiografisk roman om et enebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960’ernes Nykøbing Falster.

Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser – en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid.

Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og livslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.

Du kan købe Den som blinker er bange for døden hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.


‘Knud bliver blind’ kan ses på DR.