Fagbøger

Imperiets børn-forfatter: Danskerne opfattede grønlænderne som børn, der skulle opdrages

anne kirstine hermann, imperiets born

Journalist og forfatter Anne Kirstine Hermann har gravet i historien om de hårdhændede reformer, som Danmark gennemførte i Grønland i 1940’erne og 1950’erne. Den danske regering vildledte både FN og den grønlandske befolkning for at beholde Grønland på danske hænder.


”Der er de her år mellem 1945 til 1954, hvor hele Grønlands skæbne bliver beseglet.”

Sådan siger Anne Kirstine Hermann om perioden, hun beskriver i sin bog Imperiets børn, der handler om, da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, og pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Hvilket aldrig skete.

Da Anne Kirstine Hermann som nyuddannet journalist i 2009 tog til Grønland for at arbejde på den grønlandske radio- og TV-station KNR, faldt hun over Tine Brylds bog I den bedste mening. Bogen handler om de 22 grønlandske børn der i 1951 blev skilt fra deres familier og sendt til Danmark i familiepleje for lære dem dansk sprog og kultur.


Det vakte en nysgerrighed hos hende, for hvorfor valgte man at udføre det her eksperiment? Og hvorfor blev der foretaget så store reformer af det grønlandske samfund i starten af 1950’erne?

”Jeg begyndte at grave i, hvorfor man begyndte at lave så voldsomme reformer og ommøblere hele det grønlandske samfund. Dér kom jeg på sporet af afkoloniseringsprocessen i FN, hvor Danmark var meget ivrige efter at få Grønland strøget af listen over kolonier,” siger Anne Kirstine Hermann, der er journalist og antropolog.

Koloniens børn skulle opdrages

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle give slip på Grønland.

Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gjorde de blandt andet ved at overbevise de andre lande i FN, at indlemmelse af kolonien i “moderlandet” var lige så godt som selvstændighed.

LÆS OGSÅ: Imperiets børn. Danmark vildledte FN for at beholde Grønland som koloni

For at overbevise FN om, at Grønland kunne blive et amt i Danmark, lavede den danske regering en masse reformer, der skulle ”fordanske” grønlænderne og ændre deres infrastruktur og økonomi. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.

Bogens titel har en dobbeltbetydning, som referer både til datidens danskeres syn på grønlænderne, og helt konkret til de børn, der blev sendt ned på ophold i Danmark, så de kunne lære dansk sprog og kultur – og de børn, der blev tvangsadopteret og nærmest stjålet fra deres forældre.

LÆS OGSÅ: Imperiets Børn modtager prisen som Årets Historiske Bog 2021

”Hvis man går i arkiverne, kan man se, at danskerne konsekvent omtaler grønlænderne som børn, der skulle opdrages. De var umodne og barnlige, og de skulle opdrages til at være gode danskere, eller gode europæiske mennesker.

Samtidig er der det aspekt, at man brugte børn som et politisk værktøj ved at tage børn fra deres forældre og sende dem på ophold i Danmark, så de kunne lære dansk sprog og kultur. Så kunne man styre det grønlandske samfund i retning af et mere dansk samfund,” siger Anne Kirstine Hermann.

Skabe en debat om vores fælles historie

Anne Kirstine Hermann håber, at Imperiets børn vil åbne for debatten omkring Danmark og Grønlands fælles historie. At der vil komme en bredere forståelse i de to samfund af, hvad kimen til det nuværende grønlandske samfund har været.

”Vi taler ikke ret meget om de hårdhændede ting, vi har lavet i Grønland, altså de problemer som Danmark har skabt i Grønland. Når så vi taler om det, bliver det ofte fremstillet som om, det var i den bedste mening, eller at det var i tråd med tidsånden uden nogle egeninteresser,” siger Anne Kirstine Hermann.

LÆS OGSÅ: På høje tid at få dem frem i lyset. Helle Juhl fortæller om sygeplejerskerne på Jutlandia

Hun påpeger, at det var det samme, statsminister Mette Frederiksen sagde i december 2020, da hun gav en undskyldning fra folketingets talerstol til de børn og deres familier, der var en del af eksperimentet.

”Statsministeren sagde, at der skete nogle frygtelige ting dengang, men at det var blevet begået i den bedste mening. Der er den her hovedfortælling om, at hvis vi har begået fejl fra dansk side, så var det i den bedste mening og i tråd med tidsånden, og det er det, jeg påpeger med Imperiets børn, at det er ikke rigtigt.”

LÆS OGSÅ: Skibet fra helvede. Den utrolige historie om dengang 345 KZ-fanger drev i land på Møn

“Der var en helt klar egeninteresse. En territorial interesse med en frygt for, at Grønland skulle rive sig løs, og det var den frygt, som gjorde, at man gennemførte de her meget omfattende og, på nogle punkter, ødelæggende reformer,” siger Anne Kirstine Hermann.

Første modtager af legat fra Kim Wall-fonden

Fortællingen om Imperiets børn er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN’s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Det har været muligt med blandt andet støtte fra Kim Wall-fonden, som Anne Kirstine Hermann er den første modtager af legat fra.

LÆS OGSÅ: 17 bøger der gør dig klogere på anden verdenskrig

”Det har været meget overvældende at modtage legatet fra Kim Wall Fonden. Dels på grund af opmærksomheden, men også fordi jeg er kommet til at kende Wall familien relativt godt. Der er et opstået et venskab med forældrene, som jeg værdsætter rigtig meget. Og de er meget engagerede i historien.

Kim Walls far, Joachim Wall, ringede til mig, da der kom en undskyldning fra statsministeren i december 2020, da han havde hørt om det i de svenske nyheder. Så de er meget optagede af hele den her historie. Jeg har haft stor respekt for, at jeg blevet valgt til at løfte Walls journalistiske arv,” siger Anne Kirstine Hermann.


Imperiets børn, Anne Kirstine Hermann, grønland, kolonihistorie, dansk kolonihistorie

“De fortalte mig, fra jeg var ret lille, at de havde betalt min mor med et par pakker cigaretter. Min mor sagde, at hun skrev under med ført hånd.”

Imperiets børn er fortællingen om dengang danske politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Dette skete til trods for, at det var stik i mod FN’s retningslinjer efter Anden Verdenskrig, som pålagde det internationale samfund at give kolonier selvstændighed.

Bogen er resultatet af omfattende research i både danske og udenlandske arkiver såvel som rejser til Grønland.

Du kan købe Imperiets børn online, fx hos Bog & idé, eller i din nærmeste boghandel.