INTERVIEW | Tina Sakura, der netop har modtaget Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, skriver om krig på poetisk vis i Horisonten og sådan noget. Sakura håber, at bogen kan hjælpe forældre med at tage hul på den svære samtale om krig og samtidig huske os på al det vidunderlige i livet.
Nu sker mørket. Nu sker alt det, der ikke må ske. hun kan ikke sige det ord. Farvel. Munden er visnet. Endnu er der tid, men det er i nat, de rejser.
Sådan indleder Tina Sakura sin nye børneroman Horisonten og sådan noget, der er en eventyrlig fortælling om krig, sorg, kærlighed og mirakler.
I Horisonten og sådan noget er pigen Noura flygtet fra sit hjemland, hvor uhyret Kong Ubu har taget magten. Nouras lillebror blev efterladt hos mormoren, fordi han var for lille til den farlige rejse over havet.
Da Noura får en god ven i piraten Daimi, beslutter de sig for at rejse tilbage for at redde Nouras lillebror. Undervejs til Kong Ubus rige møder de pirater, havfruer, ‘moslinger’ og mange andre interessante skabninger.
Hvordan fik du inspiration til historien?
Jeg vidste, at jeg ville skrive om noget grusomt, der forvandler sig, og så dukkede Noura pludselig op i sin ubåd. Noura og Daimi er meget modige begge to. De hjælper hinanden, når de er bange og har mistet håbet. Deres venskab redder dem begge to som en redningskrans af kærlighed. Og faktisk er det lige så meget barnet, der viser den voksne vej.
Sådan synes jeg også, det er. Børn er gode hjertelærere.
Hvilket budskab er vigtigst for dig at få ud?
Bogen handler om krig, magt og alt det grå og stivnede, men for mig er den også i høj grad en fejring af alt det vidunderligste i livet; fantasi, leg, kærlighed og pandekager.
Det er okay at findes i verden, selvom man har skrammer og tårer i sig. Vi må findes lige præcis, som vi er.
Tina Sakura
Med den krig, der er brudt ud i Europa, og folk, der må flygte fra Ukraine, er det, der foregår i Horisonten og sådan noget meget tæt på …
Nogle gange kan jeg ikke holde ud, at verden er så grusom, som den er. Alt det, der sker i en krig, børn der flygter alene, magtmenneskers uforståelige gerninger. Så græder jeg. Og når jeg er færdig med at græde, kommer jeg i tanke om alt det fine, der også findes.
Jeg krammer min søn og min mand, jeg plukker tomater i drivhuset, og jeg tænker, måske kan jeg skrive om det. Jeg tænkte, hvis en person i en bog kunne forvandle det grusomme i verden, hvordan kunne det så ske? Hvis et barn, der har mistet, kunne finde noget af sin familie igen, hvordan kunne det så ske? Hvordan kan det gode få næring? Og hvorfor fødes det grusomme?
Hvad håber du, din bog kan bidrage med?
Jeg håber, forældre kan læse Horisonten og sådan noget sammen med deres børn og græde over skyggerne og glædes over magien i verden og måske få en spire af håb.
Horisonten og sådan noget er en eventyrlig fortælling om krig, sorg, kærlighed og mirakler. Hvorfor hører krig og sorg til i et eventyr?
Krig, sorg og skrøbelighed er en del af livet. Derfor er det vigtigt, at det også findes i bøgerne. Så vi kan se på det og tale om det og bære hinandens hjerter. Og måske forstå, at der findes mange slags liv i verden.
Har du et tip til forældre, der skal tage hul på krigs- og flygtningesnakken med deres børn?
Måske kan man læse historien og se, hvordan barnet reagerer og så tale om det, der opstår undervejs. Måske kan man tale om den grusomme Kong Ubu, der har taget magten i Nouras hjemland. Hvorfor mon han er blevet sådan, som han er? Det kommer der en forklaring på i bogen, som jeg ikke vil afsløre.
Bogen er dedikeret ”Til alle, der længes, til alle, der leder efter deres lyd, til alle, der leder efter en åben dør.” Hvad vil det sige at finde sin lyd?
Jeg ville sende kærlighed og en slags trøst i papirform ud til alle, der længes efter en, de elsker, som er langt væk, i himlen eller på jorden. Jeg tror, vi alle har en helt særlig lyd her på jorden. Lyd er forbundet med åndedrættet, som er den sejeste gave, vi går rundt med hele tiden.
Det ER jo livet, åndedrættet. Vi kan trække vejret ned i maven og mærke hjertet, og så kan vi også synge med den luft og finde ud af, hvilken melodi vi bidrager med hver især i det her liv.
Hvilke eventyr gjorde størst indtryk på dig, da du var barn?
Jeg kan bedst huske H.C Andersens eventyr, som min mor læste for mig. Jeg kan huske havfruen og beskrivelsen af slottet under havet, den vilde poesi, hendes forvandling, længslen og smerten. Og den ensomme ondskab i Snedronningen.
Der var også et folkeeventyr om kærlighedens kraft, hvor en kvinde leder efter sin elskede i ørkenen, han har mistet sine øjne, kvinden holder om ham og græder, og hendes kærlighedstårer redder hans liv.
Horisonten og sådan noget er illustreret af Lilian Brøgger – hvad synes du, tegningerne gør for historien?
Lilian er en helt fantastisk billedfortæller. Hun åbner abstrakte begreber som sorg og kærlighed og giver dem et billede, så man kan mærke dem. Måske gør det også de svære ting lettere at tale om. At de findes som billeder.
Horisonten og sådan noget
Horisonten og sådan noget er historien om Noura, som flygter fra sit hjemland, da det er besat af ondskab. Noura møder Daimi, som hjælper hende med at finde modet til at tage tilbage og redde sin lillebror.
Selvom Noura betyder lys, er mørke det eneste, hun kan huske. Hun kan ikke huske, hvorfor hun har sejlet rundt i en mystisk ubåd, eller hvor hun kommer fra. Men da Noura møder Daimi, begynder hun at huske.
De rejser af sted mod horisonten og savnet og magien. Men vil mod virkelig være nok, når de står over for grusomheden selv?
INTERVIEW | Tina Sakura, der netop har modtaget Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, skriver om krig på poetisk vis i Horisonten og sådan noget. Sakura håber, at bogen kan hjælpe forældre med at tage hul på den svære samtale om krig og samtidig huske os på al det vidunderlige i livet.
Nu sker mørket. Nu sker alt det, der ikke må ske. hun kan ikke sige det ord. Farvel. Munden er visnet. Endnu er der tid, men det er i nat, de rejser.
Sådan indleder Tina Sakura sin nye børneroman Horisonten og sådan noget, der er en eventyrlig fortælling om krig, sorg, kærlighed og mirakler.
I Horisonten og sådan noget er pigen Noura flygtet fra sit hjemland, hvor uhyret Kong Ubu har taget magten. Nouras lillebror blev efterladt hos mormoren, fordi han var for lille til den farlige rejse over havet.
LÆS OGSÅ: Horisonten og sådan noget er en rørende historie om krig, flugt og kærlighed. Smuglæs i børnebogen her
Da Noura får en god ven i piraten Daimi, beslutter de sig for at rejse tilbage for at redde Nouras lillebror. Undervejs til Kong Ubus rige møder de pirater, havfruer, ‘moslinger’ og mange andre interessante skabninger.
Hvordan fik du inspiration til historien?
Jeg vidste, at jeg ville skrive om noget grusomt, der forvandler sig, og så dukkede Noura pludselig op i sin ubåd. Noura og Daimi er meget modige begge to. De hjælper hinanden, når de er bange og har mistet håbet. Deres venskab redder dem begge to som en redningskrans af kærlighed. Og faktisk er det lige så meget barnet, der viser den voksne vej.
Sådan synes jeg også, det er. Børn er gode hjertelærere.
Hvilket budskab er vigtigst for dig at få ud?
Bogen handler om krig, magt og alt det grå og stivnede, men for mig er den også i høj grad en fejring af alt det vidunderligste i livet; fantasi, leg, kærlighed og pandekager.
Med den krig, der er brudt ud i Europa, og folk, der må flygte fra Ukraine, er det, der foregår i Horisonten og sådan noget meget tæt på …
Nogle gange kan jeg ikke holde ud, at verden er så grusom, som den er. Alt det, der sker i en krig, børn der flygter alene, magtmenneskers uforståelige gerninger. Så græder jeg. Og når jeg er færdig med at græde, kommer jeg i tanke om alt det fine, der også findes.
LÆS OGSÅ: De bedste børnebøger til de 7-12-årige
Jeg krammer min søn og min mand, jeg plukker tomater i drivhuset, og jeg tænker, måske kan jeg skrive om det. Jeg tænkte, hvis en person i en bog kunne forvandle det grusomme i verden, hvordan kunne det så ske? Hvis et barn, der har mistet, kunne finde noget af sin familie igen, hvordan kunne det så ske? Hvordan kan det gode få næring? Og hvorfor fødes det grusomme?
Hvad håber du, din bog kan bidrage med?
Jeg håber, forældre kan læse Horisonten og sådan noget sammen med deres børn og græde over skyggerne og glædes over magien i verden og måske få en spire af håb.
Horisonten og sådan noget er en eventyrlig fortælling om krig, sorg, kærlighed og mirakler. Hvorfor hører krig og sorg til i et eventyr?
Krig, sorg og skrøbelighed er en del af livet. Derfor er det vigtigt, at det også findes i bøgerne. Så vi kan se på det og tale om det og bære hinandens hjerter. Og måske forstå, at der findes mange slags liv i verden.
Har du et tip til forældre, der skal tage hul på krigs- og flygtningesnakken med deres børn?
Måske kan man læse historien og se, hvordan barnet reagerer og så tale om det, der opstår undervejs. Måske kan man tale om den grusomme Kong Ubu, der har taget magten i Nouras hjemland. Hvorfor mon han er blevet sådan, som han er? Det kommer der en forklaring på i bogen, som jeg ikke vil afsløre.
Bogen er dedikeret ”Til alle, der længes, til alle, der leder efter deres lyd, til alle, der leder efter en åben dør.” Hvad vil det sige at finde sin lyd?
Jeg ville sende kærlighed og en slags trøst i papirform ud til alle, der længes efter en, de elsker, som er langt væk, i himlen eller på jorden. Jeg tror, vi alle har en helt særlig lyd her på jorden. Lyd er forbundet med åndedrættet, som er den sejeste gave, vi går rundt med hele tiden.
LÆS OGSÅ: De bedste børnebøger til både store og små
Det ER jo livet, åndedrættet. Vi kan trække vejret ned i maven og mærke hjertet, og så kan vi også synge med den luft og finde ud af, hvilken melodi vi bidrager med hver især i det her liv.
Hvilke eventyr gjorde størst indtryk på dig, da du var barn?
Jeg kan bedst huske H.C Andersens eventyr, som min mor læste for mig. Jeg kan huske havfruen og beskrivelsen af slottet under havet, den vilde poesi, hendes forvandling, længslen og smerten. Og den ensomme ondskab i Snedronningen.
LÆS OGSÅ: Nye sjove og skønne bøger for de 8-årige
Der var også et folkeeventyr om kærlighedens kraft, hvor en kvinde leder efter sin elskede i ørkenen, han har mistet sine øjne, kvinden holder om ham og græder, og hendes kærlighedstårer redder hans liv.
Horisonten og sådan noget er illustreret af Lilian Brøgger – hvad synes du, tegningerne gør for historien?
Lilian er en helt fantastisk billedfortæller. Hun åbner abstrakte begreber som sorg og kærlighed og giver dem et billede, så man kan mærke dem. Måske gør det også de svære ting lettere at tale om. At de findes som billeder.
Horisonten og sådan noget
Horisonten og sådan noget er historien om Noura, som flygter fra sit hjemland, da det er besat af ondskab. Noura møder Daimi, som hjælper hende med at finde modet til at tage tilbage og redde sin lillebror.
Selvom Noura betyder lys, er mørke det eneste, hun kan huske. Hun kan ikke huske, hvorfor hun har sejlet rundt i en mystisk ubåd, eller hvor hun kommer fra. Men da Noura møder Daimi, begynder hun at huske.
De rejser af sted mod horisonten og savnet og magien. Men vil mod virkelig være nok, når de står over for grusomheden selv?
Du kan købe Horisonten og sådan noget online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Det skal ikke være svært, at finde masser af læseinspiration. Se vores liste med sommerbøger 2023/2024.
Andre læste også: