INTERVIEW || Den danske retsstat er langsomt ved at erodere, mens politikere og borgere bare ser til. Sådan skriver Preben Wilhjelm, der i sin bog Kampen for retsstaten påpeger, at vi er ved at fjerne os fra de principper, som vores forfædre for 100 år siden kæmpede så hårdt for at indføre.
Der er ved at ske et alvorligt skred i den danske retssikkerhed. Sådan lyder kritikken fra forfatter, debattør og tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne Preben Wilhjelm.
I sin bog Kampen for retsstaten fortæller han historien om, hvordan vores forfædre kæmpede for at etablere grundprincipperne i den retsstat, som Danmark har i dag; lige fra Junigrundloven i 1849 med dens løfteparagraffer om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed til retsreformen i 1919, hvor disse friheder de facto blev gældende.
Spoler man tiden 100 år frem ser den danske retsstat en smule anderledes ud, end den gjorde, da retsreformen blev grundlagt. I hvert fald hvis man spørger Preben Wilhjelm.
Han påpeger, at vi som samfund har glemt, hvor smukt og vigtigt et klenodie retsstaten er, og at vi samtidig er ved at lade dette klenodie forfalde; især i form af politikerne, der de seneste 20 år i stigende grad formår at slække på de principper, som blev grundfæstet i 1919.
”I dag tager vi den danske retsstat som en selvfølge, men det er den altså ikke. Der skal slås for den hele tiden. Og i dag tænkes der ikke nær så flot, som der blev tænkt af vores forfædre for 3-4 generationer siden. Jeg er lige ved at sige, at jeg tvivler på, at den retsreform, vi har, ville kunne blive vedtaget af de politikere, vi har i dag,” siger Preben Wilhjelm.
Wilhjelm er ikke ligefrem en letvægter, når det gælder retspolitik. Udover at være uddannet fysiker har han en ph.d.-grad i jura og har siddet som retsordfører for VS. Han påpeger, at selvom vi trods alt stadig har en retsstat, som er langt mere velfungerende end i andre lande, så viser tendensen en klar tilbagegang.
Ifølge ham kan den nedadgående udvikling blandt andet ses ved, at mange ikke længere evner at skelne mellem, hvornår en person er sigtet eller skyldig.
”Selv i min tid i folketingets retsudvalg for over 30 år siden, der kunne jeg høre debatter, hvor stort set alle ordførere viste en mangel på klar skelnen mellem en mistænkt og en gerningsmand. De brugte udtryk som ’forbryder’ og ’gerningsmand’, når vi blot snakkede om varetægt. Her snakker man altså om mennesker, hvor vi ikke ved, om de er skyldige,” siger Preben Wilhjelm og fremhæver det ironiske i, at vi lader de gamle principper forfalde, samtidig med at vi bryster os af, at retssikkerheden i landet er bedre end nogensinde.
”Man har vist, at man egentlig ikke forstår, hvor afgørende de grundlæggende principper fra retsreformen er. Vi siger det alle sammen: ’Selvfølgelig er man uskyldig til det modsatte er bevist, og selvfølgelig skal vi have magtens tredeling’. Alle de her fine principper vil de da bekende sig til. Men når det kommer til det rent praktiske, så sidder politikerne jo og vedtager ting, der lige så stille hugger ind på de her regler og principper i retsstaten,” siger Preben Wilhjelm.
Preben Wilhjelm er velkendt som specialist i retspolitik. I en årrække var han det mest fremtrædende medlem af Folketinget for Venstresocialisterne, som han også var retspolitisk ordfører for fra 1975 til 1984.
Forfædrene ville have korset sig
Ét af disse indhug, som Wilhjelm slår ned på, er statens hyppige brug af lange varetægtsfængslinger. I dag er det ikke unormalt, at en mistænkt sidder varetægtsfængslet i et halvt år, før vedkommende modtager en dom.
Det faktum står i skarp kontrast til de diskussioner retsreformens grundlæggere havde for 100 år siden, der gik på, hvorvidt en varetægtsfængsling højst måtte vare 12 eller 20 dage.
”Vores gamle forfædre var enige om, at det var en uskik at frihedsberøve mennesker, før de var dømt. De var meget bevidste om, at varetægtsfængsling skulle være meget sjældent både i antal og i udstrækning af tid. Når man ikke satte en konkret tidsbegrænsning på varetægtsfængsling, var det med den udtrykkelige begrundelse, at man ikke ville risikere, at det blev en norm. Hvorfor sidde i varetægt i 20 dage, når man kan nøjes med 16? Og hvad har vi i dag? De allerfleste varetægter varer meget mere end tyve dage, og rekorden er fire år.”
Det siger Wilhjelm og anklager samtidig de danske politikere, og især justitsminister Søren Pape Poulsen, for at vise manglende forståelse for formålet med varetægtsfængsling.
”Vi har en justitsminister i dag som praktisk talt har sagt, at mistænkte skal føle varetægt som en straf. Det er jo så stridende mod elementære principper, at vores forfædre ville have korset sig. Jeg har ligefrem siddet med en sagkyndig betænkning på straffeudvalgets område, hvor de skriver, at vi i dag lægger større vægt på den personlige frihed og beskyttelse, end man gjorde tidligere. Det er løgn. Det er simpelthen løgn,” siger Preben Wilhjelm.
Efter 11. september gik vi i panik
Problemet med varetægtsfængsling samt spørgsmålet om skyldig kontra mistænkt står dog ikke som de eneste udfordringer for retsstaten ifølge den tidligere VS’er. Især de seneste 15 års snak om en stigende terrorfrygt har i hans øjne været murbrækker for en række lovgivninger, – herunder terrorparagraffen – der øger politiets beføjelser og udbreder overvågning i samfundet.
”Der sker især et skred i 2002 med terrorparagraffen. Der går vi alt for vidt. Kigger vi på Europa, var der faktisk flere terrorhandlinger før den 11. september. Dengang gik vi ikke i panik i sådan en grad, at vi begyndte at slække på retsstatsprincipperne. Der var fristelser til det nogle gange, men retsstaten skal altid stå sin prøve, når det drejer sig om dem, vi mindst kan lide. Det kniber det altså noget med i dag,” siger Preben Wilhjelm.
Forfatteren indrømmer, at det kan være vanskeligt at komme med en konkret løsning på, hvordan vi igen kan nærme os de oprindelige retsprincipper. Han mener, at fortællingen om retsstatens tilblivelse er blevet, og fortsat bliver, forsømt og håber derfor, at den historiske gennemgang, som hans bog bidrager med, kan være et positivt skridt på vejen.
”Det gælder om at få den elementære retfærdighedsfølelse mere frem i os igen. Det kan gøres ved at gøre folk bevidste om, hvad vores historie bygger på. I min tid lærte vi nærmest i skolen, at demokratiet og retsstaten kom af sig selv. Det er jo løgn. Især med retsstaten var det altså en kamp. Der var folk, der blev idømt dødsstraf, før vi fik de her rettigheder. Der var sgu mange store ofre,” siger Preben Wilhjelm og understreger vigtigheden i, at historien når ud til den brede befolkning, hvis den skal blive afspejlet i politikernes dagsorden.
”Retsstaten har ikke været gratis for dem, som kæmpede for den, og den bevidsthed skal vi have. Det her er et flot arvestykke, som vi har overtaget helt gratis og ikke gjort noget for. Så bør vi sgu da prøve at vedligeholde det så godt, som muligt. Det kan man kun, hvis man begynder at fortælle historien om, hvordan det skete. Politikerne får heller ikke den bevidsthed, hvis ikke den er forholdsvist levende i den almene befolkning,” siger Preben Wilhjelm.
Bogen udkommer i anledning af 100-året for Retsreformen af 1919. I bogen argumenterer Wilhjelm for, at vi er ved at sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr, i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder.
INTERVIEW || Den danske retsstat er langsomt ved at erodere, mens politikere og borgere bare ser til. Sådan skriver Preben Wilhjelm, der i sin bog Kampen for retsstaten påpeger, at vi er ved at fjerne os fra de principper, som vores forfædre for 100 år siden kæmpede så hårdt for at indføre.
Der er ved at ske et alvorligt skred i den danske retssikkerhed. Sådan lyder kritikken fra forfatter, debattør og tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne Preben Wilhjelm.
I sin bog Kampen for retsstaten fortæller han historien om, hvordan vores forfædre kæmpede for at etablere grundprincipperne i den retsstat, som Danmark har i dag; lige fra Junigrundloven i 1849 med dens løfteparagraffer om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed til retsreformen i 1919, hvor disse friheder de facto blev gældende.
Spoler man tiden 100 år frem ser den danske retsstat en smule anderledes ud, end den gjorde, da retsreformen blev grundlagt. I hvert fald hvis man spørger Preben Wilhjelm.
Han påpeger, at vi som samfund har glemt, hvor smukt og vigtigt et klenodie retsstaten er, og at vi samtidig er ved at lade dette klenodie forfalde; især i form af politikerne, der de seneste 20 år i stigende grad formår at slække på de principper, som blev grundfæstet i 1919.
”I dag tager vi den danske retsstat som en selvfølge, men det er den altså ikke. Der skal slås for den hele tiden. Og i dag tænkes der ikke nær så flot, som der blev tænkt af vores forfædre for 3-4 generationer siden. Jeg er lige ved at sige, at jeg tvivler på, at den retsreform, vi har, ville kunne blive vedtaget af de politikere, vi har i dag,” siger Preben Wilhjelm.
Læs også Michael Katz Krefeld: “Vi fantaserer alle sammen om at begå selvtægt”
En mistænkt er ikke en gerningsmand
Wilhjelm er ikke ligefrem en letvægter, når det gælder retspolitik. Udover at være uddannet fysiker har han en ph.d.-grad i jura og har siddet som retsordfører for VS. Han påpeger, at selvom vi trods alt stadig har en retsstat, som er langt mere velfungerende end i andre lande, så viser tendensen en klar tilbagegang.
Ifølge ham kan den nedadgående udvikling blandt andet ses ved, at mange ikke længere evner at skelne mellem, hvornår en person er sigtet eller skyldig.
”Selv i min tid i folketingets retsudvalg for over 30 år siden, der kunne jeg høre debatter, hvor stort set alle ordførere viste en mangel på klar skelnen mellem en mistænkt og en gerningsmand. De brugte udtryk som ’forbryder’ og ’gerningsmand’, når vi blot snakkede om varetægt. Her snakker man altså om mennesker, hvor vi ikke ved, om de er skyldige,” siger Preben Wilhjelm og fremhæver det ironiske i, at vi lader de gamle principper forfalde, samtidig med at vi bryster os af, at retssikkerheden i landet er bedre end nogensinde.
”Man har vist, at man egentlig ikke forstår, hvor afgørende de grundlæggende principper fra retsreformen er. Vi siger det alle sammen: ’Selvfølgelig er man uskyldig til det modsatte er bevist, og selvfølgelig skal vi have magtens tredeling’. Alle de her fine principper vil de da bekende sig til. Men når det kommer til det rent praktiske, så sidder politikerne jo og vedtager ting, der lige så stille hugger ind på de her regler og principper i retsstaten,” siger Preben Wilhjelm.
Forfædrene ville have korset sig
Ét af disse indhug, som Wilhjelm slår ned på, er statens hyppige brug af lange varetægtsfængslinger. I dag er det ikke unormalt, at en mistænkt sidder varetægtsfængslet i et halvt år, før vedkommende modtager en dom.
Det faktum står i skarp kontrast til de diskussioner retsreformens grundlæggere havde for 100 år siden, der gik på, hvorvidt en varetægtsfængsling højst måtte vare 12 eller 20 dage.
”Vores gamle forfædre var enige om, at det var en uskik at frihedsberøve mennesker, før de var dømt. De var meget bevidste om, at varetægtsfængsling skulle være meget sjældent både i antal og i udstrækning af tid. Når man ikke satte en konkret tidsbegrænsning på varetægtsfængsling, var det med den udtrykkelige begrundelse, at man ikke ville risikere, at det blev en norm. Hvorfor sidde i varetægt i 20 dage, når man kan nøjes med 16? Og hvad har vi i dag? De allerfleste varetægter varer meget mere end tyve dage, og rekorden er fire år.”
Det siger Wilhjelm og anklager samtidig de danske politikere, og især justitsminister Søren Pape Poulsen, for at vise manglende forståelse for formålet med varetægtsfængsling.
”Vi har en justitsminister i dag som praktisk talt har sagt, at mistænkte skal føle varetægt som en straf. Det er jo så stridende mod elementære principper, at vores forfædre ville have korset sig. Jeg har ligefrem siddet med en sagkyndig betænkning på straffeudvalgets område, hvor de skriver, at vi i dag lægger større vægt på den personlige frihed og beskyttelse, end man gjorde tidligere. Det er løgn. Det er simpelthen løgn,” siger Preben Wilhjelm.
Efter 11. september gik vi i panik
Problemet med varetægtsfængsling samt spørgsmålet om skyldig kontra mistænkt står dog ikke som de eneste udfordringer for retsstaten ifølge den tidligere VS’er. Især de seneste 15 års snak om en stigende terrorfrygt har i hans øjne været murbrækker for en række lovgivninger, – herunder terrorparagraffen – der øger politiets beføjelser og udbreder overvågning i samfundet.
”Der sker især et skred i 2002 med terrorparagraffen. Der går vi alt for vidt. Kigger vi på Europa, var der faktisk flere terrorhandlinger før den 11. september. Dengang gik vi ikke i panik i sådan en grad, at vi begyndte at slække på retsstatsprincipperne. Der var fristelser til det nogle gange, men retsstaten skal altid stå sin prøve, når det drejer sig om dem, vi mindst kan lide. Det kniber det altså noget med i dag,” siger Preben Wilhjelm.
Læs også Uffe Ellemann-Jensen: Om politik og privatliv
Forfatteren indrømmer, at det kan være vanskeligt at komme med en konkret løsning på, hvordan vi igen kan nærme os de oprindelige retsprincipper. Han mener, at fortællingen om retsstatens tilblivelse er blevet, og fortsat bliver, forsømt og håber derfor, at den historiske gennemgang, som hans bog bidrager med, kan være et positivt skridt på vejen.
”Det gælder om at få den elementære retfærdighedsfølelse mere frem i os igen. Det kan gøres ved at gøre folk bevidste om, hvad vores historie bygger på. I min tid lærte vi nærmest i skolen, at demokratiet og retsstaten kom af sig selv. Det er jo løgn. Især med retsstaten var det altså en kamp. Der var folk, der blev idømt dødsstraf, før vi fik de her rettigheder. Der var sgu mange store ofre,” siger Preben Wilhjelm og understreger vigtigheden i, at historien når ud til den brede befolkning, hvis den skal blive afspejlet i politikernes dagsorden.
”Retsstaten har ikke været gratis for dem, som kæmpede for den, og den bevidsthed skal vi have. Det her er et flot arvestykke, som vi har overtaget helt gratis og ikke gjort noget for. Så bør vi sgu da prøve at vedligeholde det så godt, som muligt. Det kan man kun, hvis man begynder at fortælle historien om, hvordan det skete. Politikerne får heller ikke den bevidsthed, hvis ikke den er forholdsvist levende i den almene befolkning,” siger Preben Wilhjelm.
Kampen for retsstaten af Preben Wilhjelm kan købes online her eller i din lokale boghandler
Bogen udkommer i anledning af 100-året for Retsreformen af 1919. I bogen argumenterer Wilhjelm for, at vi er ved at sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr, i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder.
Andre læste også: